Arbejde, indkomst og formue Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelse Arbejdsløshed Pendling Fravær Løn- og arbejdsomkostninger Et europæisk perspektiv Indkomster Formue
Tilknytning til arbejdsmarkedet Mænd og kvinder i arbejdsstyrken forskellen mindskes Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-64-årige nov. 1982-nov. 2014 90 85 80 75 Pct. Mænd Total Kvinder 70 82 86 90 94 98 02 06 10 14 www.statistikbanken.dk/ras200 - Beskæftigede - Ledige - Personer uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe (16-64 år). Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra starten af 1980 erne og frem til 2014 er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980 erne. Udviklingen begyndte i realiteten allerede før 1980, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1980 og frem. Mændenes erhvervsfrekvens faldt i 1980 erne. I 1990 erne hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvindernes erhvervsfrekvens frem til 2002, mens mændenes fortsatte med at falde. Fra 2006 og frem til 2007 steg erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder en smule. Herefter falder erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder pga. den økonomiske krise. Faldet bliver dog ekstra stort, fordi statistikken er omlagt i 2008. Oplysningerne fra 2008 og frem er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidligere år. Figur 2 Erhvervsfrekvens fordelt efter alder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Erhvervsfrekvens Mænd, nov. 2014 Mænd, nov. 1980 Kvinder, nov. 2014 Kvinder, nov.1980 10 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 Alder Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1980 faldt kvindernes erhvervsfrekvens allerede svagt, når de var først i trediverne. Kvinder der var i midten af fyrrene var for alvor begyndt at forlade arbejdsstyrken. I 2014 holder kvindernes erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene. 174 Statistisk Årbog 2016
Kvindernes erhvervsfrekvens er lavere end mændenes undtagen for de helt unge aldersgrupper. Således har kvinderne en højere erhvervsfrekvens end mændene op til 20-års alderen. For både mænd og kvinder gælder i øvrigt, at erhvervsfrekvensen for de 18-årige er lavere end for de 17-årige. Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra 108.000 til 470.000 i perioden november 1980-2013. Det er især antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1980 udgjorde gruppen 36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 295.000 i 2013. Figur 3 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. November 2014 90 Pct. Mænd Kvinder 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse www.statistikbanken.dk/ras200 Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen for efterkommerne fra ikke-vestlige lande er en smule højere end for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder mindre for efterkommerne fra ikke-vestlige lande end for indvandrerne. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, så derfor er en væsentlig del fortsat er under uddannelse, og kun en lille andel er i de aldersklasser, hvor erhvervsfrekvensen normalt er høj. Derfor er det ikke muligt at drage sikre konklusioner om deres integration på arbejdsmarkedet. Stigning i andelen af ledige stillinger I 2015 var der i gennemsnit for de fire kvartaler 25.100 ledige stillinger i den private sektor. Andelen af ledige stillinger steg med 0,1 procentpoint til 1,6 pct. fra 2014-2015. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Branchegruppen information og kommunikation havde i 2015 en andel af ledige stillinger på 3,2 pct., hvorved det var den branchegruppe, der havde den største andel af ledige stillinger. Finansiering, forsikring og ejendomshandel var med en stigning på 0,3 procentpoint (til 1,3 pct.) den branchegruppe, som steg mest fra 2014 til 2015. Andelen af ledige stillinger i branchegruppen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed var uændret i 2015 og var dermed den eneste branchegruppe, hvor andelen var stabil. Med en andel på 1,1 pct. havde branchegruppen industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed også den laveste andele af ledige stillinger. Statistisk Årbog 2016 175
Figur 4 Ledige stillinger fordelt efter branche I alt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2014 2015 Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering, forsikring og ejendomshandel Erhvervsservice 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Pct. www.statistikbanken.dk/ls01 De mindre arbejdssteder har den største andel af ledige stillinger De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde flere ledige stillinger end de større arbejdssteder. I 2015 havde de mindre arbejdssteder en andel af ledige stillinger på 1,7 pct. Andelen af ledige stillinger var på 1,5 pct. for arbejdssteder med 10-49 ansatte samt 50-99 ansatte, mens de største arbejdssteder (med over 100 ansatte) havde en andel på 1,4 pct. Højest andel af ledige stillinger i Region Hovedstaden Med en andel af ledige stillinger på 2,0 pct. havde Region Hovedstaden den højeste andel af ledige stillinger i 2015. Fra 2014 til 2015 steg andelen af ledige stillinger mest i Region Syddanmark med 0,3 procentpoint til 1,4 pct., mens Region Midtjylland og Region Nordjylland begge havde et fald i andelen på 0,1 procentpoint til hhv. 1,2 pct. og 1,0 pct. Dermed havde Region Nordjylland også den lavest andel ledige stillinger i 2015. Figur 5 Ledige stillinger fordelt efter region Hele landet 2014 Region Hovedstaden 2015 Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland www.statistikbanken.dk/ls02 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Pct. 176 Statistisk Årbog 2016
