03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.



Relaterede dokumenter
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den bedste måde at hjælpe børnene på, er at hjælpe forældrene til at være de forældre, de gerne vil være!

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Alternativ til vold.

Alkoholisme. 1

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Symmetriske og komplementære relationer Program for temadag Den Blå Kors, Espergærde

Den professionelle børnesamtale

Børn i familier med alkoholproblemer

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

fraværende Selvnedgørende Uforudsigelig Tilgængelig Opmærksom på dine behov

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kognitiv uddannelse Misbrug: Forståelse og behandling

personlighedsforstyrrelser

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

personlighedsforstyrrelser

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Familier med alkoholproblemer!

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Program for eftermiddagen

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl


Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Nordisk Familieterapikongres

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Indeni mig... og i de andre

Alkoholbehandlingen Ved Alkoholkonsulent/Familieterapeut Carina Myrup Brix og Alkoholkonsulent/Familieterapeut Helle Olsen

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Temadag om svær spiseforstyrrelse

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Udvalgte perspektiver på

Udvalgte perspektiver på

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Forebyggelse og håndtering af mobning

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Op- og nedtrappende adfærd

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Den Motiverende Samtale 13. November V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne

AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION

TAL OM DET SÅ DET HJÆLPER POLITIKENS HUS -16. SEPTEMBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

Workshop 33. Søskende

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Emotionel modtagelighedsanalyse

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Psykisk arbejdsmiljø

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

At leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Epilepsi, angst og depression

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Konflikter med kunder

MOBNING til forældre, elever og personale

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Transkript:

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at hvordan lette ansvars- og skyldsbyrde for barnet Det er problemet - og ikke personen/familien, der er problemet skam og loyalitet udfordres Alkohol/rusmonstre og begrænsende livshistorier; hvordan bryde dem? Aldrig mere! ; generaliseret mistillid; hvordan genetablere tillid? Tegninger; Illustrator Claes Movin fra Trembacz 2009. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel. 20464441 ALKOHOL/RUSPROBLEMER SET I EN SYSTEMISK KONTEKST DE PROFESSIONELLES ERFARINGER HOLDNINGER- BARRIERER - RESSOURCER OG MULIGHEDER KOMMUNIKATION, SAMARBEJDE OG STØTTE PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013 12.00 13.00: Oplæg om alkohol/rusproblemer set i en systemisk kontekst 13.00 13.10: Pause 13.10 14.10: Øvelse og plenum barrierer 14.10 14.25: Pause 14.25 15.00: Oplæg med udgangspunkt i forrige gruppearbejde 15.00 15.25: Øvelse og plenum ressourcer 15.25 15.30: Afrundende kommentarer 1

WHO S DEFINITION PÅ AFHÆNGIGHED Afhængighedssyndromet, hvis man kan sige ja til tre af følgende symptomer: Trang til alkohol (craving) Stigende forbrug (tolerans) Abstinenser; uro, angst, rastløshed, hjertebanken, sved, søvnløshed Drikker videre trods viden om negative konsekvenser Mindsket interesse i den sociale omverden Kontroltab fortsætter med at drikke trods beslutning om at lade være ALKOHOL (RUS)PROBLEM; SYSTEMISK FORSTÅELSE Når en person bruger rusmidler på en måde, så det går ud over ham/hende og andre, som har en relation til ham/hende med alkoholproblemet. Fx: - når opgaver, funktioner, handlinger, aftaler ikke bliver udført grundet alkoholbrugen - Når den følelsesmæssige tilstand og reaktioner mellem de involverede bliver påvirket og forstyrret af alkohol(rus)brugen SVINGE MED - AFHÆNGIGHED Er at tillade, at et andet menneskes opførsel påvirker og præger ens liv og at være optaget af at kontrollere dette menneske Er at miste sig selv Er at overtage arbejde, der ikke bliver gjort af den, der har alkohol/rusproblemet Er at undskylde og dække over og dermed hindre den der har et alkohol/rusproblem i selv at opleve konsekvenserne af sin adfærd Er at drikke sammen med den, der drikker 2

