1 Stengård Kirke I året 1950 blev Bagsværd som selvstændigt sogn udskilt fra Gladsaxe, men allerede da var man klar over, at med den befolkningstilvækst, der var sket især efter krigen, ville det fremover blive nødvendigt med flere sogne-delinger. Det var derfor naturligt, at kapellanen i Bagsværd, Knud Folmar, fik tildelt opgaven at arbejde i distriktet omkring Stengård Skole. 33. Folmar På samme tid fik hjælpepræsten i Gladsaxe, Søren Krog, også pålagt at arbejde i Stengård - distriktet. 34. Søren Krog Der var herude i begge dele af området mennesker, der havde fundet sammen i blandt andet bibelkredse og andre kirkelige aktiviteter. Der var f.eks. en bibelkreds hos fru Schytt på Gammelmosevej 168 og en Blå-kors-kreds hos fru Larsen på Christoffers Alle. Der var således et udtalt behov for at få et fast samlingspunkt: En kirke. Og det førte så frem til et møde i slutningen af 1951, hvor man dannede et samarbejdsudvalg. Den 7. september l952 kunne man så begynde med gudstjenester i lejede lokaler på Stengård Skole. Først var det i den daværende tegnesal, senere i den lille gymnastiksal, også kaldet C-salen.
2 35. C-salen udefra Bagsværdgruppen og Gladsaxegruppen skiftedes så til hver anden søndag at stille med frivilligt mandskab-til-opstilling, kirketjener, kordegn, præst og organist. Det vil sige organisten forblev den samme, for ganske vist stillede Bagsværd den anden søndag med en til at spille en købmand men bagefter kom man så og spurgte mig, om ikke nok jeg ville spille hver søndag til trods for at Knud Folmar havde udtrykt sin tvivl med disse ord: Kan noget godt være fra Gladsaxe?. C-salen ligger for øvrigt sådan, at det gamle sogneskel gik lige igennem den, - -. Ja, faktisk betød det, at sogneskellet gik lige gennem det stueorgel, jeg spillede på, - sådan at de hvide tangenter var i Gladsaxe og de sorte befandt sig i Bagsværd! Eller også var det omvendt! Dette trædeorgel var gammelt og led af Astma, i hvert fald havde det det svært med at få luft. En dag kom nogle damer hen til mig og spurgte, om jeg ikke kunne spille noget hurtigere. Dertil måtte jeg svare: Jo, det kan jeg godt, men det kan orglet ikke! Foran ribberne, der blev dækket med et gult tæppe, var der så et primitivt alterbord, og man havde også en sammenklappelig prædikestol og alterskranke med knæfald, samt en døbefont af træ, som var designet af Kay Bojesen. Den blev opbevaret i en særlig dertil konstrueret trækasse! Men alt sammen blev efter Gudstjenesten stuvet sammen i det lille gymnastik-redskabsrum. Da vi fik kirken, overlod man i øvrigt døbefonten til Kirkefondet. Udenfor i den såkaldte Grønnegård fik man opstillet en lille klokkestabel, og den lånte man af Københavns Kirkefond. 36. Folmar prædiker i C salen 37. Dåb i C-salen,
