Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling

Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling Udarbejdet af Lektor Jo Krøjer Phd., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Evalueringens udgangspunkt Afsættet for denne delevaluering er det grundlag, som udviklingsgruppen formulerede i løbet af designfasen augustoktober 2012. Gruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling er dannet ud fra de to DUR-grupper (Vejledning og mentorer og Socialt miljø på ungdomsuddannelserne), der fra og med designfasen dannede grundlaget for den nuværende Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling. I designfasen drøftede gruppen hvorledes det hidtidige arbejde under pilotfasen bedst kunne videreføres i projekter på de deltagende uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet for disse drøftelser var en forståelse af uddannelse, fællesskab og personlig udvikling, som bunder i dels social læringsteori (Lave&Wenger 1991, McDermott 1996, Wenger 1999) og dels social identitetsteori (Gergen 1991/2001, Davies&Harré 1990, Krøjer 2005). Med dette udgangspunkt ses fællesskab og personlig udvikling som tæt sammenknyttede og samtidigt som væsentlige komponenter i såvel formaliserede som uformelle læringssammenhænge. Helt kort er det et grundlag, som forstår menneskers identitetskabelse som processer, der sker i sociale relationer og de konkrete praksisser, som disse udfolder sig i. Dermed bliver sociale relationer og de praksisser, som er rammen herfor på fx skoler og ungdomsuddannelser af afgørende betydning for, om læring og udvikling foregår hensigtsmæssigt for både den enkelte og for klassefællesskaberne. De måder, hvorpå uddannelsesstederne organiserer og tilbyder fællesskaber, er yderst betydningsfulde for børn og unges muligheder for at engagere sig i identitets- og læreprocesser, som de selv finder meningsfulde, og som de derfor er tilbøjeligt til at holde fast i. Køn og køns betydning Det betyder en særlig tilgang til at tænke og udvikle DUR-projekter, der på relevante måder kan understøtte drenge/børn og unge menneskers fællesskaber på uddannelsesinstitutionerne, fastholde dem i uddannelsesforløb og bidrage til gode rammer for deres personlige udvikling. Det betyder nemlig også, at køn og kønnets betydning i uddannelsessammenhænge tænkes parallelt med forholdet mellem identitetsdannelse og sociale praksisser. En vigtig erkendelse indenfor dette udgangspunkt er, at drenge og pigers identitetsprocesser ikke kan ses som adskilte fra den praksis, de er en del af i deres uddannelsessammenhæng (skole, ungdomsuddannelse), og da drenge og piger deltager i disse praksisser sammen, kan drenge og pigers identitetsprocesser og læring heller ikke ses som adskilte fra hinanden. Konkret havde denne forståelse betydning for, at flere af projekterne ikke eksklusivt rettede sig mod drenge, men i bredere forstand imod forskellige praksisser på uddannelsesinstitutionerne. Overordnet centrerede gruppens drøftelser af projektudvikling sig om At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At de enkelte uddannelsessteder arbejder offensivt og systematisk med udvikling og involvering af faglige og sociale fællesskaber At afklare, hvilke typer af relationsarbejde, der er centrale at kvalificere i indsatsen overfor unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse

At undersøge, hvordan uddannelsesstederne systematisk kan arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge At undersøge, om og hvordan øget vidensdeling og dialog på tværs kan forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb Elevperspektiver Herudover koncentrerede gruppens arbejde sig om at afsøge mulighederne for at imødekomme et udtalt ønske i gruppen om at eleverne på de involverede uddannelsessteder skulle inddrages i de projekter, der blev designet. Der var i udviklingsgruppen FFPU en stor opmærksomhed på betydningen af at inddrage elevperspektiver i projekterne. Derfor blev børnerådets arbejde med at generere kvantitative og kvalitative data vedrørende skole- og ungdomsuddannelseselevers positive og negative oplevelser af og holdninger til deres uddannelsessteder imødeset med interesse. Enkelte af gruppens deltagere var til stede i enkelte af børnerådets workshops, og afrapporteringen af samme var stærkt efterspurgt. Involvering af kolleger Som led i projektformuleringen arbejdede udviklingsgruppen FFPU med at afklare mulighederne for at designe bæredygtige projekter, der hvilede på inddragelse af flere kolleger på deres respektive uddannelsesinstitutioner. Det var af forskellige primært ressourceallokeringsmæssige årsager vanskeligt at sikre deltagelse i projekterne af andre