GENSIDIG AFHÆNGIGHED Familier, arbejdsgrupper, organisationer er ligevægtsskabende systemer med gensidige indbyrdes afhængige relationer Ændringer et sted, vil forårsage ændringer andre steder i systemet Alle kan derfor være med til at fastholde et problem, men kan også bidrage til ændringer FORSVARS- BENÆGTNING (Det er svært at se i øjnene) MEKANISMER PROJEKTION (Splinten hos andre ) BAGATELLISERING (Svært at se i øjnene) MANIPULERING (Alkohol bliver styrende) IDYLLISERING (Jeg lader som om) REGRESSION (Hjælp mig. Pas på mig) 1 To forskellige slags personligheder Det er problemet - ikke personen der er problemet Eksternaliserende tænkning og metode 3

VOLDSPROBLEMER (Per Isdal, Meningen med volden, 2012) Situationsvold (en hvilken som helst situation, som skaber usikkerhed og frustration hos personen) Relationsvold (nære relationer, hvor en har mere magt end den anden. Volden viser sig ikke i andre relationer/situationer) Funktionsvold (at opnå sociale goder, at undgå udstødelse etc) Traumevold (afmagt. Liv eller død. Dødsangst. Panik. Tæt forbundet med tidligere alvorlige traumer) Vold kan være årsag til vold HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD? Ansvar for vold skal altid placeres hos voldsudøveren Ansvar for alkoholforbrug skal altid placeres hos alkoholforbrugeren Ansvar for samspilsmønstre, indbyrdes kommunikation, familiens organisering etc. skal altid placeres hos alle voksne familiemedlemmer. (medansvar i forhold til samspil og kommunikation kan også tillægges børn og unge afhængig af alder og modenhed) FORSKELLIGE FORMER FOR VOLD (Per Isdal, Meningen med volden, 2012) Fysisk vold Seksuel vold Materiel vold (ødelæggelse af noget fysisk for at skræmme) Psykisk vold Latent vold (muligheden for vold) Modvold (lige- eller skæve forhold) (er risikabel og problematisk) DET ER VIGTIGT AT BRUGE ORDET VOLD 4

PSYKISK VOLD; definition (1) Per Isdal, 2012 Psykisk vold er alle måder at skræmme eller krænke på, som ikke er direkte fysisk i sin natur, eller er måder at styre eller dominere andre på ved hjælp af en underlæggende magt eller trussel ÅRSAGER. (Per Isdal, Meningen med volden, 2012) Individuelle (selv været udsat for vold) Grupperelaterede (gruppeidentitet kan invitere til vold) Samfundsrelaterede (graden af afmagt ) Voldsrelaterede (vold årsag til ny vold) Medier Rusmidler (fremkalder ikke voldelig adfærd hos alle personer. Fremkalder det, der er (?)) MAGT-AFMAGT-MESTRING SYV UNDERGRUPPER Per Isdal, 2012 Psykisk vold kan inddeles i syv undergrupper: 1. Direkte trussel (hvis du, så ) 2. Indirekte trussel (husk 27.maj) 3. Degraderende og ydmygende adfærd (alt, der kan devaluere et andet menneske) 4. Kontrol (med magt eller trussel, at bestemme over en andens liv 5

SYV UNDERGRUPPER (2) Per Isdal, 2012 5. Udadreagerende jalousi (skræmmer, krænker, kontrollerer) 6. Isolering (begrænse bevægelsesfrihed og livsrum) 7. Emotionel vold (har til hensigt at få andre til at føle sig små, dårlige eller uvigtige. At skabe onde følelser hos andre. Negligering, ikke overholde aftaler og løfter, tavshed Jeg føler mig lille. Det mestrer jeg ved at gøre noget ved andre ) PSYKISK VOLD. EKSEMPLER (1) (internettet) Gentagen kritik af din familie og venner så kontakt til dem vanskeliggøres Læse dine breve, mails, dagbog Nægte dig aktiviteter, arbejde, hobbies, byture på egen hånd Overvågning Gentagen kritik af dine holdninger, religion, herkomst, race, uddannelse og interesser Trusler Brug af øgenavne og andre nedsættende navne PSYKISK VOLD; EKSEMPLER (Internettet) Tilbageholde værdsættelse, anerkendelse og kærlighed Nægte at kommunikere Sarkasme Ydmygelser Respektløs opførsel overfor dig Latterliggørelse Konstante bebrejdelser, især for ting han selv har ansvaret for 6

