Arbejdsmarked og løn

Transkript

1 1 Det danske arbejdsmarked Mænd og kvinder i arbejdsstyrken forskellen mindskes Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Figur 1 Erhvervsfrekvens for årige Pct. Mænd I alt Kvinder Beskæftigede - Ledige - Personer uden for arbejdsstyrken Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe (16-64 år). Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem til 2009 er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980 erne. Udviklingen begyndte i realiteten allerede før 1981, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem. Mændenes erhvervsfrekvens faldt i 1980 erne. I 1990 erne hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvindernes erhvervsfrekvens frem til 2003, mens mændenes fortsatte med at falde. I de senere år har erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder været en smule stigende. Erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder falder fra 2008 til En medvirkende årsag er, at statistikken er omlagt i Oplysningerne for 2009 er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidligere år. Figur 2 Erhvervsfrekvens fordelt efter alder Erhvervsfrekvens Mænd, 1981 Mænd, Kvinder, 1981 Kvinder, Alder Statistisk Årbog

2 Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1981 begyndte kvindernes erhvervsfrekvens allerede at falde svagt, når de var først i trediverne. Når kvinderne nåede midten af fyrrene, begyndte de for alvor at forlade arbejdsstyrken. I 2009 holder kvindernes aldersfordelte erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene. Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra til i perioden Det er især antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen for årige, mens antallet var i Figur 3 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere Pct. Mænd Kvinder Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande havde den laveste erhvervsfrekvens på 56,8 pct. i Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, hvorfor en væsentlig del fortsat er under uddannelse. Alligevel har efterkommerne fra ikke-vestlige lande en højere erhvervsfrekvens (66,7 pct.) end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder mindre for efterkommerne end for indvandrerne. 2 Ledige og øvrige offentligt forsørgede, årige Ledigheden steg fortsat i 2010 Ledigheden fortsatte med at stige i 2010, og der var således ledige personer (omregnet til fuld tid) hvilket svarer til 6 pct. af arbejdsstyrken. Det er en stigning på 27 pct. i forhold til Der er dermed kommet knap flere ledige til siden det laveste niveau i Ved at betragte den sæsonkorrigerede, månedlige ledighed ser man dog en stagnering af ledigheden i slutningen af 2010 og sågar et lille fald. 100 Statistisk Årbog 2011

3 Fra december 2010 er fokus i Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede ledighed flyttet fra den registrerede nettoledighed til den registrerede bruttoledighed. Det betyder, at antallet af ledige også omfatter personer, der er i aktivering og samtidig modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, samtidig med at de vurderes at være jobklar (matchkategori 1). Figur 4 Sæsonkorrigeret bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken Pct. Mænd Kvinder Stadig højere ledighed blandt mænd end blandt kvinder Den sæsonkorrigerede ledighed nåede det laveste niveau i nyere tid i midten af 2008 og har siden da været stigende for både mænd og kvinder. Stigningen har dog i langt højere grad berørt mænd, da de beskæftigede i de hårdest ramte brancher industri, byggeri og servicefag typisk er mænd. Figur 5 Ledige fordelt efter ledighedsgrader Tusinde ,0-0,2 0,2-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0,8-1,0 Målt i procent af arbejdsstyrken er den sæsonkorrigerede ledighed for mænd steget med omkring 5 procentpoint siden midten af 2008, og lå igennem hele 2010 på knap 7 pct. Den tilsvarende stigning for kvinder er 2,5 procentpoint. Disse forskelle Statistisk Årbog