3 Ja, dåb havde vi, men bryllupper og begravelser henvistes til de respektive sognekirker i Bagsværd og Gladsaxe Men da der var flere, der syntes, at der manglede noget, for at rummet kunne få et rigtigt kirkeligt præg, sagde tømrermester Lundbach Christensen: Ja, og det skal være et kors, og det skal jeg nok lave! Og det gjorde han. Og det kors har vi stadigvæk i kirken, som den eneste udsmykning på altervæggen! Og fra 1992 oven i købet belyst! 38. Korset bag kirkens alter (lysestager, kande, oblatæske) (Lysestagerne tegnet af ark. Kaare Klint og Mogens Koch Alterkanden af Mogens Koch Vinkanden og oblatæsken: Designet af Kay Bojesen Naturligvis havde man også en kirkebøsse. I den gamle indsamlingsprotokol kan vi læse, at der de 4 første søndage indkom henholdsvis 17 kroner og 30 øre, 9,6o, 61.65 og 23.50. 4 år senere fik men også en bøsse til kirkebyggeriet, og der var tallene for de første gange: 11,51, 10.-, 12.- og 19.50. 39. Kollektbog Små beløb, men da vi sluttede i 1962 var det samlede indsamlingsbeløb: 262 893.-kr. Det kommer vi tilbage til. Det nævnte samarbejdsudvalg satte også højskoleaftener og Unge-hjem- møder i gang og en søndagsskole, som Lundbach Christensen ledede. Alle møder blev holdt i lånte lokaler, som skolen beredvilligt stillede til rådighed. På et tidspunkt i 1953 talte søndagsskolen mere end 150 børn, så der måtte hele 4 klasselokaler til! 40. Lundbach Christensen
4 Han satte for øvrigt en indsamling i gang blandt søndagsskolebørnene. 15 øre til en mursten i den kommende kirke, og det blev alt i alt til 2000 sten! Senere overtog Erik Christensen ledelsen af søndagsskolen. Erik var i øvrigt en af de få, der var med i kirkekomiteen fra start til slut, som han satte sit personlige præg på med sine principfaste holdninger. Da der jo var mange unge familier med småbørn, arrangerede Nana Christensen en børneparkering, hvor forældrene skiftedes til at holde vagt og beskæftige de små i gudstjeneste-tiden.. 41., Nanna Også de såkaldte ungdomskorps: K.F.U.M- og K.F.U.K.spejderne, samt FDF så dagens lys i disse år. Foruden disse, der ofte samledes i private kælderrum og lignende var der flere bibelkredse i private hjem og en ældrekreds hos Torekov, der dengang hed Thagård Andersen 42. FDF og C.C. Carlsen I 1953 på Sankt-Hans-Dag dannedes så en kirkekomite på 13 medlemmer med grosserer Erland Larsen som formand. Trist nok er ingen fra den 1. komite i live i dag. Året efter blev Robert Larsen ansat som fast kirkesanger og kordegn. 43. Robert Larsen Han fortsatte som kordegn i den nye kirke. Tillige var han kirkens kasserer, og han sad hårdt på kassen. Hans valgsprog var: Det har vi ikke råd til! Og så var han for øvrigt en rigtig drillepind.
5 En dag da klokkefirmaet Thubalka var her for at afprøve kirkeklokklen, ringede han over til pastor Tom Nielsen og sagde: Har du ikke glemt noget? Tom styrtede af sted. Han troede jo, der var en begravelse, der var smuttet - og så blev han bare modtaget af Roberts svedne grin. Men man tilgav jo let Robert, for han var jo en festlig fyr. Og der tænker vi bl.a. på, når han optrådte udklædt med sangen Du skønne fortryllendes Kjesten. Kirkekomiteen legede først med den tanke at lave en selvbyggerkirke. Man besøgte derfor bl.a. Bistrup Kirke, der netop var blevet færdig som en sådan. I menigheden var der 3 arkitekter: Ejnar Larsen, Ejgil Bitsch og Emil Løkkegård. 44, Einar Larsen 45. Einar Larsens stole i kirken De udarbejdede sammen et skitseprojekt til en sådan selvbyggerkirke. 46. skitseprojektet I 1955 får komiteen ny formand: Ingeniør Hoffmeyer og Gladsaxe får ny præst: Tage Jensen, idet Søren Krog får embede i Solrød.
