8. april 2013 Birthe Skaarup, MB Sagsnr. 2013-59458 Dokumentnr. 2013-274539 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 2. april 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Vil Socialborgmester Mikkel Warming og Socialforvaltningen venligst besvare følgende spørgsmål?: Vores undren tager afsæt i følgende artikel: http://www.b.dk/nationalt/kommune-har-30-borgere-paa-ikke- karakteristika ved de borgere, godkendte-bosteder Hvad er de overordnede kommunen har placeret i disse 30 enkeltmandsprojekter? Hvorfor er det vigtigt for kommunen at få en godkendelse af disse steder? Har kommunen nogen bekymringer ved at bruge enkeltmandsbosteder, der ikke er godkendte? Anser kommunen, at disse steder, der ikke er godkendte, for at være et brud på serviceloven? Hvordan er kommunen havnet i at bruge steder, der ikke er godkendte? Hvornår forventer kommunen, at man har fået rettet op på, at der ikke længere er borgere placeret på ikke-godkendte steder? Synes kommunen, at tre indmeldte magtanvendelser for 30 bosteder afspejler et naturligt billede af de magtanvendelser, der finder sted på denne slags bosteder? Socialforvaltningens svar Jeg kan oplyse dig om, at jeg over for Berlingske Tidende har svaret følgende på de spørgsmål, som du også henviser til i din mail: Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere, kommunen har placeret i disse 30 enkeltmandsprojekter? De overordnede karakteristika er, at der er tale om voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som vanskeligt kan rummes i etablerede tilbud på grund af deres udadreagerende eller selvskadende adfærd, og som har et stort behov for skærmning fra andre beboere. Eller det kan f.eks. være unge med! " # $ #% $& '( )* +++
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har været i plejefamilier, mens de var under 18 år, og som fortsat ønsker at have ophold hos familien efter at de er blevet voksne. Ad 2: Hvorfor er det vigtigt for kommunen at få en godkendelse af disse steder? Lovgivningen skal selvfølgelig overholdes, og derfor er det også meget beklageligt, at det ikke er blevet sikret, at der foreligger godkendelse fra stedlig kommune i alle de tilfælde, hvor der er tale om et enkeltmandsprojekt eller en særforanstaltning, der ligger i et privat opholdssted i henhold til servicelovens 107 i en kommune uden for København, eller at der er indgået en generel aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser og driftsorienteret tilsyn fra Københavns Kommune. Ad 3: Har kommunen nogen bekymringer ved at bruge enkeltmandsbosteder, der ikke er godkendte? Nej. Socialforvaltningen fører et jævnligt personrettet tilsyn, og har løbende kontakt til pårørende. Derfor er der et overordnet billede af at borgerne på enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger trives og har det godt. Der er ført personrettet tilsyn på samtlige projekter indenfor de seneste 2 år. Ad 4: Anser kommunen, at disse steder, der ikke er godkendte, for at være et brud på serviceloven? Ja, det er meget beklageligt, at der ikke er blevet sikret godkendelse fra stedlig kommune i alle de tilfælde, hvor der er tale om et enkeltmandsprojekt eller en særforanstaltning, der ligger i et privat opholdssted i henhold til servicelovens 107 i en kommune uden for København, og heller ikke er indgået en generel aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser og driftsorienteret tilsyn fra Københavns Kommune. Ad 5: Hvordan er kommunen havnet i at bruge steder, der ikke er godkendte? Socialforvaltningen har i alt ca. 1250 voksne borgere som bor i botilbud, hvor vi er myndighed og har handleforpligtelsen. Borgerne opholder sig enten på forvaltningens egne tilbud (ca. 75 %) eller i tilbud hvor vi køber en plads (ca. 25 %). Fortrinsvis købes pladserne på etablerede tilbud, det vil sige kommunale, regionale eller af opholdskommunen godkendte opholdssteder. Side 2 af 5
Kun 34 voksne borgere excl. Møllens beboere bor i enkeltmandsprojekter/særforanstaltninger (tallet er opgjort pr. 20.3.2013). Det lille tal kan være forklaringen på, at der ikke har været nok fokus på at indhente godkendelser m.v., men det ændrer selvfølgelig ikke på, at det ikke er godt nok. Derfor arbejdes der også intenst på at få rettet op på dette. Københavns Kommune råder over en række botilbud til borgere med handicap, og vi udbygger fortsat. Vores ønske er at råde over en tilstrækkeligt differentieret vifte af tilbud, så vi kan give et godt tilbud til vore borgere, uanset deres handicap. I nogle tilfælde har vi ikke i dag det rette tilbud til borgeren det kan være kravene til den fysiske indretning af tilbuddet eller de faglige støttebehov borgeren har, som vi ikke kan imødekomme i vores nuværende tilbud. I sådanne tilfælde afsøger vi andre kommuners og regioners tilbud og private tilbud. Det er heller ikke altid, at vi her indenfor den givne tidsramme kan finde et egnet ledigt tilbud til borgeren. Det fører i nogle tilfælde til, at vi etablerer såkaldte enkeltmandsprojekter, hvor man kan skræddersy tilbuddet til borgeren ift. faglighed, antal medarbejdere og fysisk indretning. Det er dog