4 medfører, at den sæsonkorrigerede ledighed (i pct. af arbejdsstyrken) stadig er højere blandt mænd end blandt kvinder, selvom forskellen er begyndt af indsnævres i den sidste halvdel af Historisk set har det været kvinder, der har haft den højeste ledighedsprocent. Før 2010 skal man således helt tilbage til 1976 for at finde en lignende situation, hvor ledigheden (i pct. af arbejdsstyrken) var højere blandt mænd end blandt kvinder. Mange flere med længerevarende ledighed I 2010 var personer berørt af ledighed det er en stigning på 10 pct. fra året før. At væksten i antallet af fuldtidsledige beregnet ovenfor og det samlede antal, der er berørt af ledighed er så forskellig skyldes, at ledighedsforløbene er blevet længere. 39 pct. af de ledige i 2010 var ledige i mindre end 73 dage, hvilket svarer til en ledighedsgrad på 0,2. Andelen var 43 pct. i Derimod er der kommet 67 pct. flere, der havde længerevarende ledighedsforløb. I 2010 havde personer været ledige i mere end 292 dage, svarende til en ledighedsgrad på mindst 80 pct. af året. I 2010 udgjorde personer med længerevarende ledighed således 15 pct. af den samlede ledighed, mens den tilsvarende andel var 10 pct. i I opgørelsen af længerevarende ledighed er der medregnet perioder i aktivering, hvorved denne opgørelse følger det nye begreb bruttoledighed. Figur 6 Fuldtidsdeltagere fordelt efter ydelsestype Registrerede ledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge mv. Tilbagetrækning Øvrige ydelsesmodtagere Offentligt forsørgede, årige Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år giver et samlet overblik over de registreret ledige, deltagere i støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, modtagere af syge- og barselsdagpenge, personer på førtidspension, efterlønsmodtagere samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser. Statistikken hed indtil december 2010 Personer uden ordinær beskæftigelse. Med denne afgrænsning var der personer (omregnet til fuld tid) offentligt forsørgede i Heraf var 42,2 pct. på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, 13,3 pct. var registrerede ledige, 11,5 pct. var i støttet beskæftigelse, 6,9 pct. var på barselsdagpenge mv., 7,1 pct. var i foranstaltninger vedr. vejledning eller opkvalificering, mens 19,0 pct. var øvrige ydelsesmodtagere. Støttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob Støttet beskæftigelse udgjorde som nævnt 11,5 pct. af det samlede antal personer uden ordinær beskæftigelse i 2010, svarende til personer (omregnet til fuld tid). Heraf var personer (omregnet til fuld tid) i fleksjob, mens de resterende omfatter voksenlærlinge, skånejob, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. 102 Statistisk Årbog 2011

5 Figur 7 Fuldtidsdeltagere i fleksjob fordelt efter alder 60 Tusinde årige årige årige Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget konstant siden 2000 fra et niveau på personer (omregnet til fuld tid) til i Denne stigning er sket for alle aldersgrupper, men stigningen har været størst blandt de årige. I 2000 udgjorde de årige således 36,9 pct. af det samlede antal fuldtidsdeltagere i fleksjob, mens denne andel i 2010 var steget til 53,8 pct. Figur 8 Fuldtidspersoner på efterløn Tusinde 65 år år Udviklingen i antallet af personer på efterløn Det samlede antal efterlønsmodtagere har været støt stigende i perioden fra 1996 til udgangen af Det hidtil højeste niveau var i 4. kvartal 2003, hvor antallet af efterlønsmodtagere nåede op på personer (omregnet til fuld tid). I 4. kvartal 2010 var antallet af efterlønsmodtagere faldet til personer, svarende til et fald på 31,6 pct. Det kraftige fald i antallet af efterlønsmodtagere fra 2004 til 2006 afspejler nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 år) er andelen af efterlønsmodtagere i perioden fra 2008 til 2010 faldet for samtlige aldersgrupper. Det er navnlig blandt de 61-årige, at andelen på efterløn er faldet. 25,9 pct. af de 61-årige var på efterløn i 2008, mens denne andel var faldet til 21,7 pct. i 2010, svarende til et fald på 4,2 procentpoint. Statistisk Årbog

6 Figur 9 Andel af befolkningen på efterløn fordelt efter alder 60 Pct år 63 år 62 år år 60 år Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året (i de enkelte aldersgrupper). Flest ledige stillinger inden for erhvervsservice I 2010 var der i gennemsnit for de fire kvartalsopgørelser ledige stillinger i den private sektor, svarende til en andel ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger på 1,3 pct. Branchegruppen erhvervsservice havde ledige stillinger, hvilket svarer til en andel ledige stillinger på 2,0 pct. Erhvervsservice var dermed den branchegruppe, der havde den største andel ledige stillinger. Erhvervsservice består dels af liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser, fx juridisk bistand, bogføring og ingeniørvirksomhed, og dels af administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, fx vikarbureauer og renhold. Med en andel på 0,9 pct. havde branchegrupperne industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg den laveste andel ledige stillinger. Det svarer til ledige stillinger i industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og ledige stillinger inden for bygge og anlæg. Figur 10 Ledige stillinger fordelt efter branche Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 14 pct. Branchefordelt Bygge og anlæg 6 pct. Handel og transport mv. 40 pct. Information og kommunikation 8 pct. Finansiering, forsikring og ejendomshandel 6 pct. Erhvervsservice 25 pct. 104 Statistisk Årbog 2011

