BØRNEHAVEN BROHOLMS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

BØRNEHAVEN BROHOLMS LÆREPLAN 2016-2018 Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 7 Godkendelse af læreplan 16 Bilag 1 17 Bilag 2 18 Bilag 3 19

INDLEDNING Indledning Her i vores pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra 2014. I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling læring. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehuse og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: www.brobyskolerne.dk KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail:broholm@fmk.dk Tlf. 72530420 Side 3

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan Vokseninitieret aktivitet: Bevægelse for fuld skrue I tiden efter aktiviteten, sa vi børnene sætte lege i gang, og de voksne bliver inspireret af indhold fra dagen. Vi sa at børnene var nysgerrige, og gerne ville være med. Der var enkelte der fadede ud undervejs, de blev samlet op af flyver voksne introduceret til legen igen, eller bakket op om at se pa fra sidelinjen. I denne aktivitet havde vi ikke nogen udefrakommende med ind over. Efterfølgende er vi blevet mere bevidste om muligheden for at benytte andre aktører, gerne i lokalomra det og har haft et forløb, Fodboldsjov, hvor en studerende fra SDU, I samarbejde med AU&I,har lavet fodboldlege med børnene. Vi tog billeder undervejs, og brugte dem til opslag til forældre. Efterfølgende har vi haft en kollega pa kursus i digital læring, og dette er blevet et krav at have med sa nu er det ved at fa en naturlig plads i vores hverdag. Vi bruger video, optageklemmer, fotos og internet i langt højere grad og tænker det ind i vores pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Her 2 a r efter, arbejder vi i langt højere grad ud fra Læreplanstemaerne, med afsæt i Læringsstjernen. Vi forbereder en kort og præcis SMITTE-model, som styrer aktiviteterne, og giver os en nyttig ramme at arbejde indenfor. Vi er bevidste om vigtigheden af struktur, for ba de børn og voksne og har nu længerevarende forløb. Et læreplanstema, danner ramme for et 2 ma neders forløb, ofte pa kryds af stuer, aldersgrupper, køn mv. med afsæt i det behov der er i huset lige nu. I denne periode er der indlagt tid til planlægning, men vigtigst af alt evaluering, sa vi hele tiden er opmærksomme pa om vi na r vores ma l og dermed kan vi gøre justeringer undervejs. Side 4

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Børnekultur: Evalueringen af læreplanen er sket vha. praksisfortællinger og fotodokumentation. Vi oplever at brugen af skillevægge og valg af legekrog udvikler børnekulturen i en positiv retning til gavn for andre kontekster. Vi ser børnene fa ro til fordybelse og udvikling af legen. Det vi fa r ud af det, er en større bevidsthed om gruppens behov og aktuelle sammensætning. Vi er opmærksomme pa,at udnytte de fysiske rammers betydning ift. udvikling af sociale kompetencer og børnekultur. Det har lært os, hvordan vi bruger skærme og andre fysiske elementer dynamisk pa stuen for, at skabe en børnekultur som understøtter børns læring og dannelse. Det kan være tæpper, madrasser, borde, reoler mm. Vi er opmærksomme pa at udnytte og fordele børnene i rummet, med udgangspunkt i børnenes initiativer og det de er optaget af. Skærmene er blevet en naturlig del af praksis. Vi har observeret, at de er hensigtsmæssige at anvende ift. at bryde mønstre og skabe ro og fordybelse. Vi er hurtigere til at ændre de eksisterende fysiske rammer, f.eks. vha. skærme og andre remedier, na r vi ser et behov. Vha. af indretningen kan vi afskærme legen mod visuel støj samt sætte rammerne for fællesskabet. Vi bruger indretningen til at udnytte børnehavens areal/kvadratmeter bedst muligt. To nye studerende i huset har observeret følgende om den pædagogiske praksis ift. anvendelse af afskærmning. Jeg kan se at børnene nyder at bruge deres fantasi, uden at blive forstyrret. Jeg lagde mærke til at alle hjørne og rum bliver brugt af børnene. Det giver nogle rammer og noget trygt for børnene na r det er afskærmet. Na r skærmene var der havde børnene mere fokus pa det de skal, frem for det der sker uden for skærmen. Der er mulighed for at lave flere forskellige forskellige læringsrum i det stor mere alsidighed. Side 5

EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Rutiner: Vi ser, at selv her 2 a r efter tiltaget med at være storehjælpere i garderoben er startet, at rutinen er ga et i arv, sa dem der før blev hjulpet nu er hjælperne. Der mangler aldrig hjælpere, det er populært at være hjælper. Vi oplever sjældent tumult i garderoben na r vi kommer ind, pa trods af at der er mange børn der skal havde tøjet af samtidig. Kulturen der er skabt betyder, at der gives plads til dialog og aftaler børn imellem. Vi ser ogsa gavnlig effekt pa børn med særlige behov. -De børn der har valgt at være storehjælper bliver i rollen i min. 10-15 min og udsætter dermed andre behov, na r de kom ind fra legepladsen. -De børn der skal hjælpes sta r gerne i kø og venter pa tur. -Der er som regel rift om at være en af de 4-5 hjælpere. De finder stole frem og kalder pa de næste som gerne vil hjælpes. -Atmosfæren er rolig og vi ser at der ikke løbes og ra bes men, at der tales sammen om opgaven med at hjælpe og blive hjulpet. -Vi ser at der bliver talt om, hvad man selv kan klare mht. tøj og hvad man skal have hjælp med. Vi ser at de ma l vi har opstillet er blevet indfriet. Det er ikke lykkes os at finde nogle eksterne til at give respons pa rutinen, ma ske fordi rutinen forga r na r der ikke er feks. forældre i huset. De voksne har taget billeder for at dokumenter brugen af storehjælper Vi ser at børnene fint kan hjælpe hinanden men at, der er behov for at vi voksne hjælper med at holde orden i garderoben. Vi har set, at det er værdifuldt at børn hjælper hinanden ogsa i andre sammenhænge. Vores erfaringer er at bla. børn med særlige behov fa r styrket deres relationer og skabt en betydning i fællesskabet, ved at fa lov til at hjælpe. Vi har set at med struktur og rutiner kan man undga meget tumult i garderoben. Efterfølgende har vi set, at der ogsa er behov for tiltag, inden vi ga r ud pa legepladen. Vi voksne vil starte kulturen op igen, na r regntøsj sæsonen starter til eftera ret. Side 6

HVERDAGSLIVSTEMAER Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Frokostsituationen er en vigtig stund pa dagen, hvor børnene er samlet pa deres respektive stuer sammen med de voksne der er tilknyttet. Vi spiser ca. kl. 11.30-12.00 sidder i mindre grupper og pa faste pladser. Ma l: Børnene indga r i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser. Børnene lærer at forsta og ha ndtere egne grænser, lærer at tolke andres signaler og udsætte egne behov. Børnene forsta r og afstemmer sproget situations-afhængigt. Har et barn svært ved at sidde eller være i spisesituationen/fællesskabet i ca. en halv time, differentierer vi vores krav og tilpasser rammerne. Der er ikke nødvendigvis de samme rammer for alle børn. Det er vigtigt for os, at alle oplever sig som en naturlig del af fællesskabet, i dette tilfælde omkring spisebordet i en større eller mindre gruppe. Na r vi voksne bestemmer, hvilke pladser børnene skal have, tager vi udgangspunkt i det enkelte barns eksisterende relationer, potentielle gode relationer og mulighed for at bidrage til fællesskabet og udviklingen heraf. Tegn At børnene lytter til hinanden. At børnene tør bede hinanden om fx mælk, skraldespand mm. At børnene siger fra hvis nogen gør noget de ikke bryder sig om. At børnene kan vente pa tur. At børnene taler sammen i et afstemt toneleje. At børnene kan give plads til hinanden og komme til orde. At børnene fortæller om det der optager dem. Tiltag Vi placerer bevidst børnene omkring borderne ift. andre børn, voksne og rummet. Feks. de børn der har brug for færre impulser, vender væk fra de øvrige borde eller sidder sa vidt muligt ved et Side 7