som oftest en rigtig dyr løsning, som også kan være ganske ufleksibel, fordi man alene støtter én borger i tilbuddet og således ikke kan drage hverken faglige eller driftsmæssige synergier på tværs af støtten til flere borgere, som man kan i et botilbud med flere pladser. Ad 6: Hvornår forventer kommunen, at man har fået rettet op på, at der ikke længere er borgere placeret på ikke-godkendte steder? Det kan vi ikke sige præcist endnu, men på udvalgsmødet den 3. april 2013 er det aftalt, at forvaltningen inden sommerferien vender tilbage med en handleplan, når alle enkeltmandsprojekter medio maj 2013 har haft eksternt tilsyn, og også er gennemgået med henblik på godkendelse. Ved gennemgangen af enkeltmandsprojekterne skal det afklares, om der skal indhentes godkendelser fra de stedlige kommuner, eller om forvaltningen vil indgå en generel aftale med det enkelte tilbud om at anvende samtlige pladser og selv udføre driftsorienteret tilsyn, eller måske helt vil opsige samarbejdet med tilbuddet og gå i gang med at finde nye tilbud til beboerne. I den forbindelse har tilbagemeldingerne fra det eksterne tilsyn, Revas Aps, stor betydning. Når tilsynet har været igennem de 34 enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger lige over midten af maj, så ved vi mere om, hvilken vej, der skal vælges i det enkelte tilbud godkendelse, generel aftale eller ophør af samarbejdet. Det er vigtigt at understrege, at der har været ført personrettet tilsyn med enkeltmandsprojekterne og særforanstaltningerne inden for de seneste to år, så forvaltningen har været i kontakt med borgeren omkring pågældendes behov for støtte og hjælp. Side 3 af 5
I den kommende periode vil Socialforvaltningen sikre, at der foreligger godkendelse fra stedlig kommune i alle de tilfælde, hvor der er tale om et enkeltmandsprojekt eller en særforanstaltning, der ligger i et privat opholdssted i henhold til servicelovens 107 i en kommune uden for København, eller at der indgås en generel aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser og driftsorienteret tilsyn fra Københavns Kommune. Socialforvaltningen stiller herudover fremadrettet større og mere specifikke krav til de private tilbud, når det er nødvendigt at have borgere i et enkeltmandsprojekt/særforanstaltning i forhold til håndtering af magtanvendelser. Dette vil ske gennem præciseringer i kontrakten og gennem udarbejdelse af konkrete procedurer og retningslinjer for de private tilbud. Der vil også ske registrering i Tilbudsportalen i det omfang det ikke allerede er sket. Endvidere udarbejdes retningslinjer for, hvordan Socialforvaltningen skal følge op. Socialforvaltningen har desuden indgået aftale med tilsynsvirksomheden Revas Aps om, at de, som et supplement til det personrettede tilsyn, foretager tilsyn vedrørende alle de borgere, som er i enkeltmandsprojekter /særforanstaltninger. Revas Aps vil desuden indgå som sparringspartner for Socialforvaltningen, både i forhold til opfølgning på de konkrete borgere og så der generelt sker en faglig kompetenceudvikling. Forvaltningen vurderer desuden, at et eksternt tilsyn (Revas Aps) med enkeltmandsprojekter/særforanstaltninger tilgodeser et uvildigt tilsyn med de omhandlede tilbud indtil det kommende socialtilsyn træder i kraft den 1. november 2013 (muligvis først 1. januar 2014). Det fremgår af Regeringens udspil til tilsynsreform og bemærkningerne til udkast til lovforslag, at socialtilsynet fremover både skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger. Herudover skal den anbringende kommune (handlekommunen) fortsat udføre et personrettet tilsyn med den borger, som kommunen har placeret i tilbuddet. Det fremgår ligeledes af udkastet til lovforslaget, at tilbuddene, herunder også enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger, fremover skal indberette magtanvendelser til både borgerens handlekommune og socialtilsynet samt orientere driftskommunen for det pågældende tilbud. Med den samtidige indberetning til handlekommunen og socialtilsynet sikres det fremover, at både den ansvarlige for det personrettede tilsyn og for socialtilsynet kan reagere i forhold til magtanvendelsen. Side 4 af 5
Ad 7: Synes kommunen, at tre indmeldte magtanvendelser for 30 bosteder afspejler et naturligt billede af de magtanvendelser, der finder sted på denne slags bosteder? Tallet synes umiddelbart lille, men omvendt kan det også være udtryk for, at personalet på tilbuddene har de rette faglige kompetencer til at begrænse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige, og forstår at håndterer de opståede situationer via omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det er selvfølgelig også noget, som det eksterne tilsyn (Revas Aps) har fokus på i deres tilsyn vedrørende de 34 enkeltmandsprojekter/ særforanstaltninger, som de forventer at være igennem lige over midten af maj, og noget vi selvfølgelig har stor opmærksomhed på at følge hurtigt op på, hvis tilsynet ved deres tilbagemeldinger i maj observerer indikationer på manglende overholdelse af magtanvendelsesreglerne. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 5 af 5