end projektkoordinatoren selv, hvilket medførte, at der kun deltog én lærer (projektkoordinatoren selv) på hver uddannelsesinstitution i projekterne. Dette er helt grundlæggende et vanskeligt vilkår for at arbejde med praksisforandrende projekter. Nogle af projekterne blev udviklet som et samarbejde mellem flere projektkoordinatorer og dermed også flere uddannelsesinstitutioner. Projekterne Udviklingsgruppen FFPUs arbejde resulterede i 6 forskellige delprojekter, der adresserede aspekter af ovenstående, hver især på måder, der var forankrede i problemstillinger, som den/de pågældende projektkoordinator/er identificerede som særligt betydningsfulde på deres respektive uddannelsessted/er. I forbindelse med evalueringen er det vigtigt at holde sig for øje, at man i denne gruppe arbejder med områder, der ikke nødvendigvis ligger centralt i projektkoordinatorernes faglighed som lærere/undervisere, og som heller ikke altid direkte kan integreres i den almindelige undervisning. Tværtimod er der tale om ekstracurriculære aspekter af uddannelse og læring, som ganske vist indgår i undervisningspraksisserne, men ofte ikke på reflekterede eller systematiserede måder. Evalueringsgrundlag Grundlaget for delevalueringen er: - Projektbeskrivelserne - Løbende statusrunder under workshops i gennemførelsesfasen - Projektkoordinatorernes selvevalueringer - Interviews med projektkoordinatorerne gennemført medio maj af FFPUs forsker Evalueringskriterier I tråd med de faser og opgaver, som er beskrevet i DURs overordnede ramme bliver hvert af de 6 delprojekter evalueret i denne delevaluering. Projekterne evalueres ud fra flere kriterier:

I hvilken grad er det lykkedes at etablere en praksisforandring I hvilken grad er det lykkedes at etablere eller udpege et praksisforandrende potentiale I hvilken grad er det lykkedes at udvikle ny viden I hvilken grad er det lykkedes at identificere, hvor der kan arbejdes med at udvikle ny viden I hvilken grad er det lykkedes at identificere et grundlag for en mulig, fremtidig indsats I hvilken grad kan indsatsen vurderes at bidrage positivt til fællesskaber, fastholdelse og/eller personlig udvikling Projektevaluering Projekt nr. 1 (Folkeskole/Tjørnegårdsskolen og gymnasial uddannelse/vuc) Titel: Fællesskaber og ensomhed Projektet Projektet sigtede på i et samarbejde mellem folkeskole og gymnasial uddannelse at skabe ny viden om, hvad der kan hjælpe drenge i folkeskole og VUC med at kunne indgå i fællesskaber og hvad der kan hjælpe dem til at udvikle relevante sociale kompetencer. Herudfra sigter projektet videre mod at udvikle forslag til praksisforandringer på hhv. skole og institution, som kan bidrage til at der udvikles fællesskaber blandt elever eller kursister, der sikrer at alle drenge/unge oplever at indgå og høre til et fællesskab. For at skabe et sådant vidensgrundlag, omfattede projektet en række interviews med folkeskoleelever (6 interviews med hhv 4 drengegrupper og 2 pigegrupper fordelt ligeligt på 7. og 8. klassetrin) samt et gruppeinterview med mandlige VUC-kursister. For at skabe det bedst mulige vidensgrundlag og fastholde det, deltog begge projektkoordinatorer i alle interviews og dokumenterede dem skriftligt undervejs. Projektet har således genereret et stort skriftligt materiale til det videre projektforløb. Derudover sigtede projektet mod almengørelse af elevers viden om sociale relationer og særligt om, hvordan fælleskaber kan modvirke ensomhed. Derfor blev ensomhed og fællesskaber tematiseret på særlige temadage for eleverne på de to skoler. Desuden har projektet arbejdet med vidensdeling om ensomhed og fællesskaber til andre kolleger på folkeskolen. Ud fra projektets vidensgenerering om unges oplevelser af ensomhed og fællesskaber har projektkoordinatorerne afslutningsvis oplistet de potentielle praksisforandringer, som projektet har identificeret som ønskelige: Det er vigtigt at opretholde den fælles samtale om fællesskaber og ensomhed i klasser, elevråd/kursistråd osv. (blandt andet på en trivselsdag) En indsats for arbejdet med denne problemstilling i forhold til eleverne rækker ud over den AKT-indsats, der er midler til i dag. På Tjørnegårdskolen kunne en udvidelse af indsatsen inkludere forældrene. For både Tjørnegårdskolen og VUC vil det være væsentligt etablere mindre grupper af elever til træning af sociale kompetencer sideløbende med at klasse/hold-fællesskabet hele tiden opkvalificeres i forhold til at se og reagere, når nogen er udenfor/ensomme. Ensomhed ses ofte som et tabu, hvorfor det kan være svært at tage op. Det er vigtigt at sikre, at alle elever/kursister, ved hvor de kan gå hen, hvis de føler sig ensomme. Det bør være på skolen på skolen.