Beskæftigelse Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og sundhed med 865.000 beskæftigede (31,8 pct. af de beskæftigede) og handel og transport mv. med 658.000 beskæftigede (24,2 pct.). Primære erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri udgør en langt mindre del med 74.000 beskæftigede (2,7 pct.). Figur 6 Beskæftigede fordelt efter branchegrupper. 2014 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Tusinde beskæftigede Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding www.statistikbanken.dk/atr30 Bygge og anlæg Handel og transport mv. og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kvinder arbejder færre timer end mænd Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2014 var 37,5 pct. af kvinderne deltidsbeskæftigede, mens kun 23,2 pct. af de beskæftigede mænd var på deltid. Figur 7 Beskæftigede på deltid 2014 40 Pct. 35 30 25 20 15 10 5 0 I alt Mænd Kvinder Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 37 timer om ugen i deres hovederhverv. Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab. Stigende privat beskæftigelse i 2014 Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen med 21.700 personer, en stigning på 0,8 pct. Det er en noget kraftigere vækst end året før, hvor beskæftigelsen steg med 3.100 personer eller 0,1 pct. Stigningen siden 2012 kommer efter et meget kraftigt fald i Statistisk Årbog 2016 177
beskæftigelsen fra 2008 til 2010 og et noget mere afdæmpet fald fra 2010 til 2012. Samlet set var beskæftigelsen 149.500 personer lavere i 2014 end i 2008. Figur 8 Beskæftigelse fordelt efter sektor 112 110 108 106 104 102 100 98 96 94 Indeks 2010 = 100 Privat Offentlig 2008 2010 2012 2014 www.statistikbanken.dk/atr Anm: Offentlig omfatter her offentlig forvaltning og service, mens privat omfatter virksomheder og organisationer. Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer med 25.200 personer (1,3 pct.), mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt med 3.500 personer (0,4 pct.). Fra 2010 til 2014 har beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer været stigende med i gennemsnit 8.800 personer (0,5 pct.) pr. år, mens beskæfti-gelsen inden for offentlig forvaltning og service har været faldende med i gennemsnit 7.300 personer (0,9 pct.) pr. år. Fra 2008 til 2010 var der den omvendte udvikling i sektorerne. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer i gennemsnit med hele 92.100, svarende til 4,6 pct. pr. år, mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service gennemsnitligt steg med 14.400 personer svarende til 1,7 pct. pr. år. Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Sektorgruppen virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer. Stigende beskæftigelse for både mænd og kvinder i 2014 Fra 2013 til 2014 steg mænds beskæftigelse med 8.100 personer eller 0,6 pct., og kvindernes beskæftigelse steg med 13.600 personer (1,1 pct.). Efter et kraftigt fald fra 2008 til 2010 på hele 106.200 personer har mændenes beskæftigelse været stigende frem til 2014. I 2014 var der 21.900 flere beskæftigede mænd end i 2010. Kvinders beskæftigelse faldt hvert år fra 2008 til 2012. I alt faldt kvindernes be-skæftigelse i denne periode med 87.700 personer. Siden 2012 er kvindernes be-skæftigelse steget, og i 2014 var der 22.400 flere beskæftigede kvinder end i 2012. Flere præsterede timer i 2014 Fra 2013 til 2014 steg antallet af præsterede timer med 1,4 pct. Også året før steg antallet af præsterede timer, men dog kun med 1,3 pct. Disse stigninger i præsterede timer kommer efter et voldsomt fald fra 2008 til 2010 og igen et vist fald fra 2011 til 2012. Fra 2010 til 2011 steg antallet af præsterede timer. Figur 9 Beskæftigelse fordelt efter køn 110 Indeks 2010=100 108 106 104 102 Mænd 100 98 96 Kvinder 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 www.statistikbanken.dk/atr 178 Statistisk Årbog 2016
Arbejdsløshed Den samlede bruttoledighed har været faldende siden 2012 Den sæsonkorrigerede bruttoledighed nåede det laveste niveau i nyere tid i midten af 2008 med en samlet ledighed på 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Fra midten af 2008 til midten af 2010 steg ledigheden kraftigt, fra de førnævnte 2,4 pct. til 6,2 pct., altså svarende til betydeligt mere end en fordobling af det samlede ledighedsniveau. Det var først og fremmest mændene der blev ramt af denne stigning. Fra 2010 til 2012 lå den samlede bruttoledighed stabilt omkring de 6,0 pct. af arbejdsstyrken, hvorefter den har været faldende til omkring 4,5 pct. i slutningen af 2015. Figur 10 Bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken, sæsonkorrigeret 8 Pct. 7 6 5 4 Mænd Kvinder 3 2 1 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 www.statistikbanken.dk/aus07 I dag har mændene igen et lidt lavere ledighedsniveau end kvinderne Ledighedsstigningen fra 2008 til 2010 ramte mændene langt hårdere end den ramte kvinderne. Det skyldtes i høj grad, at de beskæftigede i de hårdest ramte brancher industri, byggeri og servicefag typisk er mænd. Fra starten af 2010 er merledigheden for mænd faldet fra over 2 procentpoint til at være ca. den samme for mænd og kvinder i 2012-2013. I 2014-2015 har kvindernes ledighed overhalet mændenes. Mere præcist har kvinderne i denne periode haft en merledighed på 0,3-0,5 procentpoint. Historisk set har det ligeledes været kvinderne, der har haft den højeste ledighedsprocent. Før 2008 skal man således helt tilbage til 1976 for at finde en situation, hvor ledigheden var højere blandt mænd end blandt kvinder. Statistisk Årbog 2016 179
