Praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse

Praksisundersøgelse af kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager om længerevarende sygedagpenge Beskæftigelsesankenævnet i Nordjylland 2009

Indhold 1. Resumé, baggrund, formål og gennemførelse... 3 2. Hvad går kommunens afgørelse ud på?...11 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse...12 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig?... 12 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst?... 13 4. Vurdering af anvendelse af arbejdsevnemetoden...16 4.1. Har kommunen forholdt sig til alle relevante elementer i ressourceprofilen?... 17 4.2. Har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget?... 18 4.3. Er ressourceprofilen fyldestgørende?... 18 4.4. Har borgeren i tilstrækkelig grad været inddraget i beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcerne på følgende måde?: 20 4.4.a. Ved de indledende samtaler? 20 4.4.b. Ved beskrivelsen af borgerens faktiske ressourcer, arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 2, nr. 1? 21 4.4.c. Ved belysning af mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 2, nr. 2? 21 4.4.d. Ved beskrivelsen af mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, jf. arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 3? 23 4.5. Er det dokumenteret, at kommunen har forelagt den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren, jf. arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 8? 24 4.6. Hvis der har været uenighed mellem borgeren og kommunen om beskrivelser og vurderinger, har kommunen forholdt sig til denne uenighed?... 26 4.7. Hvis uenighed og kommunen har fastholdt sine beskrivelser og vurderinger, fremgår borgerens bemærkninger da af ressourceprofilen?... 26 4.8. Vurderes det samlet set, at borgeren har været tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelse og anvendelse af ressourceprofilen?... 26 5. Efterfølgende opfølgning...29 5.1. Er den efterfølgende opfølgning samlet set tilstrækkelig?... 29 6.Vurdering af formelle regler...31 6.1. Hvilken form har afgørelsen?... 31 6.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet?... 31 6.3. Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet?... 32 6.4. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten?... 32 7. Andet...35 Skemaoversigt...36 Bilag 1 - Lovgrundlag...37 Bilag 2 Relevante principafgørelser fra Ankestyrelsen...57 Bilag 3 eksempel på skema til arbejdsgiver...63 2

1. Resumé, baggrund, formål og gennemførelse Beskæftigelsesankenævnet i Region Nordjylland har gennemført en undersøgelse af kommunernes praksis ved anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager om længerevarende sygedagpenge. Undersøgelsen vedrører afgørelser i sager om længerevarende sygedagpenge, hvor der er truffet afgørelse om revalidering, arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Fokus i undersøgelsen har været kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden. Til undersøgelsen er modtaget 42 sager fra kommunerne Mariagerfjord, Morsø og Aalborg, 14 sager fra hver kommune. 1 sag (Mariagerfjord Kommune) udgik, da der ikke var iværksat revalidering, arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Undersøgelsens resultat Undersøgelsen viser, at Af det samlede antal sager (41) er vi enige i afgørelsen i 31 sager. Afgørelsen i de resterende 10 sager ville enten være blevet ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været klagesager. 9 ud af de 10 sager er fra samme kommune. M.h.t. oplysningsgrundlaget mangler ingen eller blot mindre væsentlige oplysninger i 31 sager. I de 10 sager, som ville være blevet ændret eller sagen hjemvist mangler flere væsentlige eller afgørende oplysninger. I 31 sager har kommunen forholdt sig til alle relevante elementer i ressourceprofilen. I 7 sager er der ikke udarbejdet ressourceprofil og i 3 sager er ressourceprofilen mangelfuld. I 34 sager har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget enten i høj grad eller i nogen grad. De 7 sager, hvor der ikke er udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for iværksættelse af foranstaltninger, er ved målingen registreret som manglende inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Ressourceprofilen er i høj grad eller i nogen grad fyldestgørende i 31 sager i ringe grad eller slet ikke i 10 sager. Der er dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren i 20 sager. I 14 sager er der ikke dokumentation herfor, og i 7 sager er der ikke udarbejdet ressourceprofil. Det er vurderet, at borgeren samlet set har været tilstrækkeligt inddraget i 31 sager. Den efterfølgende opfølgning har samlet set været tilstrækkelig i 32 sager. I 2 sager har den ikke været tilstrækkelig og i 7 sager har efterfølgende opfølg- 3