7 Færrest ledige stillinger i Region Nordjylland Med en andel ledige stillinger på 1,5 pct. havde Region Hovedstaden den højeste andel ledige stillinger i 2010, svarende til ledige stillinger. Den laveste andel havde Region Nordjylland, idet kun 1,0 pct. af samtlige stillinger var ledige. Det svarer til ledige stillinger. Figur 11 Ledige stillinger fordelt efter region Region Hovedstaden 42 pct. Regonalt fordelt Region Sjælland 9 pct. Region Syddanmark 18 pct. Region Midtjylland 19 pct. Region Nordjylland 7 pct. Fiktive enheder 5 pct. De mindre arbejdssteder har størst andel ledige stillinger De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde relativt flere ledige stillinger end de større arbejdssteder. I 2010 havde de mindre arbejdssteder en andel ledige stillinger på 2,0 pct. De største arbejdssteder (flere end 100 ansatte) havde til sammenligning en andel ledige stillinger på 1,0 pct. 3 Beskæftigelse og arbejdsomfang Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og sundhed med beskæftigede (30,6 pct. af de beskæftigede) og handel og transport mv. med beskæftigede (24,2 pct.). Primære erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri udgør en langt mindre del med beskæftigede (2,8 pct.). Figur 12 Beskæftigede fordelt efter branchegrupper Tusinde beskæftigede Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding Bygge Handel og og anlæg transport mv. og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Statistisk Årbog

8 Kvinder arbejder færre timer end mænd Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2009 var 23,6 pct. af kvinderne deltidsbeskæftigede, mens kun 17,0 pct. af de beskæftigede mænd var på deltid. Forskellen mellem mænd og kvinders deltidsfrekvens bliver dog mindre med årene. Således var der i 1999 flere kvinder (24,8 pct.) og færre mænd (15,3 pct.) på deltid. Figur 13 Beskæftigede på deltid 30 Pct I alt Mænd Kvinder Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 27 timer om ugen i deres hovederhverv. Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab. Figur 14 Beskæftigelse fordelt efter sektor Indeks 2005=100 Privat Offentlig Antallet af beskæftigede faldt i det private og steg i det offentlige Antallet af beskæftigede faldt med personer (3,0 pct.) fra 2008 til 2009, og der blev arbejdet 3,7 pct. færre timer. Faldet i beskæftigelsen og de præsterede timer skyldes udviklingen i den markedsmæssige del af økonomien (den private sektor og de offentligt ejede selskaber), hvor beskæftigelsen faldt med personer (4,8 pct.). Derimod steg beskæftigelsen i den ikke-markedsmæssige del af økonomien, dvs. i offentlig forvaltning og service, med personer (1,4 pct.). Dette står i skarp kontrast til perioden frem til 2008, hvor der var en kraftig stigning i den private beskæftigelse. I perioden 2005 til 2008 steg den private beskæftigelse i gennemsnit med personer (2,6 pct.) pr. år. Derimod faldt beskæftigelsen inden for det offentlige med personer i gennemsnit (0,2 pct.) pr. år i perioden Mænds beskæftigelse faldt meget kraftigere end kvindernes Mænds beskæftigelse faldt med personer (4,4 pct.) fra 2008 til Udviklingen står i skarp kontrast til perioden , hvor mændenes beskæftigelse i gennemsnit steg med personer (1,8 pct.) pr. år. For kvinderne faldt antallet af beskæftigelse med personer (1,4 pct.) fra 2008 til Kvinders beskæftigelse steg i gennemsnit med personer (1,8 pct.) pr. år i perioden Udviklingen i beskæftigelsen hænger sammen med, at mænd i langt overvejende grad er ansat i det private, mens op imod halvdelen af kvinderne er ansat i det offentlige. 106 Statistisk Årbog 2011

9 Figur 15 Beskæftigelse fordelt efter køn 106 Indeks 2005= Kvinder Mænd Løn og timefortjeneste Fortjeneste pr. præsteret time og smalfortjeneste Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager, herunder ferie- og søgnehelligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele pensionsbidraget m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som lønmodtageren har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt arbejder i perioden. De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste pr. præsteret time og smalfortjeneste. Smalfortjenesten siger overordnet noget om, hvor meget lønmodtageren tjener pr. time, vedkommende er ansat til at arbejde uanset hvor meget sygdom og ferie personen har i perioden mens fortjeneste pr. præsteret time siger noget om, hvad det koster arbejdsgiveren at have lønmodtager ansat pr. time, vedkommende er på arbejde. Figur 16 Fortjeneste fordelt efter sektorer Sektor Gennemsnit Regioner og kommuner Staten Privat Kr. Statistisk Årbog

