Realkreditlånet vælges med omtanke

Relaterede dokumenter
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

9 ud af 10 vil bevare F1-lånene

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Dansk realkredit er billig

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejernes konverteringsgevinster for 4,6 mia. kr. i 2010 bruges mest til at øge opsparing og mindst til at øge forbrug.

Flere vælger fastforrentede lån

Analyse af førstegangskøbere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af markedet for realkredit Appendiks: Spørgeskema og svarfordelinger fra spørgeskemaundersøgelse. forbrugere

Dansk realkredit er billig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Et bedre liv, hvor du bor

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2009

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

ting Foreningen Nykredit arbejder for

Andelsboligforeningernes bidragssatser

Fremtidens realkredit

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

DEN SIMPLE GUIDE TIL BOLIGLÅN

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca mia. kr.

Landbrugets realkreditgæld 2015

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Termin nr. Renter, kr. Afdrag, kr. Ydelse, kr. Restgæld, kr.

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Boligejernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån i baseret på en interviewundersøgelse

Når du har planer om en ny bolig

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Udgiver. 5. december Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden ) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Landbrugets gælds- og renteforhold 2011

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2014

Realkreditudlånet 4. kvartal 2013

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkredit: Se om din bank flår dig

ASE ANALYSE Marts 2013

Danskerne og låntagning (marts 2005)

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Margrethevang 18A, 5600 Faaborg m.fl.

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Flexlånere sparer fortsat penge

Boliglån med variabel rente

NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Guide. Foto: Scanpix. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Fremtidens realkredit

Konsekvensberegning vedr. ejendommen Stationsvej 5, 4760 Vordingborg m.fl.

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet

Svar på spørgsmål AT, AU, AV og AW INSPIRATIONSPUNKTER

Tilfredshedsundersøgelse over 2013

Positive takter på boligmarkedet

Guide. Se hvilket lån du skal bruge. Det nye superlån. sider. - F1-lånets afløser - Så meget koster det at låne en million

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Revision giver bonus på bundlinjen

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Klagerne. København, den 20. september 2010 KENDELSE. ctr. Claus Callesen v/advokat Poul Jensen Kongensgade Esbjerg

Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån

Erhvervsudvalget L Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Nykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause

Tabuerne i privatøkonomien

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Et plus til dig med friværdi F-kort og RenteMax

Transkript:

Realkreditlånet vælges med omtanke Størstedelen af de danske boligejere har allerede taget stilling til låntypen inden rådgivning og. Rådgivningen lever op til boligejernes individuelle behov, mens det giver god indsigt i lånet. Mere end 90 pct. af boligejerne føler, at de har et godt grundlag for at træffe beslutningen om realkreditlån, mens omkring 3 pct. slet ikke eller kun i mindre føler, at de har et godt grundlag. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Realkreditrådet. Realkreditrådet har spurgt boligejerne, hvordan de besluttede sig for at vælge den låntype, som de har i dag. I alt har 1.016 boligejere deltaget i undersøgelsen, hvor der ses på, hvad der sker fra idéen om realkreditlån, til den endelige underskrift sættes på det. Knap ni ud af ti af boligejerne har allerede inden kontakten til kreditinstituttet taget stilling til, hvilken type realkreditlån de gerne vil have. Af dem ender 89 pct. med at vælge den låntype, som de på forhånd har besluttet sig for. Langt størstedelen har allerede inden rådgivningen og det skriftlige taget stilling til, hvilken type realkreditlån de ønsker. Og de fleste ender også med at tage det lån, som de på forhånd har besluttet sig for, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og tilføjer: Kreditpolitikken er, at man skal godkendes til at kunne betale et fastforrentet lån med afdrag, uanset hvilken lånetype man ender med at vælge. Og to ud af tre boligejere, som på forhånd har taget stilling til typen af realkreditlån, har allerede besluttet sig for at afdrage på lånet, og mere end halvdelen vælger et fastforrentet lån. Når mange boligejere allerede på forhånd tager stilling til låntypen og ofte også ender med at vælge lånet, er det ikke det samme, som at sige rådgivning og ikke er vigtigt. Det støtter boligejerne i deres beslutning, og gør dem klogere på, hvad de skriver under på i forbindelse med realkreditlånet, siger Ane Arnth Jensen. Generelt oplever 87 pct. af boligejerne, at de med vejledning og rådgivning er i stand til at gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige typer af realkreditlån. Af dem synes godt 30 pct., at det er nemt, mens 55 pct. føler, at de godt kan gennemskue det, men at det kan være svært. Undersøgelsen viser, at størstedelen synes, det er muligt at gennemskue de forskellige typer af realkreditlån. Det kræver dog, at man sætter sig grundigt ind i tingene, og her har man blandt andet rådgivning og at støtte sig til, siger Ane Arnth Jensen.