ning ikke været relevant, da afgørelsen om iværksættelse af foranstaltning er truffet i begyndelsen af sygedagpengeforløbet. Afgørelsen foreligger i form af en skriftlig afgørelse i 18 sager, i 21 sager i form af et skriftligt notat i sagen og i 2 sager fremgår afgørelsen udelukkende af ressourceprofilen Det fremgår i alle sager i høj grad eller i nogen grad, hvilken afgørelse, der er truffet. Det fremgår i 36 sager med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet i 5 sager fremgår det ikke. I en enkelt sag er der fejlagtigt givet klagevejledning i forbindelse med fremsendelse af opfølgningsplan. Herudover viser undersøgelsen, at der i sagerne fra en enkelt af de undersøgte kommuner ikke var udarbejdet et dokument benævnt ressourceprofil, men derimod en arbejdsevnevurderingsjournal. Denne følger i det væsentlige systematikken i arbejdsevnebekendtgørelsen, men Ankestyrelsen har i flere praksisundersøgelser 1 påpeget, at det efter Ankestyrelsens opfattelse er mere korrekt at anvende betegnelsen ressourceprofil, som er anvendt i arbejdsevnebekendtgørelsen. Det har i nogle sager endvidere givet anledning til sammenblanding af ressourceprofil og opfølgningsplan, idet både ressourceprofil og opfølgningsplan har samme forside med betegnelsen arbejdsevnevurderingsjournal. I andre sager er opfølgningsplanen vedhæftet som en del af ressourceprofilen. Da det overordnede formål med arbejdsevnebekendtgørelsen er at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, vil det i de sager, hvor det vurderes at borgerens arbejdsevne kan været truet, give god mening at anvende arbejdsevnemetoden allerede tidligt i forløbet. Anvendelse af arbejdsevnemetoden skaber sammenhæng i sagsbehandlingen på alle de arbejdsmarkedsrettede områder som kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Ved at anvende den samme metode på alle sagsområder opnås den samme forståelse af sagsbehandlingen og fokusering på borgerens ressourcer. Borgeren vil derfor ikke opleve et skift i måden sagsbehandlingen foregår på, hvis borgeren overgår fra et sagsområde til et andet. Ved at anvende metoden vil sagsbehandleren tidligt kunne danne sig et overblik over borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Der henvises til punkterne 15.2, 15.3 og 15.4 i vejledning om sygedagpenge, se bilag 1. 1 Fleksjob og ledighedsydelse, december 2008, Fleksjob, januar 2006 4

Nævnet anbefaler at der altid tages udgangspunkt i arbejdsevnemetoden ved vurderingen af, om en borgers arbejdsevne er truet at arbejdsevnemetoden anvendes i de sager, hvor der er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne er eller kan være truet at det kun er de relevante elementer i ressourceprofilen, der beskrives at det noteres på sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger, anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at beskrivelse og socialfaglig vurdering adskilles. Beskrivelsen laves på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger. Den socialfaglige vurdering foretages på baggrund af sagens oplysninger at de kommunale myndigheder har øget fokus på, at den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer forelægges for borgeren at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt at der udarbejdes klare retningslinier og procedurer, således at ressourceprofil og opfølgningsplan holdes adskilt at der henvises til den præcise lovhjemmel, f.eks. ved at indføre standardbreve/standardrubrikker i opfølgningsjournal, hvor der henvises til de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet, således at borgeren uden videre har mulighed for at finde reglerne frem at der udarbejdes retningslinier, således at der opbevares en brevkopi på sagen eller, at det sikres, at det er muligt at udskrive en sådan 5

Baggrund Beskæftigelsesankenævnet har i forbindelse med behandlingen af klager over kommunernes afgørelser i sygedagpengesager bemærket, at arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen ikke altid anvendes korrekt og optimalt. Formål Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge, om kommunernes praksis for anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager om længerevarende sygedagpenge er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Undersøgelsen omfatter en materiel vurdering af selve afgørelsen om iværksættelse af revalidering, arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger og en formalitetsvurdering heraf. Målingen af sagerne er foretaget på baggrund af den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for kommunernes afgørelse. Datagrundlag Ankestyrelsen har udpeget kommunerne Mariagerfjord, Morsø og Aalborg til at indgå i undersøgelsen med hver 14 sager. En enkelt sag er udgået af undersøgelsen, da der ikke var truffet afgørelse om revalidering, arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Kommunerne er bedt om at indsende samtlige sagsakter vedrørende de 14 sager, hvor der senest forud for den 1. januar 2009 er truffet en afgørelse om iværksættelse af revalidering, arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Det afgørende i den sammenhæng har været, om borgeren er blevet henvist til en aktivitet af den nævnte art som et led i sygedagpengeforløbet. Det har således ikke været afgørende, om henvisningen er formuleret som en egentlig afgørelse med klagevejledning, eller om den fremstår som en aftale med borgeren. Det er præciseret, at ved samtlige sagsakter forstår vi alle formularer, journalark, lægeerklæringer mv. og breve i forbindelse med sygedagpengeforløbet og ikke mindst den eller de ressourceprofil(er), der er anvendt som grundlag for beslutningen om henvisning til revalidering eller afklarende foranstaltninger. Det er videre præciseret, at eventuelle grundoplysninger, f.eks. fra kommunens elektroniske registrering, som ikke fremgår af journaloplysningerne i den enkelte sag, også skal medsendes. Det samme gælder en eventuel løs klagevejledning, hvis der ikke ligger kopi på den enkelte sag. Endelig er det oplyst, at kommunernes resultater i undersøgelsen vil danne grundlag for benchmarking af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling. gelsesankenævnet (specialkonsulent Dorrit Larsen, socialrådgiver Lene Hvilsted, so- Gennemførelse Praksisundersøgelsen er gennemført af 4 medarbejdere i sekretariatet for Beskæfti- 6