10 Mandlige ledere i den private sektor har den højeste løn Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end jyder. De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i den private og kommunale sektor. Til gengæld er lønspredningen størst i den private sektor. De ti procent højest betalte lønmodtagere i den private sektor tjente mere end 407 kr. pr. præsteret time i 2009, mens de ti procent lavest betalte tjente mindre end 164 kr. pr. præsteret time. De ti procent højest betalte i den statslige sektor tjente mere end 385 kr. pr. præsteret time, mens de ti procent lavest betalte i sektoren tjente mindre end 197 kr. I kommuner og regioner er tallene henholdsvis 321 kr. og 175 kr. 5 Pendling Længere pendlingsafstand Danskerne rejste i gennemsnit 19,1 km hver vej mellem hjem og arbejde i Det er 0,5 km længere end i 2008 og 1,5 km længere end i Mænd arbejder i gennemsnit 22,6 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 15,6 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 7,0 km, hvilket er lidt mere end i 2006, hvor den var 6,4 km. Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Figur 17 Pendling Over 25 km km km km Under 13 km Kort & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2011

11 Københavnere pendler kortest vest- og sydsjællændere længst Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 26,8 km i gennemsnit. Foruden beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har også beskæftigede med bopæl på Bornholm, i Nordjylland, i Østsjælland, på Fyn og i Sydjylland en gennemsnitlig pendlingsafstand på over 20 km. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn pendler derimod kun 12,2 og 12,6 km til arbejde. 6 Fravær Kvinder har mere sygefravær end mænd I 2009 var de ansatte i den kommunale sektor, dvs. kommuner og regioner, i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 13 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet på 8 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 7,5 fraværsdage pga. sygdom i I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommunerne er 78 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 43 pct. i staten og 37 pct. i den private sektor. I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning for fraværets omfang. I den kommunale sektor er en stor del af de ansatte fx beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, som er et område med højt sygefravær. Figur 18 Fravær på grund af egen sygdom Dage I alt Mænd Kvinder Den statslige sektor Den kommunale sektor Den private sektor Statistisk Årbog

12 7 Et europæisk perspektiv Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU Med 77,0 pct. af befolkningen i alderen år i beskæftigelse havde Nederlandene den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2009 ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen umiddelbart sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i alle EU-lande. Figur 19 Beskæftigelsesfrekvenser i EU Pct Nederlandene Danmark Sverige Østrig Tyskland Cypern Storbritannien Finland Slovenien Portugal Tjekkiet Luxembourg EU27 Frankrig Estland Bulgarien Irland Belgien Grækenland Letland Slovakiet Litauen Spanien Polen Rumænien Italien Ungarn Malta Kilde: Eurostat I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene betydeligt over EUgennemsnittet på 64,6 pct. Nederlandene ligger højere end Danmark og Sverige, der har beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 75,7 og 72,2 pct. De laveste beskæftigelsesfrekvenser har Ungarn og Malta, med henholdsvis 55,4 og 54,9 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. Nederlandene har den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd Nederlandene havde med 82,4 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd blandt de 27 EU-lande. Danmark havde den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens for mænd med 78,3 pct. efterfulgt af Cypern, hvor 77,6 pct. af mændene var beskæftigede. Letland og Litauen har med henholdsvis 61,0 og 59,5 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Gennemsnittet for de 27 EU-lande er på 70,7 pct. 110 Statistisk Årbog 2011

13 Figur 20 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd Pct Nederlandene Danmark Cypern Østrig Tyskland Storbritannien Sverige Tjekkiet Grækenland Luxembourg Malta Portugal Slovenien EU27 Finland Italien Frankrig Slovakiet Belgien Bulgarien Spanien Irland Polen Romanien Estland Ungarn Letland Litauen Kilde: Eurostat Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden I 2009 var 73,1 pct. af kvinderne i Danmark i arbejde. Efter Danmark havde Nederlandene og Sverige de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder med henholdsvis 71,5 og 70,2 pct. i arbejde. Gennemsnittet i de 27 EU-lande var 58,6 pct. Italien og Malta havde med 46,4 og 37,7 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i EU. Figur 21 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder Pct Danmark Nederlandene Sverige Finland Østrig Tyskland Storbritannien Slovenien Estland Cypern Portugal Letland Litauen Frankrig EU27 Bulgarien Irland Luxembourg Tjekkiet Belgien Spanien Polen Slovakiet Romanien Ungarn Grækenland Italien Malta Kilde: Eurostat Nederlandene har den laveste ledighed i EU Blandt de 27 EU-lande er det også Nederlandene, der har den laveste AKUledighed på 3,4 pct. efterfulgt af Østrig og Luxembourg med henholdsvis 4,9 og 5,2 pct., mens AKU-ledigheden blandt de årige i Danmark var 6,1 pct. i Statistisk Årbog

