VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor velfærds frem mod 2020 mål, (skema 2). Forår 2014 : Trn på vejen jf. ndsatsteoren planlægges, (skema 3). Efterår 2014 : Trn på vejen omsættes tl aktvteter uddannelsens semestre/moduler, så 2020 mål opnås, (skema 4). 2015 2017 : Aktvteter mplementeres uddannelsens studeplaner TEORETISK UDGANGSPUNKT FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI En defnton forståelsesramme: Teknol defneres som mddel for mennesker tl at genskab udvde sne lvsbetngelser, har som sådan været anvendt gennem årtusnder. Teknol er kke kun teknk som maskner apparater med strøm. Teknol handler lgeledes, om det produkt der kommer ud teknkken - samt den vden den organsaton, der kræves for at udnytte teknkken 1. UCL har fokus på udvklng, mplementerng brug ny ndenfor socal sundhed, leg lærng, uddannels kompetence samt nformaton kommunkaton. 1 Müller Jens; A.Remmen;P.Chrstensen (1984): SAMFUNDETS TEKNOLOGI - TEKNOLOGIENS SAMFUND. Systme
Velfærdser, nformatons- kommunkatonser, formdlngser, dgtale læremdler, spl oplevelseser der øger borgeres lvskvaltet, øger graden selvbestemmels gver beslutnngsstøtte tl borger ansatte kommuner regoner. Der er fokus på mulgheden for at anvende en tl at gve ansatte forbedrede arbejdsvlkår, samt skabe arbejdsbesparende arbejdsprocesser. Teknolforståelse professonsuddannelserne: Teknol er, en fortløbende læreproces, at kunne tlegne sg analysere en stueret, lokal teknsk handlevden med andre former for socal kulturel forståelse, som gør professonsuddannede stand tl at hjælpe hnanden med at dentfcer kvalfcere mulgheder for s nnovaton alternatver tl ske løsnnger, der forandrer prakss en professonskontekst 2. INDSATSTEORI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Indsatsteor gver de nvolverede uddannelsesfaglge medarbejdere en fælles forståelse, hvad en ndsats går ud på, hvordan den gennemføres. Ved at sætte ord på ndsatsen, dens aktvteter ønskede resultater kan ndsatsteor bdrage tl, at alle medarbejdere får de samme blleder, hvad ndsatsen ndebærer, hvad de skal gøre, for at ndsatsen lykkes. Indsatsteor gver et grundlag for at evaluere ndsatsen løbend ved slutnngen. I evaluerngen er der fokus på ndsatsens processer dens resultater. Indsatsteoren er et redskab tl at tænke en systematsk evaluerng ndsats nd allerede fra starten. Indsatsteoren er udvklet Danmarks evaluerngsnsttut. TRIN I ARBEJDET MED METODEN Metoden består flere trn: Første trn er at formulere ndsatsteoren. Man starter med at beskrve, hvad man gerne vl opnå - ofte ud fra en analyse de udfordrnger, man ser. Dernæst hvad det er, der skal tl, for at nå de mål. Tl sdst vælger man de konkrete aktvteter, som ndsatsen skal bestå. Metoden kan bruges, hvs man allerede ved, hvlket resultat man gerne vl opnå, man endnu kke har lagt sg fast på ndsatsen. Dvs: Sæt ord på jeres udfordrnger 2 Søndergaard, Kata Dupret; Cathrne Hasse(2012). Teknolforståelse på skoler hosptaler. Aarhus Unverstetsforlag
Beskrv de resultater I vl opnå Beskrv hvordan I vl opnå resultaterne Fnd trnnene på vejen frem tl resultaterne. Andet trn handler om at evaluere. Indsatsen følges op flere steder undervejs processen stedet for bare at se på det endelge resultat. Evaluerngen skal grundlæggende svare på spørgsmålene: Er aktvteterne gennemført tlfredsstllende? Er hvert de enkelte trn på vejen nået? Er de ønskede resultater opnået? http://www.eva.dk/projekter/2007/evaluerng--udvklngsprojekter/projektprodukter/en-laererg-vej-tl-resultater UCL STRATEGISKE MÅL FOR 2020 Stærke tl at anvende : Efter endt stude har dmttenderne følgende kompetencer: a) alle behersker de nyeste generelle er (IKT) anvender dem professonsprakss. b) alle vurderer anvender er den konkrete prakss c) 75 % dmttenderne kan systematsk krtsk anvende erfarnger med henblk på at udvkl mplementere nye er den konkrete prakss samarbejde med prvat offentlge vrksomheder Indkatorer: a) b): årlg tagerundersøgelse vser, at alle dmttender opfylder kravene c): årlg tagerundersøgelse vser, at 75 % tagerne vurderer, at dmttenderne har vden, færdgheder kompetencer tl at udvælge, udvkl mplementere ny.