cialrådgiver Karen R. Svendsen og specialkonsulent Nelli Hermansen). Gruppen har været bistået af kontorchef Frede Fisker. Forud for indkaldelsen af sagerne havde vi et indledende møde med kontaktpersoner fra de 3 kommuner, der skulle levere sager til undersøgelsen, bl.a. med henblik på en fælles forståelse for, at det var vigtigt, at vi modtog relevant og fyldestgørende materiale indenfor de aftalte tidsfrister. De 4 deltagere i undersøgelsen har været opdelt i 2 hold, således at alle sager er gennemgået af mindst 2 medarbejdere. Med henblik på (yderligere) kvalitetssikring af undersøgelsen har alle 4 deltagere i undersøgelsen og kontorchefen desuden i fællesskab gennemgået 3 sager. Disse sager er endvidere gennemgået af Ankestyrelsen, og der har været holdt et fællesmøde om disse sager og problemstillinger som i øvrigt blev afdækket ved vores fælles gennemgang af de 3 sager mellem de 2 repræsentanter fra Ankestyrelsen og de 4 personer, der varetager undersøgelsen i nævnets sekretariat. Gennemgangen viste ingen større eller principielle forskelle i retsopfattelsen mellem Ankestyrelsen og Nævnet. Da det, uanset foranstaltningerne til sikring af ensartethed og kvalitet i undersøgelsen, ikke kan afvises, at der vil kunne være visse vurderingsmæssige forskelle mellem de 2 undersøgelsesgrupper, er der ved fordelingen af sager mellem grupperne tilstræbt størst mulig spredning med hensyn til kommuner. Vi mener dermed at have opnået størst mulige sikkerhed for, at forskelle i resultaterne kommunerne imellem ikke skyldes undersøgernes eventuelle forskellige vurderinger. Det fremgår af 79 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Vi har fundet, at det (også) af hensyn til denne behandling er væsentligt for de enkelte kommunalbestyrelser at have mulighed for at foretage sammenligninger af resultaterne for de enkelte kommuner, der indgår i undersøgelsen. Vi har derfor valgt at udarbejde tabeller og lignende, således at en sådan sammenligning umiddelbart kan foretages. Høring Udkast til praksisundersøgelsen har været sendt til høring i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, og endvidere til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har haft enkelte bemærkninger af redaktionel art. 7

Hver af kommunerne har som bilag til rapportudkastet modtaget de udfyldte undersøgelsesskemaer vedrørende sagerne fra deres egen kommune. Aalborg Kommune har haft enkelte bemærkninger til rapporten som i det væsentlige er indarbejdet i den endelige rapport. Mariagerfjord Kommune har meddelt, at man er gået i gang med at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser, som skal sikre, at arbejdsevnemetoden bruges med relevant borgerinddragelse. Der er endvidere indgået aftale om undervisning i brugen af arbejdsevnemetoden af såvel ansatte i Jobcenteret som i kommunens projektafdeling. Lovgrundlag Reglerne om anvendelse af arbejdsevnemetoden for så vidt angår sygedagpenge findes i 7 og 28 i lov om sygedagpenge, lov nr. 563 af 9. juni 2006. Det fremgår af 7, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. Det fremgår af 28, at før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Tilbud til sygedagpengemodtagere gives efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering og kapitel 11 om virksomhedspraktik i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbuddet gives som forrevalidering som led i afklaring af borgerens arbejdsevne. Det er en forudsætning for at give tilbud om forrevalidering, at revalideringsbetingelserne i 46 og 47 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Når kommunen under sygedagpengeopfølgningen skal undersøge arbejdsevnen hos en person i forbindelse med vurdering af behov for revalidering (forrevalidering) eller fleksjob, finder reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1402 af 8

