Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringerne vil indgå i de kommende ombygningsprojekter. (s. 22) Evalueringen tilpasses og understøtter den enkelte skoles udviklingsbehov
Evalueringsfelt Fysiske rammer Gentofte Tjørnegård Pædagogik Maglegård Hellerup Organisering
Hvorfor evaluere? kontrol >< udvikling Summativ evaluering Kontrolaspekt Resultatorienteret Hensigt At måle produktet og gøre status Årsprøver og karakterbog Ofte ekstern tilbagemelding til brugere og politikere Formativ evaluering Læringsaspekt Procesorienteret Hensigt At skabe mulighed for udvikling, dialog, samarbejde Integreret del af undervisningen Ofte intern tilbagemelding til de implicerede parter
Rammesætte leder, medarbejderdialog og bestyrelsesdialog om målsætninger, praksis og resultater Mål på kort sigt Evalueringen skal give direkte input til det igangværende udviklingsarbejde, specielt for de områder, som er fokus for evalueringen (årsplanlægning, selvstyrende teams) Mål på mellemlang sigt Evaluering skal udvikles som en del af kvalitetstrappen De metoder, der bruges og udvikles under evalueringen, skal forankres hos (nogle af) skolens medarbejdere Mål på lang sigt Kontinuerlig selvevaluering skal rutinemæssigt indgå i alle team udviklingspraksis og i skolens udvikling som helhed Den kontinuerlige selvevaluering skal tage sit udgangspunkt i kvalitetstrappen Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm
Dataområder - metoder Spørgeskemaer Observationer Interview gruppedialoger Eksisterende data/bygnings- Dokumentationer og indberetnings- /evalueringssystemer AI / udviklingsdialoger
Skolen i børnehøjde Børnegruppen er udgangspunktet for og målet med alt arbejde
Forsigtige tværgående iagttagelser De positive resultater De 4 skolebygninger er grundlæggende velfungerende og opleves som attraktive af interessenter og besøgende Elever, forældre, medarbejdere og ledelser er glade for og stolte af deres skoler Generelt synes interessenterne, der er sket væsentlige udviklinger Fokus i opmærksomheden er flyttet fra byggeri og visioner til funktioner (rum, indretning, fleksibilitet), organisation (team, afdelinger, samarbejds- og ledelsesformer) og videreudvikling af pædagogik/faglighed (GFO-skole, fagcentre, målsætninger og dokumentation, evalueringskultur, undervisningsmidler, dialog skole-hjem) Der er en betydelig udviklingskraft i skolekulturerne eksempler: kvalitetstrapper, personlige kvalifikationer indikatorsystemer, udviklingsråd, ungdomskultur og fagkultur, IT og læring Erfaringerne fra de første 4 skoler har vist sig yderst interessante for de øvrige andre skoleudviklings- og udbygningsprojekter (i Danmark) De temaer som drøftes dagligt på de 4 skoler er helt centrale i forhold til den aktuelle skolepolitiske og skolefaglige debat skolerne har potentiale til udviklingsmæssigt at ligge i forreste linie
Maglegård
Evalueringsspørgsmål A) Er der sket et kompetenceløft og hvad skyldes det? B) Hvordan evaluerer skolen børnenes alsidige personlige kompetencer?
Er der sket et fagligt kompetenceløft? Karaktersnittet er steget ca. 0,47% point fra 8,4 (2000) til 8,8 (2004) På den nationale rangliste fra nr. 403 (2000) til nr. 3 (2004) Forældreundersøgelse: 76% er tilfredse med deres barns faglige niveau
Bestyrelsen Børnene har fået en mere robust faglighed. Vi hører, fra dem der har større børn, at børnene er meget rustet til at komme på gymnasiet. De er fx hurtigere til at glide ind i nye grupper og tage ansvar for egen læring.
Medarbejdere og ledelse De dygtige er blevet dygtigere før var det blær, hvis man læste videre. [De svage] elever har sagt til os, at tingene er bedre nu, fordi de kan få støtte, når der er behov Forældre har fortalt: Det ville ikke være gået uden [den nye pædagogik] Vi oplever ikke, at disse børn er tynget af det, de ikke kan. De har deres individuelle planer.