6 47. Tage Jensen Søren Krog fik et ret så sørgeligt endeligt, idet han tog sig selv af dage. Tilbage til 55. Det år laver man en husindsamling, der indbringer 25 000.-kr. Man får tillige penge ind ved basarer, forårsfester med underholdning ved kendte skuespillere og sangere, og ved avis-indsamlinger og en skrotindsamling. Ved denne samlede man 10 tons papir, 10 tons jern og 1 ½ ton klude og andre ting. Kirkekomiteen havde valgt en kasserer til at føre regnskaberne, og det gjorde han gennem alle årene, indtil kirken var bygget og det hele kunne gøres op. Og det var altså Otto Ruskov. 48. Farvehandler Otto Ruskov Og kirkebesøget vokser og vokser, så ind imellem må man tage skolens aula i brug, og de sidste par år er det udelukkende aulaen man bruger I 1956 udkommer det første nummer af kirkebladet, hvor forsiden er prydet med en kortskitse af det kommende sogn. 49. Første kirkeblad
7 Samme år giver Gladsaxe Kommune kirkekomiteen skøde på grunden på hjørnet af Triumfvej og Gammelmosevej, På samme tid får man tilbudt en klokkestabel fra Helleruplund Sogn og en klokke fra Haunstrup Sogn ved Herning. Den bliver så opstillet på vores nyerhvervede grund lige over for skolen.. Sidenhen blev det hele givet videre til det kommende Buddinge sogn, der holdt kirke på Vadgård skole. 50. Klokkestabel. Og landspolitisk sker der også noget, idet folketinget i marts måned 1956 vedtager en ny lov, der letter finansieringen af kirkebyggeri, således at ca. 1/3 kunne fås i statstilskud, 1/3 kunne skaffes ved lån, som det var muligt at afdrage over kirkeligningen. Den sidste tredjedel skulle man så selv klare. Værdien af grunden talte også med i eget indskud. Det samme gjorde værdien af ingeniørarbejdet (19.000),- det var en gave vi fik gennem Kirkefondet, værdien af udarbejdelsen af tegninger over belysningm.v. (22.000, også en gave fra et medlem af me- nigheden) og værdien af udført administrationsarbejde, - ligeledes som gave (17.500) og endelig gav Kirkefondet os et tilskud på 75000 kr. Jeg kan lige oplyse, at den samlede byggesum var 1,2 millioner 51. Arkitekt Rolf Graae på sine gamle dage
8 Så nu skrottede man alle ideer om selvbyggerkirke og de tre stedlige arkitekter pegede så på Rolf Graae, der var kendt med kirkebyggeri og ekspert i restaurering af gamle kirker. Desuden var Løgumkloster-refugiet hans værk. Samtidig hermed besøgte komiteens nye formand Vagn Brondbjerg adskillige gange kirkeministeren, som dengang hed Bodil Koch for at opnå, at Stengård kom med i puljen så hurtigt som muligt. Han var meget ihærdig som formand for komiteen, og vi skylder ham stor tak for indsatsen, for den var ret afgørende! 52. Vagn Brondbjerg Også Gladsaxes sognepræst: Ivan Mathiesen gjorde sit for at få gang i kirkebyggeriet herude, idet han med stor sandsynlighed kunne forudse at Gladsaxe sogn inden udgang af 50 erne ville nærme sig ca. 32.000 indbyggere. 53. Ivan Mathiesen Derfor opsøgte han politikere og ministre på Christiansborg for at overbevise dem om sagens alvor. Og så lavede han sin egen demonstration 2.juledag 1955. Det ved jeg, fordi jeg selv medvirkede som organist. Vi begyndte kl. 10 med højmesse, og var først færdig kl. 18, og da havde vi kun fået en kort pause til en kop te! Efter gudstjenesten var der 3 hold barnedåb, 11.30, 12, og 12.30 med 5 børn på hvert. Dernæst en vielse kl.13. Så igen 5 børn til dåb kl.14.15, 6 børn kl. 14.45 og så 5 børn kl.15.15 Så fulgte 3 bryllupper kl. 16, 16.45 og 17.30. Altså i alt 31 børn til dåb, 4 vielser og en højmesse. Det måtte da kunne åbne politikernes øjne! Samme år anskaffer fællesudvalget for de to menighedsråd så den vinkande og den oblat- æske, tegnet af Kay Bojesen, vi har set, til brug i kirkesalen og siden i den kommende kirke. På den tid var det for øvrigt sådan, at man selv skulle komme med sølvet, så der måtte sættes en indsamling i gang! 54. Alterkande og oblatæske
9 55. Vin kande Nogle år senere indkøbte man ligeledes en dåbskande, også af Kay Bojesen, og den er specielt tegnet til Stengård Kirke. Da der ikke var opbevaringsmuligheder på skolen for disse værdifulde sager, blev det pålagt organisten, at tage sølvtøjet med hjem og passe godt på det. Desuden blev det naturligvis forsikret. I 1957 var Graae færdig med sit første skitseforslag, hvoraf fremgik, at han havde tænkt sig kirken hvid - både indvendigt og udvendigt. 56. Første skitse Ansvaret ved at skulle bygge en kirke følte han meget stærkt. Det var, syntes han, så kolossalt, at han gerne ville have lov til at inddrage en anden arkitekt i projektet, nemlig Vilhelm Wohlert, der jo var blevet berømt for Lousianna-museet i Humlebæk. 57. Vilhelm Wohlert Og han gik naturligvis også ind for en hvid kirke. På dette tidspunkt var der også i kirkekomiteen et flertal for den hvide kirke. De udarbejdede så et nyt skitseforslag sammen, som så igen måtte revideres, da man af økonomiske årsager så sig nødsaget til at reducere antal siddepladser fra 464 til 4o6. Nu skulle alle moduler så formindskes med 12,5 %, og det bevirkede, at Graae blev betænkelig ved farvevalget, for den reducerede bygning ville, hvis den fremstod i hvidt, komme til at synes endnu mindre, mente han. Derfor anbefalede han nu røde sten. Og sådan blev det vedtaget af komiteen i februar 1961, hvor man tillige gik ind for, at kirken også indvendigt skulle stå i rødt. Et enkelt medlem mente dog, at man jo altid kunne male væggene hvide, hvis man engang fik lyst til det.