HVERDAGSLIVSTEMAER mindre bord med fa børn. Nogle har brug for at sidde tæt pa en voksen/fast voksen. Vi arbejder desuden med relationer i spisesituationen. Det kan være vi ønsker at styrke nye som eksisterende venskaber. Vi justerer og laver om pa pladser, hvis vi vurderer det er hensigtsmæssigt for barnet. Vi sørger for, at børnene sidder pa den stol, som passer bedst til dem. Nogle sidder bedst med ryglæn, andre har brug for at sidde pa en kugle- eller luftpude. Vi guider børnene i hvordan vi taler sammen og venter pa tur for at sige noget. Vi skal lytte til hinanden. Vi differencierer vores krav til det enkelte barn og italesætter det som naturligt, na r vi afviger fra en retningslinie. Vi er rollemodeller og nærværende i spisesituationen. Vi guider børnene praktisk og kulturelt. Det kan handle om hvordan maden kan holdes, ikke lege med maden, ikke at proppe munden mv. Vi sørger for at alle bliver set, hørt og forsta et. Alle fa r taletid og plads efter lyst og behov Vi hjælper med at forstørre barnets historie overfor de andre børn, na r de fortæller noget. Vi sørger for at de fysiske rammer er et godt læringsmiljø, sa børnene har mulighed for at lære at blive selvhjulpne og hjælpe hinanden. Børnene opfordres til at gøre alt hvad de kan selv, med tanke pa Vygotskys ZNU. Det gør vi for at barnet fa r en personlig succesoplevelse ved, at kunne gøre sa meget som muligt selv for sig selv og for andre. Evaluering: Personalet pa stuen reflekterer dagligt sammen over praksis gruppen som helhed, det enkelte barn og de rammer vi har sat op. Vi filmer spisesituationen en gang om ma neden og bruger filmen til at evaluerer og videreudvikle praksis. Digitale læringsmedier Udvalgte børn filmer spisesituationen med go pro camera pa panden - med henblik pa at se hvad der optager dem. Vi udvælger positive filmklip som vi vil afspille for børnene, understøttet af anerkendende italesættelse af det vi gerne vil se mere af ift. vores ma l. Samtidig kan optagelser anvendes til at dokumentere og evaluere Gør vi det vi tror vi gør. HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Side 8

HVERDAGSLIVSTEMAER Vi har valgt at undersøge, hvordan indretningen af stuens rum, har effekt pa trivslen i gruppen. Vi vil se legerummene som vigtige læringsrum, ud fra den tanke at læring ikke kun forega r i fastsatte pædagogiske aktiviter, men ogsa i den frie leg hvor vi voksne kan være aktører. Vi er inspireret af artiklen: Rum der rykker (Af: Pia Vinter Dyrby), der tager udgangspunkt i et forskningsprojekt af bl.a. Thomas Moser, om sammenkoblingen mellem børns leg og læring og hvordan rummets indretning pa virker børns legekultur og læringsmuligheder. Stuen har børn i alderen 2,11 4 a r, vi har for nyligt modtaget flere nye børn, og de voksne i huset har rokeret rundt. Vi vil gerne skabe et godt fællesskab i denne nye gruppe. Vi oplever at vi kan være medskabere til den gode stemning og læring ved at indrette sma læringsrum med legetøj/aktiviteter der appelerer til børnenes forskellige interesser, og giver mulighed for at stimulere barnets alsidige udvikling. Vi er nysgerrige pa, hvordan legerummene bruges og af hvem. Vi vil tænke æstetikken ind som en ramme der gør rummene indbydende for børnene, og giver mulighed for nuanceret og dynamisk leg. Mål: Vi vil gerne skabe et æstetisk børnemiljø, hvor der er en sammenhæng imellem de indrettede legeværksteder og de fysiske rammer pa stuen. Vi ønsker at vores stue skal virke indbydende, at man følger a ret gang, og at børnene føler sig inspirerret til at undersøge de forskellige legerum. Vi vil skabe en stue, hvor børnene kan genkende de aktiviteter vi har lavet via ophængte udstillinger, og billeder at de oplever en rød tra d imellem det vi gør og stuens indretning. Vi inddrager ma l fra følgende læreplanstemaer: Sociale kompetencer Ma l: At børnene indga r i fællesskaber som basis for at knytte venskaber Læringsma l: børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med. Sproglig udvikling Ma l: at børnene udvikler deres sprog ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter Læringsma l 1: Børnene kan genfortælle oplevelser og digte egne historier Læringsma l 2: Børnene eksperimenterer og er nysgerrige. Kulturelle udtryksformer og værdier Ma l: At børnene fa r lejlighed til at deltage i og fa viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Side 9