Figur 11 Sæsonkorrigeret bruttoledighed, fordelt efter kommuner. December 2015 Under 3,0 pct. 3,0-3,9 pct. 4,0-4,9 pct. 5,0-5,9 pct. Over 6,0 pct. Geodatastyrelsen www.statistikbanken.dk/aus08 Færrest ledige lige nord for København og flest ledige lige syd for København Ultimo 2015 finder man fortsat de laveste bruttoledighedsprocenter nord for København samt i Midtjylland. Samtidig finder man de højeste bruttoledighedsprocenter syd for København, på småøerne samt i Nordjylland. På kommuneniveau findes de laveste ledighedsprocenter i Allerød med 2,2 pct. af arbejdsstyrken, Skanderborg (2,5 pct.), Egedal (2,6 pct.), Hørsholm (2,6 pct.) og Rudersdal (2,6 pct.) Modsat findes de højeste ledighedsprocenter i Ishøj (9,0 pct.), Læsø (7,2 pct.), Høje-Taastrup (6,6 pct.), Albertslund (6,4 pct.) og Odense (6,2 pct.). Lille fald i samtlige ledighedstyper i 2015 Fra december 2014 til december 2015 er samtlige fire ledighedstyper faldet. Relativt set har der været størst fald for de aktiverede. Her er såvel de aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere som de aktiverede dagpengemodtagere (relativt set) faldet henved dobbelt så kraftigt som de to tilsvarende kategorier af nettoledige. Her skal det bemærkes, at ledige personer på den særlige uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse eller på uddannelseshjælp, alle kategoriseres som ledige kontanthjælpsmodtagere i bruttoledighedens opdeling på ledighedstyper. Den samlede bruttoledighed kan dannes som summen af de fire ledighedstyper. Her ses det, at bruttoledigheden bundede i juni 2008 med 66.700, hvorefter den som følge af krisen steg med omkring 100.000 til 166.800 i juli 2010. Herefter har den været svagt faldende til 118.000 i december 2015. Pendling Lille fald i pendlingsafstanden Danskerne rejste i gennemsnit 19,9 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2013. Pendlingsafstanden er således faldet en anelse fra 2012, hvor danskerne i gennem- 180 Statistisk Årbog 2016
snit pendlede 20,1 km. Mænd arbejder i gennemsnit 23,3 km fra deres bopæl, mens kvinder i gennemsnit har 16,5 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 6,8 km i 2013, hvilket er lidt mindre end i 2008, hvor forskellen var 7,2 km. Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Københavnere pendler kortest vest- og sydsjællændere længst Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 27,7 km i gennemsnit. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn pendler derimod kun henholdsvis 12,2 og 13,1 km til arbejde. Beskæftigede med bopæl i alle andre landsdele pendler mellem 20,5 og 22,6 km til arbejde. Figur 12 Pendling november 2013 Under 20 km 20-21 km 22-23 km Over 23 km Geodatastyrelsen www.statistikbanken.dk/afstb22 Fravær Kvinder har mere sygefravær end mænd I 2014 var de ansatte i den kommunale og regionale sektor i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 12,3 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale og regionale sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet på 7,4 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 6,6 fraværsdage pga. sygdom i 2014. I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommuner og Statistisk Årbog 2016 181
regioner er 77 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 45 pct. i staten og 36 pct. i den private sektor. I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning for fraværets omfang. I den kommunale og regionale sektor er en stor del af de ansatte fx beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, som er et område med højt sygefravær. Figur 13 Fravær på grund af egen sygdom. 2014 14 Dage I alt Mænd Kvinder 12 10 8 6 4 2 0 Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Virksomheder og organisationer www.statistikbanken.dk/fra24 Løn- og arbejdsomkostninger Fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager, herunder ferie- og søgnehelligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele pensionsbidraget m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som lønmodtageren har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt arbejder i perioden. De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager mens fortjeneste pr. præsteret time siger noget om, hvad det koster arbejdsgiveren at have en lønmodtager ansat pr. time, lønmodtageren er på arbejde. Alle omkostninger der for en virksomhed er forbundet med at have medarbejdere ansat, kaldes arbejdsomkostninger. Langt hovedparten af arbejdsomkostningerne udgøres af fortjenesten. Mandlige ledere har den højeste løn Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end jyder. De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i sektorerne regional, kommunal og virksomheder og organisationer. Til gengæld er lønspredningen størst i sektoren virksomheder og organisationer. De 10 procent højest betalte lønmodtagere i sektoren virksomheder og organisationer tjente mere end 473 kr. pr. præsteret time i 2014, mens de 10 procent lavest betalte 182 Statistisk Årbog 2016
tjente mindre end 179 kr. pr. præsteret time. De 10 procent højest betalte i den statslige sektor tjente mere end 421 kr. pr. præsteret time, mens de 10 procent lavest betalte i sektoren tjente mindre end 221 kr. I kommunerne er tallene henholdsvis 354 kr. og 199 kr. og i regionerne 474 kr. og 215 kr. Lønspredningen er lønforskellen mellem højt- og lavtlønnede inden for en given gruppe. Figur 14 Fortjeneste pr. præsteret time. 2014 Sektor Gennemsnit Alle Virksomheder og organisationer Stat Kommune Region 150 200 250 300 350 400 450 500 kr. www.statistikbanken.dk/lons10 Et europæisk perspektiv Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU Med 74,9 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse havde Sverige den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2014 ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i alle EU-lande. I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen i Sverige betydeligt over EU-gennemsnittet på 64,8 pct. Sverige lå højere end Tyskland, Nederlandene og Danmark, der havde beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 73,8 pct., 73,1 pct. og 72,8. De laveste beskæftigelsesfrekvenser havde Grækenland og Kroatien, med henholdsvis 49,4 og 54,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. Statistisk Årbog 2016 183