14 Figur 22 Ledighed i EU årige Pct. Spanien Letland Estland Litauen Slovakiet Irland Ungarn Portugal Grækenland Frankrig EU27 Sverige Finland Polen Belgien Italien Tyskland Storbritannien Romanien Malta Bulgarien Tjekkiet Danmark Slovenien Cypern Luxembourg Østrig Nederlandene Kilde: Eurostat Den højeste ledighed findes i Spanien og Letland, hvor henholdsvis 18,1 pct. og 17,5 pct. er arbejdsløse. Gennemsnittet for EU er 9,0 pct. Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, der ønsker at få et job, som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job inden for to uger. Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, og den registrerede ledighed har derfor et lavere ledighedsniveau end arbejdskraftundersøgelsen. Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i arbejdsstyrken. I kapitlet International statistik findes der ledighedstal for en bredere kreds af lande. Ungdomsledigheden i EU Når man ser på ungdomsledigheden i EU, dvs. ledigheden blandt de årige, ligger Danmark også ganske lavt, men Nederlandene og Østrig har dog en lavere ungdomsledighed end Danmark. Danmark har en ungdomsledighed på 11,2 pct., mens Nederlandene og Østrig er nede på henholdsvis 6,6 og 10,0 pct. I vores naboland Sverige er ungdomsledigheden overraskende høj. Her er den 25,0 pct., mens ledigheden for de årige kun er 8,5 pct. Den højeste ungdomsledighed i EU findes i Spanien og Letland, hvor henholdsvis 37,8 og 33,6 pct. af de årige er ledige. EU-gennemsnittet er 19,8 pct. 112 Statistisk Årbog 2011

15 Figur 23 Ungdomsledighed i EU årige Pct Spanien Letland Litauen Estland Slovakiet Ungarn Grækenland Italien Sverige Irland Frankrig Belgien Finland Romanien Polen Portugal EU27 Storbritannien Luxembourg Tjekkiet Bulgarien Malta Cypern Slovenien Danmark Tyskland Østrig Nederelandene Kilde: Eurostat Statistisk Årbog

16 Tabel 106 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. pct. Tabel 107 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse pct. Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervs-gruppering som ved tællingen i er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark Statistisk Årbog 2011

17 Tabel 108 Beskæftigede personer fordelt efter erhverv tusinde personer I alt Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel 109 Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor Mænd Kvinder I alt personer I alt Stat Sociale kasser og fonde Regioner Kommuner Offentlig forvaltning og service i alt Offentlige selskaber mv Den offentlige sektor i alt Privat Udenlands sektoren Uoplyst sektor Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog

18 Tabel 110 Beskæftigede fordelt efter køn, branche og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Højeste niveau Lønmodtagere Mellemniveau Grundniveau Andre Uden nærm. ang. Lønmodtagere i alt Beskæftigede i alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 198,1 6,1 88,2 361,6 519, ,1 270,8 321, , ,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 36,1 2,4 0,2 0,4 1,2 7,1 2,1 24,6 35,6 74,1 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8,8 0,3 17,4 29,2 57,9 210,6 40,4 29,0 384,5 393,5 Bygge og anlæg 21,1 0,5 6,2 3,4 9,8 96,9 20,5 21,7 158,6 180,2 Handel og transport mv. 45,3 1,6 24,8 15,7 84,2 309,7 83,0 111,8 629,3 676,2 Information og kommunikation 6,1 0,1 4,3 30,8 28,8 15,0 5,6 10,8 95,2 101,4 Finansiering og forsikring 0,3 0,0 2,7 9,7 47,2 20,1 1,9 4,9 86,5 86,8 Ejendomshandel og udlejning 7,1 0,1 1,0 1,4 5,2 8,3 7,0 9,8 32,7 39,9 Erhvervsservice 28,9 0,7 7,6 48,9 48,3 53,5 51,8 35,2 245,3 274,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 17,1 0,2 21,1 202,5 225,3 310,6 45,3 45,5 850,3 867,6 Kultur, fritid og anden service 11,9 0,2 3,0 19,4 11,7 32,7 13,1 26,8 106,6 118,7 Uoplyst aktivitet 15,5 0,1 0,1 0,1 0,2 0,5 0,2 1,2 2,3 17,9 Mænd i alt 145,2 0,7 63,9 189,5 201,0 527,0 155,3 201, , ,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri 32,6 0,1 0,1 0,3 0,8 4,7 1,5 18,3 25,7 58,4 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7,0 0,0 14,9 21,3 33,2 151,7 28,1 19,4 268,7 275,8 Bygge og anlæg 20,4 0,0 5,7 2,9 7,0 88,4 19,6 18,8 142,5 163,0 Handel og transport mv. 33,2 0,3 18,8 9,9 49,6 170,0 51,0 68,0 367,3 400,8 Information og kommunikation 5,4 0,0 3,4 22,8 19,9 6,4 3,5 7,8 63,9 69,3 Finansiering og forsikring 0,3 0,0 2,2 6,7 23,6 6,0 0,8 3,0 42,3 42,6 Ejendomshandel og udlejning 5,4 0,0 0,8 0,8 2,9 3,4 5,3 6,8 20,0 25,4 Erhvervsservice 19,4 0,1 5,7 32,2 19,7 22,9 24,6 20,1 125,3 144,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 7,5 0,0 10,4 83,4 38,6 62,6 15,0 25,8 235,9 243,4 Kultur, fritid og anden service 4,6 0,0 2,0 9,0 5,6 10,5 5,8 12,8 45,7 50,3 Uoplyst aktivitet 9,4 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 0,7 1,3 10,8 Kvinder i alt 52,9 5,5 24,3 172,1 318,8 538,1 115,5 119, , ,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,5 2,3 0,0 0,1 0,4 2,4 0,7 6,4 10,0 15,7 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1,8 0,3 2,4 7,9 24,7 58,9 12,3 9,6 115,7 117,8 Bygge og anlæg 0,7 0,5 0,5 0,5 2,8 8,5 0,9 2,9 16,1 17,2 Handel og transport mv. 12,1 1,3 6,0 5,7 34,6 139,7 32,1 43,8 261,9 275,3 Information og kommunikation 0,7 0,1 0,9 8,1 8,9 8,5 2,1 2,9 31,4 32,2 Finansiering og forsikring 0,0 0,0 0,5 2,9 23,6 14,2 1,0 1,9 44,2 44,2 Ejendomshandel og udlejning 1,7 0,1 0,2 0,6 2,3 4,9 1,7 3,0 12,7 14,5 Erhvervsservice 9,4 0,6 1,9 16,7 28,6 30,6 27,1 15,1 120,0 130,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed 9,6 0,1 10,7 119,1 186,7 247,9 30,3 19,7 614,4 624,2 Kultur, fritid og anden service 7,3 0,1 1,0 10,4 6,1 22,2 7,3 14,0 60,9 68,4 Uoplyst aktivitet 6,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,3 0,1 0,5 1,0 7,2 Nye tal forventes offentliggjort juli Statistisk Årbog 2011