13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, anvendel se. Formålet med arbejdsevnebekendtgørelsen er, at 1) styrke borgerens retssikkerhed ved at stille krav til grundlaget for beskrivelse, udvikling og vurdering af en borgers arbejdsevne, 2) sikre, at borgeren får mulighed for at spille en aktiv rolle i sagsbehandlingen og at bidrage til sagens oplysning gennem dialog med sagsbehandleren, 3) sikre dokumentationsgrundlaget for den socialfaglige vurdering og afgørelse, 4) sikre ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen, 5) bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af en borgers arbejdsevne, og 6) forbedre grundlaget for valg af aktiviteter, som målrettet kan belyse eller udvikle borgerens arbejdsevne. Der er således efter bekendtgørelsen flere formål med at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal beskrive, udvikle og vurdere en borgers arbejdsevne. Det helt overordnede mål er at hjælpe ledige eller sygemeldte borgere med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Formålet er tillige at styrke borgerens retssikkerhed ved at tydeliggøre grundlaget for beskrivelse, udvikling, og vurdering af borgerens arbejdsevne. Bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende sagsbehandlingen skal tillige sikre, at der er det fornødne dokumentationsgrundlag for socialfaglige vurderinger og afgørelser, og at der er ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen. Der henvises til Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, se bilag 1. Det bemærkes, at der med virkning fra den 6. juli 2009 er sket en del ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, herunder 2, nr. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygedagpengemodtagere behøver derfor ikke længere at være omfattet af aktivlovens revalideringsbestemmelser for at være omfattet af tilbudsviften i beskæftigelsesindsatsloven. Bilag Teksten til de relevante regler fremgår af bilag 1. Med hensyn til praksis henvises til bilag 2, 2 hvor resumé af relevante, principielle afgørelser fra Ankestyrelsen afgørelser til og med september 2009 er gengivet. Den fulde tekst kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside, www.ast.dk. Tidligere praksisundersøgelser, hvor en vurdering af kommunernes anvendelse af arbejdsevnemetoden er indgået, kan ligeledes findes på Ankestyrelsens hjemmeside, www.ast.dk. 9

Der kan endvidere henvises til Ankestyrelsens Brugerundersøgelse om kommunernes sagsbehandling efter arbejdsevnemetoden fra november 2006, hvor der er foretaget en undersøgelse af borgerens egne personlige vurderinger og erfaringer med den sagsbehandling kommunerne har foretaget efter arbejdsevnemetoden. Her gav en stor del af borgerne bl.a. udtryk for, at ressourceprofilen ikke var tilstrækkeligt fremadrettet. Der blev endvidere ikke lagt tilstrækkelig vægt på at udvikle arbejdsevnen. Undersøgelsen kan ses i sin helhed på Ankestyrelsens hjemmeside, www.ast.dk. For så vidt angår nævnenes praksisundersøgelser, hvor en vurdering af arbejdsevnemetoden er indgået henvises til www.statsforvaltning.dk, under publikationer. Som inspiration til den gode sagsbehandling kan henvises til KL s notat af 19. april 2006, Centrale nøgleparametre for den gode sagsbehandling - retssikkerhed og god sagsbehandling, samt Socialministeriets pjece Få borgermedvirken i sagsbehandlingen til at lykkes, fra januar 2005. Pjecen findes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside under publikationer, kommuner og regioner. I bilag 3 er der medtaget et godt eksempel på et skema, som anvendes af Morsø Kommune, udarbejdet til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning af arbejdsprøvning/virksomhedspraktik. 10

2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? Skema 1 Hvad går kommunens afgørelse ud på? Arbejdsprøvning/forrevalidering Revalidering i.h.t. en Andet jobplan Mariagerfjord 9 0 4 Morsø 13 1 0 Aalborg 11 2 1 I alt 33 3 5 14 12 10 8 6 4 2 Mariagerfjord Morsø Aalborg 0 arbejdsprøvning / forrevalidering revalidering i henhold til jobplan andet I de 5 sager, hvor der er givet tilbud om andet end arbejdsprøvning/forrevalidering, eller revalidering i.h.t. en jobplan, har der været tale om en henvisning til et forløb på CSL, Center for sundhed og livsstil, en henvisning til Projekt Syg og hva nu?, Projekt Wise Mind, Projekt Afklaring Handling-Mål, alle afklaringsprojekter. I 1 sag har der været tale om arbejdspladsfastholdelse. 11

3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? Skema 2 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag Mariagerfjord 4 9 Morsø 14 0 Aalborg 13 1 I alt 31 10 14 12 10 8 6 4 Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 2 0 Mariagerfjord Morsø Aalborg Af det samlede antal sager (41) er vi enige i afgørelsen i 31 sager. Afgørelsen i de resterende 10 sager ville enten være blevet ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været klagesager. I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil. Nævnet anbefaler Nævnet anbefaler at der altid tages udgangspunkt i arbejdsevnemetoden ved vurderingen af, om en borgers arbejdsevne er truet at arbejdsevnemetoden anvendes i de sager, hvor der er et kvalificeret grundlag for at antage, at borgerens arbejdsevne er eller kan være truet 12

at det kun er de relevante elementer i ressourceprofilen, der beskrives at det noteres på sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger, anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at beskrivelse og socialfaglig vurdering adskilles. Beskrivelsen laves på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger. Den socialfaglige vurdering foretages på baggrund af sagens oplysninger at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt at de kommunale myndigheder har øget fokus på, at den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer forelægges for borgeren 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? Skema 3 3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger Flere og/eller væsentlige oplysnin- Afgørende oplysninger mangler mangler ger mangler Mariagerfjord 3 1 3 6 Morsø 10 4 0 0 Aalborg 13 0 0 1 I alt 26 5 3 7 13