Figur 15 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. 2014 80 Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 Sverige Tyskland Nederlandene Danmark Storbritannien Østrig Estland Tjekkiet Finland Luxembourg Letland Litauen EU-28 Slovenien Frankrig Portugal Malta Cypern Belgien Ungarn Irland Polen Bulgarien Rumænien Slovakiet Spanien Italien Kroatien Grækenland Kilde: Eurostat Tyskland og Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd Tyskland og Nederlandene havde med 78,1 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd blandt de 28 EU-lande, efterfulgt af Tjekkiet og Storbritannien, hvor henholdsvis 77,0 og 76,8 pct. af mændene var beskæftigede. Danmark havde den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens for mænd med 75,8 pct. Grækenland og Kroatien havde med henholdsvis 58,0 og 59,1 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Gennemsnittet for de 28 EU-lande i 2014 var på 70,1 pct. Figur 16 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd. 2014 80 Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 Tyskland Nederlandene Tjekkiet Storbritannien Sverige Danmark Østrig Malta Estland Luxembourg EU-28 Finland Romænien Letland Polen Ungarn Slovakiet Slovenien Frankrig Irland Litauen Cypern Belgien Portugal Italien Bulgarien Spanien Kroatien Grækenland Kilde: Eurostat Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. I 2014 var 73,1 pct. af kvinderne i Sverige i arbejde. Efter Sverige havde Danmark og Tyskland de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder med henholdsvis 69,8 pct. og 69,5 pct. Gennemsnittet i de 28 EU-lande var 59,5 pct. og Grækenland og Italien havde med 41,1 og 46,8 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i EU. 184 Statistisk Årbog 2016
Figur 17 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder. 2014 80 Pct. 70 60 50 40 30 20 10 0 Sverige Danmark Tyskland Nederlandene Finland Storbritannien Østrig Estland Litauen Letland Tjekkiet Luxenbourg Frankrig Slovenien Portugal EU-28 Cypern Bulgarien Belgien Irland Ungarn Polen Slovakiet Rumænien Spanien Kroatien Malta Italien Grækenland Kilde: Eurostat Tyskland havde den laveste ledighed i EU Blandt de 28 EU-lande var det Tyskland, der havde den laveste AKU-ledighed på 5,1 pct., efterfulgt af Østrig og Malta med henholdsvis 5,7 pct. og 5,9 pct. i 2014, mens AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i Danmark var 6,8 pct. i 2014. Figur 18 Ledighed i EU. 15-64-årige. 2014 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Pct. Grækenland Spanien Kroatien Cypern Portugal Slovakiet Italien Bulgarien Irland Letland Litauen EU-28 Frankrig Slovenien Polen Finland Belgien Sverige Ungarn Estland Nederlandene Romænien Danmark Storbritannien Tjekkiet Luxembourg Malta Østrig Tyskland Kilde: Eurostat Den højeste ledighed i 2014 findes i Grækenland og Spanien, hvor henholdsvis 26,7 pct. og 24,6 pct. var arbejdsløse. Gennemsnittet for EU var 10,4 pct. Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job indenfor to uger. Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. Statistisk Årbog 2016 185
Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til arbejdsstyrken i den samme aldersgruppe. I kapitlet International statistik findes der ledighedstal for en bredere kreds af lande. Ungdomsledigheden i EU Når man ser på ungdomsledigheden i EU i 2014, dvs. ledigheden blandt de 15-24- årige, lå Danmark også forholdsvis lavt, men Tyskland, Østrig og Malta havde dog en noget lavere ungdomsledighed end Danmark. Danmark havde en ungdomsledighed på 12,6 pct., mens Tyskland, Østrig og Malta var nede på henholdsvis 7,7, 10,3 og 11,7 pct. I vores naboland Sverige var ungdomsledigheden høj i 2014. Her var den 22,9 pct., mens ledigheden for de 15-64-årige kun var 8,1 pct. Den højeste ungdomsledighed i EU findes i 2014 i Spanien og Grækenland, hvor henholdsvis 53,2 og 52,4 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken var ledige. EU-gennemsnittet var 22,2 pct. Figur 19 Ungdomsledighed i EU. 15-24-årige. 2014 60 Pct. 50 40 30 20 10 0 Spanien Grækenland Kroatien Italien Cypern Portugal Slovakiet Frankrig Rumænien Irland Polen Bulgarien Belgien Sverige Luxembourg EU-28 Finland Ungarn Slovenien Letland Litauen Storbritannien Tjekkiet Estland Nederelandene Danmark Malta Østrig Tyskland Kilde: Eurostat Indkomster Indkomstbegreber Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne er hhv. personindkomst før skat, disponibel indkomst og familieindkomst i alt. Personindkomsten før skat dannes som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst brutto, og anden personlig indkomst. Den disponible indkomst er indkomsten efter skat. Familieindkomsten dannes som summen af personindkomst før skat for alle familiemedlemmer. Par med børn har størst indkomst Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige indkomst før skat i 2014 på 871.600 kr. Efter skat havde disse familier 602.600 kr. til disposition. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst før skat 591.800 kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn typisk er ældre 186 Statistisk Årbog 2016