10 Og så var det jo også ham, (vi nævner ingen navne, men han var handelsgartner og mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen) der var dybt skuffet over hele forslaget. Han havde altid drømt om en hvid landsbykirke med rødt tag, sagde han. Han forlod derfor også kirkekomiteen, inden byggeriet var helt færdigt! Møderne i kirkekomiteen og byggeudvalget blev ofte meget lange, så vi - fortæller formanden, Vagn Brondbjeerg, næsten ikke kunne se hinanden gennem tobaksrøgen! Også de to præster, Knud Folmar og Tage Jensen forlod Stengård inden kirken stod færdig, fordi de ville have at kirkekomiteen, der jo efter gældende regler skulle vælge den første sognepræst, skulle kunne stå frit. Folmar kom til Filadelfia, Dianalund, hvad han for øvrigt var lykkelig for. Han udtrykte det på den måde i et brev: Nu er jeg kommet hjem! og Tage Jensen kom til Humlebæk hvor han senere blev provst. 58. Byggeavisen I 1961 udsendes en byggeavis i forbindelse med en husindsamling, der giver ca. 70 000.- kr. Så interessen er stor. Og kirkebesøget er nu så stort, at man, som jeg sagde før, hver søndag må holde gudstjenesterne i skolens aula. Og den 1. oktober er man så langt med byggeriet, at grundstensnedlæggelsen kan finde sted efter en festgudstjeneste i aulaen med biskop Leer Andersen som prædikant. 59a. Grundstensnedlæggelsen festgudstjenesten 59b. Selve grundstensnedlæggelsen
11 Efter at kirkeminister Bodil Koch havde muret den første sten, murede biskoppen den anden. Den tredje grundstensnedlægger var komiteens formand Vagn Brondbjerg, mens fjerde og sidste sten blev muret af en pigespejder, Nina Bechshøft. 60. Grundstens-dokumentet med et bibelcitat: Dersom Herren ikke bygger huset, er bygmesterens møje forgæves. (Ps. 127) Desuden: Kirkesagens historie - arkitekterne økonomien Kirkekomiteens navne - og nogle mønter Omsider blev kirken færdig, så den kunne indvies og tages i brug, søndag den 30. september 1962. Det vil sige, helt færdig var den jo ikke, for der havde jo ikke været penge til det orgel, man havde tænkt sig, så foreløbig måtte man nøjes med et aflagt orgel fra Refs-Vindinge på Fyn. Et orgel som orgelbyggerfirmaet i Lyngby: Frobenius 2 gange havde givet dødsstødet. 61. Gamle orgel Der var kun 1 manual med 6 stemmer og intet pedal. Og så var det pneumatisk, hvilket vil sige at forbindelserne fra tangenterne til piberne foregik med luft, der førtes frem gennem blyrør, og de havde tendens til at blive utætte, hvad der så bevirkede, at nogle toner ikke kunne give lyd fra sig, så man måtte prøve at undgå dem. Det var orgelbygger P.G. Andersen fra Bagsværd, der stod for leveringen og opstillingen af dette instrument, og han var en streng herre. Det blev mig først tilladt at prøve orglet aftenen før kirkens indvielse og først efter kl. 18. Der var en hel del af kirkekomiteen og menighedskredsen til stede. De var i gang med en sidste rengøring og klargøring til morgendagens festgudstjeneste..
