Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat. Danmark ligger på en 30. plads. 0 5 10 15 20 25 Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat
Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 57 > Omkostninger og skat Virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark står her over for en dobbelt udfordring. Det høje danske omkostningsniveau stiller store krav til produktivitetsudviklingen samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomhederne at tiltrække nye investeringer og belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark ligger på en 30. plads og tilhører dermed fortsat bunden blandt -landene i forhold til omkostninger og skat. indtager i år førstepladsen på området for omkostninger og skat. Landets placering dækker over et lavt omkostningsniveau pr. time for industriarbejdere samt et generelt lavt skattetryk og erhvervsvenlige miljøafgifter. kommer ind på andenpladsen. Landet er begunstiget af en lav flad skat på personskatteområdet samt en konkurrencedygtig selskabsskat både nominelt, og når der tages hensyn til hvor stor en del af overskuddet som beskattes; den faktiske selskabsskatteprocent. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Samtidig bliver vores selskabsskat støt og roligt mindre konkurrencedygtig i takt med lettelser i landene omkring os. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau.
Side 58 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.01 27(24) Danmark Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2008 I en globaliseret verden er virksomhedernes konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Jo højere omkostninger desto mere produktiv skal man være for at kunne konkurrere alt andet lige., og hører til blandt de lande, hvor arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere er lavest. Danmark har sammen med de højeste arbejdsomkostninger i verden for industriarbejdere, hvilket stiller store krav til vores produktivitet, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Selvom vores produktivitet viser tegn på forbedringer, har vi stadig et stort efterslæb vi skal indhente i forhold til de øvrige -lande. Et højt omkostningsniveau kombineret med en lav produktivitet er en farlig cocktail for Danmarks konkurrenceevne. Brasilien Kilde Bureau of Labour Statistics, 2010 0 10 20 30 40 50 60 USD > 5.02 22(24) Danmark (2006-2009) Årlig vækst i enhedslønomkostninger, 2006-2010 (gns.) Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. Alle -landene undtagen har oplevet en gennemsnitlig vækst i enhedslønomkostningerne over de seneste år. Udviklingen i skyldes faldende lønninger i 2006-2007 som følge af blandt andet deflation. Lønomkostningerne i Danmark er gennem en længere årrække steget væsentlig mere end produktiviteten, hvilket har betydet en stigning i enhedslønomkostningerne. Den danske produktivitet er dog øget det seneste år, samtidig med at lønudviklingen har været moderat. Det betyder, at Danmark rykker to pladser op af listen i forhold til sidste år. Anm. Enhedsomkostninger for hele økonomien. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 og DI-beregninger -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8
Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 59 > > 5.03 Samlet skatteindtægt som andel af BNP, 2009 (2008) (2008) (2008) (2008) (2008) 32(29) Danmark Skattetrykket giver et billede af, i hvor høj grad privat initiativ betaler sig for den enkelte. Med et skattetryk på 21 procent af BNP fastholder førstepladsen som det -land, der har den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. og indtager de følgende pladser i toppen. Danmark fastholder sidstepladsen med et samlet skattetryk på 48,2 procent af BNP, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig er det svenske skattetryk faldet en smule til 46,4 procent, hvilket isolerer Danmarks position som verdens hårdest beskattede land. Anm. Skattetrykket kan opgøres på mange måder. Uanset metoden er det danske skattetryk blandt de højeste i verden. Kilde, Revenue Statistics 2010 0 10 20 30 40 50 60 af BNP > 5.04 Danmark (2010) 13( ) Danmark Eurozone Marginalskat for middellønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Ved at inkludere forbrugsskatter fanges den effekt, som moms og afgifter har på forbrugsværdien af indkomsten efter skat. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for middellønnede. Medregnes forbrugsskatten indtager førstepladsen blandt de lande, hvor der forefindes data. er på sidstepladsen både med og uden forbrugsskatter. Danmark ligger i midterfeltet, når det gælder marginalskatten på middellønnede, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og 2008-9, som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Skattereformen, der trådte i kraft 2010, ændrer ikke på Danmarks relative placering. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010. * Gennemsnitlig industriarbejderløn (ca. 375.000 kr. i DK i 2009) Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger 0 10 20 30 40 50 60 70 80