Derudover skal der kontinuerligt tænkes i lærernes/institutionens opkvalificering, så underviserne hele tiden bliver bedre til at se tegn på ensomhed, turde tale om det, vide hvad de kan gøre og faktisk tør gribe fat i de relevante elever/kursister. Evaluering De to projektkoordinatorer har løbende samarbejdet om dokumentation og projektudvikling, og er ved afprøvningsfasens afslutning klar med en systematiseret viden, der retter sig mod en kommende praksisforandringer på begge uddannelsessteder. Disse vil rette sig både mod elev- og kursistfællesskaber og mod vidensgrundlaget blandt elever og kursister samt i de to lærergrupper. Projektet er lykkedes med at udvikle ny viden både blandt elever, kursister og lærere og koordinatorer. Det er lykkedes at modvirke, at ensomhed bliver et individuelt problem. Projektet er lykkedes med vidensdeling på tværs af uddannelser og alderstrin. Projektet har vist, at der både blandt piger og drenge findes værdifulde sociale ressourcer, som praksisforandringer kan bygge på. På det grundlag kan det anbefales at projektet videreføres i spredningsfasen. der er etableret et omfattende, klart og systematisk vidensgrundlag og udviklet relevante forslag til praksisforandrende initiativer. Disse kan umiddelbart fortsættes og spredes på de to involverede uddannelsessteder. Det må desuden vurderes, at der i projektet er spredningspotentiale til andre folkeskoler og ungdomsuddannelser, evt. med indledende interviews eller lignende vidensgenerering lokalt. Projekt nr. 2 (Tiendeklassecenter TCR) Titel: Fastholdelse i 10. klasse og senere uddannelsesforløb Projektet Lærere på tiendeklassecenter oplever, at de modtager drenge som kommer til 10.klasse som afhoppere fra en start på andre ungdomsuddannelser, fx efterskole, STX, HHX, HTX ol. grundet fagligt niveau, manglende studieparathed og/eller manglende forventningsafstemning. Ofte er det vanskeligt at fastholde disse elever i TCR grundet den senere start på TCR end andre elever. Projektet søger at fastholde drengene på TCR og dermed øge mulighederne for et videre uddannelsesforløb. Dette projekt adresserer særligt fastholdelsesproblematikker ved at forebygge elevers skuffelser, studieskift og nederlag, ved at søge at sikre, at senere ankomne drenge fastholdes i tiendeklasse. Gennemførelse Projektet har systematisk beskrevet og gennemført flere praksisforandringer. Dels er der udviklet en skolekontrakt som indgås med de sent ankomne elever, og dels er der udviklet en særlig procedure, som indsluser de nye elever i TCR vha. en kontaktlærer- og mentorordning. Mentoren deltager i en indledende samtale mellem forældre, elev og skoleleder ved skolestart. Samtalen sigter mod afklaring af værdier og forventninger via en skolekontrakt. Derudover skulle mentor følge op på lektielæsning af allerede gennemgået pensum i fagene. Projektet har afprøvet praksisforandringen flere gange: 1. runde: Kontaktlærer og mentor er ikke samme person. Eleven skal have kontakt til både kontaktlærer og mentor i en periode, hvilket gør, at det er vanskeligt at skabe en tilstrækkelig tillidsfuld relation mellem lærer og elev. Derved vanskeliggøres samtalen om før, nu og efter skoleskift, om opretholdende faktorer, om bristede forventninger, coaching om videre forløb.