12 Kl-18 blev alt stille, og klokkestabelens lille klokke lod sine sprøde toner lyde for sidste gang hvorefter kirkens nye klokke Tog over. Den har følgende inskription: Ære være Gud i det Højeste. 62a. Klokken Da ringningen sluttede satte jeg i med salmen: Denne er dagen, som Herren har gjort., og alle tilstedeværende begyndte spontant at synge med. Det var et meget gribende øjeblik! Og nok engang må jeg rette en fejl, der er blevet verificeret gennem en af kirkens brochurer, hvori man kan læse, at A.P. Møllers Fond har skænket klokken. Men det er netop det fonden ikke har. I kirkekomiteens protokol under 13. august 1962, står der: Man har bestilt en klokke til 10.706 kr. og 25 øre. A.P. Møller gav ikke noget. Derimod blev døbefonten skænket af murerne på byggeriet. Og så oprandt da endelig den store dag: Stengård kirkes indvielse. Indvielsen blev foretaget af biskop Leer Andersen, der tillige indsatte Thorkild Græsholt som sognepræst. 62b. Thorkild Græsholt Han havde en formidabel evne til at få folk til at spytte i bøssen. Han kunne f.eks. sige, at man på hver række skulle skæve hen ad denne og tælle hvor mange næser, der var, og så nævnte han det beløb, der burde være resultatet for hver række. Eller hvis besøget var småt: Ja, vi er jo ikke så mange i dag, men hvis vi anstrenger os lidt, så kan vi sagtens slå sidste søndags rekord! Eller efter en dårlig søndag: Nu skal jeg sige jer noget: Det er en falliterklæring, når vi skal sidde bagefter præst og degn og tælle 2- og 5-ører, -vi kan jo ikke engang holde en ordentlig timeløn! Som hjælpepræst fik vi emeritus pastor Hans Magle, der boede i et nabosogn og som havde været sognepræst i Tønder.
13 63. Hans Magle Vi havde 2 gudstjenester hver søndag kl. 10 og kl. 16.30. Og Magle kunne altid sine prædikener udenad, også når han havde begge tjenester, hvor han så valgte, at bruge 2 forskellige tekster. Desuden læste han ved alteret altid op fra den græske urtekst. Men nu var vi et sogn. Derfor blev det første menighedsrådsvalg udskrevet. 64. Valgplakat 65. Joh. Madsen Formand blev Johs. Madsen, der var jurist og havde været til stor gavn og nytte i kirkekomiteen. I 1963 fik jeg skabt noget, der er blevet faste traditioner, nemlig Vi synger påske og advent ind. Samme år bliver Tom Nielsen kaldet til residerende kapellan.
14 66. Tom Nielsen I 1965 holdes for første gang Kirkedag, dog ikke som vi kender den i dag, men med foredrag og forhandling. Året efter bliver kirkebygningen præmieret af kommunen med en bronceplade på muren. Og kirken får sit pigekor. 67. Pigekoret Det vil sige: I begyndelsen var der også drenge med, idet menighedsrådet ønskede det sådan, men efterhånden sivede drengene, så kun pigerne var tilbage, bortset fra Jørgen, indtil jeg opdagede, at han for at blive i koret sang i falset! Og det gjorde han for resten godt! I begyndelsen klagedes der over, at man ikke kunne høre koret, men så fandt jeg på at lade pigerne synge overstemme på udvalgte vers, sådan at menigheden kunne få en fornemmelse som om de sang med i et kor. Det var til jul med Dejlig er jorden. Her var det så, at et lille barn i kirken højlydt udbrød: Mor, er det nu englene, der synger? Deraf kom det, at koret sidenhen blev kaldt englekoret! På et tidspunkt mange år senere blev jeg indkaldt til et menighedsrådsmøde, som dengang ikke var offentlige. Man foreholdt mig, at overstemmer kun måtte bruges ved festlige lejligheder. Hertil svarede jeg: Det er jeg helt enig i, men jeg vil gerne lige præcisere, at jeg opfatter hver søndag som en festdag! Den købte man! Samme år fik vi det nye orgel. Selve orgelhuset er tegnet af kirkens arkitekter. 68. Det nye Frobenius -orgel