end par med børn, og at børn i et begrænset omfang idrager til den samlede familieindkomst. Figur 20 Gennemsnitlige familieindkomster før skat. 2014 1.000 Tusinde kr. Indkomst i alt Disponibel indkomst 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Par uden børn Par med børn Enlige mænd uden børn Enlige mænd med børn Enlige kvinder uden børn Enlige kvinder med børn Mænd har større indkomst end kvinder I 2014 var den gennemsnitlige, indkomst før skat for personer på 15 år eller derover 298.800 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet mænds gennemsnitlige indkomst var 333.200 kr. mod kvindernes 265.400 kr. Niveauet for den personlige indkomst topper for mænd såvel som kvinder i slutningen af fyrrerne. Figur 21 Gennemsnitlig indkomst før skat i de enkelte aldersklasser. 2014 600 Tusinde kr. Mænd Kvinder 500 400 300 200 100 0 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75 + år Nordsjællandske kommuner landets rigeste Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst, var 334.800 kr. i 2014. De højeste disponible familieindkomster fandtes i kommunerne nord for København. I Rudersdal var den 628.200 kr. og i Gentofte 613.500 kr. De laveste gennemsnitlige familieindkomster fandtes i København med 282.900 kr. I Jylland topper familier i Skanderborg med en indkomst på 425.200 kr. Statistisk Årbog 2016 187
Microsoft Word 05 Arbejde, indkomst og formue.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Arbejde, indkomst og formue Figur 22 Gennemsnitlig disponibel familieindkomst. 2014 0-290.000 kr. 290.000-330.000 kr. 330.000-360.000 kr. 360.000-400.000 kr. 400.000 kr.+ Geodatastyrelsen Socioøkonomisk indkomstfordeling Fordeles personerne efter både disponibel personindkomst og efter socioøkonomisk placering er der blandt topledere kun 0,2 pct. med en disponibel indkomst under 100.000 kr. i 2014, mens det samme gælder for 83,3 pct. af de uddannelsessøgende og 24,4 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne indkomst. Figur 23 Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2014 Selvst. og medarb. ægtefæller Topledere Lønmodtagere højeste niveau 0-100.000 kr. Lønmodtagere mellemniveau Lønmodtagere grundniveau 100.000-199.999 kr. Øvrige lønmodtagere Arbejdsløse 200.000-299.999 kr. Midlertidigt ude af arbejdsstyrken Uddannelsessøgende Pensionister mv. 300.000 kr. + Kontanthjælpsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken 0 188 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. Statistisk Årbog 2016
Er indkomsten tilstrækkelig for husstande i EU? I 2014 har tilfældigt udvalgte husstande i alle EU-lande svaret på det samme spørgsmål, om hvorvidt de, når husstandens samlede indkomst tages i betragtning har let eller svært ved at få pengene til at slå til. Her angav 11,8 procent i Danmark, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, det samme gjaldt kun 6,3 pct. i Sverige. Grækenland havde med 78,1 pct. den højeste andel i EU. Figur 24 Andel, som har svært eller meget svært ved, at få pengene til at slå til. EU 2013 90 Pct. Meget svært Svært 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Sverige Finland Tyskland Danmark Luxembourg Østrig Nederlandene Estland Storbritannien Belgien Frankrig Litauen Polen Slovenien Tjekkiet Malta Slovakiet Irland Spanien Italien Portugal Rumænien Letland Ungarn Cypern Kroatien Bulgarien Grækenland Kilde: Eurostats database. Tabel MDES09 Formue Danskernes formue fortsætter med at stige I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m. Stigningen skyldes, den finansielle formue som steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. Dette er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg således i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande. Statistisk Årbog 2016 189
Figur 25 Udviklingen i husholdningernes finansielle nettoformue pr. person i DDK 600 500 Tusinde DDK Sverige 400 Danmark 300 200 100 Finland Norge 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*2014* *Foreløbige tal Kilde for Norge, Sverige og Finland: epp.eurostat.ec.europa.eu Nyt individdata om husholdningernes formue åbner for fordelingsanalyser Et nyligt udviklet og omfattende dataset om husholdningernes reale formue og finansielle nettoformue opgjort på individniveau, gør det muligt, med udgangspunkt i familien som enhed, at se på fordelingen af den samlede nettoformue opgjort på individdata. Familierne har en nettoformue på 1,7 mio. kr. En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2014 en nettoformue på 1,7 mio. kr. Gennemsnittet dækker over store forskelle mellem familierne. For at belyse, sammenhængen mellem indkomst og formue er landets familier sorteret efter størrelsen af deres indkomst efter skat. Indkomsten er korrigeret for familiestørrelse og fordeling af voksne og børn. Den femtedel, der havde den laveste indkomst, havde i gennemsnit en nettoformue på knap 300.000 kr., mens familierne med den højeste indkomst havde en gennemsnitlig nettoformue på 4,8 mio. kr. Figur 26 Formue og gæld fordelt efter fem indkomstgrupper. 2014 Tusinde kr. pr. familie 7.000 6.000 5.000 4.000 Nettoformue Formue Gæld 3.000 2.000 1.000 0 1. femtedel 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel Alle Anm: Husstandene er inddelt i femtedele efter indkomst efter skat, og efter der er taget højde for familiestørrelse og sammensætning. 1. femtedel har den laveste indkomst og 5. femtedel den højeste. 190 Statistisk Årbog 2016