Side 60 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.05 Danmark (2010) 26(26) Danmark Eurozone Marginalskat for højtlønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten for højtlønnede er særlig vigtig, fordi den påvirker arbejdsudbuddet blandt de mest produktive. Høj skat reducerer gevinsten ved at tage en uddannelse, blive hurtigt færdig med den, arbejde flere timer og gå senere på pension. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for højtlønnede, mens ligger nummer et blandt de lande, hvor der foreligger data, når forbrugsskatten inkluderes. Højeste direkte marginalskat finder man i efter, og Danmark. Inkluderes forbrugsskatter er det kun og, der placerer sig dårligere end Danmark. Skattereformen, der trådte i kraft i 2010, sænker den øverste marginalskat markant, således at Danmark stiger til en 22. plads, når det gælder den direkte marginalskat. Inkluderes forbrugsskatter er billedet knap så positivt. * 167 pct. af en gennemsnitlig industriarbejderløn, (ca. 626.500 kr. i DK i 2009). Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger 0 10 20 30 40 50 60 70 80 > 5.06 Danmark (2010) 27( ) Danmark Topskattegrænse, 2009 Indkomstgrænsen for hvornår den højeste marginalskat sætter ind, har stor betydning for hvor mange, der rammes af den højeste sats, og dermed for hvor skadelige effekter den øverste marginalskat har på arbejdsudbuddet., og har en flad skat på henholdsvis 15, 19 og 24,1 procent. Disse lande er derfor placeret i toppen på denne indikator. er det -land med progressiv beskatning, hvor den øverste marginalskat sætter senest ind, nemlig ved en indkomst, der er næsten ti gange så høj som en gennemsnitlig industriarbejders løn. I Danmark sætter topskatten ind ved en indkomst lige over en gennemsnitlig industriarbejderløn, hvilket placerer os i bunden af denne indikator, kun overgået af og. Selv om skattereformen fra 2010 har rykket ved topskattegrænsen, er det ikke nok til at ændre på vores relative placering. Bemærk. I sidste års Globaliseringsredegørelse var landene med flad skat ikke en del af denne graf. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de relative placeringer direkte. Kilde, Tax Database 0 2 4 6 8 10 Andel af gennemsnitlig industriarbejders løn
Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 61 > > 5.07 13(10) Danmark Nominel selskabsskattesats, 2010 I takt med den stigende globalisering bliver både kapital og virksomheder stadig mere mobile. Dermed stiger betydningen af selskabsskatten, fordi den reducerer afkastet ved investeringer. Analyser fra viser, at lavere selskabsskat er det mest effektive skattepolitiske håndtag til at øge væksten. Blandt -landene har den laveste selskabsskattesats på blot 12,5 procent efterfulgt af og., og har de højeste satser, hvilket afspejler, at store lande i kraft af deres hjemmemarked nemmere kan tiltrække investeringer trods høj selskabsskat. Med en selskabsskat på 25 procent ligger Danmark på en delt 13. plads, hvilket er en tilbagegang siden sidste år. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, da selskabsskatten historisk er en af de mest konkurrenceudsatte skatter. Således er gradvis ved at sænke selskabsskatten til 24 procent i 2014. Rusland Kina Indien Brasilien Anm. - og Eurozone-gennemsnit er uvægtede. Kilde, Tax Database og KPMGs Corporate and Indirect Tax Rate Survey 2010 0 5 10 15 20 25 30 35 40 > 5.08 24( ) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Faktisk selskabsskatteprocent, 2008 Selskabers skattebetaling afhænger ikke kun af skattesatsen, men også af hvor bred skattebasen er, dvs. hvor stor en del af overskuddet, der beskattes. Den faktiske selskabsskat har betydning for virksomhedernes lokaliserings- og investeringsbeslutninger og er derfor afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og arbejdspladser. har s laveste faktiske selskabsskat, mens har den højeste. Danmark ligger på en 24. plads takket være en faktisk selskabsskattesats tæt på den nominelle sats. Den dårlige placering afspejler, at den danske selskabsskattebase er blevet udvidet i takt med satsreduktionerne de seneste årtier. Det er med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010. Anm. Faktisk selskabsskatteprocent" er baseret på en modelberegning (traditionel produktionsvirksomhed (A/S eller ApS) med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter). Kilde Price Water House Coopers Paying Taxes 2010 The Global Picture 0 5 10 15 20 25 30 35