HVERDAGSLIVSTEMAER Læringsma l 1: Børnene har kendskab til varierede sange og sanglege, forskellige kulturer og traditioner. Læringsma l 2: Børnene deltager i a rstider/højtider og de traditioner, der knytter sig hertil. Inkluderende fællesskaber Ma l: At børnene indga r i fællesskaber som basis for at knytte venskaber Læringsma l: børnene etablerer venskaber, alle børn har nogen at lege med. Ved at have særligt fokus pa ma lene under sociale kompetencer, vil vi sikre os at alle børn, har et aktivitetstilbud, eller et læringrum at fordybe sig i. Vi indretter stuen sa der er plads til ba de de stille og de vilde og med mulighed for at vi voksne kan deltage i understøttende relationelt pædagogisk arbejde. Vi tager udgangspunkt i artiklen: Legerig læring og lærerig leg (af: Camilla Mehlsen), hvor sma børnsforsker Ingrid Pramling Samuelssen, beskriver hvordan vi som pædagoger skal være langt mere deltagende aktører, og dermed bidrage til barnets udvikling, og læring i legerummet. Vi vil have særligt fokus pa de børn, vi har oplevet mangle relationer eller været inaktive pa stuen. Ser vi dem være i gang? Hvem leger de med, og gør det en forskel at vi har ændret fokus pa indretningen? Tegn Vi vil gerne se: at børnene bruger legerummene, gerne i nye legegrupper, danner nye fællesskaber/relationer. at børnene inddrager diverse plakater, rekvisitter mv. i deres leg og ex. bygger store ta rne inspireret af et billede af Eiffelta rnet eller leger restaurant ud fra spisesedler vi hænger op. at børnene sylter bær i legekøkkenet, slukker en ildebrand pa marken i legen v. brandbilerne eller de stabler halmballer eller lign. i klodsrummet. Tiltag at børnene bemærker de ting vi hænger op, og inddrager det i leg, eller dialog med os. Vi er opmærksomme pa at tilbyde alsidige rum med forskellige fordybelsesmuligheder., der tilgodeser gruppens forskellige behov. Vi har indrettet: et kombineret dukkekrog/køkken rum, hvor børnene kan øve sociale kompetencer. et roligt læsehjørne med madras og bøger, hvor børnene kan fa en rolig stund, og blive afskærmet for indtryk i en aktiv hverdag. Side 10

HVERDAGSLIVSTEMAER et konstruktionshjørne med brandbilslego, der appelerer til ba de store og sma, og giver mulighed for at øve motoriske kompetencer. samt et rum med god plads til mega-lego-klodser, hvor man kan have store armbevægelser, være aktiv og lege med lyd pa uden det forstyrer de andres leg. Vi vil ogsa indrette med plakater, bløde puder mv. for at højne æstetikken, og gøre legerummene mere indbydende for børnene. Vi vil være igangsættere byde ind med nye ideer til lege i rummene, bl.a. inspireret af a rets gang. Vi vil tænke a rstiderne ind i stuens planlagte aktiviteter, og bevidst bruge børnenes forskellige kreative produkter, ved at hænge dem op og drage dem ind, i bl.a. spisesituationen eller samlingens snak. Evaluering: Vi inddrager børnene i den langsigtede udvikling af legerummene, ved bl.a. at involvere dem i startprocessen af et nyt rum. De kan være aktive i at pakke legetøj ud/frem, lave fælles legeregler omkring rummene og komme med nye muligheder for at bruge rummet. Vi vil spørge børnene hvordan de oplever rummene, og lade dem være medbestemmende i at skabe nye rum. Vi vil inddrage forældrene via nyhedsbreve, og en postkasse pa stuen, hvor de kan skrive hvordan de oplever stuen. Er stuen imødekommende? Oplever de at de kan følge a rets gang? Hvad ser de hjemme? Hvad fortæller børnene hjemme? Digitale læringsmedier Vi inddrager børnene i at finde billeder/plakater til at hænge op. Børnene skal tage billeder af ex. deres aftensmad/køkken/dukke mv. som vi hænger op som inspiration til leg og samtale. Vi vil bruge optageklemmerne med lyde fra henholdsvis brandbilstema og dukke/babytema og bruger dem i legen. Vi vil bruge internettet (film, hjemmesider mv.) som indput til samlinger og aktiviteter. Side 11

HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Sammenhæng Med udgangspunkt i Natur og Naturfænomener samt Krop og Bevægelse, tilrettelægger vi et læringsrum. Her kan børnene eksperimentere med og være nysgerrige pa naturen i og omkring en sø. Derudover opleve glæden ved at eksperimentere med og bruge kroppen, na r vi ga r turen frem og tilbage til søen. Grunden til dette valg er at vi, som Bent Vigsø beskriver i tidsskriftet 0-14 maj 2011, mener at naturen er et dynamisk, stimulerende og rummeliget læringsmiljø. Ba de kropsligt og sanseligt, samt en stor kundskabsplads hvor der kan tillegnes masse af viden om dyr og planter. Natur og Naturfænomener: - Mål : at børnene lære naturen at kende med alle sanser og oplever den som en kilde til viden og rum for leg, oplevelser og udforskning. - Læringsmål: Børn håndtere og fortæller om dyr og planter og levesteder. Krop og Bevægelse : - Mål : at børnene oplever gælde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. - Læringsmål : børnene er beviste om egen krop og sætter grænser for sig selv og andre. Ma l for børnemiljøvudering Vi vil na r det er muligt, tage fat i de ting børnene oplever undervejs pa turen via deres sanser, vi vil forfølge børnenes spor inden for de rammer der er sat. Nogle eks. - Ved søen vi vi lade børnene røre ved dyrene og vandet, de fa r lov til at ha ndtere de dyr de fanger dvs. putte dem i bakker/akvarier. - Tage dyrene op i ha nden hvis de har lyst, eller lade være hvis de ikke har lyst. - Vi sætter de fangede haletuser et central sted pa stuen, sa alle kan følge med i deres udvkling. - Billeder fra turen bliver hængt op i børnehøjde. - Vi sætter de nyindfangede dyr pa bord-bænkesættet og mens vi spiser madpakker fortæller de hinanden om hvad de har fanget og lign. - Hvis børnene oplever noget pa ga turen som fanger deres interesse, giver vi mulighed for, at undersøge og iagttage tingene nærmere (maskiner/dyr/huse mm) Side 12

HVERDAGSLIVSTEMAER Inkluderende fællesskaber I vores planlægningsfase har vi fokus pa hvordan alle børn kan blive en del af fællesskabet ved at: De voksne fa r fordelt rollerne pa turen i mellem sig, hvem hjælper hvilket barn. At rammerne bliver tydeliggjort omkring læringsrummet. Eks. gule kegler ved søbredden makere, hvor man ma ga til uden voksne, skabe forudsiglighed og hjælpe til med de sociale sammenspil børnene i mellem. Fokus pa at fremhæve det som børn hvert enkelt barn kan mestre og bidrage med i fællesskabet. Feks. hvis man er stærk, kan man trække trækvognen, eller løfte redskaber. Vi har differenterede forventinger til hvad barnet forma r og vi tilpasser vores krav derefter. Vi forbereder børnene dagen i forvejen og lige inden starten af aktiviten pa indholdet af læringsrummet. Nogen gange er der tæt voksenguidening af det enkelte barn. Vi opdeler børnene i mindre grupper sa læringsrummet er mere overskuelige for alle. En gruppesammensætning der giver mulighed for at arbejde sammen med kendte og ukendte kammerater. Tegn Natur og naturfænomener: At børnene stiller spørgsmål til de dyr de fanger i søen. At børnen selv tømmer deres net ned i akvariet. At børnene prøver at bestemme de dyr de fanger ved hjælp af bestemmelsedugen. At børnene deler deres erfaret viden om dyrene i søen (feks. Haletuserne) At børnene ekspermintere med hvordan man fanger dyr i nettet Krop og bevægelse: At børnene klare at spise og evt gå på toilet i naturen. At børnene holder balancen på kanten af søen når de fisker At børnene kan justere hastigheden og retning efter behov på gåturen At børnene kan opnå enighed om hvordan man går sammen to og to (hastighed/holde i hånd osv) At børnen har uholdenhed til turen samt overskud til at være opmærksomme på omgivelserne. Tiltag - En ½ times ga tur med ca. 20 børn frem og tilbage til søen. Børnene ga r sammen to og to med en makker som er bestemt af en voksen. De ga r pa række pa fortovet. De skal holde deres plads i rækken og være opmærksom pa dem foran, samt deres hold i ha nd makker. Vi hjælper med, at børnene har opmærksomhed pa de voksne, na r de guider i trafikken og at holde rytmen i rækken. Vi arbejder med børnenes udholdenhed ved at ga lange ture. Øver sig i at fiske fra søbreden uden at falde i vandet og i at bruge et fiskenet. Side 13