Figur 1: Havde du, inden du kontaktede din låneudbyder, selv tænkt over, hvilken type af realkreditlån, du ville vælge? 10 9 8 7 6 5 4 3 1 Figur 2: Hvis ja, endte du med at tage det realkreditlån, som du på forhånd havde besluttet dig for? 10 9 8 7 6 5 4 3 1 Ja Nej Ja Nej Figur 3: Havde du, inden du kontaktede din låneudbyder, selv tænkt over, hvilken type af realkreditlån, du ville vælge? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Med afdrag Uden afdrag Med afdrag Uden afdrag Nej Ja, et fastforrentet lån Ja, et lån med variabel rente (rentebinding 1/2-10 år, fx F1, F3 eller F5) Andet 2

Figur 4: Oplever du, at det er muligt at gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige typer realkreditlån - og vælge den bedste løsning for din privatøkonomi -hvis du bruger den fornødne tid? 35% 3 25% 15% 1 5% Ja, det er nemt Ja, men det er svært Ja, men det er svært og jeg har brug for hjælp og rådgivning Nej Rådgivning opfylder behovet I forbindelse med rådgivningen fra realkreditinstituttet eller banken føler 62 pct. af boligejerne, at de i meget høj eller høj får den rådgivning, som de har brug for. 27 pct. af boligejerne får i nogenlunde den rådgivning, som de har brug for, mens 7 pct. kun i mindre eller slet ikke har fået den nødvendige rådgivning. Godt 80 pct. har i overvejende tillid til, at kreditinstituttet og rådgiveren tilgodeser boligejerens interesser. 12 pct. har kun i mindre tillid, mens knap 6 pct. slet ikke har tillid. Boligejerne skal føle sig trygge og vejledte af rådgivningen samt have tillid til, at der bliver taget hånd om deres interesser og behov, når der skal vælges realkreditlån. Vi kan se, at det også er tilfældet for hovedparten af boligejerne, men vi så jo helst, at alle låntagere har høj tillid til den rådgivning, som de får, siger Ane Arnth Jensen. Næsten to ud af tre boligejere oplever, at rådgivningen bekræfter dem i det, som de har taget stilling til i forvejen. I alt mener 17 pct., at rådgivningen ikke har nogen betydning for valget af realkreditlån. Knap hver tiende synes, at rådgivningen hjælper dem til at træffe et bedre valg, end det de på forhånd har besluttet sig for, mens rådgivningen betyder alt for 7 pct. af 3

boligejerne. Knap 2 pct. mener, at de er blevet rådgivet til at tage et realkreditlån, som ikke er bedre end det, som de på forhånd havde besluttet sig for. Boligejerne har forskellige behov for rådgivning, og ni ud af ti har på forhånd besluttet sig for låntypen. Fælles er, at den enkelte boligejer vejledes ud fra behovet, og ikke må gå derfra og føle, at han har truffet et forkert valg. Og det er der mindre end 2 pct., der føler, mens 75 pct. føler sig bekræftet eller hjulpet bedre på vej af rådgivningen, tilføjer Ane Arnth Jensen. Figur 5: Fik du den rådgivning, du havde behov for? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Ja, i meget høj Ja, i høj Ja, i nogen Ja, i mindre Nej, slet ikke 4

Figur 6: I hvor høj har du tillid til, at låneudbyderen af dit realkreditlån / rådgiveren tilgodeser dine interesser? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Jeg har i høj tillid Jeg har tillid Jeg har nogenlunde tillid Jeg har i mindre tillid Jeg har slet ikke tillid Figur 7: Hvilken betydning for dit valg af realkreditlån havde den rådgivning, som du modtog fra dit realkreditinstitut eller bank? 1 3 4 5 6 Det betød alt, da jeg på forhånd var på helt bar bund, hvad angår valg af realkreditlån Det bekræftede blot de overvejelser om valg af realkreditlån, som jeg allerede havde foretaget inden rådgivningen Det ændrede min opfattelse, så jeg valgte et realkreditlån, som er bedre for mig, end det jeg først havde overvejet Jeg endte med at vælge et andet realkreditlån, som jeg ikke synes er bedre for mig, end det jeg først havde overvejet Rådgivningen havde ingen betydning for mit valg af realkreditlån 5