14 12 10 8 6 4 Mariagerfjord Morsø Aalborg 2 0 Ingen oplysning mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og / eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler M.h.t. oplysningsgrundlaget mangler ingen eller blot mindre væsentlige oplysninger i 31 sager. I 10 sager mangler flere væsentlige eller afgørende oplysninger. Manglerne består i, at der ikke er udarbejdet en ressourceprofil (7 sager) eller i, at ressourceprofilen er mangelfuldt udfyldt (3 sager). I 3 sager er ressourceprofilen mangelfuldt udfyldt. Det drejer sig om følgende sa-s ger: Sag nr. 15 I sag nr. 15 mangler der oplysninger om tidligere beskæftigelse og arbejdsfunktioner, der mangler en socialfaglig vurdering, og der ses ikke at være dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Sag nr. 30 I sag nr. 30 mangler en socialfaglig vurdering, sagsbehandler har ikke forholdt sig til borgerens barrierer samt borgerens bemærkninger til ressourceprofilen. Sag nr. 38 I sag nr. 38 er ressourceprofilen ikke fyldestgørende ved 1. henvisning til særligt tilrettelagt projekt, jf. 32, stk. 1, nr. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen har fundet borgeren omfattet af 46 i lov om aktiv socialpolitik, men der mangler en faglig vurdering af, hvorfor borgeren er fundet revalideringsberettiget. Dette fremgår imidlertid af journaloplysningerne i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen. Nævnet anbefaler at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet 14

at det kun er de relevante elementer i ressourceprofilen, der beskrives at det noteres på sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger, anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 15

4. Vurdering af anvendelse af arbejdsevnemetoden Følgende fremgår af 7 i arbejdsevnebekendtgørelsen: 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå: 1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. 2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen. Stk. 4. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, jf. 9. Stk. 5. Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen m.fl. Stk. 6. Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne. Stk. 7. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen. 16

4.1. Har kommunen forholdt sig til alle relevante elementer i ressourceprofilen? Skema 4 4.1 Har kommunen forholdt sig til alle relevante elementer i ressourceprofilen? Ja Nej Mariagerfjord 4 9 Morsø 14 0 Aalborg 13 1 i alt 31 10 15 10 5 Nej Ja 0 Mariagerfjord Aalborg I 31 sager har kommunen forholdt sig alle relevante elementer i ressourceprofilen. I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. Under pkt. 4.4.c er der refereret et par eksempler på, at kommunen ikke har været tilstrækkelig lydhør overfor borgerens bemærkninger. Nævnet anbefaler Nævnet anbefaler an- Nævnet befaler at det noteres på sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt 17

4.2. Har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget? Skema 5 4.2 Har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Mariagerfjord 5 2 0 6 Morsø 14 0 0 0 Aalborg 13 0 0 1 I alt 32 2 0 7 14 12 10 8 6 4 Mariagerfjord Morsø Aalborg 2 0 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I 34 sager har alle relevante samarbejdspartnere været inddraget enten i høj grad eller i nogen grad. I de 7 sager, hvor alle relevante samarbejdspartnere ikke har været inddraget, er der ikke udarbejdet ressourceprofil. I flere sager fremgår det i stedet af journaloplysninger, at relevante samarbejdspartnere har været inddraget. I flere sager ses der en sammenblanding af ressourceprofil og opfølgningsjournal. 4.3. Er ressourceprofilen fyldestgørende? Skema 6 4.3 Er ressourceprofilen fyldestgørende? I høj grad I nogen grad I ringe grad nej Mariagerfjord 2 2 3 6 Morsø 11 3 0 0 Aalborg 12 1 0 1 I alt 25 6 3 7 18

25 20 15 10 Aalborg Morsø Mariagerfjord 5 0 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ressourceprofilen er i høj grad eller i nogen grad fyldestgørende i 31 sager i ringe grad eller slet ikke i 10 sager. Det drejer sig om de 10 sager, hvor der enten ikke er udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. Eksempel på sag, hvor ressourceprofilen har været fyldestgørende: Sag nr. 16 47-årig gift kvinde, uden egentlig uddannelse. Har taget studentereksamen, nogle års studier på universitet, diverse kurser indenfor personbefordring, samt flere kurser indenfor edb, mens hun var arbejdsløs. Pgl. har senest arbejdet som buschauffør fra 2004 og indtil 2006, hvor hun blev afskediget. Var herefter arbejdsløs frem til sygemelding den 26. februar 2008. Årsagen til sygemelding var psykiske problemer, primært på grund af pludseligt dødsfald i familien, men senere overvejende på grund af problemer med hjemmeboende barn. I forløbet endvidere skulderoperation, og der er som følge heraf skånehensyn i forhold til skulderbelastende arbejde. I forbindelse med opfølgningssamtale i juni måned 2008 giver pgl. udtryk for et ønske om støtte til uddannelse til kontorassistent med speciale, en uddannelse på 2 år og 12 uger. I august måned 2008 bevilges revalidering til den ønskede uddannelse med start den 1. september 2008 og med opfølgning hver 3. måned. Der udfærdiges jobplan i august 2008. Der er henvist til korrekt lovhjemmel, kommunen har forholdt sig til alle relevante elementer i ressourceprofilen, som er fyldestgørende, og der er ikke indhentet overflødige oplysninger. Relevante samarbejdspartnere har været inddraget i form af læge/psykolog udtalelser. Det fremgår af ressourceprofilen, at borgeren har været inddraget i tilstrækkelig grad, samt at kommunen har forelagt den samlede beskrivelse og 19

vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Det fremgår endvidere, at den efterfølgende opfølgning har været tilstrækkelig, idet der er fulgt op som planlagt efter 3 måneder, hvor det er oplyst, at planen følges. Den reviderede jobplan underskrives i december 2008. Nævnet anbefaler at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger, anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at beskrivelse og socialfaglig vurdering adskilles. Beskrivelsen laves på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger. Den socialfaglige vurdering foretages på baggrund af sagens oplysninger at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt at de kommunale myndigheder har øget fokus på, at den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer forelægges for borgeren 4.4. Har borgeren i tilstrækkelig grad været inddraget i beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcerne på følgende måde: 4.4.a. Ved de indledende samtaler? I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. 20

Skema 7 4.4.a)ved de indledende samtaler? Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse Mariagerfjord 4 3 6 Morsø 14 0 0 Aalborg 13 0 1 I alt 31 3 7 35 30 25 20 15 10 Aalborg Morsø Mariagerfjord 5 0 Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse 4.4.b. Ved beskrivelsen af borgerens faktiske ressourcer, arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk.2, nr. 1? Skema 8 4.4.b) Ved beskrivelsen af borgerens faktiske ressourcer, arbejdsevnebek. 7, stk. 2, nr. 1? Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse Mariagerfjord 4 2 7 Morsø 14 0 0 Aalborg 13 0 1 I alt 31 2 8 21

35 30 25 20 15 10 Aalborg Morsø Mariagerfjord 5 0 Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. 4.4.c. Ved belysning af mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 2, nr. 2? Skema 9 4.4.c) Ved belysning af mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, arbejdsevnebek. 7, stk. 2, nr. 2? Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse Mariagerfjord 4 2 7 Morsø 14 0 0 Aalborg 13 0 1 I alt 31 2 8 35 30 25 20 15 10 Aalborg Morsø Mariagerfjord 5 0 Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse 22

I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. Et par eksempler på, at kommunen ikke har været tilstrækkelig lydhør overfor borge- rens egne bemærkninger: Sag nr. 5 Borgeren blev som 41-årig sygemeldt i oktober 2007 på grund af en håndskade, som hindrede, at hidtidig beskæftigelse indenfor træindustrien kunne opretholdes. Borgeren ønskede selv en boglig uddannelse og pegede på uddannelse som pædagog eller lærer. I december måned 2007 fremgik det af helbredsoplysningerne, at det måtte anses for tvivlsomt selv efter en operation om funktionen af hånden ville bedres, og det var tvivlsom om borgeren ville kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejde. Det blev fra lægelig side fundet hensigtsmæssigt med en eller anden form for revalidering. Kommunen tog ikke stilling hertil. Borgeren var selv kommet med forskellige forslag til andre uddannelser. Først i januar 2009 iværksatte kommunen en forrevalidering i en skolefritidsordning med henblik på afklaring af omfanget af begrænsningerne i arbejdsevnen. Der forelå ingen helbredsoplysninger, der viste, at borgeren ville kunne vende tilbage til hidtidige arbejde indenfor træindustrien. Sag nr. 43 Det drejer sig om en 45-årig kvinde, som sygemeldes fra rengøringsarbejde på grund af rygsmerter og smerter i håndled. I denne sag blev ressourceprofilen ikke udarbejdet ved iværksættelse af 1. afklaringsforløb, men det fremgår af journaloplysningerne, at alle relevante samarbejdspartnere har været inddraget. Ressourceprofilen udarbejdes i forbindelse med iværksættelse af senere særligt tilrettelagt vejlednings- og afklaringsforløb. Kommunen har anvendt ressourceprofilen som journal og har ikke forholdt sig relevant til de oplysninger, der er fremkommet og de barrierer, der er for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i form af sprogproblemer. Det lå allerede klart fra sygemeldingen i februar måned 2008, at borgeren havde et ikke uvæsentligt sprogproblem, og hun havde da også ønsket at få tilbud om deltagelse i sprogskole samtidigt med afklaring. Dette blev i første omgang afvist af kommunen. Borgeren blev henvist til at tage dette på aftenskole. Først i forbindelse med iværksættelse af senere forløb blev et ophold på sprogskole en del af tilbuddet. 23

