HALLIWICK KONCEPTET OG MENNESKER MED VANDSKRÆK Harald R. Lie Formand HASA Halliwick Svømmeklubben i Aarhus Halliwick Senior Lecturer, IHA
VANDSKRÆK - Om dette foredrag FORMÅL Formidle tanker og erfaringer vi har med anvendelsen af Halliwick konceptet i undervisningen af mennesker med vandskræk OPBYGNING Baggrund Kort præsentation af Halliwick konceptet Lidt teori om angst og mestring af angst Tilrettelæggelsen af undervisningen 2
BAGGRUND Uddannet børnelæge, bl.a. arbejdet med funktionshæmmede børn Medstifter af HASA, Halliwick svømmeklubben i Aarhus, i 1972 Medstifter af HASAM, Halliwick samarbejdet i Danmark, i 1983 Medstifter af IHA, International Halliwick Association i 1993. Senior Underviser under IHA, undervist i Danmark, Norge og Spanien
HALLIWICK KONCEPTET Halliwick konceptet er en metode udviklet til at undervise svært fysisk handicappede mennesker i at svømme og blive helt uafhængige af støtte i aktiviteter i vandet. Alle kan lære det. Giv tid, og giv gode oplevelser undervejs. 10 punkts programmet er den grundlæggende vejledning til undervisningen. Der anvendes ingen opdriftsmidler i undervisningen, men en personstøtte i begyndelsen. En meget velegnet metode til svømmeundervisning af mennesker med meget forskellige forudsætninger. Anvendes også i behandlingsmæssig sammenhæng.
HALLIWICK oprindelse 1 Halliwick konceptet blev udviklet af ægteparret James og Phyl McMillan sidst i 1940erne. James McMillan (Mac) var Almindelig svømmeinstruktør Ingeniør i hydrodynamik og mekanik De underviste begge to i en almindelig svømmeklub, men valgte også at undervise piger med fysiske handicaps. Pigerne boede på The Halliwick School for crippled Girls.
HALLIWICK oprindelse 2 Mac og Phyl erfarede at de gængse undervisningsmetoder ikke duede til pigerne fra Halliwick skolen. Mac udviklede en undervisningsmetode baseret på de fysiske love i vand og vandets virkning på kroppen (f.eks. rotationer) fysisk og psykisk sikkerhedstræning som forudsætning for at svømme - træning af åndedræt og rotationer en systematisk, trinvis undervisning baseret på løbende vurdering - ud fra kunnen i vand - ikke på land en gradvis selvstændiggørelse af svømmeren indtil total frigørelse fra støtte i vandet
HALLIWICK oprindelse 3 At kunne klare sig i vand forudsætter indlæring af tilpassede bevægemønstre for at kunne udnytte opdriften opnå balance udnytte rotationer til stillingsændring i vand med brug af et minimum af kraft udnytte turbulensen til fremdrift Målet var at gøre pigerne fra Halliwick skolen så dygtige, at de kunne klare sig i vandet på lige fod med de andre i klubben. Tanken var: Mestring giver reel integration.
HVAD KARAKTERISERER LAND ift. VAND? LAND (effekten af den omgivende luft) Ingen mærkbar opdrift, mærkbar tyngdekraft Ikke svævende, god friktion mod underlaget - vanligvis! Kun følelig effekt af kraftige strømninger (storm) Fuldt tilpasset eksisterende tryk VAND (stor tæthed, 800 gange større end luft) Mærkbar opdrift, tyngdekraft som på land Flydende, ingen friktion af betydning (lav viskositet) Følelig effekt af strømninger Mærkbart tryk
BEVÆGELSER PÅ LAND Vore bevægelser på land er AUTOMATISEREDE BEVÆGELSESKONTROLLEN foregår ubevidst ved hjælp af Muskel-ledsansen (proprioceptivt) Balancen (balanceorganet ofte i samarbejde med synet) Forudsætningen for sanseinformationerne er TYNGDEKRAFTEN og kroppens orientering mod underlaget (dog ikke for synet, som orienterer sig ift. vandret)
BEVÆGELSER I VAND I starten ikke automatiserede BEVÆGELSESKONTROLLEN mangler i starten de kendte informationer, intet fast underlag tyngdens påvirkning af led og behovet for muskelarbejde Bevægelserne skal foregå i et nyt plan, dvs. bevægelser i vandret og ikke lodret plan.