Side 62 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.09 31( ) Danmark Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP, 2008 Miljørettede afgifter er en omkostning for virksomhederne og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. Danmark har et afgiftstryk, der er over dobbelt så stort som -gennemsnittet. Kun har et højere afgiftsniveau. Rationalet bag miljøafgifter er at gøre brugen af knappe eller uønskede ressourcer dyrere og dermed mindske forbruget. Ensidige danske afgifter som pålægger produktion i Danmark øgede omkostninger risikerer at flytte produktion ud af landet, hvis ikke det modsvares af andre lettelser. Afgifter på ressourcer eller forurening (som ofte kan være grænseoverskridende) skal aftales globalt, hvis de skal have en virkning på det globale forbrug af ressourcer, og hvis de skal medvirke til at fremme innovation i ressourceeffektive teknologier. s miljørettede afgifter svinger meget fra år til år, da afgiften på benzin er afhængig af olieprisen. En høj oliepris medfører en lav afgift og omvendt. Bemærk Kilden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med sidste år. Kilde revenue statistics 2010-2 -1 0 1 2 3 4 5 af BNP > 5.10 13( ) Danmark (2008) (2009) Eurozone Elpriser for industrien inkl. afgifter (netto), 2009-2010* Elprisen uden skatter og afgifter Skatter og afgifter Prisen på el er sammen med prisen på brændstoffer en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne. Det er dog ikke kun selve elprisen, som er interessant. Skatter og afgifterne på området skal også tages i betragtning, da de influerer på den samlede omkostning. er det land, som har de laveste priser på el for industrien, når man ser på elprisen inkl. nettobeskatning. og ligger på de efterfølgende pladser. Danmark ligger i den høje ende når det kommer til elprisen inkl. nettobeskatning. Danske virksomheder betaler således en højere elpris end deres konkurrenter i eksempelvis og. Bemærk, at opgørelsesmetoden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, idet skatter og afgifter (netto) også vises i år. * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Prisen omfatter basisprisen på el, transmission, system services, distribution og andre services. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 Euro pr. kwh
Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 63 > > 5.11 (2009) 18( ) Danmark (2008) Elafgifter for industrien (netto), 2009-2010* Afgifterne på el påvirker den samlede elpris, som virksomhederne betaler., og har de laveste nettoafgifter på energi. er det -land, der har den klart højeste nettobeskatning på elafgifterne, hvilket også trækker gennemsnittet for Eurozonen op. Danmark ligger på en 18. plads og er dermed samlet set blandt landene med de højeste nettoafgifter på el. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selvom Danmarks nettobeskatning er lavere end den norske, så er den samlede elpris for Danmark imidlertid højere end elprisen i. Danske virksomheder har således en meromkostning i forhold til en række af deres konkurrenter Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegøre 2010. * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Afgiften er opgjort netto, det vil sige, at der er taget højde for at en del af de skatter og afgifter, der opkræves, refunderes til virksomhederne. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0 0,002 0,004 0,006 0,008 0,010 0,012 0,014 0,016 0,018 Euro pr. kwh > 5.12 3(3) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Energiintensitet, 2008 Energiintensiteten er et mål for hvor meget energi, der bruges til samfundets produktion. Her opgjort i ton olieækvivalenter per mia. BNP. En lav energiintensitet betyder, at der kun bruges lidt energi i produktionen, og at energieffektiviteten dermed er høj. topper igen i år listen som det mest energieffektive land efterfulgt af. Danmark ligger på en delt tredjeplads, hvilket er samme placering som sidste år. De forskellige energiintensiteter kan til dels begrundes i landenes erhvervsstruktur. Således har lande med megen tung industri en højere energiintensitet end lande med en stor andel af servicevirksomheder. Men selv når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder generelt meget energieffektive. Anm. Beregnet som primær energiforsyning i alt (ton olieækvivalenter) per BNP-enhed (købekraftskorrigeret) opgjort i faste priser i 2000 i US Dollars. Kilde IEA, Key World Energy Statistics 2010 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 TOE pr. mia BNP, USD (2000 PPP)