Tabel 180 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901 tusinde personer Befolkningen i alt 1 224 1 283 1 350 1 500 1 601 1 785 1 969 2 172 2 450 Landbrug 704 720 744 816 853 934 1 006 997 1 015 Fiskeri og søfart 34 35 37 40 45 47 54 59 73 Håndværk og industri 261 302 334 389 423 460 511 606 721 Handel og omsætning 51 56 60 78 95 121 152 214 277 Immateriel virksomhed 81 82 83 86 92 106 132 159 194 Formue 48 48 52 58 58 69 81 92 113 Understøttelse 45 41 40 33 35 48 33 45 56 Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Landbrug 58 56 55 54 53 52 51 46 41 Fiskeri og søfart 3 3 3 3 3 3 3 3 3 Håndværk og industri 21 24 25 26 26 26 26 28 29 Handel og omsætning 4 4 4 5 6 7 8 10 11 Immateriel virksomhed 7 6 6 6 6 6 7 7 8 Formue 4 4 4 4 4 4 4 4 5 Understøttelse 3 3 3 2 2 3 2 2 2 Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. pct. Tabel 181 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 1965 1970 tusinde personer Befolkningen i alt 2 450 2 589 2 757 3 551 3 844 4 281 4 585 4 768 4 938 Landbrug mv. 975 999 1 041 1 127 1 066 1 012 861 703 495 Industri 721 737 788 1 091 1 285 1 492 1 674 1 776 1 758 Handel og omsætning 238 291 310 421 484 557 631 661 681 Transportvirksomhed 126 138 162 236 249 306 335 331 330 Administration og liberale erhverv 118 135 141 223 268 363 480 605 770 Uoplyst branche 53 68 73 86 73 63 31 43 69 Pension, formue, understøttelse 219 220 241 367 418 487 574 649 834 Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Landbrug mv. 40 39 38 32 28 24 19 15 10 Industri 29 28 29 31 33 35 37 37 36 Handel og omsætning 10 11 11 12 13 13 14 14 14 Transportvirksomhed 5 5 6 7 7 7 7 7 7 Administration og liberale erhverv 5 5 5 6 7 8 10 13 16 Uoplyst branche 2 3 3 2 2 1 1 1 1 Pension, formue, understøttelse 9 8 9 10 11 11 13 14 17 pct. Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervs-gruppering som ved tællingen i 1950. 1901-1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark 1901-76 Statistisk Årbog 2016 191
Tabel 182 Beskæftigede personer fordelt efter erhverv November 2003 November 2013 tusinde personer I alt 2 706 2 690 Landbrug, skovbrug og fiskeri 87 72 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 420 311 Bygge og anlæg 166 151 Handel og transport mv. 631 649 Information og kommunikation 100 101 Finansiering og forsikring 78 79 Ejendomshandel og udlejning 36 45 Erhvervsservice 235 287 Offentlig administration, undervisning og sundhed 826 871 Kultur, fritid og anden service 114 120 Uoplyst aktivitet 14 5 Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/ras300 Tabel 183 Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor. Nov. 2013 Mænd Kvinder I alt personer I alt 1 271 158 1 222 710 2 493 868 Stat 101 503 90 448 191 951 Sociale kasser og fonde 674 2 107 2 781 Regioner 26 170 105 442 131 612 Kommuner 117 266 378 830 496 096 Offentlig forvaltning og service i alt 245 613 576 827 822 440 Offentlige virksomheder 37 017 21 207 58 224 Den offentlige sektor i alt 282 630 598 034 880 664 Private virksomheder 960 701 581 491 1 542 192 Private non-profit organisationer 27 827 43 185 71 012 Den private sektor i alt 988 528 624 676 1 613 204 Uoplyst sektor - - - Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/ras305 192 Statistisk Årbog 2016
Tabel 184 Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. Nov. 2013 Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Højeste niveau Lønmodtagere Mellemniveau Grundniveau Andre Uden nærm. ang. Lønmodtagere i alt Beskæftigede i alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 190,8 5,1 99,7 614,7 279,9 1 026,6 240,2 232,7 2 493,9 2 689,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 32,6 2,0 0,3 0,8 0,7 11,0 2,8 21,4 37,0 71,6 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8,3 0,2 18,0 36,3 40,3 160,5 28,7 18,5 302,3 310,9 Bygge og anlæg 17,3 0,3 6,2 3,4 8,6 83,0 19,4 12,5 133,2 150,8 Handel og transport mv. 41,5 1,2 28,9 28,7 60,6 324,7 83,6 80,2 606,7 649,4 Information og kommunikation 8,9 0,1 4,9 40,1 16,5 16,8 5,5 7,9 91,7 100,8 Finansiering og forsikring 0,5 0,0 5,2 31,4 19,4 16,4 1,3 4,3 78,0 78,5 Ejendomshandel og udlejning 9,4 0,2 1,4 1,9 4,9 13,8 3,7 9,3 35,1 44,6 Erhvervsservice 34,1 0,7 9,9 61,4 39,7 63,1 52,5 25,6 252,1 286,9 Offentlig administration, undervisning og sundhed 19,9 0,2 21,3 388,5 76,7 300,4 33,2 30,7 850,9 871,1 Kultur, fritid og anden service 15,1 0,1 3,5 22,0 12,3 36,0 9,3 21,9 105,0 120,3 Uoplyst aktivitet 3,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,7 0,2 0,4 1,8 5,0 Mænd i alt 136,9 0,7 71,6 254,1 133,1 537,2 135,1 140,1 1 271,2 1 408,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri 29,4 0,1 0,2 0,5 0,5 8,5 2,0 16,0 27,7 57,2 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6,4 0,0 15,2 24,9 23,7 117,1 20,7 12,2 213,8 220,3 Bygge og anlæg 16,8 0,0 5,7 2,8 6,3 76,1 18,5 10,5 120,0 136,8 Handel og transport mv. 30,4 0,3 21,8 16,7 36,3 183,3 49,5 49,6 357,2 387,8 Information og kommunikation 7,7 0,0 3,9 29,6 11,8 8,4 3,3 5,7 62,7 70,4 Finansiering og forsikring 0,4 0,0 3,9 17,6 9,6 5,6 0,6 2,5 39,8 40,2 Ejendomshandel og udlejning 7,3 0,0 1,1 1,0 2,5 8,5 2,1 6,3 21,5 28,8 Erhvervsservice 22,8 0,1 7,3 37,7 17,6 32,9 27,0 14,7 137,2 160,1 Offentlig administration, undervisning og sundhed 8,1 0,1 10,3 113,1 18,7 82,4 7,5 11,9 243,8 252,0 Kultur, fritid og anden service 5,6 0,0 2,3 10,1 5,9 13,9 3,8 10,4 46,5 52,2 Uoplyst aktivitet 2,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,4 0,1 0,3 1,0 3,0 Kvinder i alt 54,0 4,5 28,1 360,6 146,7 489,3 105,2 92,7 1 222,7 1 281,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,2 1,9 0,1 0,3 0,3 2,5 0,7 5,4 9,3 14,4 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1,9 0,2 2,8 11,4 16,6 43,4 8,0 6,3 88,5 90,6 Bygge og anlæg 0,6 0,3 0,6 0,6 2,3 6,9 0,9 2,0 13,2 14,1 Handel og transport mv. 11,1 0,9 7,1 12,0 24,3 141,4 34,1 30,6 249,6 261,6 Information og kommunikation 1,2 0,1 1,1 10,5 4,7 8,4 2,2 2,2 29,1 30,4 Finansiering og forsikring 0,1 0,0 1,3 13,8 9,8 10,8 0,8 1,8 38,3 38,3 Ejendomshandel og udlejning 2,1 0,1 0,4 0,9 2,4 5,3 1,7 3,0 13,6 15,8 Erhvervsservice 11,4 0,5 2,7 23,6 22,0 30,2 25,4 10,9 114,9 126,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 11,8 0,2 11,0 275,5 57,9 218,1 25,8 18,9 607,1 619,1 Kultur, fritid og anden service 9,5 0,1 1,2 11,9 6,3 22,1 5,5 11,5 58,5 68,1 Uoplyst aktivitet 1,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,3 0,1 0,1 0,7 1,9 Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/ras300 Statistisk Årbog 2016 193