15 Rådet havde sagt til mig: Du kan få ind til 16 stemmer! Ja, sagde jeg så: 1 til 16, det er jo 17. Frobenius, der skulle bygge orglet fandt imidlertid ud af, at der ville blive plads nok til endnu 1 stemme altså i alt 18 - og gjorde alting færdigt, så der kun manglede selve piberne til de sidste to stemmer, som måtte vente til man havde pengene til det. Det skete i 1970. H:C. Lorentzen blev ansat som kapellan i 1967 69. H.C. Lorentzen Han boede for øvrigt uden for sognet ikke langt fra Nybrovej /Bagsværdvejkrydset. og 2 år efter bliver Thorkild Græsholt udnævnt til biskop over Lolland-Falsters stift. Som sognepræst får vi så provst Knud Mortil, som var i familie med Græsholt. 70. Knud Mortil I 1971 rejser pastor Lorentzen til Rønne, og Edvard Nielsen bliver ny kaldskapellan. 71. Edvard Nielsen Han er landskendt, da alle medier har bragt billeder og artikler om motorcykelpræsten. Så da han en af de første juleaftener, hvor han har tjenesten kl. 17 ser, at folk står langt ude på gaden, råber han friskfyragtigt uden at have konfereret med det øvrige personale Vi laver en forestilling til kl. 18. Så vi var nogle, der kom sent hjem til julemiddagen. Det følgende år bliver Tom Nielsen kaldet til sognepræst i Kvislemark, Fyrendal og Førslev, og der bliver han til han falder for aldersgrænsen. For øvrigt nåede også han at blive provst. Nu er han og Iris vendt tilbage til deres barndoms og ungdoms Nørrebro
16 72. Bent Friis Men tilbage til Stengård. hvor Bent Friis rykker ind som kapellan. Han kommer fra Jylland. Stengård Kirkes Pigekor bliver nr.1 i Eliterækken i Danmarks Radios sangerdyst. 73. Pigekoret i Danmarks radios koncertsal og nr.2 i den nordiske dyst. 74. Diplom for Nordisk dyst Næste morgen kl.7 blev jeg ringet op af den norske dommer, der egentlig skulle have været meddommer ved konkurrencen, men som var blevet syg og derfor havde sendt en substitut. Han ringede for at fortælle mig at hvis han havde været til stede, ville vi have vundet, for I var de bedste, sagde han. I 1973 erhverver kirken de tilstødende grunde på hjørnet af Gammelmosevej og Tjele Alle, så kirke- bygningerne kommer til at ligge frit. Ja, for kirken får det år en tilbygning, nemlig konfirmandhuset, hvor der også indrettes kordegnekontor og selvfølgelig 3 lokaler til bl.a. konfirmandundervisning, som hidtil havde fundet sted i de 2 kælderlokaler under kirken.
17 75. Konfirmandhuset Også i selve kirken sker der noget: Rådet havde vedtaget en udsmykning, kreeret af Dan Sterup Hansen. Hvorfor man valgte at få dækket sydvæggen med en frise fremgår ikke af de gamle annaler. Oprindelig var det meningen, at vi også skulle have en alter-udsmykning, men den keramiske tavle: Jesus, der helbreder den blinde fandt man ikke egnet. Så den hænger nu til stor fortrydelse for kunstneren foran multisalen. 76. Del af frisen Tilbage til frisen: På et møde med rådet fremviste Dan Sterup Hansen en model af kirken med den påtænkte frise og pointerede, at det var yderst vigtigt, at man tog hensyn til det lys, der var og indrettede sit kunstværk efter de muligheder, der var i rummet. Det var så i juli 1973 frisen blev indviet. Mange var skuffede. Tilmed havde en nummertavle måttet suspenderes, fordi frisen fyldte så meget, som den gjorde. Allerede i december var kritikken så kraftig, at rådet måtte gøre noget. Men hvad sagde kunstneren? Han sagde: Det er belysningen, der er forkert, og det der lys fra vinduerne, det blænder og ødelægger den rigtige oplevelse af værket. Rådet ansøgte senere ministeriet om tilladelse til at nedtage frisen, men fik afslag. Året efter træder Knud Mortil tilbage og Torben Skjerk bliver den nye sognepræst. 77. Torben Skjerk Han var en lun fyr. Vi sad og planlagde nogle møder i et udvalg, og var endt med en dato 2 måneder frem. Det kan jeg ikke, hævdede Skjerk, næh, for der har jeg en begravelse! Han bliver her kun til 1977, hvor han får præste- embedet i Ørslev Kloster på Fyn. og så bliver Edvard Nielsen sognepræst.