Lånetilbuddet giver god indsigt i lånet 42 pct. læser det igennem, inden der tages endelig stilling til, om der skal skrives under. Knap en fjerdel bruger det som opslagsværk og læser grundigt de relevante punkter igennem. Lånetilbuddet skimmes igennem af godt 20 pct., mens 7 pct. nøjes med at slå de relevante emner op og skimme dem igennem. Endelig er der mindre end 3 pct., som aldrig har kigget i det. Hele 93 pct. af boligejerne føler sig tilstrækkeligt eller mere end tilstrækkeligt om realkreditlånet med det i hånden. Omkring 5 pct. føler sig ikke tilstrækkeligt eller helt utilstrækkeligt. Lånetilbuddet giver god indsigt i lånet for mere end ni ud af ti boligejere. Det er forskelligt, hvor stort behov der er for at læse det grundigt igennem. Boligejerne oplever selv, at de er grundige og forberedte både på forhånd og i løbet af låneprocessen, hvor blandt andet det bruges til at sætte sig ind i realkreditlånet. Det vigtigste her er, at boligejerne føler sig velinformerede, siger Ane Arnth Jensen. Figur 8: Hvordan anvendte du det skriftlige? 1 3 4 5 Jeg læste det grundigt igennem Jeg brugte det som opslagsværk og læste grundigt de punkter igennem, som var vigtige for mig Jeg skimmede det igennem Jeg brugte det som opslagsværk og skimmede de punkter igennem, som var vigtige for mig Jeg har aldrig kigget i det 6

Figur 9: Hvordan følte du dig om dit realkreditlån med det i hånden? 5 4 3 1 Jeg følte mig i høj Jeg følte mig godt Jeg følte mig tilstrækkelig Jeg følte mig ikke tilstrækkelig Jeg følte mig helt utilstrækkeligt Boligejerne har et godt grundlag, når realkreditlånet skal besluttes Kombinationen af rådgivning og fungerer godt sammen. Det mener mere end 70 pct. af boligejerne. Generelt mener 20 pct., at det fungerer nogenlunde sammen, mens 4 pct. synes, at det slet ikke eller kun i mindre fungerer sammen. Ane Arnth Jensen siger, Rådgivningen er med til at spore boligejeren ind på, hvilken type af lån, der passer bedst, mens det beskriver betingelserne i det valgte lån. Nogle boligejere foretrækker at læse om lånet selv, mens andre hellere vil sættes ind i det af en rådgiver. Derfor er det vigtigt, at rådgivning og i fællesskab giver et godt grundlag for boligejeren. Mere end 70 pct. af boligejerne føler i høj eller meget høj, at de alt i alt har et godt grundlag for at træffe beslutningen om valg af realkreditlån. Knap en fjerdedel mener, at de har et nogenlunde godt grundlag, mens omkring 3 pct. slet ikke eller kun i mindre har et godt grundlag, når realkreditlånet skal vælges. Undersøgelsen viser, at de fleste boligejere har et godt grundlag, når realkreditlånet skal vælges. De sætter sig ind i tingene på forhånd, og realkreditinstituttet støtter op om den videre beslutningsproces. Det er kun et fåtal, som føler, de ikke har et godt grundlag, men deres behov skal bestemt også imødekommes, siger Ane Arnth Jensen. 7

Det er for de fleste en stor ting at købe bolig og vælge realkreditlån. Og valget af realkreditlån har stor betydning for folks økonomi, tilføjer Ane Arnth Jensen, og slutter: Dybest set handler det om, at boligejerne føler sig trygge og har et godt grundlag til at vælge realkreditlån. Og det foregår med udgangspunkt i boligejernes egen viden, rådgivning fra realkreditinstituttet og det på det specifikke lån, som man har fundet frem til. Figur 10: Hvad var din samlede oplevelse af kombinationen af rådgivning og? 6 5 4 3 1 fungerede rigtig godt sammen fungerede godt sammen fungerede nogenlunde sammen fungerede mindre godt sammen fungerede slet ikke sammen 8

Figur 11: Følte du, at du alt i alt havde et godt grundlag for at træffe din beslutning om realkreditlån? 6 5 4 3 1 Ja, i meget høj Ja, i høj Ja, i nogen Nej, i mindre Nej, slet ikke 9