19 Tabel 111 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen I alt i alt Lønmodtagere Arbejdsløse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Pensionister Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 198,1 6, ,8 43, ,0 114,1 138,8 998, , ,5 Region Hovedstaden 57,6 1,1 806,2 15,5 880,4 33,9 33,0 278,1 436, ,3 Region Sjælland 31,3 1,0 378,9 6,4 417,6 16,9 24,6 162,3 199,9 821,3 Region Syddanmark 42,2 1,6 561,8 8,1 613,7 25,1 32,6 234,1 294, ,7 Region Midtjylland 45,0 1,6 609,8 8,3 664,6 25,5 31,1 212,4 314, ,7 Region Nordjylland 22,1 0,9 270,1 5,6 298,6 12,8 17,5 111,6 140,0 580,5 Mænd i alt 145,2 0, ,5 25, ,4 42,8 57,9 416,7 705, ,0 Region Hovedstaden 39,6 0,2 402,2 8,6 450,5 13,3 13,7 113,7 222,0 813,1 Region Sjælland 23,1 0,1 191,4 3,8 218,4 6,4 10,5 69,4 102,4 407,2 Region Syddanmark 31,6 0,2 290,3 4,7 326,8 9,2 13,8 98,4 149,2 597,3 Region Midtjylland 33,9 0,1 314,4 4,7 353,1 9,2 12,6 88,3 159,7 622,9 Region Nordjylland 17,0 0,1 140,2 3,3 160,5 4,7 7,3 47,0 71,9 291,5 Kvinder i alt 52,9 5, ,3 18, ,6 71,3 80,9 581,8 679, ,4 Region Hovedstaden 18,0 1,0 404,1 6,8 429,9 20,6 19,4 164,4 214,9 849,1 Region Sjælland 8,2 0,9 187,5 2,6 199,1 10,4 14,0 92,9 97,5 414,0 Region Syddanmark 10,6 1,5 271,5 3,4 287,0 15,9 18,8 135,7 144,9 602,3 Region Midtjylland 11,1 1,4 295,4 3,6 311,5 16,3 18,5 124,2 154,4 624,9 Region Nordjylland 5,1 0,8 129,9 2,4 138,1 8,1 10,2 64,6 68,1 289,1 Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens personer Hele befolkningen ,9 75,6 Indvandrere fra: Vestlige lande ,0 62,9 Ikke-vestlige lande ,8 54,1 Bosnien-Hercegovina ,6 56,8 Irak ,2 41,3 Iran ,8 56,6 Jugoslavien (ex.) ,5 58,0 Libanon ,7 41,1 Pakistan ,2 55,1 Somalia ,0 38,7 Tyrkiet ,2 60,2 Efterkommere ,9 66,0 Personer af dansk oprindelse ,9 77,7 pct. Nye tal forventes offentliggjort juli og ras207 Statistisk Årbog