Børn Jeg har gået på en anden skole før. Man lærer mere her. Fx var jeg bange for at læse højt på den anden skole. Her kan man læse for sig selv, hvis man vil Jeg har prøvet at være her før SKUB. Man lærer mere nu. Vi er med til at bestemme, hvad vi skal lave, og vi skal fremlægge det. Jeg kan godt lide at fremlægge Fransktimerne er ikke gode, for de er ikke på SKUB-måden
Er der sket et alsidigt personligt kompetenceløft? MÅSKE! Nyt evalueringssystem vil dokumentere om det fremover er tilfældet Pejlemærker: Begrænset mobning 97,8% af børnene er ifølge deres forældre meget glade eller glade for at gå på skolen
Forældrebestyrelse Den lodrette struktur har haft en fantastisk indflydelse på de sociale kompetencer. De ældre bliver lidt hjælpelærer og lidt storebror/søster. Det hjælper børn at føle, de er et unikum, når de kan hjælpe. Jeg er meget imponeret over, at børn i 2. klasse forhandler. De reflekterer så meget over de værktøjer, de bruger i skolen, at de tager det med hjem. For eksempel er det på skolen i orden, at nogen ikke kommer med i andres leg. De skal bare have en grund. Nu beder min søn om det samme derhjemme.
Medarbejdere og ledelse De små tør nu kontakte de store børn. De er blevet mere modige. De er blevet mere omsorgsfulde over for hinanden. De trøster hinanden, og der er drenge, som snører pigers snørebånd. Piger og drenge leger mere med hinanden, og der drilles ikke lige så ofte, når man har en kammerat af modsat køn med hjem. Der er en større tolerance over for andre børn, og man accepterer, at alle ikke skal behandles ens. Fx accepteres det, at én læser på gulvet, eller at én får lov til at gå ud i gården, uden at alle skal have lov.
Forbedringsforslag (prioritet) 1. Teamudvikling Udvikling/kvalificering: Def. et godt team, teamaftaler inkl. forventningsafstemning, ansættelsesprocedure. Sammensætning: Procedure ved ansættelse, krav til de nye lærere præsenteres, hjælp til ledelse ifm. ansættelsesprocedurer, arbejde med teamprofil, udvikling af team supervision teambuilding/coaching, mobilitet mellem hjemområder. 2. Adgang og flere ressourcer til differentierede undervisningsmaterialer inkl. mere tid til at lave dem selv. Uddannelsesproces skal fortsætte. 3. Portefølje skal give mening Inddragelse af børn i dens udvikling og mere fokus hos den enkelte lærer
Forbedringsforslag fortsat 4. Tydeliggørelse af rammer for den differentierede undervisning og fokus på trivsel - bekæmpelse af larm mm. 5. Fortsat udvikling af fysiske rammer så de er i harmoni med vores pædagogiske målsætning: A. Fortsat udskiftning af inventar B. Udvikling af udearealer C. Forbedring af musikhuset D. Mere variation/flere rum svarende til diverse læringsformer E. Æstetisk skole ikke loppemarked løsning, inspirerende farver
Alsidige Personlige Kompetencer Formål: Dokumentere kompetenceudviklingen Styrke kompetenceudviklingen Via Fælles forståelse af begrebet og underkompetencerne Fælles redskaber til evaluering af APK Drøftelser med børn og forældre
Eksempel på tegn Indskoling Kompetence: At indgå i fællesskaber Delkompetence: Børnene giver plads til andre Tegn (konkrete og sansbare) At barnet kan acceptere, at flertallet vinder i en demokratisk proces. At række hånden op, byde ind, vente på tur. At kunne gå på kompromis..
Slutbetragtninger
SKUB og skoleudvikling - tidsmæssig og historisk kontekst Ideer, visioner og forventninger Realiteter, reaktioner Erfaringer ejerskab ny praksis Modelprojekter Preject Forankring og fortsat udvikling Før byg Byggefase Ibrugtagning Videreudvikling