2. runde: Kontaktlærer og mentor er samme person, hvilket gør at elev og forældre allerede ved samtalen mellem skoleleder, elev og forældre, får mødt, set og talt med kontaktlæreren. Dette nærvær skaber de tilstrækkelige forudsætninger, bla. mht sociale relationer, til at kunne begynde på TCR og til videre forløb på TCR med afklaring via samtale med både skolevejleder og kontaktlærer. På baggrund af disse afprøvninger og justeringer af projektet har TCR valgt fremover at styrke kontaktlærerordningen. Evaluering Projektet er velbeskrevet og systematisk gennemført og dokumenteret. Projektkoordinator vurderer selv, at det vil være hensigtsmæssigt videreføre projektet i spredningsfasen. I den forbindelse peges på, hvilke potentialer det rummer at sprede projektet til flere elever og lærere på TCR: Et kompetenceløft til lærerne i coaching/kommunikation vil være ønskeligt i spredningsfasen, idet den nye praksis kræver, at kontaktlæreren i samtalen med sent ankomne elever kan være assertiv, mental rummelig, kan skifte position, være lyttende og coachende. Projektet er lykkedes med at beskrive og etablere en praksisforandring, og ud fra denne at udvikle ny viden og identificere et grundlag for en relevant, fortsat indsats. Projektet må vurderes til at bidrage positivt til fastholdelse og/eller personlig udvikling i kraft af den personligt rettede vejledning, støtte og coaching. På det grundlag kan projektet anbefales til at fortsætte på TCR i spredningsfasen. Der er desuden potentiale i projektet til spredning til andre uddannelsesinstitutioner med tilsvarende problemstillinger. Et sådant spredningspotentiale vil fx kunne initieres med besøg hos TCR mhp vidensdeling. Projekt nr. 3 (VUC) Titel: Studieværkstedet og mandlige kursister med blandet kulturel baggrund Projektet På VUC ses en ændring i mønsteret for, hvordan drenge med anden etnisk baggrund end dansk bruger studieværkstedet. På studieværkstedet er der lærere tilstede i nogle timer hver dag til dels at indgå i undervisningsdifferentiering på diverse hold og dels at hjælpe kursister med deres lektier. Mange forskellige kursister får her støtte i deres uddannelsesforløb både i og udenfor timerne. Udviklingen er at drenge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke bruger det i modsætning til for 2-5 år siden. Samtidig med at de drenge ikke benytter/udnytter de tilbud, der er i studieværkstedet, har en del af dem svært ved at arbejde tilstrækkeligt kvalificeret i klassen. Denne modsætning vil VUC gerne blive klogere på, så vi får nogle ideer og redskaber til at støtte denne kursistgruppe bedst muligt. Det drejer sig om et antal i omegnen af 45 kursister. Projektet retter sig mod at styrke læringsmiljøer som udvikler og styrker fællesskaber og gør det ved hjælp af brugerinddragelse til identificering af indsatsområder. Målet med brugerinddragelsen er at blive klogere på hvordan, de tosprogede drenge ser skolen, klassen, lektierne og studieværkstedet og hvordan VUC kan justere tilbuddet, så det kommer til at spille bedre sammen med brugernes for støtte. Hensigten er på lang sigt at forebygge frafald ved at skabe bedre udbytte af uddannelsen. Første skridt i projektet er at inddrage målgruppen gennem kvalitative interview i fokusgrupper. Således kan den pågældende brugergruppe komme til orde omkring problemstillingen og få indflydelse på hvordan det kan gribes an at ændre på mønsteret, så både gennemførelse og udbytte bliver øget.

