Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Relaterede dokumenter
STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY

på Institut for Statskundskab

FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Principper for studiestarten

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Studiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS

Målet med denne kursusgang er at I får

Velkommen til dialogmøde

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

Hvad er en bachelor?

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus. Ved Ida Jensen, Studievejledningen

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009

Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Velkommen til statskundskab

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Vejledning til opfølgning

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Læsegrupper. - brug dine medstuderende

VEJLEDNING TIL STUDERENDE. Samarbejde i grupper. Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes?

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

WORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Nanoq Akademi 6. feb Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Endeligt notat J.nr. 4071

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Referat af semesterevalueringsmøde Evaluering af Loop, 4. sem., efterårssemesteret 2014

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Ordstyrerens køreplan

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Introduktion til 4. praktik

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

ProblemBaseret Læring

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Forord. og fritidstilbud.

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Læreplan Identitet og medborgerskab

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk

Arbejdet med studieordninger

Vejledning til prøven i idræt

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

SPECIALESKRIVNING FOR CAND.MERC.JUR. OG CAND.JUR. Oplæg på specialedagen på Juridisk Institut

Ordstyrerens køreplan

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Semesterevaluering: 1. semester cand.it efteråret 2012

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Transkript:

I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer

Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver grupperne brugt til? 3 Hvordan sætter vi dig i gruppe? 3 Hvordan understøttes grupperne 3 Få et godt samarbejde fra start 4 Første møde i studiegruppen 4 De efterfølgende møder i studiegruppen 4 Må man ændre i sammensætningen af gruppen? 5 Må man arbejde alene? 5 Typiske udfordringer 5 Hvad gør vi hvis gruppens medlemmer ikke forbereder sig lige meget? 5 Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke dukker op til møder i studiegruppen? 5 Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke laver sin del af fælles opgaver? 5 Hvordan håndterer vi hvis gruppens medlemmer har forskellige faglige niveauer? 5 Inspiration til et velfungerende gruppearbejde 6

Studiegrupper På institut for Engelsk, Germansk og Romansk er gruppearbejde en vigtig del af uddannelsens didaktiske metoder og faglige mål. Alle undervisere vil benytte studiegrupper i undervisningen og derfor skal du samarbejde med dine medstuderende i din faglige forberedelse. I denne folder kan du finde vejledende retningslinjer for gruppearbejde på institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? Instituttet lægger vægt på at skabe undervisnings-, feedback- og forberedelsesformer som motiverer dig og dine medstuderende til at træne og udforske de faglige mål, som uddannelsen lægger op til. Vi prioriterer gruppearbejdet højt fordi det yder et mere solidt bidrag til din og dine medstuderendes indsigt og udbytte end en individuel indsats gør, og fordi din og dine medstuderendes aktivitetsniveau øges på kvalificeret måde. Fx ved at blive trænet i at argumentere for valg af metoder, at anvende og forstå teoretiske begreber, at formidle din viden om kulturelle problemstilligner og lignende på både dansk og fremmedsproget. Desuden er studiegrupperne et godt redskab til at du og dine medstuderende kan støtte hinanden i eksamensperioden, hjælpe hinanden med at skabe en struktureret forberedelse, motivere hinanden og holde hinanden til ilden. Du vil på første semester blive placeret i mindst én gruppe, som du forventes at bruge på både første og andet semester af din bacheloruddannelse. Derudover vil der løbende blive lavet ad hoc grupper i undervisningen til større og mindre opgaver. Hvad bliver grupperne brugt til? De faste grupper benyttes til: Konkrete gruppeopgaver stillet af din underviser (fx midtvejsopgaver, oversættelsesopgaver, skriveøvelser, mundtlige oplæg og lignende). Diskussioner, debat og andre aktiviteter før, under og efter undervisningen. Gruppebaseret forberedelse af tekster/spørgsmål forud for undervisningen. Peer feedback i og udenfor undervisningstiden. Struktureret eksamensforberedelse og sparring Du skal være i den faste studiegruppe på hele første studieår. Du har ansvaret for at tage aktiv del i gruppearbejdet, støtte dine medstuderende i at gøre det samme og løbende evaluere og forholde dig kritisk til hvordan gruppen fungerer i dialog med undervisere. Når du er færdig med første studieår opfordrer vi til at du fortsætter samarbejdet i studiegrupper, men der vil ikke længere være formel understøttelse fra underviserne. Hvordan sætter vi dig i gruppe? Studievejlederne holder oplæg i studiestartsugen om instituttets retningslinjer for gruppearbejde og giver anbefalinger til at igangsætte et godt samarbejde i gruppen ved at indgå en formel samarbejdsaftale. Tutorerne inddeler alle nye bachelorstuderende og evt. også tilvalgsstuderende i grupper i Holdets time i begyndelsen af semesteret. Her afholdes en workshop hvor du skal forholde dig til dine forventninger til gruppearbejdet og lave nogle øvelser, som vil blive brugt til at sætte dig i gruppe med andre studerende. Det er obligatorisk at deltage. Tid og sted for workshoppen meldes ud i uge 35. Når grupperne er fordelt vil alle modtage en gruppeoversigt på alumni-mailen hvorefter grupperne går i gang. Hvordan understøttes grupperne Studiegrupperne er en del af modtagerordningen. Dit hold vil få tilknyttet to undervisere som vil understøtte grupperne og hjælpe med eventuelle udfordringer i gruppearbejdet i løbet af første semester og i begyndelsen af andet semester. Underviserne på modtagerordningen afholder to studieprocessamtaler i løbet af første semester. Første samtale holdes i studiegrupper 1-2 måneder efter studiestart og vil først og fremmest dreje sig om overgangen til universitetet. Samtalen har til formål at forebygge og afdække even- 3