1. GRUPPEARBEJDE Gå sammen tre og tre (A,B,C), og interview hinanden på skift: 10 minutters interview med hver person. 15 minutters fælles overvejelser i gruppen. 1. Hvilke personlige eller faglige erfaringer har du med mennesker med et alkohol/rusproblem? 2. Hvordan har du reageret i konkrete situationer? 3. Hvilke følelser og holdninger har du til mennesker med alkoholproblemer? Tilbage i den store gruppe kan man kun tale om sine egne oplevelser, følelser, reaktioner NB der er tavshedspligt forstået på den måde, at man ikke må tale om andres oplysninger. Kun sine egne. OVERFØRING OG MODOVERFØRING Overføring og modoverføring omhandler samspil mellem klient og behandler i en behandlings- eller omsorgssituation. "Ved overføring forstås det forhold, at klienten tillægger behandleren (og andre aktuelle personer) følelser og egenskaber, som i barndommen har været forbundet med centrale personer." "Ved modoverføring forstås omvendt de følelser, klienten vækker hos behandleren, og som ligger ud over almindelig empatisk indlevelse. Det kan dreje sig om aggressive eller ængstelige reaktioner hos behandleren, og det kan dreje sig om tendenser til at påtage sig for stort et ansvar for klienten. I nogle tilfælde kan disse reaktioner føres tilbage til behandlerens egne tidligere oplevelser og ubevidste konflikter. 2. GRUPPEARBEJDE Gå sammen (de samme som tidligere) og interview hinanden på skift: 5 minutters interview med hver person. 5 minutters fælles overvejelser i gruppen. 1. Hvilke personlige barrierer har jeg, når jeg skal have kontakt med personer med alkoholproblemer? Vrede, håbløshed, overengagement, ængstelse, undgåelsestendenser etc? Kom med eksempler 2. Hvilke særlige erfaringer, ressourcer, kompetancer har jeg i forhold til at skulle hjælpe, støtte mennesker med alkoholproblemer? Kom med eksempler Tilbage i den store gruppe kan man kun tale om sine egne barrierer og ressourcer NB der er tavshedspligt forstået på den måde, at man ikke må tale om andre kun sig selv 7

FORANDRINGSTEORI OG MOTIVATION STABIL ÆNDRING TILBAGEFALD IKKE LIGE NU INTERESSERET I ÆNDRING DE TRE K ER AT SKABE EN PASSENDE FORSTYRRELSE MODSTAND (er relationel) Udtryk: Afbryder argumenterer skifter emne er uopmærksom bagatelliserer undgår undskylder giver andre skylden osv. Årsager: Ambivalens, forsvar, usikkerhed, utilstrækkelig indsigt, beskyttelse, at føle sig udsat At møde modstand: Gentagelse af ord, sætninger Gentagelse med følelsesindhold Gentagelse med meningsindhold 8

ORDENES BETYDNING Alkoholiker Alkoholist Alkoholisme Kvartalsdranker At have et alkoholproblem At være afhængig af alkohol At drikke mere end godt er At forbruget løber løbsk i perioder HOLDNINGENS BETYDNING Han har rygrad som en regnorm Hvordan kan hun dog gøre det mod sine børn? En gang alkoholiker altid alkoholiker Alle alkoholikere lyver De er svage mennesker og skal beskyttes Det er svært og kan tage tid at ændre sig Alkoholproblemet forstyrrer den gode hensigt Man vil altid være sårbar overfor alkohol Det er svært at se i øjnene, at man har et alkoholproblem Det er kun den med alkoholproblemet, der kan vælge, og som har ansvar for at drikke, eller æren for ikke at drikke 9