18 Den 28. februar 1978 var en stor dag i kirkens historie. For det første havde vi ordination, og for det andet var det kirkens første kvindelige præst: Linda Munnecke, der blev ordineret af biskop Leer Andersen og derefter indsat som kaldskapellan. 78. Linda Munnecke Mellem jul og nytår havde vi besøg af et belgisk drengekor, som vi havde truffet 2 år før ved en international festival i Aberdeen, vi var inviteret til. Men drengene, som skulle hjem og fejre nytår med familien kunne ikke komme hjem. De var simpelthen sneet inde her. Alle veje ud af landet var spærrede, ingen tog - eller flytrafik! Ikke før flere dage inde i det nye år. For øvrigt havde vi om lørdagen en fælles gudstjeneste. Korets leder havde skrevet til mig, at de gerne ville holde en messe denne dag. Hvad jeg ikke havde forstået, var at det skulle være en messe kun for drengene. Tværtimod havde jeg averteret denne ekstra gudstjeneste i lokalbladene, så der var rigtig mange mennesker. Det må have været en stor udfordring for Belgierne. De var jo katolikker, og havde egen præst med, der for resten boede hos Linda under opholdet her. Men altså: En kvindelig protestantisk præst, der gjorde altertjeneste og uddelte brød og vin under altergangen. Ja, for det var der også! Alt i alt: En rigtig økumenisk gudstjeneste. Senere - jeg ved ikke om det var samme år - havde Danmark besøg af Paven, og da kunne man ikke enes om at lave en fælles gudstjeneste i Roskilde Domkirke. Men det kunne vi i Stengård! 79. Belgiske drengekor Men de belgiske drenge fik altså forlænget deres ophold her. Senere på året blev jeg ringet op af en herværende bank: Om koret havde brug for nogle penge? Ja, nogle få hundrede kroner til noder var ikke af vejen. Næh, det drejer sig om mere. Og så sagde den rare bankmand: I har jo haft besøg af et kor fra Belgien. Så er I vel også blevet inviteret på genbesøg. Jo-da, men vi har ikke råd. Det har I så nu. Og så fik koret en rejse til Belgien kvit og frit. I 1979 transmitterer Danmarks Radio Vi synger Advent ind. I Tom Nielsens tid var der et ungdomsarbejde uden for de uniformerede korps Det var imidlertid gået ind, men i 1973 prøver Edvard på ny med en klub, kaldet SKU. Den holder i 21 år, så er de unge ikke til at styre længere, og det bliver selv Edvard for meget. I 1983 går Robert Larsen af som kordegn og kontoret overtages af Eva Michaelsen.
19 80. Eva Michaelsen 25-året for grundstensnedlæggelsen bliver fejret i 1986 og den murske, der dengang blev anvendt ophænges i våbenhuset, men bliver siden flyttet til dåbsværelset. Året efter er det så kirkens 25 års jubilæum det gælder. Man holder festgudstjeneste med biskop Thorkild Græsholt ved alteret og Biskop Johannes Johansen som prædikant. Og med festkantate, forfattet af Gunvor Friis Bagefter var der frokost i Stengård Skoles Aula. De fleste af de forhenværende præster var mødt op og de holdt så at sige alle sammen taler. Og koret sang. 81. Koret ved 25-års jubi En af pigerne var Hanne Fischer, som i dag er operasanger ved Det kgl. Teater. 4 år efter kunne man så indvie en ny tilbygning med plads til de mange aktiviteter, der efterhånden var kommet til. Nu fik vi både havesal og multisal! 82. Multisalen 83. Multisalen
20 Samme år samledes de, der var tilbage af hvad vi kunne kalde kirkebyggerne for at fejre 30-års jubilæet. 84. Kirkebyggerne Året efter rejser Bent Friis til et embede i Sønderho på Fanø. Han efterfølges af Hanne Vejs Christensen, der kun bliver her i 2 år. Hvorefter hun får et job i Canada. 85. Hanne Vejs I 1994 får vi ny organist, idet den gamle falder for aldersgrænsen, der på den tid var 70 år. Og efterfølgeren er godt kendt af menigheden, da hun har været medlem af koret i mange år, nemlig Birgitte Stage. 86. Birgitte Stage Jeg vil lige nævne, at det også var det år, hvor jeg besøgte dronningen - bare for en ordens skyld. Vi talte om arkitekt Ejnar Larsen, som Hendes Majestæt kendte såre vel, idet han havde været ansat