tuelle problemer af faglig eller studiemæssig karakter. Det drejer sig bl.a. om at hjælpe med at opbygge gode arbejdsvaner, fornuftige prioriteringer af tid og at give et overblik over studiet på både kort og langt sigt, og se sammenhængen mellem fagene/kurserne. Derudover vil første samtale blive brugt til at tale med jer i gruppen om hvordan gruppearbejdet forløber, og om I skal justere på jeres måde at samarbejde. Hvad forventer I hver især at bidrage med til samarbejdet? Hvad forventer I hver især af gruppen? Hvordan vægtes det faglige i forhold til det sociale i gruppen? Hvad er jeres ambitionsniveau? Hvordan prioriteres læsegruppen i forhold til andre forpligtelser og interesser? Anden samtale er individuel og handler om din egen akademiske udvikling og trivsel på studiet. Her bedes du også forholde dig til hvordan din gruppe fungerer, hvordan du selv bidrager til gruppearbejdet og om du har ønsker til at arbejde sammen på andre måder. Få et godt samarbejde fra start At arbejde i grupper er lige så fedt og lærerigt, som det nogen gange kan være svært og frustrerende. Gruppearbejdets styrke er, at det giver dig mulighed for at lære i fællesskab med dine medstuderende, og at I kan dele tanker, vinkler og arbejdsmåder. Konflikter i gruppearbejdet er ikke unormalt der vil næsten altid opstå lidt gnidninger undervejs som følge af, at I tilbringer meget tid sammen, og fordi I arbejder sammen på en måde og om noget, I alle har en mening om. Men det er vigtigt, at I arbejder konstruktivt med jeres konflikter, og får samarbejdet til at fungere. Et godt gruppearbejde forudsætter at man laver en klar forventningsafstemning og tør tage diskussionen om hvordan samarbejdet fungerer generelt. Udgangspunktet for et godt gruppearbejde er at lave en samarbejdsaftale, hvor gruppens medlemmer diskuterer forventninger og krav til hinanden, og kommer frem til et kompromis. Første møde i studiegruppen Når I mødes første gang skal I lægge en plan for møder, opgaver, deadlines og lave en formel samarbejdsaftale. I skal bl.a. diskutere: Hvornår kan I mødes? Hvor skal møderne foregå? Hvor lange møder skal I holde? I vil få udleveret materiale til at udarbejde en gruppeaftale til Holdets time hvor tutorerne inddeler jer i grupper. Brug også mødet til at få overblik over hvilke opgaver I forventes at lave sammen i grupper i løbet af semesteret. Brug jeres undervisningsplaner og tal i grupperne om hvordan I konkret skal arbejde sammen om at løse dem. De efterfølgende møder i studiegruppen Det er vigtigt at I løbende evaluerer jeres måde at samarbejde og får afstemt jeres forventninger, så I kan undgå eller løse eventuelle konflikter. Måske oplever I at I vil noget forskelligt med gruppen, ikke forbereder jer lige meget, at de andre er for ustrukturerede, at du kører dit eget løb. I første omgang skal I selv forsøge at løse uoverensstemmelser i gruppen. Udgangspunktet for konfliktløsning er at tale om de aftaler, som I har indledt samarbejdet med. Jeres forventninger kan ændre sig undervejs og derfor skal I muligvis også justere på de overordnede rammer for jeres samarbejde. Ofte er årsagerne til konflikterne banale og handler om at aftaler ikke bliver overholdt. I er i et forum hvor I kommunikerer som fagpersoner, og formålet med gruppen er at løse faglige arbejdsopgaver. Konflikter løses bedst i opløbet og derfor er det vigtigt at understrege at gruppen selv har ansvaret for at gøre opmærksom på eventuelle konflikter og på at få dem løst tidligt. Man kan altid tage fat i sin underviser på modtagerordningen hvis der er problemer i gruppen, som man ikke selv kan løse. 4