20 Tabel 113 Pendlingsafstande for beskæftigede Pendling i alt Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km km km km km Over 50 km Ikke beregnet Gennemsnit Mænd og kvinder i alt ,1 Region Hovedstaden ,5 Region Sjælland ,2 Region Syddanmark ,3 Region Midtjylland ,5 Region Nordjylland ,5 Landsdel København by ,2 Landsdel Københavns omegn ,6 Landsdel Nordsjælland ,9 Landsdel Bornholm ,1 Landsdel Østsjælland ,4 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,8 Landsdel Fyn ,4 Landsdel Sydjylland ,3 Landsdel Østjylland ,9 Landsdel Vestjylland ,8 Landsdel Nordjylland ,5 Mænd i alt ,6 Region Hovedstaden ,9 Region Sjælland ,1 Region Syddanmark ,1 Region Midtjylland ,7 Region Nordjylland ,3 Landsdel København by ,0 Landsdel Københavns omegn ,8 Landsdel Nordsjælland ,1 Landsdel Bornholm ,6 Landsdel Østsjælland ,6 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,4 Landsdel Fyn ,4 Landsdel Sydjylland ,9 Landsdel Østjylland ,2 Landsdel Vestjylland ,8 Landsdel Nordjylland ,3 Kvinder i alt ,6 Region Hovedstaden ,1 Region Sjælland ,1 Region Syddanmark ,3 Region Midtjylland ,1 Region Nordjylland ,3 Landsdel København by ,3 Landsdel Københavns omegn ,3 Landsdel Nordsjælland ,8 Landsdel Bornholm ,4 Landsdel Østsjælland ,2 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,0 Landsdel Fyn ,2 Landsdel Sydjylland ,3 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,5 Landsdel Nordjylland ,3 Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal forventes offentliggjort september og afstb2 118 Statistisk Årbog 2011

21 Tabel 114 Ind- og udpendling for større kommuner Personer med arbejdssted i området Beskæftigede personer med bopæl i området Nettoindpendling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt personer Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsdel København by København Frederiksberg Landsdel Københavns omegn Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Landsdel Nordsjælland Helsingør Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Køge Roskilde Landsdel Vest-og Sydsjælland Guldborgsund Holbæk Næstved Slagelse Landsdel Fyn Odense Landsdel Sydjylland Esbjerg Kolding Sønderborg Vejle Aabenraa Landsdel Østjylland Horsens Randers Silkeborg Skanderborg Aarhus Landsdel Vestjylland Herning Holstebro Ringkøbing-Skjern Viborg Landsdel Nordjylland Frederikshavn Hjørring Aalborg Nye tal forventes offentliggjort juli og rasb1 Statistisk Årbog

22 Tabel 115 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter alder Den statslige sektor Den kommunale sektor Den private sektor Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt fraværsdag pr. fuldtidsansat Alder i alt 6,76 9,63 7,99 9,50 14,06 13,04 6,52 9,30 7,54-19 år 9,79 9,27 9,62 6,86 11,26 10,40 6,50 6,58 6, år 9,42 10,77 9,77 9,76 15,11 13,89 8,23 10,58 9, år 7,15 9,00 7,92 9,61 16,42 15,18 6,95 10,93 8, år 5,81 8,93 7,28 9,15 15,43 14,14 6,43 9,82 7, år 5,38 8,93 7,14 9,29 14,61 13,51 6,50 8,95 7, år 5,96 9,27 7,53 9,46 13,59 12,75 5,75 8,45 6, år 6,57 9,77 7,99 9,57 13,36 12,58 6,08 9,39 7, år 6,86 10,71 8,37 9,08 13,63 12,59 6,76 9,29 7, år 7,77 10,55 8,89 10,31 13,46 12,65 6,47 9,38 7,49 60 år + 7,08 9,56 8,01 9,54 11,77 11,04 6,76 7,43 6,94 Anm.: Sammenligning mellem sektorer skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny og metoden løbende forbedres. Nye tal forventes offentliggjort december Tabel 116 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion Den statslige sektor Den kommunale sektor Den private sektor fraværsdage pr. fuldtidsansat I alt 7,99 13,04 7,54 Militært arbejde 8, Ledelse på øverste plan 3,91 7,09 3,72 Højt kvalifikationsniveau 5,97 9,56 5,04 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 9,51 13,38 6,58 Kontorarbejde 10,93 11,55 8,04 Detailsalg, service- og omsorgsarbejde 9,92 15,72 9,61 Arbejde i landbrug, gartneri mv. 9,28 12,90 6,05 Håndværkspræget arbejde 9,60 9,49 7,91 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 6,54 16,61 9,55 Andet arbejde 12,10 13,90 9,85 Anm.: Sammenligning mellem sektorer skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny og metoden løbende forbedres. Nye tal forventes offentliggjort december Statistisk Årbog 2011