SKEMA 1/SKEMA 3/SKEMA 4: AFRAPPORTERING AF AKTUEL STATUS EFTERÅR 2013 Trn på vejen fordeles som konkrete aktvteter på de enkelte semestre/moduler. Dmttender Radruddannelsen kan anvende, vurdere, udvkl lede brugen høj forbndelse med dagnostsk behandlng. Fokusområde for denne rapporterng ndgår derfor allerede som en grundlæggende kompetence for radrstuderende, hvorfor nedenstående skema omfatter SKEMA 1, SKEMA 3 SKEMA 4. Radruddannelsen vl d fremadrettet arbejde på at arbejde med nnovatve processer tdlgere uddannelsen, hvlket fremgår SKEMA 2. Vdensområd er knytter sg tl defntonen Undervsnng ny relaton tl faglgt område fm. forbedrng lvsvlkår for borgere, ansatte eller arbejdsbespa rende processer 1. semester aktvteter Undervsn ng grundlægg ende radrs ke er 2. semester aktvtete r Klnsk prakss: Trænng forståels se patentfo 3. semester aktvteter Introdukton tl professonens specaler. Særlgt fokus på nuklearmedc n stråleterap 4. semester aktvteter Teoretsk undervsnng avancerede radrske er 5. semester aktvteter Teoretsk undervsnng nye avancerede radrske er der anvendes forbndelse med dagnostk, dossplanlægnn g behandlng 6. semester aktvteter Teoretsk undervsnng nye avancerede radrske er der anvendes forbndelse med dagnostk, dossplanlægnng behandlng 7. semester aktvteter Deltagelse studeretnngssp ecfkke valgfag ndenfor nuklearmedcn, radol stråleterap Valgfagene omhandlnger typsk samspl mellem menneske Slut kompeten cer De studerend e har: Vden om relevante konkrete produkter Strategske mål Dmttender har kompetencer tl at: Beherske de nyeste generelle er anvender dem professonsp rakss Bachelorprojekt Afprøvnng Laboratore øvelser Klnsk prakss: Trænng Anvendelse avanceret komplekse Anvendelse nye avancerede radrske er der Anvendelse nye avancerede radrske er der Ekspermentelle metoder emprsk datandsamlng Færdghed er s e teknkken
Undervsnng analysemeto der Indgår undervsn ng labøvelser Radrs k blleddann else forståels se patentfo Klnsk prakss: Trænng forståels se patentfo undersøgelses behandlngsfo Teoretsk klnsk undervsnng se ske blledbehandl ngsmulghede r begrænsnnge r anvendes forbndelse med dagnostk, dossplanlægnn g behandlng Teoretsk klnsk undervsnng se ske mulgheder begrænsnnger ved blleddannelse, dossplanlægnn g strålebehandln g anvendes forbndelse med dagnostk, dossplanlægnng behandlng Teoretsk undervsnng forsknngsmetodo l generelt, samt specfkke statstske analysemetoder tl brug ndenfor radrske ekspermentelle udvklngsprojekt er metodeværksted bachelorprojekt Analyse ekspermentelle forsøg se elektronske værktøjer forbndelse med kvanttatv kvaltatve datandsamlnge r Vden om færdghed er analyse produkters s e konkrete kontekster Systematsk krtsk se erfarnger Undervsnng organsators ke forhold Kendskab tl organsator ske rammer for se er som fremstller onserend e strålng patentforl øb Forståels e for radr ens rolle forbndel se med se, fejlmeld ng kvaltets arbejde med medcns Indgår fejlmeldngspr ocedurer kvaltetsarbej de ndenfor radolsk Indgår fejlmeldngspro cedurer kvaltetsskrngs dossplaner, strålebehandln ger, nuklearmedcns k radolsk blleddagnostk Teoretsk klnsk undervsnng organsaton ledelse ndenfor højske dossplanlægnng s-, blleddagnostske - behandlngssnt. Vden om den organsato rske ramme for s e
k Teknolforståelse Indgår undervsn ng labøvelser Radrs k blleddann else Klnsk prakss: Trænng forståels se patentfo Radrstud erende formdler vden om radprofes sonens anve ndelse tl studerende fra andre sundhedsudda nnelser Anvender avanceret radrsk labøvelser klnsk undervsnng Anvender avanceret radrsk labøvelser klnsk undervsnng ndenfor dossplanlægnn g, strålebehandln g, nuklearmedcns k radolsk blleddagnostk behandlng Anvender avanceret radrsk labøvelser klnsk undervsnng ndenfor dossplanlægnng, strålebehandlng, nuklearmedcnsk radolsk blleddagnostk behandln Radrstuder ende reflekterer krtsk over professonens er ndgår nnovatve udvklngsprojekt er med klnsk prakss. Identfcer kvalfcere mulghede r for s nnovaton s ke løsnnger, der forandrer prakss Vurderer anvender er konkret prakss Vden om udvklng mplementer ng ny Indgår undervsn ng labøvelser Radrs k blleddann else Forståels e for Radra fens rolle forbndel se med mpleme nterng se ny Gennemførelse kvaltetsskrngs kvaltetsudvklng sprojekt med emprsk datandsamlng klnsk prakss Gennemførelse kvaltetsskrngs kvaltetsudvkln gsprojekt med emprsk datandsamlng klnsk prakss Talentstuderend e ndgår Lbd projekter forsknngsprojek ter CONRAD Radrsk Vdencenter, Udvkl mplementer e nye er en prakss samarbejde med prvate offentlge vrksomhede r
med henblk på udvklng nnovatve løsnnger SKEMA 2: PROCES OG TIDSPLAN Her ndskrves plan for, hvlke ntatver uddannelsen vl arbejde med forbndelse med at ndfr strateg 2020: Resultatkrav Indkator Mlepæle/tdsplan Ansvarlg
Radrstuderende ndgår nnovatve processer tdlgere uddannelsen Lektonsplan som ndeholder undervsnng nnovatve processer Studerende ndgår udvklngsprojekter tdlgere uddannelsen 2015 Maranne Gellert 2016 Maranne Gellert