HVERDAGSLIVSTEMAER - En fisketur med net til søen for at fange haletusser m.m og bringe dem hjem i akvarium og se dem vokse. Alle børn fa r et fiskenet og guides til hvordan og hvor der fiskes i søen. Der markeres et afgrænset omra de der fiskes pa. Der bliver opstillet akvarier, hvide fremkalderbakker, lupper, gennemsigtige spande og bestemmelses duge m.m. De voksne viser børnene hvordan de forskellige materialer anvendes. Ved madpakketid samles børnene og viser samt fortæller om de dyr de har fanget. De voksne bidrager med deres viden. Vi snakker om hvordan man behandler de dyr vi fanger og hvorfor de slippes ud igen. Vi tager haletuserne med hjem og udstiller dem i et akvarium med pumpe samt fodrer dem og lukker dem ud igen na r de fa r ben. Vi vil evaluere pa stuemøde ud fra iagttagelser pa turen samt response fra børnene. Børnene bidrager med udtalelser om aktiviteten, der nedskrives pa gule sedler. Ud fra de udtalelser, kan vi blive skapere pa børnenes oplevelse af læringsrummet og bruge de erfaringer næste gang. Børnene har helt sikkert fa et en større viden om dyrene i søen, vi har kunne høre tale om hvordan haletuserne vokser og hvor frøer kommer fra. Flere af børnene blev i løbet af turen bedre til at fange dyr med nettet, da de lærte teknikken. Vi oplever ogsa at børnene efter jævnlige ga ture er blevet bedre til at være opmærksomme pa omgivelserne na r vi ga r de har fa et mere overskud til at ga med deres makker. De er blevet bedre til at passe pa hinanden undervejs. Man kunne lade børnene optage en film na r vi ga r, sa alle kunne fa et indblik i hvad der skete na vi gik tur pa række, bagefter kunne man se den sammen og tale om hvad der var godt og hvad der mere kunne være godt pa ga turen. Vi har oplevet at vores overvejelser omkring det inkluderende fællesskab, gjorde at de sa rbare børn ogsa gennemførte turen og fik læring med hjem. De har været meget interresseret i bla. haletuserne pa stuen og talt meget om dem. Der er ikke behov for at tilpasse forløbet undervejs, da der er plads til at børnene selv justere hvor meget de fisker eller om de hsr lyst til bare at kigge pa fangsten. Vores erfaringer er at ga turen pa omkring 2 km hver vej, er passende i forhold til at børnene har et overskud undervejs. Digitale læringsmedier Fotos/film fra søen med i pads og gopro kamera, ba de børn og voksne optager billeder og film som vi viser for hinanden na r vi kommer hjem, det hjælper til med at huske og genfortælle oplevelsen. Vi bruger vores digitale microskop til at kigge nærmere pa de dyr vi fanger i søen, det betyder at de dyr som er sma, bliver til nogle imponerende væsner. Side 14

HVERDAGSLIVSTEMAER Vi voksne har lært, at det er godt at lade børnene ga foran nogle gange i brugen af ipads og andet digitalt udstyr, samt lade sig inspirere af deres ideer, for pa den ma de at skabe nye ma de at arbejde med det digitale medie pa. Desuden har vi ogsa set, at det er et ligeværdigt redskab børnene imellem som derfor kan hjælpe med at styrke det inkluderende fællesskab. Side 15

GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/11-2016 Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 16

INDRETNING AF LEGERUM SOM LÆRINGSRUM Indretning af legerum som læringsrum Dukke/køkkenrum er taget i brug. Ba de drenge og piger kan være med. To børn mødes, pa tværs af alder og køn om en fælles interesse for at bygge En stolt kunstner viser sit billede af æbler frem det kommer op og hænge pa stuen, ifm. vores høstemne hvor vi bla. har plukket æbler og lavet æblemos. Læsehjørnet inviterer til hygge og rolig leg her har pigerne selv stillet bøger (og bondega rdsdyr) op i række, lige klar til at læse i. Side 17

VOKSENINITIERET AKTIVITET: Vokseninitieret aktivitet: Sa er vi pa vej ud af la gen og vi har vores makker i ha nden, samt en rygsæk pa ryggen. Humøret er højt og vi er sa klar til dagens tur. Her deler vi fiskenet ud og taler kort om rammerne forud for fiskeriet. Sa er vi i gang med at forsøge at fange alt hvad vi kan og langsomt bliver vi bedre til at fa noget i nettet. Endda uden at falde i vandet. Der var mange haletudser og nogle af dem tog vi med hjem til børnehaven for at se dem vokse op. Vi kigger pa og tegner de dyr vi har fanget, der er mange forskellige slags. Side 18

Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Kort beskrivelse af billede eller video Side 19