23 Tabel 117 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, privat sektor Antal ansættelsesforhold Fortjeneste Pr. præsteret time, alle tid- og fastlønnede Gns. Månedsløn for fastlønnede 1 Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn Median inkl. pension 2 Nedre kvartil Øvre kvartil beløb i kr. I alt ,42 269,33 195,48 239,07 305, Mænd ,11 283,02 204,26 246,98 321, Kvinder ,66 244,38 180,48 224,14 281, Ledelsesarbejde på højt niveau ,09 438,30 274,22 368,34 522, Mænd ,50 457,68 284,45 385,89 547, Kvinder ,31 363,65 244,26 315,36 425, Højt kvalifikationsniveau ,36 359,66 271,97 338,62 421, Mænd ,80 373,92 284,81 353,93 435, Kvinder ,21 328,89 250,21 303,93 386, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,67 300,72 232,31 278,49 344, Mænd ,17 322,63 245,65 299,10 371, Kvinder ,27 273,07 219,70 257,45 309, Kontorarbejde ,17 232,21 188,01 218,18 259, Mænd ,08 234,65 184,92 214,19 261, Kvinder ,00 230,85 189,81 220,31 258, Salgs- og servicearbejde ,42 187,46 146,51 175,72 213, Mænd ,57 198,11 153,48 188,22 227, Kvinder ,09 179,28 143,24 167,69 202, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,21 209,07 177,26 199,93 230, Mænd ,78 211,63 178,12 203,26 232, Kvinder ,85 199,74 171,41 190,61 221, Håndværkspræget arbejde ,51 243,34 211,44 236,69 264, Mænd ,57 245,21 213,70 238,21 266, Kvinder ,11 209,38 177,70 200,30 230, Proces- og maskinoperatørarbejde ,95 219,20 184,88 209,07 240, Mænd ,39 222,85 188,20 213,01 244, Kvinder ,90 205,20 176,18 194,80 222, Andet arbejde ,99 201,35 167,00 193,01 226, Mænd ,27 209,64 174,91 203,31 235, Kvinder ,36 182,92 157,07 173,73 197, kr. Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensions- bidrag. Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog

24 Tabel 118 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, regioner og kommuner Antal ansættelsesforhold Fortjeneste Pr. præsteret time, alle tid- og fastlønnede Gns. Månedsløn for fastlønnede 1 Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn inkl. Nedre kvartil Median Øvre kvartil pension 2 beløb i kr. I alt ,36 245,07 199,19 232,31 270, Mænd ,61 268,02 207,31 246,96 295, Kvinder ,20 238,01 197,44 228,68 263, Ledelsesarbejde på højt niveau ,98 369,68 282,28 333,53 409, Mænd ,25 411,53 317,14 370,36 460, Kvinder ,08 334,97 269,28 302,99 363, Højt kvalifikationsniveau ,29 311,04 261,52 285,49 327, Mænd ,54 328,83 266,46 292,38 351, Kvinder ,58 301,24 259,07 282,51 316, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,50 246,44 219,84 240,51 262, Mænd ,12 253,18 222,79 245,09 274, Kvinder ,40 245,12 219,27 239,79 260, Kontorarbejde ,05 224,27 206,34 221,16 237, Mænd ,50 223,44 201,77 222,72 242, Kvinder ,19 224,35 206,63 221,05 236, Salgs- og servicearbejde ,39 197,72 176,85 195,67 215, Mænd ,00 189,70 158,97 186,98 212, Kvinder ,57 199,00 179,11 196,57 215, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,79 228,24 203,75 220,13 243, Mænd ,92 228,37 205,38 221,42 245, Kvinder ,42 227,89 197,54 213,82 240, Håndværkspræget arbejde ,54 241,55 220,19 236,07 255, Mænd ,26 241,79 220,87 236,09 255, Kvinder ,65 238,64 210,79 235,07 256, Proces- og maskinoperatørarbejde ,74 214,21 188,66 209,51 228, Mænd ,40 214,42 187,61 208,70 229, Kvinder ,82 212,29 193,18 212,43 226, Andet arbejde ,13 202,96 174,31 191,98 217, Mænd ,75 214,56 186,95 206,33 229, Kvinder ,27 192,06 168,99 181,45 198, kr. Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensions- bidrag. Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog 2011