Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge, at mobning bliver en del af skoledagen. Korup skole er en stor skole, hvor mange forskellige værdier og holdninger mødes, og derfor er det en stor udfordring for både skole og forældre at skabe forståelse for hinandens forskelligheder. Vi er to forældre fra hhv. grundskolen og heldagsskolen, som har været af sted til foredrag i skole og samfund omkring opbygning af forældrenetværk. Her er budskabet: Ingen mobning, når forældrene har det godt med hinanden. Derfor udgiver vi denne folder, hvor vi først fortæller lidt om begrebet mobning, og hvornår der egentlig er tale om mobning. Hvad gør skolen for at forebygge mobning, og hvad kan man gøre, når man opdager at ens barn bliver mobbet. Til sidst giver vi nogle ideer til, hvordan forældrenetværket kan styrkes rundt i klasserne. Vi håber, I har tid til at kigge lidt på folderen og vil være med til at arbejde på, at alle elever på Korup Skole skal glæde sig til næste skoledag. Folderen er blevet til i samarbejde med den øvrige skolebestyrelse, lærer- og pædagoggrupperne samt elevrådet. Hilsen Thomas Christensen og Niels Borring 2

Hvad er mobning: I dag bruger vi ofte ordet mobning, også selvom der måske kun er tale om venskabelige drillerier. For ikke at forveksle de to ting er her en definition på, hvad mobning er: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Børns Vilkår. Uddybning af definitionen: Systematisk: de negative handlinger gentager sig igen og igen. Forfølgelsen kan være af fysisk karakter som spark og ødelæggelse af ting eller af psykisk karakter, som at gruppen aldrig inviterer en bestemt med og optræder koldt. Den enkelte person, der bliver mobbet, er alene med nederlaget og smerten. Den, som bliver mobbet, er som regel tvunget til at opholde sig et sted, hvor denne ikke kan flygte fra. Kilde: Børns Vilkår. 3

Signaler på mistrivsel: Hvordan kan vi som forældre få en fornemmelse af, om vores barn ikke trives, bliver drillet eller måske mobbet. Når ens barn kommer hjem og siger jeg er blevet mobbet, er der måske bare tale om drillerier, hvor en god snak kan løse problemet. Men her eksempler på mistrivsel og måske tegn på mobning: Øget fravær Har mærker fra slag eller andet på kroppen Har ødelagte sager eller mangler sager Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Manglende livsglæde, energi og mod Er tavs og indesluttet Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i skolen Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer 4

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke trives? Her et par ideer til, hvad vi som forældre kan gøre, hvis vi har mistanke om mistrivsel eller mobning: Kontakte forældrene til de børn, du tror, handler forkert eller ikke trives Rådføre sig med lærere og pædagoger om sine bekymringer. Kontakt skolens ledelse, hvis ikke kontakten til lærere/ pædagoger lykkes. Det er vigtigt at bevare roen og tænke på, at mistrivsel og mobning er et fælles ansvar, og derfor kun kan løses i fællesskab. Vær loyal over for dit barn, men tænk på, at en sag altid har flere sider. Vigtigt: Henvend dig hellere en gang for meget end en gang for lidt til skolen, hvis du er bekymret for dit barns trivsel på skolen. 5

Det gør personalet på Korup Skole, når de får mistanke om mistrivsel eller mobning: Dialogen startes mellem de relevante voksne. Efter en grundig analyse af situationen aftales en handlingsplan. Eksempler på tiltag: Grundig snak i klassen Møde mellem personale og forældre Netværksmøder med ex sundhedsplejerske, psykolog, socialrådgiver, personale, ledelse, forældre og evt. elev 6

Mistrivsel eller mobning kan hverken tolereres eller accepteres. På Korup Skole bliver der lavet en stor indsats for at skabe god trivsel og derved forebygge mobning. Her følger en kort opsummering af værdigrundlag og et par eksempler på de ting, skolen gør for at skabe god trivsel i klasserne. Korup skoles vision og værdigrundlag er: Korup Skole...en tværfolkelig skole. Vores dagligdag bygger på gensidig respekt, åbenhed og engagement. Vi har åbne rum, forpligtende fællesskab og mange handlemuligheder. Vi bruger og deler hinandens viden og kompetencer - inden for og uden for skolen. Skolens og skolebestyrelsens grundværdi for skolehjemsamarbejdet er dialogbaseret samarbejde. Skolen har formuleret et konfliktsyn Skolen arbejder med såvel forebyggende som foregribende og indgribende tiltag. Korup Skoles trivselspolitik: Hver klasse aftaler fælles regler i klassen med hinanden vedr. opførsel, sprog, osv. Forældrene afstemmer forventninger og laver aftaler på årets første forældremøde. Fællesskab på tværs i skolen støttes og udvikles gennem fællessamlinger, traditioner, aldersblandede undervisningsforløb og bevidst planlægning af forløb, hvor store hjælper små og omvendt. Elevrådet uddanner mobbestoppere Særligt uddannet personale hjælper kollegerne med trivselsfremmende forløb 7