Tabel 185 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. Nov. 2013 Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen i alt Lønmodtagere Arbejdsløse I alt Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Pensionister Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 190,8 5,1 2 493,9 125,3 2 815,1 178,7 1 211,8 1 421,4 5 627,1 Region Hovedstaden 58,1 1,1 805,1 44,4 908,6 53,1 322,0 466,1 1 749,8 Region Sjælland 29,1 0,8 348,6 17,4 396,0 26,1 200,9 193,7 816,8 Region Syddanmark 39,5 1,4 515,9 26,4 583,1 40,4 284,4 294,4 1 202,3 Region Midtjylland 43,6 1,2 574,0 24,2 643,0 40,3 267,2 326,6 1 277,2 Region Nordjylland 20,6 0,7 250,2 12,9 284,4 18,8 137,2 140,6 581,0 Mænd i alt 136,9 0,7 1 271,2 65,5 1 474,2 77,4 515,9 724,5 2 792,0 Region Hovedstaden 39,0 0,2 400,8 23,3 463,2 23,6 134,4 235,7 857,0 Region Sjælland 21,1 0,1 177,3 9,0 207,5 11,0 86,9 99,8 405,2 Region Syddanmark 29,0 0,2 266,8 13,8 309,7 17,4 122,2 150,1 599,4 Region Midtjylland 32,1 0,2 296,3 12,5 341,1 17,1 113,3 166,3 637,8 Region Nordjylland 15,6 0,1 130,0 6,9 152,7 8,2 59,2 72,5 292,6 Kvinder i alt 54,0 4,5 1 222,7 59,8 1 340,9 101,4 695,9 697,0 2 835,1 Region Hovedstaden 19,0 0,9 404,4 21,1 445,4 29,5 187,6 230,4 892,9 Region Sjælland 8,1 0,7 171,3 8,4 188,5 15,1 114,0 94,0 411,5 Region Syddanmark 10,5 1,2 249,1 12,6 273,4 23,1 162,3 144,2 602,9 Region Midtjylland 11,5 1,1 277,7 11,7 301,9 23,2 154,0 160,3 639,4 Region Nordjylland 4,9 0,6 120,2 6,0 131,7 10,5 78,0 68,1 288,4 Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/ras203 Tabel 186 16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning. Nov. 2013 Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens personer Hele befolkningen 3 564 826 2 657 708 2 532 415 74,6 71,0 Indvandrere fra: Vestlige lande 165 399 106 325 99 171 64,3 60,0 Ikke-vestlige lande 243 776 131 916 116 336 54,1 47,7 Afghanistan 10 530 4 910 4 293 46,6 40,7 Bosnien-Hercegovina 15 404 8 260 7 502 53,6 48,7 Irak 19 202 7 919 6 703 41,2 34,9 Iran 12 671 6 660 5 891 52,6 46,5 Jugoslavien (ex.) 8 350 4 470 4 003 53,5 47,9 Libanon 11 332 4 422 3 743 39,0 33,0 Pakistan 10 745 6 055 5 283 56,4 49,2 Somalia 9 577 3 576 2 492 37,3 26,0 Tyrkiet 29 001 17 923 14 999 61,8 51,7 Efterkommere 60 639 36 206 32 761 59,7 54,0 Personer af dansk oprindelse 3 095 012 2 383 261 2 284 147 77,0 73,8 pct. Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/ras204 og ras205 194 Statistisk Årbog 2016
Tabel 187 Pendlingsafstande for beskæftigede. Nov. 2013 Pendling i alt Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km 10-20 km 20-30 km 30-40 km 40-50 km Over 50 km Ikke beregnet Gennemsnit Mænd og kvinder i alt 2 689 830 172 897 817 954 485 685 507 698 266 835 145 179 84 519 202 592 6 471 19,9 Region Hovedstaden 864 250 46 316 283 241 201 608 181 085 73 425 34 762 15 439 27 105 1 269 14,7 Region Sjælland 378 572 28 250 87 366 44 191 66 083 46 695 33 186 19 626 52 604 571 26,1 Region Syddanmark 556 717 38 321 168 247 97 901 99 483 57 634 27 517 16 479 48 939 2 196 21,7 Region Midtjylland 618 834 40 736 192 126 101 272 112 619 60 277 34 501 24 028 52 048 1 227 21,0 Region Nordjylland 271 457 19 274 86 974 40 713 48 428 28 804 15 213 8 947 21 896 1 208 22,2 Landsdel Byen København 378 915 16 174 165 357 105 613 53 560 14 732 8 418 2 660 11 780 621 12,2 Landsdel Københavns omegn 251 398 12 270 69 404 65 051 77 053 16 264 4 106 1 608 5 426 216 13,1 Landsdel Nordsjælland 216 951 16 438 42 110 28 505 47 222 40 280 21 817 11 167 9 132 280 20,7 Landsdel Bornholm 16 986 1 434 6 370 2 439 3 250 2 149 421 4 767 152 20,7 Landsdel Østsjælland 117 215 7 684 23 288 13 081 21 138 21 156 17 394 8 165 5 176 133 22,6 Landsdel Vest- og Sydsjælland 261 357 20 566 64 078 31 110 44 945 25 539 15 792 11 461 47 428 438 27,7 Landsdel Fyn 219 194 14 787 67 865 40 482 38 019 19 779 10 014 7 235 19 807 1 206 21,9 Landsdel Sydjylland 337 523 23 534 100 382 57 419 61 464 37 855 17 503 9 244 29 132 990 21,6 Landsdel Østjylland 412 217 24 970 124 629 73 682 75 182 37 604 23 110 16 940 35 338 762 21,3 Landsdel Vestjylland 206 617 15 766 67 497 27 590 37 437 22 673 11 391 7 088 16 710 465 20,5 Landsdel Nordjylland 271 457 19 274 86 974 40 713 48 428 28 804 15 213 8 947 21 896 1 208 22,2 Mænd i alt 1 408 685 124 284 379 194 238 474 256 425 139 155 79 998 49 870 135 516 5 769 23,3 Region Hovedstaden 439 957 31 612 126 065 97 866 96 020 40 381 19 813 9 486 17 665 1 049 16,8 Region Sjælland 198 504 20 535 38 606 20 387 30 433 23 572 18 012 11 402 35 040 517 30,9 Region Syddanmark 295 922 27 711 80 314 48 686 49 645 29 696 14 956 9 530 33 356 2 028 25,7 Region Midtjylland 328 584 29 917 91 664 50 476 56 457 30 820 18 979 14 352 34 812 1 107 24,3 Region Nordjylland 145 718 14 509 42 545 21 059 23 870 14 686 8 238 5 100 14 643 1 068 26,0 Landsdel Byen København 190 830 10 837 74 663 52 231 30 400 8 957 4 680 1 562 7 012 488 13,8 Landsdel Københavns omegn 129 115 8 476 30 081 31 853 41 670 9 377 2 597 1 066 3 810 185 15,1 Landsdel Nordsjælland 111 046 11 267 18 256 12 571 22 320 20 904 12 326 6 854 6 303 245 23,6 Landsdel Bornholm 8 966 1 032 3 065 1 211 1 630 1 143 210 4 540 131 25,7 Landsdel Østsjælland 60 511 5 454 9 790 5 817 10 084 11 384 9 765 4 727 3 372 118 25,6 Landsdel Vest- og Sydsjælland 137 993 15 081 28 816 14 570 20 349 12 188 8 247 6 675 31 668 399 33,2 Landsdel Fyn 114 920 10 546 31 629 19 537 18 879 10 204 5 390 4 101 13 510 1 124 26,3 