Gennemførelse Der er gennemført et interview med deltagelse af 3 yngre, mandlige kursister med blandet kulturel baggrund. I interviewet blev det klart, at en række faktorer, der hidtil ikke har været opmærksomhed og viden om på VUC (blandt lærerne), tilsyneladende udgør en barriere for, at den pågældende brugergruppe benytter studieværkstedet. Efter interviewet er der udarbejdet et notat herom, incl. overvejelser om en fremtidig indsats, der både kan involvere flere kursister/studieværkstedsbrugere og flere lærere på studieværkstedet. Evaluering Projektet er lykkedes med at identificere en mulig praksisforandring og med at udvikle ny viden, som udgør et velegnet grundlag for en fremtidig praksisforandring. Den ny viden er systematisk dokumenteret og reflekteret med henblik på potentialet for at forandre studieværkstedet pba. den nye viden. Projektkoordinatoren har gennemført projektet uden deltagelse af kolleger, og peger på, at en fremtidig indsats bør involvere en bredere gruppe af VUCansatte. På den baggrund kan det anbefales at projektet fortsættes i spredningsfasen. Det vil kunne fortsætte på VUC således, som det foreligger beskrevet. Projektet vurderes desuden at kunne spredes til andre gymnasiale uddannelser og andre brugergrupper med tilsvarende underbenyttelse af studieværksted/lektiecafé. En sådan spredning vil formodentlig med fordel kunne indledes med brugerinterviews el. idéværksted med brugere på de pågældende gymnasiale uddannelsessteder. Projekt nr. 4 (Produktionsskolen/Base 4000, Roskilde Teknisk Skole/CMK, Slagteriskolen/UCR, UU-vejledningen) Titel: Forebyggelse af ensomhed ved overgang til erhvervsskole Projektet Projektet sigter mod at identificere ensomme elever med henblik på at kunne tilbyde en målrettet indsats fra uddannelsens side, som skal mobilisere elevens eget potentiale med henblik på at begrænse ensomhedsfølelsen og dermed forhåbentligt forebygge frafald. Projektet skal derfor udvikle strategier til bedre at identificere og hjælpe ensomme unge. Skolerne arbejder meget forskelligt med problematikken, og en enkelt skole (produktionsskolen) synes, at have vendt problemet til, at elever ikke vil forlade deres fællesskab der. Projektet vil undersøge, om gode erfaringer fra Produktionsskolen med at etablere inkluderende fællesskaber, kan inspirere erhvervsuddannelserne til eventuelle løsninger. Her er ønsket at finde løsninger, der kan imødegå unges ensomhedsfølelse ved at styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk. Projektets koordinatorer har formuleret en række trin i projektet: Første skridt vil være at afklare med ledelse og kolleger lokalt om de opstillede problemstillinger og mål er i overensstemmelse med deres oplevelse om, hvad der kunne være behov for at iværksætte i praksis. Dernæst undersøges elevernes mentorbehov og forsøge at afklare, hvorvidt dette mentorarbejde kan udbygges helt ned til 7. klasse. Herefter afdækkes successen omkring de sociale fællesskaber produktionsskolen oplever hos eleverne. Derefter undersøges det om løsningen kan overføres til andre skoler.

