Skrivning, legende læring og overgangen mellem børnehave og skole Odense 28. oktober 2013 Konference 2* SÆT FOKUS PÅ 3 8-ÅRIGES DIGITALE LÆRING OG SKRIFTSPROGLIGE UDVIKLING Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Mit fokus Med udgangspunkt i kontinuitet, overgange og samarbejde mellem pædagoger og lærer sættes fokus på spørgsmålene: Hvordan inddrages digitale og skriftsproglige aktiviteter i børns leg i børnehaven? Hvordan kan barnets skriftsproglige erfaringer bedst muligt anvendes og udnyttes i skolen? Overgang, skriftsprog, digitale medier og leg
Overgang fra børnehave til skole Et afgørende og udfordrende skridt for alle børn
Problemer i overgangen Skift fra et pædagogisk miljø til et nyt er udfordrende International forskning viser, at overgangen fra børnehave til skole kan opleves som et kulturchok - for nogle børn en traumatisk oplevelse Specielt socialt udsatte børn er ved overgang til skolen i risikozonen Hovedproblemet er mangel på kontinuitet Eksempler på diskontinuitet Broström 2002; Shore 1998; Wagner, 2003; Napier, 2002
Diskontinuitet Ny social position (fra ældst til yngst) For store forskelle i pædagogikken i sprogsynet, i læringssynet Manglende kendskab til hinandens pædagogik Barnet har ikke tilstrækkelig kendskab til den nye kontekst
Overgangsstrategier aktiviteter samarbejdsaftaler Indenfor det enkelte skoledistrikt må etableres en samarbejdsaftale, der beskriver, hvordan børnehaverne og skolen(r): - udveksler information - besøger hinanden - inddrager forældrene Hvilket fører til en fælles platform karakteriseret af: - En fælles kultur - Et fælles pædagogisk grundsyn - læringssyn - Et fælles sprogsyn
Eksempler på overgangsaktiviteter med henblik på udvikling af fælles kultur, pædagogik, lærings- og sprogsyn
Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgange Børnene besøger fritidshjem/sfo inden 1. maj og skolen inden skolestart skolen besøger børnehaverne før skolestart Skolegruppe i børnehaven og SFO/frit Forældresamarbejde, møder i børnehaven og i skolen, pædagoger fra SFO/frit deltager Børnehaveklasselederne, børnehavnes og SFO/ frit pædagoger afholder konferencer om børnene (om deres skoleparathed) videnoverdragelse Skoleindskrivning er en festdag (ikke nettet)
Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgang til skolen Kulturrejser: Lærere og pædagoger besøger hinandens praksis, observerer og mødes til fælles drøftelser Fælles studiekredse, møder om pædagogikken, sammenhæng i læringsindholdet, et fælles skolestartbegreb, læringsbegreb osv. En pædagog fra børnehaven men som oftest fra fritidshjem - følger med børnene ind i skolen Undervisningen i skolen sker på grundlag af børnenes portefolier, mapper, kufferter Aspekter af skolens organisering og metoder ligner hvad børnene kender fra børnehaven (modvirke kontekstuel læring)
Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgang til skolen Børnehaverne i distriktet samler de store børn til projektarbejde på fritidshjem og skolen inden skolestart Indhold: Dialogisk læsning Stig Broström & Jette Schytte: OVERGANGEN mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Dansk Pædagogisk Forum. 2004.
Elementer der konstituerer en fælles kultur, pædagogik og et lærings- og sprogsyn
Et fælles pædagogisk grundsyn (Educare) Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets egen aktive virksomhed (Lege- og læringsteorier) Trivsel, læring, udvikling og dannelse
Et fælles læringsbegreb Læring er en social proces, hvor individet er aktiv deltager, men samtidigt er det individet der lærer sig det får kundskaber og færdigheder og dermed og selvværd Læring sker via en social interaktion, en bevægelse fra det interpersonelle til det intrapersonelle, - fra det ydre til indre Vygotsky, 1978 Den sociale interaktion skal være præget af intersubjektivitet, en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog der er udfordrende og rummer konflikter, flerstemmighed stemmer i konflikt Wertsch, 1985; Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000;
Et fælles sprogsyn Børn lærer sprog gennem samvær og kommunikation
Et aktivt sprogsyn - deltagelse En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker og trangen til at høre til Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009 Og hertil kommer verbal- og skriftsproget Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007 Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling
Hverdagssamtalen - dialogen Først og fremmest dyrke hverdagssamtalen - en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996 Sprog i hverdagssamtaler er det mest centrale medierende redskab Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001 Man forhandler ordenes betydning og udvikler gensidig forståelse Wells, 2007; Lindell, 1998
Hverdagssamtalen - dialogen Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991 Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17
Praksis Hvordan inddrages digitale og skriftsproglige aktiviteter i børns leg i børnehaven?