Landsdel Sydjylland 181 002 17 165 48 685 29 149 30 766 19 492 9 566 5 429 19 846 904 25,3 Landsdel Østjylland 216 072 18 133 57 978 36 233 37 661 19 282 12 814 10 116 23 176 679 24,6 Landsdel Vestjylland 112 512 11 784 33 686 14 243 18 796 11 538 6 165 4 236 11 636 428 23,6 Landsdel Nordjylland 145 718 14 509 42 545 21 059 23 870 14 686 8 238 5 100 14 643 1 068 26,0 Kvinder i alt 1 281 145 48 613 438 760 247 211 251 273 127 680 65 181 34 649 67 076 702 16,5 Region Hovedstaden 424 293 14 704 157 176 103 742 85 065 33 044 14 949 5 953 9 440 220 12,6 Region Sjælland 180 068 7 715 48 760 23 804 35 650 23 123 15 174 8 224 17 564 54 21,2 Region Syddanmark 260 795 10 610 87 933 49 215 49 838 27 938 12 561 6 949 15 583 168 17,5 Region Midtjylland 290 250 10 819 100 462 50 796 56 162 29 457 15 522 9 676 17 236 120 17,5 Region Nordjylland 125 739 4 765 44 429 19 654 24 558 14 118 6 975 3 847 7 253 140 18,1 Landsdel Byen København 188 085 5 337 90 694 53 382 23 160 5 775 3 738 1 098 4 768 133 10,7 Landsdel Københavns omegn 122 283 3 794 39 323 33 198 35 383 6 887 1 509 542 1 616 31 11,0 Landsdel Nordsjælland 105 905 5 171 23 854 15 934 24 902 19 376 9 491 4 313 2 829 35 17,9 Landsdel Bornholm 8 020 402 3 305 1 228 1 620 1 006 211 0 227 21 15,5 Landsdel Østsjælland 56 704 2 230 13 498 7 264 11 054 9 772 7 629 3 438 1 804 15 19,5 Landsdel Vest- og Sydsjælland 123 364 5 485 35 262 16 540 24 596 13 351 7 545 4 786 15 760 39 22,0 Landsdel Fyn 104 274 4 241 36 236 20 945 19 140 9 575 4 624 3 134 6 297 82 17,4 Landsdel Sydjylland 156 521 6 369 51 697 28 270 30 698 18 363 7 937 3 815 9 286 86 17,6 Landsdel Østjylland 196 145 6 837 66 651 37 449 37 521 18 322 10 296 6 824 12 162 83 17,8 Landsdel Vestjylland 94 105 3 982 33 811 13 347 18 641 11 135 5 226 2 852 5 074 37 17,0 Landsdel Nordjylland 125 739 4 765 44 429 19 654 24 558 14 118 6 975 3 847 7 253 140 18,1 Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/afstb11 og afstb22 Statistisk Årbog 2016 195
Tabel 188 Ind- og udpendling for større kommuner. Nov. 2013 Personer med arbejdssted i området Beskæftigede personer med bopæl i området Nettoindpendling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt personer Region Hovedstaden 482 761 451 677 934 438 439 957 424 293 864 250 42 804 27 384 70 188 Region Sjælland 161 772 156 346 318 118 198 504 180 068 378 572-36 732-23 722-60 454 Region Syddanmark 290 175 260 482 550 657 295 922 260 795 556 717-5 747-313 -6 060 Region Midtjylland 325 547 286 993 612 540 295 922 260 795 556 717 29 625 26 198 55 823 Region Nordjylland 142 661 124 945 267 606 145 718 125 739 271 457-3 057-794 -3 851 Landsdel Byen København 212 370 215 566 427 936 190 830 188 085 378 915 21 540 27 481 49 021 København 177 634 182 586 360 220 151 098 147 663 298 761 26 536 34 923 61 459 Frederiksberg 18 667 21 936 40 603 25 882 26 876 52 758-7 215-4 940-12 155 Landsdel Københavns omegn 173 254 143 319 316 573 129 115 122 283 251 398 44 139 21 036 65 175 Ballerup 23 240 17 543 40 783 11 138 10 664 21 802 12 102 6 879 18 981 Gentofte 17 731 19 715 37 446 18 206 18 014 36 220-475 1 701 1 226 Gladsaxe 20 853 17 637 38 490 16 492 15 817 32 309 4 361 1 820 6 181 Hvidovre 14 110 12 136 26 246 12 914 12 098 25 012 1 196 38 1 234 Høje-Taastrup 17 202 13 020 30 222 12 177 10 831 23 008 5 025 2 189 7 214 Lyngby-Taarbæk 17 087 15 157 32 244 13 399 12 997 26 396 3 688 2 160 5 848 Landsdel Nordsjælland 88 353 84 836 173 189 111 046 105 905 216 951-22 693-21 069-43 762 Hillerød 13 333 15 421 28 754 12 375 12 224 24 599 958 3 197 4 155 Landsdel Bornholm 8 784 7 956 16 740 8 966 8 020 16 986-182 -64-246 Landsdel Østsjælland 48 824 47 068 95 892 60 511 56 704 117 215-11 687-9 636-21 323 Roskilde 19 546 20 720 40 266 21 173 20 196 41 369-1 627 524-1 103 Landsdel Vest- og Sydsjælland 112 948 109 278 222 226 137 993 123 364 261 357-25 045-14 086-39 131 Holbæk 13 231 13 810 27 041 17 121 15 740 32 861-3 890-1 930-5 820 Næstved 14 913 16 539 31 452 20 065 18 347 38 412-5 152-1 808-6 960 Slagelse 16 137 15 699 31 836 18 268 16 627 34 895-2 131-928 -3 059 Landsdel Fyn 106 034 101 140 207 174 114 920 104 274 219 194-8 886-3 134-12 020 Odense 48 028 48 671 96 699 45 301 43 133 88 434 2 727 5 538 8 265 Landsdel Sydjylland 184 141 159 342 343 483 181 002 156 521 337 523 3 139 2 821 5 960 Esbjerg 31 414 27 374 58 788 28 856 25 676 54 532 2 558 1 698 4 256 Kolding 26 294 23 367 49 661 23 223 20 741 43 964 3 071 2 626 5 697 Sønderborg 17 015 16 028 33 043 17 350 15 431 32 781-335 597 262 Vejle 26 576 24 580 51 156 28 431 25 025 53 456-1 855-445 -2 300 Aabenraa 14 496 12 120 26 616 14 262 12 263 26 525 234-143 91 Landsdel Østjylland 209 563 190 672 400 235 216 072 196 145 412 217-6 509-5 473-11 982 Horsens 21 602 19 491 41 093 22 027 19 033 41 060-425 458 33 Randers 19 861 20 036 39 897 23 810 21 157 44 967-3 949-1 121-5 070 Silkeborg 20 338 18 634 38 972 23 252 20 695 43 947-2 914-2 061-4 975 Aarhus 93 671 86 879 180 550 79 956 77 193 157 149 13 715 9 686 23 401 Landsdel Vestjylland 115 984 96 321 212 305 112 512 94 105 206 617 3 472 2 216 5 688 Herning 23 600 20 270 43 870 23 050 19 479 42 529 550 791 1 341 Holstebro 15 284 14 443 29 727 15 073 13 305 28 378 211 1 138 1 349 Ringkøbing-Skjern 15 953 12 158 28 111 15 447 12 421 27 868 506-263 243 Viborg 26 141 22 290 48 431 24 840 21 107 45 947 1 301 1 183 2 484 Landsdel Nordjylland 142 661 124 945 267 606 145 718 125 739 271 457-3 057-794 -3 851 Frederikshavn 15 082 12 670 27 752 14 678 12 663 27 341 404 7 411 Hjørring 15 201 13 839 29 040 16 269 14 166 30 435-1 068-327 -1 395 Aalborg 54 484 49 525 104 009 50 535 45 778 96 313 3 949 3 747 7 696 Nye tal offentliggøres april 2016 www.statistikbanken.dk/afsta11 og afstb11 196 Statistisk Årbog 2016