Dette efterfølges af generel vidensdeling omkring opkvalificering af sociale fællesskaber hos eleverne. Endelig igangsætte afprøvninger på baggrund af erfaringerne fra de forskellige skoler, som skal afhjælpe elevernes ensomhed. Gruppen ønsker at kontakte Psykiatrifonden, Ventilen og andre aktører indenfor området, for at få værktøjer til at identificere ensomme unge. Gennemførelse Koordinatorerne har i samarbejde gennemført projektet uden at involvere kolleger. Der er taget en indledende kontakt til ventilen i Roskilde, som ikke førte til noget. Der er foretaget to brugerinterviews med hhv. 2 og 3 elever fra hhv. RTS og Base 4000. Interviewene er fastholdt i form af 1 sides referat. Tanken var desuden herefter at etablere en gruppe af elever og lærere på tværs af de to uddannelsessteder, som kunne udveksle erfaringer med sociale fællesskaber på skolerne. Det blev dog ikke gennemført. Evaluering De gennemførte interviews har bidraget til ny viden for de involverede projektkoordinatorer. Hensigten med vidensgenereringen har været at Afdække mulige metoder, som et evt. lærerteam ville kunne benytte. Projektet er ikke nået til at beskrive sådanne metoder. De involverede projektkoordinatorer vurderer projektets vidensudvikling positivt, ligesom de mener, at der er et potentiale i de indhøstede erfaringer med at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner. Projektet tegner ikke på nuværende tidspunkt et klart billede af, hvilke indsatser eller praksisforandringer, som vidensudviklingen pba. de to inverviews peger i retning af. Projektet er imidlertid lykkedes med at identificere, hvor der kan arbejdes med at udvikle ny viden: Der kan på de involverede ungdomsuddannelser kan arbejdes videre med vidensudvikling om ensomhed og ensomme elevers perspektiver på uddannelse og fællesskaber. På den baggrund kan det anbefales, at hvis projektet skal føres videre i form af en projektpræcisering og afprøvning i spredningsfasen, skal et eventuelt projektdesign prioritere et systematisk samarbejde om at udvikle, dokumentere og videreformidle viden om ensomhed blandt elever på de involverede uddannelser. For at sikre en tilstrækkelig projektkvalificering, kan det derfor samtidigt anbefales, at et eventuelt kommende projekt præciserer mål og ansvarlige for vidensudvikling, dokumentation og formidlingsformer. Hvis potentialerne for erfaringsudveksling og dermed kvalificering af en indsats vedrørende inkluderende fællesskaber med Roskilde Produktionsskole som udgangspunkt skal udfoldes, anbefales det, at projektet involverer de respektive uddannelsesinstitutioners ledere for at sikre et systematisk samarbejde og forankring. Projekt nr. 5. (Klostermarkskolen) Titel: Personlig udvikling selvledelse i hverdagen Projekt Projektet har afsæt i en opfattelse på skolen af, at en del elever på ældste trin afhængigt af fag, specielt drenge viser stor umodenhed i forhold til de opgaver og krav, som skolen stiller til dem. Både fagligt og socialt: manglende eller forsinket fremmøde, forsinket eller manglende aflevering, manglende lektier, uhensigtsmæssige reaktioner i

fællesskabet, mangel på forståelse af sociale regler i klassen. Manglende evner til at imødekomme skolens krav skolens krav gør det problematisk for eleverne at indgå i de faglige og sociale fællesskaber. Projektet bygge rvidere på en tidligere indsats på skolen; 7 Gode Vaner, der er et angelsaksisk elevforbedrings-koncept, som skoler kan købe med tilhørende konsulentbistand. Ifølge skolen giver konceptet gode resultater, men fremstår ofte for elever, som et enkeltstående kursus pga. at vanerne ikke er brugt i hverdagen i den almindelige undervisning. Projektet sigtede i forlængelse heraf på at give eleverne redskaber til at fremme den personlige udvikling for at kunne indgå mere harmonisk i de faglige og sociale fællesskaber. Gennemførelse I projektet blev der udarbejdet følgende materiale - korte startøvelser for brug i timerne, som sætter fokus på vaner som redskaber til at arbejde med egen personlig udvikling og videre, som resultat at det foregående projekt, til at skabe inkluderende fællesskab i klasserne. I forlængelse 7 Gode Vaner i hverdagen er der i samråd med den ansvarlige kollega for 7 gode vaner udarbejdet inspirationsmateriale til brug i klasserne på alle klassetrin. Materialet omfatter et antal markant lay-outede A4 som blev placeret på steder, hvor de fanger lærernes opmærksomhed. hensigten var at gøre lærerne opmærksomme på muligheden for at arbejde videre med materialet som var udarbejdet, og dermed facilitere en indsats i klasserne for at anvende erfaringerne fra 7 gode vaner til at skabe personlig/social og faglig elevudvikling. Dermed skulle projektet sikre en fastholdelse af de gode resultater fra skolens tidligere arbejde med 7 gode vaner. Evaluering: Projektkoordinatoren har arbejdet på systematisk opfølgning og evaluering af projektet. Koordinatoren vurderer på baggrund af feed back fra kolleger, og ud fra egne erfaringer med at anvende materialet og erfaringer fra konceptet i en 8.klasse, at resultatet af projektet er positivt for både elever og lærere på skolen, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at gentage forløbet flere gange i kommende år. På den baggrund kan det anbefales, at projektet videreføres i spredningsfasen på den pågældende skole. En spredning til andre uddannelsesinstitutioner er ikke umiddelbart mulig, da projektet kræver, at skolen i forvejen har købt og gennemført konceptet, og da det udarbejdede materiale bygger direkte på den litteratur, som konceptet stiller til rådighed. Projekt nr. 6. (Folkeskole (Hedegårdenes Skole) og Ungdomsuddannelse (Himmelev Gymnasium)) Titel: Håndholdt overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Projektets indhold Med projektet ønskes at afhjælpe at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne og problemstillingen adresserer derfor fastholdelsesproblematikker på ungdomsuddannelserne. Lærere i udskolingen oplever, at de har en masse viden om enkelte elever, som ikke bliver givet videre til afgangselevernes ungdomsuddannelsessteder. Således er der bestemte elever der har problemer, der kan betyde, at de har brug for ekstra støtte og opmærksomhed men som ikke får det, da der ikke er nogen viden om det på den nye uddannelse.