Æstetisk og narrativ virksomhed Skriftsprog og digitale medier har gode betingelser i æstetisk og narrativ virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling Og her anvendes digitale værktøjer Bruner 1999
Narrativ virksomhed Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet og at skabe et plot Tre integrerede narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer - personer, handling, mål, scene osv. Legen er en fortælling, et narrativt forløb Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012
Hvad er rolleleg? 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Webster s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990
Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986
En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i fri leg DET SKRIFTSPROGLIGE Fri leg med funktionelle skrive- og læsematerialer, posthus, læge-hospital, politi, restaurant osv. Brug af receptblokke, togbiletter, bøder, skilte, menukort osv. Leg i købmandsforretningen med åben-lukket skilt; tegner penge En gruppe børn laver skattekort Christie & Roskos, 2006; Johnson, Christie, Wardle, 1987
En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i fri leg Skriftsprog Bestilling af pizza i rolleleg
En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg Det skriftsproglige indhold placeres i organiserede legeforløb - rammeleg - Skotøjsbutik, Posthus; Minibyen Mølleby, 1990, Sødringe Broström; von Oers; Baumer
En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg Dialogisk læsning og leg Første oplæsning foregår uden afbrydelser Anden og tredje oplæsning dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser, dramatiserer mv Herefter lege og tegne Øget ordforråd kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010
En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg På grundlag af dialogisk læsning laver børn tegneserier om den nordiske mytologi; en æstetisk narrativ proces og de tilføjer tekst
Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Narrative mønstre Begyndelse midte - afslutning Balance uro ny balance Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål, scene, midler) Broström red. 1999 Sagofärden
Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Oskar 5 år Børnene skriver også deres historier på computer
Praksis Hvordan inddrages digitale værktøjet
Nordplus undersøgelse 2013 Sammenligning mellem lande Brug af og adgang 1l digitale medier mindst en gang om ugen / ingen adgang Digitale medier DK EE FI NO SE PC 39 / 6 33 / 4 17 / 17 54 / 6 40 / - Laptop 28 / 3 6 / 41 8 / 45 55 / 2 18 / 9 Videoprojector 10 / 35 2 / 35 4 / 65 13 / 25 13 / 7 Tablet pc 59 / 22 0 / 83 5 / 79 40 / 44 33 / 44 Smartphone 9 / 57 0 / 78 3 / 80 6 / 49 14 / 75 Screen 33 / 34 9 / 60 7 / 72 39 / 39 20 / 52 Internet wireless 45 / 14 7 / 52 6 / 67 50 / 21 20 / 62 Internet cable 15 / 31 32 / 9 14 / 26 30 / 26 22 / 21 Internet mobile 18 / 43 7 / 52 0 / 75 19 / 41 5 / 77 Smartboard 7 / 74 2 / 83 3 / 82 16 / 69 5 / 93 Danmark Tablets 59%, trådløs net 45% - - - Norge PC,bærbar PC og trådløs net
Nordplus-pædagogerne om sproglæring og digitale medier På ipad laver børnene egne vendespil med foto og lyd fra børnehavens dagligdag Legeskrivning på ipad Spiller spil og arbejder med læse-skrivespil Skriver i interaktive bøger Med Ipad videooptager nogle drenge en politi og røver leg Arbejder med PupetPals
Leg og egen historiefortælling Ipads og digitale foto Pædagogen stiller videokamera op ti fri afbenyttelse En gruppe drenge vil prøve, de instrueres Drengene forhandler et forløb, en raket der skal affyres En gruppe spiller / leger Et par stykker optager Tue Aabo Jensen, Rudersdal, koordinerende pædagog
Børn laver en stopmotion film med webkamera og computer Pædagogen viser først børnene hvordan man kan lave en stopmotion film Legolodser Drengegruppen eksperimenterer derefter selv En dreng klikker på computeren og to andre enes om at flytte bussen 20-30 qange Pædagogen hjælper med at vise filmen En piger siger Jeg ku godt tænke mig at lave en ridderfilm. Tue Aabo Jensen, pædagog i Rudersdal
Praksis Hvordan kan barnets skriftsproglige erfaringer bedst muligt anvendes og udnyttes i skolen?
Litteratursamtale Fortsat arbejde med en æstetisk og narrative tilgange Dialogisk læsning Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994
Frøken Ignora Frøken Ignora eksploderer Frøken Ignora I skolegården Frøken Ignora og stjernehimlen Frøken Ignora bliver forelsket Frøken Ignora og Georg sætter præg på verdenen Frøken Ignora får besøg af sin mor Frøken Ignora og frøken Gisela Frøken Ignora tager til Paris Frøken Ignora og blomsterne Frøken Ignora bliver milliardær Forlaget Alinea
Var der noget du kunne lide? Det var sjovt, da Frøken Ignora eksploderede Jeg kunne lide, da deres hjerter var vævede sammen Da Frøken Ignora sagde undskyld til læreren Da hun var sød ved kattene
Kom bare an Klassen arbejder med at digte små historier som er inspireret af sidste uges rollespilsaktiviteter. Historien skal tegnes som en tegneserie med 6 billeder. August har tegnet en prins og hest, men er gået lidt i stå. Hvad skal der nu ske? Pludselig kommer August i tanke om noget der kan sætte historien i gang. En drage! Og så er det ikke længere en prins, men en ridder, der er på første billede. August giver ham et sværd i hånden. Dragen råber Bare kom an! og du kommer ikke nærmere til ridderen, der frygtløst svarer Jo det gør jeg!. Der er talebobler fra dragen og ridderen, så læseren kan følge med. Det ender med en drabelig kamp, som August stolt genfortæller for klassen i sidste time.
PuppetPals Børnene brugte Ipad og app en Puppet Pals i børnehaven. I begyndelsen brugte de eksisterende personer/figurer som fx en prinsesse og heks, men senere i SFO og skolen konstruerede de deres egne figurer og tog fotos til bagtæpper og de fortalte deres egen historie i foto og lyd.