Moppestopper: Elevrådet har en arbejdsgruppe, der arbejder med at uddanne moppestoppere. Mobbestoppere er elever, der er udvalgt til at hjælpe andre elever til at løse konflikter. Eleverne vil være til stede i nogle af pauserne i indskolingen. Dette arbejde ønsker vi fra skolebestyrelsens side at bakke op om og vi støtter på bedste vis. LP-modellen: Det pædagogiske personale arbejde efter LP-modellens principper. LP-modellen bygger på en systemteoretisk forståelse af menneskers samspil. Som udgangspunkt tror vi på, at alle gør deres bedste. Konkret ser vi på, hvordan børn, voksne og de konkrete omgivelser influerer på hinanden i hverdagen. Dvs. også når der opstår problemer, er det personalets opgave at analysere dette samspil mhp at finde faktorer, der medvirker til problemet og til løsninger. Vi søger dermed at undgå, at det enkelte barn, eller den enkelte voksne, bærer problemet selv. 8

Idekatalog til kontaktforældre / klassekomitéer. Som kontaktforældre kan man iværksætte flere forskellige aktiviteter for elever eller forældre. Aktiviteter for eleverne: I indskolingen: Legegrupper: Klassen inddeles i mindre grupper, inviteres til at lege hos hinanden. Efter, alle har besøgt hinanden, ændres grupperne og nye dannes. Og man starter op igen. Ideen her er, at når forældrene henter deres børn, samler man forældrene til en kop kaffe eller øl/vand, og man lærer hinanden bedre at kende. Det styrker forældresammenholdet og kan være med til at danne et netværk. Børnedisko: Kontaktforældre står for det praktiske. Festen kan man holde på skolen. Og alle børn hentes af forældrene, som også her kan tale sammen. I mellemtrinnet: Madgrupper: Eleverne deles i mindre grupper og mødes på skift hos hinanden. Laver maden og spiser den sammen. Her får forældrene igen en snak med de øvrige forældre, når de henter deres børn. Internetcafé: Her viser eleverne forældrene, hvordan de arbejder med internettet. Drøft etik, brug af ARTO, Messenger og mobil. Hold det på skolen og tag lærerne med ind i drøftelsen. 9

Gå hjem café: Inviter relevante oplægsholdere. Emnerne kan være alkohol, misbrug, lektier, forebyggelse af kriminalitet, osv. Disse møder kan holdes sammen med eleverne eller med forældre uden børn. Diskofest: Efter samme princip som i indskolingen. I udskolingen: Dvdlørdag: Samme princip som lege- og madgrupper. Også her henter forældrene deres børn og får en snak med de andre forældre. Selv om børnene er unge, er det stadig vigtigt med en god dialog og netværk mellem forældrene. Internetcafé: Samme princip som i mellemtrinnet. Gå hjem - café: Samme princip som i mellemtrinnet. Ungdomscafé: Samme princip som ved diskofesterne, men tilpasset de unges behov. Inddrag dem i, hvad de unge gerne vil. Forslag til aktiviteter kan være: Turnering i bordfodbold, make-up kursus, diskussionsforum om et bestemt tema, fx spiseforstyrrelser, sund kost, at tage ansvar osv. Aftal med eleverne, hvordan forældrene deltager (ikke, om de skal deltage). 10

Hvordan man styrker forældresamarbejdet. Fra skolebestyrelsens side opfordrer vi til, at de valgte kontaktforældre/klassekomitéer danner mødre-/fædregrupper. Ideen er, at når man mødes et par gange om året, har man brudt isen. Man kan bedre løse en konflikt, når man kender hinanden. Her er nogle gode ideer til kontaktforældrene til, hvordan det kan gribes an: Planlæg en aften med spisning og bowling. En hyggelig eftermiddag, hvor man mødes og kan diskutere et emne. En fælles skovtur (evt. tag børnene med) Tage til en fodboldkamp. En hyggelig grillaften, hvor alle tager lidt mad med. Og der er mange flere muligheder. Lad planlægningen gå på skift, så snart gruppen går godt ( efter 2-3 aktiviteter ). 11

Korup Skoles konfliktsyn: S k o l e n s k o n f l i k t s y n e r b e s k r e v e t i Konflikthåndteringspjecen. Pjecen, som er rettet mod forældre, indeholder derudover eksempler på, hvordan skolen i praksis arbejder med konflikthåndtering, hvordan man arbejder med elevernes trivsel, og hvordan man lærer eleverne selv at klare en konflikt på en ikke voldelig og hensigtsmæssig måde. Personalets redskab er en målrelateret årsplan for arbejdet med skolens elever, tilpasset til de enkelte afdelinger. Drøftes til forældremøder. Relevante links: www.skolesamfund.dk www.dcum.dk Www.boernsvilkaar.dk Korup Skoles hjemmeside 12