Underviserne på modtagerordningen er faglige støttepersoner som kan give forslag til hvordan I kan bruge gruppen. Fx forslag til hvordan man kan strukturere gruppemøderne anderledes, hvordan man kan strukturere sine gruppediskussioner, hvordan man kan læse de faglige tekster og lignende, hvordan man kan samarbejde om en akademisk tekstproduktion og lignende. Må man ændre i sammensætningen af gruppen? At indgå i gruppearbejde er som udgangspunkt en obligatorisk del af studiet. Hvis du og din gruppe ønsker at ændre i gruppesammensætningen skal det gøres i dialog med underviseren. Dette gælder både hvis man vil optage nye gruppemedlemmer eller gruppemedlemmer ønsker at forlade gruppen. Underviserne på modtagerordningen kan anbefale nye sammensætninger i gruppen. Ved ændringer i gruppesammensætningen anbefales det at lave en ny samarbejdsaftale, hvor man taler om hvilke gensidige forventninger til måden at arbejde sammen på. Når gruppen dannes er det på baggrund af de forventninger I har til gruppearbejdet og, hvor meget I regner med at arbejde i gruppen. Forventningerne kan dog ændre sig undervejs når man kommer mere ind i det faglige stof. Tag derfor jeres samarbejdsaftale op til revision og tal om: Bidrager I selv fyldestgørende til samarbejdet? Bidrager resten af gruppens medlemmer fyldestgørende til samarbejdet? Kan I ændre de formelle rammer for samarbejdet, så jeres forskellige måder at arbejde på tilgodeses (mødested, tidspunkt, etc.)? Hvordan kan I fordele ansvar for opgaver, så gruppearbejdet bliver mere forpligtende for medlemmerne? Et forslag til forpligtende opgaver, der kan deles ud blandt medlemmerne kan være kan være at: Producere et resume af teksten Forberede diskussionsspørgsmål Opstille hovedpointerne og notere, hvad de kan bruges til Sammenligne teksten med andre pensumtekster Må man arbejde alene? Dine undervisere og studieordningen er tilrettelagt med aktiviteter og opgaver i forbindelse med undervisningen som forudsætter samarbejde i gruppen. Du skal deltage i gruppearbejdet indtil disse opgaver er løst. Studerende der ikke indgår aktivt i gruppearbejdet kan ikke forvente at få feedback og respons på afleveringer og opgaver. Et universitetsstudium indebærer dog også en del selvstændig forberedelse, som du selvfølgelig er velkommen til at lave alene. Typiske udfordringer Hvad gør vi hvis gruppens medlemmer ikke forbereder sig lige meget? Jo bedre I har forberedt jer, jo bedre er chancerne for at få et stort fagligt udbytte af møderne. Uforberedte gruppemedlemmer sænker diskussionens niveau, og det går derfor ikke kun ud over den uforberedte men også resten af gruppen. Derfor skal I forsøge at løse denne udfordring ved at holde et møde, hvor I taler om gensidige forventninger. Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke dukker op til møder i studiegruppen? Hvis et gruppemedlem ikke møder op til aftalte møder, så kan resten af gruppen tage kontakt til underviserne på modtagerordningen, hvis ikke I selv kan løse problemet. Underviseren kan opfordre til at gruppearbejdes tages seriøst. Hvis problemet fortsætter, kan I eventuelt ændre i sammensætningen i gruppen. Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke laver sin del af fælles opgaver? Hvis et gruppemedlem ikke bidrager til en fælles, obligatorisk opgaveløsning skal I ikke skrive vedkommende på opgaven. Er opgaven en forudsætning for at bestå aktiv undervisningsdeltagelse, så er det den pågældende studerendes eget ansvar at sørge for at bidrage til gruppearbejdet for at bestå den aktive deltagelse. Hvordan håndterer vi hvis gruppens medlemmer har forskellige faglige niveauer? Forskellige faglige niveauer er ikke nødvendigvis en årsag til at bryde samarbejdet i gruppen. Gruppen er til for at I som medstuderende kan udfordre og hjælpe hinanden fagligt. Det er en stor del studielivet at kunne arbejde 5

sammen med mange forskellige faglige profiler. Det er, når du møder nye personer, som udfordrer din faglighed og dine opfattelser af, hvordan tingene plejer at være, at du virkelig udvikler dig og lærer noget nyt. Du og dine medstuderende kan lære meget af hinanden, og at det er god træning at samarbejde med studerende der ikke er ligesom dig selv. I skal derfor tale om hvordan I hver især bidrager til samarbejdet. Brug hinandens læringsstile og forskellighed på en konstruktiv måde. Det anbefales at I tilrettelægger jeres møder, så I alle får mulighed for og på skift påtager jer forskellige typer af ansvar og roller i samarbejdet, så I kan udfordre hinanden fagligt. Roller er fx ordstyrer, den der forklarer, den der tager referat, den der fører pennen, den der fremlægger osv. Uddannelsens faglige mål er nemlig også at kunne håndtere gruppearbejde i mange af de faglige discipliner der er beskrevet i studieordningen. Læringen ligger ikke nødvendigvis i slutresultatet men i de diskussioner I har undervejs. Accepter også at en gruppeopgave er et gruppeprodukt. Ambitionsniveauet skal være realistisk i forhold til hvad den konkrete gruppe kan præstere og ikke nødvendigvis kun ud fra dine individuelle ambitioner. Inspiration til et velfungerende gruppearbejde Julie Marie Isager, & Christina Juul Jensen, Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 : Læsegrupper brug dine medstuderende. 6