21 under Christiansborg Slotsforvaltning, og nu havde han så været død i 7 år. Da jeg skulle til at gå, sagde dronningen: Vil De være rar at hilse Grete Larsen fra mig! Det var dejligt, at have noget at komme hjem med! I 1996 bliver et år med rigtigt valg (modsat fredsvalg) til menighedsråd, idet en ny gruppe opstiller på en familieliste og får valgt 2 kandidater ind, 87. Familielisten og vi får en ny sognepræst (alle præster kaldes nu sognepræster), og det er Ove Winther Hansen. 88.Ove Winther Hansen Nogle år senere åbner kirken ved Edvard Nielsen en forretning, kaldet Kirkens Genbrug på Gammelmosevej ved Aldi, og med frivillig arbejdskraft. 89. Genbrug Provenuet deles mellem Danmission, Samvirkende Menighedsplejer og Stengård Kirkes hjælp for trængende. Og så er det også det år, hvor vi får et skib forærende, der bliver ophængt i kirkerummet,
22 90. Kirkeskib Men som senere på grund af lampeudskiftningen og loftsfornyelsen får sin endelige plads i våbenhuset. I 2001 indstiftes en ny tradition: Pinsebrunch, hvor man mødes pinsemorgen til et yderst veldækket morgenbord inden gudstjenesten. Og så er vi fremme ved 40-års-jubilæet i 2002, der blev fejret på behørig vis med bl.a. festgudstjeneste, hvor vores daværende provst Kjeld Kure prædikede og hvor kantaten fra 25-års jubilæet genopførtes. Efterfølgende var der fælles spisning og fest i multisalen. 91. Kirkeblad: 40 år.. Og en trofast kirkegænger skænkede kirken et Bøsendorfer koncertflygel, som kirkens organist og den forhenværende indviede ved at spille firhændigt efter gudstjenesten. I de 2 følgende år fejrer de uniformerede korps: Pigespejderne og FDF også 50 års jubilæum, og vi får en ny salmebog. I 2005 må Edvard træde af på grund af alder og bliver afløst af Karen-Lisbeth Göricke. 92. Karen-Lisbeth Gøricke For knap 3 år siden blev kirken beriget med nye lamper, specielt tegnet til Stengård Kirke. Samtidig blev loftet udskiftet og bedre isoleret. 93. Ny-restaureret kirke
23 Mens dette stod på, blev gudstjenesterne afholdt i multisalen. 94. Gudstjeneste i multisalen Og noget nyt ser lyset: Sutter og salmer, altså sang med babyer, og året efter kommer noget andet nyt: Minikonfirmander. Se, de senere år sker der bare så meget, - der er så mange aktiviteter - og allesammen er de bare ligegyldige af samme værdi! Så jeg vil sammenfatte det på følgende måde og dermed give jer et indblik i hvad Stengård Kirke er i dag: Foruden de nogle-og-60 faste højmesser (oftest med dåb) er der Børnegudstjenester Ungdomsgudstjenester Pastagudstjenester Familiegudstjenester Musikgudstjenester Fastelavnsgudstjenester Friluftsgudstjenester Kravlegudstjenester. Spillemandsgudstjenester og Og derudover er der de mange aktiviteter: Cafe-aftener Onsdagsklub Torsdagsvennerne Læsekredse Højskoleaftener Aftenkoret Pigekoret Konfirmander Koncerter Sutter og Salmer Minikonfirmander Pinsebrunch Påskepasta Gavstrikkerne Kirkefrokoster Udflugter Udlandsture Ældrekreds
24 Nabokirkebesøg Pilgrimsvandringer - og så er der jo bryllupper - og ikke mindst begravelser. SÅ KOM IKKE OG SIG, AT VORE 3 PRÆSTER IKKE BESTILLER NOGET!! og ej heller vore kirketjenere, 95. Margit 96. Niels og Torben, eller vore 2 kordegn - Eva og Hanne - og vor organist og så sandelig heller ikke vort menighedsråd, der gerne træder til som frivillig medhjælp ved alle arrangementer. Til slut må vi heller ikke glemme menigheden. Ved I, hvor stor kirkegangen er i Stengård? På årsbasis: ca.13 000.. Det er jo hele sognet! 97. Slutbillede
25 Af alle de billeder, jeg har set af kirken, finder jeg at dette må bære prisen. Derfor skal det med her til slut.