ANGST Angst* er en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst. Frygt* er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer, at der reelt kan ske noget farligt. Vandskræk kan karakteriseres som frygt, fordi vand er farligt, men kan også opfattes som angst, da personens vurdering af, hvor farligt vand er, ofte er urealistisk. * http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/angst.htm
ANGST ANGST er tanker og forestillinger, som opstår af det, vi ikke umiddelbart kan fortolke. Vi oplever ikke kun gennem synet, alle vore sanser er med til at samle information om vore omgivelser. Alle vore sanser kan have betydning for fortolkninger, der skaber angst. Det afhænger af karakteren af oplevelsen.
ANGST ANGST er = tab af kontrol Målet er at få kontrol over situationen. Man slipper nødvendigvis ikke af med sin angst, men sigtet er at kunne mestre sin angst. Behandlingen er konfrontatorisk enten voldsom, eks. Flooding, eller mere trinvis, eks. Kognitiv adfærdsterapi
VANDSKRÆK -Den kognitive metode Den kognitive metode tager udgangspunkt i tænkningen og evnen til at reflektere at tanker er hypoteser (ikke sandheder) og mulige at forandre at målet ikke er at slippe af med angsten men at lære at mestre (tackle) den at de fire komponenter - tanker, følelser, krop og adfærd - spiller sammen at forandring på et af de fire områder vil medføre forandring på de tre andre 14
VANDSKRÆK - 3 kategorier (vor opdeling) I udgangspunktet almindeligt fungerende voksne mennesker, der er 1. Usikre: Har aldrig lært at svømme, kan evt. være bange. 2. Vandskrække: Er angste, evt. forstærket af eller har årsag i en hændelse. 3. Har indgribende angst pga. neurose, psykose eller følger efter traumer (f.eks. torturofre). Denne gruppe kan have behov for en mere specialtilrettelagt undervisning eller behandling, end det en almindelig Halliwick instruktør kan tilbyde 15
VANDSKRÆK - Forestillinger Manglende erfaring med vand giver en opfattelse af, at man går til bunds en angst for ikke at kunne trække vejret 16
VANDSKRÆK - Oplevelser ved at være i vand En anderledes, fremmed oplevelse af, hvad der sker med kroppen når man lægger sig på ryggen følelse af at falde og af ikke at kunne komme op når man flyder på ryggen følelse af at falde bagover og at hovedet kommer under vand (ingen understøttelse) når man flyder på maven følelse af at falde forover + svært ved at komme i opret stilling (tage fra, komme op) opretstående følelse af at vælte (savner fast grund under fødderne) vanskeligheder med at ændre stilling (nærmest som en apraksi) 17
HALLIWICK Begynderundervisning - Voksne Foregår som en-til-en undervisning, hvor svømmeren i begyndelsen støttes i vandet af en erfaren instruktør. Der indarbejdes teknikker til altid at kunne bringe sin krop til en fri åndedrætsposition gradvis få kontrol over vejrtrækningen, også under vand.
VANDSKRÆK - Tilgang til undervisningen Svømmerens historie Hvad er svømmerens historie og vanderfaringer? Hvad har svømmeren tidligere prøvet? Hvorfor vil vedkommende gerne lære at svømme? Hvad er forventningerne til forløbet? Har beslutningen været svær? 19
VANDSKRÆK - Tilgang til undervisningen Sammen med svømmeren sætte fokus på Hvad der er anderledes i vand Hvad der kan skabe angst Ingen opdriftsmidler Svømmeren er i begyndelsen hele tiden sammen med en instruktør i vandet Hensigtsmæssig støtte Hensigtsmæssige instruktioner Opmærksomhed på angst, det blev for meget 20
VANDSKRÆK Tilgang til undervisningen Hvad der er anderledes i vand Opdrift Man bæres oppe (+) Man har ingen fodfæste (-) Man kan ikke støtte sig til vand Reaktioner fra land kan ikke bruges (-) Stor bevægelsesfrihed (+) Man kan ikke trække vejret i vand (-)!! Vand er dejligt at flyde og bevæge sig i (+)! 21
HALLIWICK KONCEPTET AKTIVITET DELTAGELSE 10 PUNKTS FYSIK DEL P R G R A M PÆDAGOGIK DEL
BETYDNINGSFULDE FYSISKE FORHOLD I VAND Mærkbar opdrift, tyngdekraft som på land, ubalance mellem disse skaber rotationer (rulninger) Ingen friktion af betydning (lav viskositet) Følelig effekt af strømninger Mærkbart tryk
HALLIWICK 10 punkts programmet 1. Psykisk tilvænning 2. Frigørelse 3. Tværakse rotation Kontrol og udførelse 4. Midtakse (Sagittal) rotation Kontrol 5. Længdeakse rotation Kontrol og udførelse 6. Kombineret rotation Kontrol og udførelse 7. Opdrift 8. Balance er ro 9. Flådning vha. Turbulens 10. Fremdrift og grundlæggende svømning
10 punkts programmet, undervisningsforløb Tid 10 Punkter
ANGSTTRAPPEN Kontrol over vejrtrækningen SNORKLE DYKKE STÅ MED VAND TIL BRYSTET TRÆKKE VEJRET DYBT STÅ MED VAND TIL HALSEN TRÆKKE VEJRET DYBT PUST UD MOD VANDET
HALLIWICK - Støtte En rigtigt placeret og nøje doseret støtte er afgørende for svømmerens indlæring af færdigheder Hvordan der støttes er derfor en vigtig del af instruktøruddannelsen
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING OPDRIFT Det som kan flyde i vand har en lavere massefylde end vand. Vand en massefylde på 1,00. Gennemsnitligt har et menneske en massefylde på 0,97. Det betyder, at et gennemsnitsmenneske flyder med 3% af kroppen over vand.