Projektet søger at afhjælpe dette videnstab ved at sikre systematisk afdækning af elevers problemer og behov forud for folkeskoleafslutning, samt at videreformidle disse relevante informationer fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen. Målet med projektet At øge særligt udsatte eller sårbare elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, ved at sikre, at der fra starten er opmærksomhed på ungdomsuddannelsen på deres særlige problemer. Gennemførelse Konkret har projektet udviklet et skema, som folkeskolens klasselærere kan afkrydse og aflevere til folkeskolens egen UUvejleder, der så skal formidle informationerne til den pågældende elev/ers ungdomsuddannelse/r. Tanken er, at systematisk udfyldelse af dokumenter ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan forebygge skift/udmeldelse, da der hurtigt skabes afklaring om den enkelte elev. Skema og informationsudveksling har været afprøvet for 3 elever. Det er i den forbindelse ikke afklaret, om informationsudvekslingen er juridisk holdbar. Der er ikke afleveret selvevaluering for dette projekt. Evaluering Projektet er på en lille skala lykkedes med at udvikle en konkret praksisforandring. Denne praksisforandring sigter mod at udvikle vidensniveauet ved overgang til ungdomsuddannelse. Der er imidlertid ikke rapporteret, om dette er lykkedes, ligesom det ikke er klart, om denne praksis er lovlig. Projektets potentialer mht ny viden samt en mulig fremtidig indsats kan ud fra det foreliggende grundlag ikke vurderes. På det grundlag kan projektet ikke anbefales til videreudvikling eller spredning. Overordnet evaluering Det er i gennemførelsesfasen lykkedes at udvikle og afprøve projekter på en måde, så deres bæredygtighed og spredningspotentiale står klart. Der har hos mange projektkoordinatorer været et stort engagement forbundet med at sikre, at projekterne fik en reel forankring i de unges egne perspektiver på de problemstillinger, som projekterne omhandler. Det har resulteret i en værdifuld vidensskabelse lokalt på de involverede uddannelsesinstitutioner og særligt blandt projektkoordinatorerne. Samlet set er DUR-temaet om fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling klar til spredningsfasen med bæredygtige forslag til projekter, der kan spredes både internt og eksternt til nye DUR-skoler.

Referencer Davies, Bronwyn and Harré, Rom (1990): Positioning: The Discursive Production of Selves, Journal for the Theory of Social Behavior, 20 (1), 43-63 Gergen, Kenneth (1991): The saturated self, Dilemmas of identity in contemporary life. New York: Basic Books (2nd. Ed. 2001) Krøjer, Jo (2005): Relationel subjektivering: socialkonstruktionistisk teori om relationer. Ritchie, Tom (red.). Relationer i psykologien. 1. udg., Værløse: Billesø&baltzer Lave, Jean and Wenger, Etienne (1991): Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge: Cambridge University Press McDermott, Ray (1996): Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, I Højholt, Charlotte og Witt, Gunnar: Skolelivets Socialpsykologi, Unge Pædagoger Wenger, Etienne (1998): Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press