4.4.d. Ved beskrivelsen af mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, arbejdsevnebekendtgørelsen 7, stk. 2, nr. 3? Skema 10 4.4.d) Ved beskrivelsen af mulighederne for at reducere eller fjerne barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sin arbejdsevne i forhold til arbejdsmarkedet, arbejdsevnebek. 7, stk. 2, nr. 3? Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse Mariagerfjord 4 0 9 Morsø 14 0 0 Aalborg 13 0 1 I alt 31 0 10 35 30 25 20 15 10 Aalborg Morsø Mariagerfjord 5 0 Tilstrækkelig inddragelse Inddragelse i et vist omfang Utilstrækkelig inddragelse I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. 4.5. Er det dokumenteret, at kommunen har forelagt den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren, arbejdsevnebekendtgørelsen 7. stk. 8? Skema 11 4.5 Er det dokumenteret, at kommunen har forelagt den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren? Ja Nej Ikke relevant Mariagerfjord 0 13 0 Morsø 10 4 0 Aalborg 10 4 0 I alt 20 21 0 24

14 12 10 8 6 Nej Ja 4 2 0 Mariagerfjord Morsø Aalborg I 7 sager er der ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, se pkt. 3.1. Eksempler på manglende dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren: Sag nr. 1 I sag nr. 1 er der ikke dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Imidlertid fremgår det af journalnotaterne, at borgeren har fået fremsendt ressourceprofilen til udtalelse. Sag nr. 2 I sag nr. 2 mangler der en bemærkning om, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Det fremgår ikke af sagens øvrige akter, om dette har været tilfældet. Sag nr. 13 I sag nr. 13 er der ikke dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Det fremgår af notater i opfølgningsplanen, at der efterfølgende henvises til påbegyndt ressourceprofil. Borgerens bemærkninger fremgår ikke af ressourceprofilen. I øvrigt påbegyndes ressourceprofilen først ved varighedsbegrænsningens indtræden, men det fremgår, at det skyldes hos sygdom hos borgeren, at afklarende foranstaltninger først sættes i værk på dette tidspunkt. Sag nr. 25 I sag nr. 25 er der ikke dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Imidlertid fremgår det af journalnotaterne, at borgeren er informeret. Sag nr. 26 I sag nr. 26 fremgår det ikke klart, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Imidlertid fremgår det, at borgeren har medvirket aktivt ved udfyldelsen. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at profilen har været forelagt borgeren. 25

Sag nr. 38 I sag nr. 38 er der ikke dokumentation for, at ressourceprofilen har været forelagt borgeren. Det fremgår heller ikke af sagens øvrige akter. Imidlertid er det ved fremsendelse af sagsakter fra kommunen oplyst, at der findes sagsakter vedr. opfølgningsplan, som er afsluttet og derfor ikke kan printes ud og indgå ved målingen. (Se nedenfor under pkt. 6.4 vedrørende opbevaring af kopi af ind- og udgående post.) Nævnet anbefaler at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger, anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at de kommunale myndigheder har øget fokus på, at den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer forelægges for borgeren 4.6. Hvis der har været uenighed mellem borgeren og kommunen om beskrivelser og vurderinger, har kommunen forholdt sig til denne uenighed? 4.7. Hvis uenighed og kommunen har fastholdt sine beskrivelser og vurderinger, fremgår borgerens bemærkninger da af ressourceprofilen? Der er ikke konstateret uenighed i de sager, der er indgået i undersøgelsen.. 4.8. Vurderes det samlet set, at borgeren har været tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelse og anvendelse af ressourceprofilen? Skema 12 Vurderes det samlet set, at borgeren har været tilstrækkeligt inddraget i udarbejdelse og anvendelse af ressourceprofilen? Ja Nej Mariagerfjord 4 9 Morsø 14 0 Aalborg 13 1 I alt 31 10 26

14 12 10 8 6 Nej Ja 4 2 0 Mariagerfjord Morsø Aalborg Borgeren har været tilstrækkeligt inddraget i 31 sager. I 10 sager er der enten ikke udarbejdet ressourceprofil på tidspunktet for kommunens henvisning til forrevalidering/virksomhedspraktik, eller også har der været tale om en meget mangelfuld ressourceprofil, se pkt. 3.1. Et eksempel på, p at det ikke fremgår af selve ressourceprofilen, at denne har været fo- f relagt borgeren, men hvor det i stedet fremgår af opfølgningsplanen: Sag nr. 13 I 1 sag, sag nr. 13, manglede borgerens bemærkninger helt, men det fremgik i øvrigt af opfølgningsplanen, at borgeren havde været inddraget, og at han var indstillet på at medvirke i de foranstaltninger, der blev iværksat. Det er derfor vurderet, at borgeren samlet set har været tilstrækkeligt inddraget. Nævnet anbefaler at borgerens bemærkninger anføres, og såfremt borgeren ikke har haft bemærkninger anføres dette at der tages stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen, hvis borgeren er uenig heri. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes således, at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 8 at beskrivelse og socialfaglig vurdering adskilles. Beskrivelsen laves på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger. Den socialfaglige vurdering foretages på baggrund af sagens oplysninger 27

at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt at de kommunale myndigheder har øget fokus på, at den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer forelægges for borgeren 28

5. Efterfølgende opfølgning 5.1. Er den efterfølgende opfølgning samlet set tilstrækkelig? Skema 13 5.1 Er den efterfølgende opfølgning samlet set tilstrækkelig? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Mariagerfjord 5 7 1 0 Morsø 11 1 0 1 Aalborg 7 1 0 0 I alt 23 9 1 1 12 10 8 6 4 Mariagerfjord Morsø Aalborg 2 0 I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Da dette målepunkt kun er relevant i de sager, hvor der har været et længerevarende forløb efter første henvisning til afklaring, indgår kun 34 sager i denne måling. Heraf er der 2 sager, hvor opfølgningen i ringe grad eller slet ikke har været tilstrækkelig. Eksempel på, at opfølgningen ikke har været tilstrækkelig: Sag nr. 1 Ressourceprofilen er ikke opdateret i det efterfølgende forløb. Eksempel på, at opfølgningen kun i ringe grad har været tilstrækkelig: Sag nr. 7 Det fremgår udelukkende af journalen, at der er foregået opfølgning efterfølgende, er blevet henvist til anden aktør og er blevet fået tilbudt et kort afklaringsforløb. Der foreligger ikke dokumentation for nødvendigheden af endnu et afklaringsforløb og ressourceprofilen er ikke anvendt i det videre forløb. 29

Eksempel på, at opfølgningen kun i nogen grad har været tilstrækkelig: Sag nr. 4 52-årig kvinde, der siden august måned 2008 har været sygemeldt på grund af psoreasisgigt, der især har angrebet fingrene. Pgl. kunne derfor ikke længere bestride sit arbejde som fabriksarbejder på en fabrik, hvor det var nødvendigt med god finmotorik. Kommunen sendte i oktober måned 2008 ressourceprofil til pgl. til udfyldelse. Kommunen traf herefter afgørelse om iværksættelse af forrevalidering med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Efterfølgende fortsatte kommunen med sygedagpengeopfølgning frem til december 2008, hvor der blev etableret virksomhedspraktik med 20 timer ugentligt fra begyndelsen og med henblik på øgning til 37 timer de sidste 4 uger. Arbejdsopgaverne var forefaldende kontorarbejde, og der blev taget de fornødne skånehensyn. Pgl. var glad for arbejdet, men i tvivl om hun ville kunne varetage det på længere sigt og usikker på fuld tid. Var meget træt efter 4 daglige timer. Der blev herefter truffet afgørelse om iværksættelse af ny praktik med start 1. april 2009. Borgeren var ikke kommet op på fuld tid og var ifølge oplysninger fra arbejdsprøvningen langsommere og kun ca. 40% effektiv. I oktober 2008 havde kommunen fundet grundlag for revalidering, skånehensynene var kendt på det tidspunkt, og det kunne være en god idé med en afprøvning, men derefter var det svært at se, hvad kommunen ville afprøve: lidelsen var kendt, skånehensynene var kendte, og det havde vist sig, at borgerens arbejdsindsats var 40% effektiv på 4 daglige timer. Kommunen havde heller ikke gjort sig overvejelser om, hvad yderligere afprøvning skulle indeholde eller føre til. Nævnet anbefaler at ressourceprofilen løbende opdateres, således at elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i samarbejde med borgeren i takt med afklaringen af og udviklingen i borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet at de kommunale myndigheder har øget fokus på de oplysninger, der er indhentet til brug for ressourceprofilen og anvender dem konstruktivt 30

6. Vurdering af formelle regler 6.1. Hvilken form har afgørelsen? Skema 14 6.1 Hvilken form har afgørelsen? Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens Anden form journal Mariagerfjord 6 6 1 Morsø 8 5 1 Aalborg 4 10 0 I alt 18 21 2 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form Mariagerfjord Morsø Aalborg Afgørelsen foreligger i form af en skriftlig afgørelse i 18 sager og i 21 sager i form af et skriftligt notat i sagen. I 2 sager foreligger afgørelsen i en anden form. I den ene sag fremgår afgørelsen af et brev, der er sendt efterfølgende, og i den anden fremgår afgørelsen udelukkende af ressourceprofilen. 6.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? Skema 15 6.2 Fremgår det hvilken afgørelse der er truffet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Mariagerfjord 13 0 0 0 Morsø 14 0 0 0 Aalborg 14 0 0 0 I alt 41 0 0 0 Det fremgår i alle sager i høj grad, hvilken afgørelse, der er truffet. I enkelte sager fremgår det dog ikke af en skriftlig afgørelse, men udelukkende af journaloplysninger på sagen. 31