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Opdrift - og styring af krop vha hovedet
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Opdrift - og styring af krop vha hovedet
PKT. 1 PSYKISK TILVÆNNING - LAV FRIKTIONSKOEFFICIENT Ingen friktion af betydning (Viskositet 13 gange mindre end i spindelolje) Det betyder, at man ikke kan gribe i vand og at man ikke kan støtte sig på vand. For at kunne opretholde kroppens balance må man lære at holde kroppen i ro. En kontrolleret bevægelse må man tage udgangspunkt i en stabil, balanceret udgangsstilling.
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING STABIL UDGANGSSTILING KASSEN
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING - Mærkbart tryk Personer med nedsat muskulatur i brystkassen mærker vandets tryk tydeligt, når de er i opret stilling i vandet. Personer, som er anspændte, som f.eks. ved vandskræk, oplever et tryk om brystkassen. Vi indøver en rytmisk vejrtrækning.
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Rytmisk vejrtrækning: Op, træk vejret ind
PKT. 1. PSYKISK TILVÆNNING Rytmisk vejrtrækning: Ned, pust ud
FLYDENDE, KAN KROPPEN ROTERE FRIT OM 3 AKSER
FOR AT FLYDE I RO MÅ DER VÆRE BALANCE MELLEM TYNGDEKRAFT OG OPDRIFT
VED UBALANCE MELLEM TYNGDEKRAFT OG OPDRIFT BEGYNDER KROPPEN AT ROTERE
SIKKERHEDSTRÆNING Kontrol af rotation i de 3 planer, - dvs at kunne udføre eller hindre rotation, giver mulighed for altid at kunne bringe sin krop til en fri åndedrætsposition giver bevægelsesfrihed i vandet.
Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION At blive vippet over tværaksen
Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION Lægge sig ned
Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION Komme op
Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION
Pkt. 3 TVÆRAKSEROTATION
Pkt. 4 KONTROL AF MIDTAKSEROTATION
LÆNGDEAKSE KONTROL BRED Stabil
LÆNGDEAKSE KONTROL SMAL Ustabil
LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp
LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp
LÆNGDEAKSEROTATION med hjælp
Pkt. 7 OPDRIFT OPLEVELSE AF AT DET ER SVÆRT AT KOMME NED mental inversion
Pkt. 7 OPDRIFT OPLEVELSE AF AT MAN KOMMER OP
Pkt. 8 BALANCE ER RO
PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE og FREMDRIFT Bevægelse i vand skaber turbulens Turbulens udnyttes til fremdrift ved svømmetag Turbulens bremser hastigheden i vor bevægelser
PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE
PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE
PUNKT 9 og 10 - FLÅDNING vha. TURBULENCE
PUNKT 9 og 10 - FREMDRIFT vha. TURBULENCE
VANDSKRÆK - Ændre landvaner til vandvaner TEKNIK I VAND Bevare balance Styre med hovedet Ændre stilling (Position) Ændre form og styre med hovedet Udnytte rotationer SAMARBEJDE MED SVØMMEREN Giv feedback ift. om bevægemønstret er landeller vandpræget. Lad svømmeren mærke efter og kommentere. 59
HALLIWICK UNDERVISNINGEN UDVIKLING SKER GENNEM Relevante og tilpassede udfordringer Gradvis bedre kontrol over krop og vejrtrækning Gradvis tiltagende følelse af velvære i vandet Gradvis integrering af opnåede færdigheder i lystbetonede aktiviteter - herunder at svømme, også på det dybe
Det at melde sig til svømning er - for en med vandskræk - en mental kolbøtte.
JEG NÆRMER MIG.
ENDEN
så..
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN