UNIVERSITETSUDDANNELSER

UNIVERSITETSUDDANNELSER STATUS PÅ NØGLETAL December 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. 3 FORORD. 3 KAPITEL 1 INDLEDNING OG RESUME. 4 1.1 RESUME 4 1.2 OVERBLIK OVER AKTUELLE BESTANDSTAL MED VIDERE. 5 1.3 KILDER OG METODE 6 KAPITEL 2 FØR DE GÅR I GANG MED STUDIERNE 7 KAPITEL 3 ALDER. 10 3.1 ALDERSUDVIKLINGEN FOR OPTAGNE PÅ UNIVERSITETERNE 10 KORTERE VENTETID 11 3.2 ALDERSUDVIKLINGEN FOR FULDFØRTE KANDIDATER 13 KAPITEL 4 STUDIEADFÆRD... 15 4.1 STUDIETIDER 15 4.2 FULDFØRELSESPROCENTER 16 KAPITEL 5 KØN... 21 5.1 MÆND OG KVINDERS ANDEL AF UNIVERSITETSKANDIDATER 21 5.2 MÆND OG KVINDER I FORSKERUDDANNELSE. 22 5.3. DEN SENESTE UDVIKLING KOT OPTAG 2004-2005 24 KAPITEL 6 INTERNATIONAL MOBILITET... 26 6.1 UDVEKSLINGSSTUDERENDE 26 6.2. UDENLANDSKE STUDERENDE PÅ FULD UDDANNELSE I DANMARK. 27 6.3 DANSKE STUDERENDE PÅ FULD UDDANNELSE I UDLANDET. 29 6.4 FÆRDIGUDDANNEDE DANSKE KANDIDATERS INTERNATIONALE MOBILITET. 30 KAPITEL 7 RESSOURCER... 33 7.1 TAKSTGRUPPER OG UDGIFTER PR. FÆRDIGUDDANNET 33 7.2 UDGIFTER PR. FÆRDIGUDDANNET KANDIDAT 34 7.3 BEVILLINGS- OG AKTIVITETSUDVIKLING 35 7.4 STATENS UDDANNELSESSTØTTE 37 7.5 PERSONALE 38 1

KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDET 41 8.1 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN 41 8.2. LEDIGHEDSTAL FOR KVINDER 46 8.3 UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN 46 8.4 BESKÆFTIGELSE FOR NYUDDANNEDE 48 KAPITEL 9 DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG 56 9.1 STUDERENDE OG HOVEDOMRÅDER 56 9.2 GENNEMFØRELSE AF UDDANNELSEN 57 2

Forord. Nærværende netrapport ligger i fortsættelse af en lang række publikationer udgivet af Undervisningsministeriet op til 2001 og derefter fra 2002 af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tidligere titler har været: "Videregående uddannelser i Tal", "Værd at vide om de videregående uddannelser" og "Universitetsuddannelser i tal". I publikationerne: "Uddannelse på Kryds og Tværs" og "Tal, der taler" fra UVM kan læserne finde tal om korte og mellemlange videregående uddannelser. Publikationen: "Gennemførelse, studieskift og frafald - fra ungdomsuddannelse til ph.d." indeholdt mange forklaringer på begreber mv. Tidsserierne slutter for nogen datas vedkommende i 2003, mens KOT-tal, AC-tal mv. er ajourført helt op til 2005. Allerede i foråret 2006 vil foreligge en ny udgave med ajourførte tal. 3

Kapitel 1 Indledning og resume. 1.1 Resume Andelen af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse, er steget fra 9,1 procent i 1995 til 14,9 procent i 2003. Matematiske studenter har haft højere overgang til universitetsuddannelse end andre retninger. I 2004 var bestanden på de danske universiteter 127.329 studerende. Heraf gik 37,6 procent på samfundsvidenskab, 32,4 procent på humaniora, 22,4 procent på teknisk- og naturvidenskab og 7,6 procent på sundhedsvidenskab. Næsten 70 % var således studerende på hum/samf områderne Tilgangen var i 2004 20.809 studerende, hvoraf 34,1 procent begyndte på samfundsvidenskab, 32,8 procent på humaniora, 25,4 procent på teknisk- og naturvidenskab og 7,7 på sundhedsvidenskab. I den anden ende fuldførte 10.168 personer i 2004 en kandidatgrad, og heraf var 35,3 procent samfundsvidenskabelige, 24,7 procent humanistiske, 27,8 procent teknisk- og naturvidenskabelige og 12,2 procent sundhedsvidenskabelige. Den højere andel med ingeniøruddannelse mv blandt fuldførte set i forhold til tilgangen og bestanden skyldes højere fuldførelsesprocenter Alderen for de optagne på universiteterne steg i slutningen af 1990 erne, men er siden 2001/2 faldet. De fuldførte kandidaters alder er siden 1994 steget, men med den nye tendens for de optagnes alder, må vi forvente, at den i de kommende år, begynder at falde. Antallet af danskere, der tager på udveksling, er steget. Det er mest fra humaniora og samfundsvidenskab, og de tager oftest til et andet sted i Europa. Der er næsten balance mellem de, der rejser ud som udvekslingsstuderende, og de der kommer til Danmark på udveksling. Andelen af udenlandske fuldtidsstuderende i Danmark er steget lidt de seneste år, og de kommer for det meste fra Norden. Cirka 60 procent af de udenlandske studerende er stadig i Danmark et år efter endt uddannelse. Beskæftigelsen af akademikere er steget mellem 1992 og 2003. Det dækker dog over store branchemæssige forskelle. Den stigende ledighedskurve, som begyndte i 2001, er knækket i 2004. Ledigheden blandt dimittender er faldet mere end ledigheden blandt alle akademikere, selvom denne stadig er en del større end ledigheden for hele gruppen. Kvindelige akademikere har en højere ledighedsprocent end mandlige. 4

1.2 Overblik over aktuelle bestandstal med videre. Tabel 1.1 Bestanden på de danske universiteter 2004 Bestand 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet 9986 12575 5852 4000 32413 25,5 Århus Universitet 5559 8432 3366 3190 20547 16,1 Syddansk Universitet 5093 6322 2109 2538 16062 12,6 Ålborg Universitet 4411 3394 5520 13325 10,5 RUC 3747 3661 1107 8515 6,7 DTU 6046 6046 4,7 CBS 12361 2462 14823 11,6 ASB 5545 5545 4,4 ITU 1347 1347 1,1 DFU 1146 1146 0,9 DPU 4415 4415 3,5 KVL 3145 3145 2,5 I alt hovedgrupper 47848 41261 28492 9728 127329 Procentvise fordeling 37,6 32,4 22,4 7,6 100 Tabel 1.2 Tilgangen til de danske universiteter 2004 Tilgang 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet 1465 1877 1069 687 5098 24,5 Århus Universitet 965 1263 610 489 3327 16,0 Syddansk Universitet 826 813 319 427 2385 11,5 Ålborg Universitet 600 488 744 1832 8,8 RUC 687 671 114 1472 7,1 DTU 1635 1635 7,9 CBS 1765 534 2299 11,0 ASB 589 444 1033 5,0 ITU 382 382 1,8 DFU 205 205 1,0 DPU 730 730 3,5 KVL 411 411 2,0 I alt hovedgrupper 7102 6820 5284 1603 20809 Procentvise fordeling 34,1 32,8 25,4 7,7 100 5

Tabel 1.3 Kandidatproduktionen på de danske universiteter 2004 Kandidatproduktion 2004 Samfundsvidenskab Humaniora Teknisk/ Naturvidenskab Sundhed Alle Procentvise fordeling Københavns Universitet 948 696 472 453 2569 25,3 Århus Universitet 576 615 313 389 1893 18,6 Syddansk Universitet 252 390 183 220 1045 10,3 Ålborg Universitet 344 249 536 1129 11,1 RUC 276 242 81 599 5,9 DTU 712 712 7,0 CBS 772 129 901 8,9 ASB 424 97 521 5,1 ITU 182 182 1,8 DFU 179 179 1,8 DPU 94 94 0,9 KVL 344 344 3,4 I alt hovedgrupper 3592 2512 2823 1241 10168 Procentvise fordeling 35,3 24,7 27,8 12,2 100 1.3 Kilder og metode Hovedkilden er fortsat indberetninger til Danmarks Statistik, der indgår i det såkaldte integrerede elevregister og i oplysninger til Den Registrerede Arbejdsmarkedsstatistik. Som supplement er også anvendt Universiteternes egne data, bl.a. de opgørelser over fuldførelsesprocenter, som er samlet i Rektorkollegiets Sekretariat samt virksomhedsregnskaber mv. Andre kilder er SU, AC s ledighedsstatistik og OECD s Education at a Glance. Metoden bag beregningerne er de traditionelle uddannelsesstatistiske metoder suppleret med tværsnitsberegninger foretaget i UNI-C og VTUs egne beregninger af beskæftigelsesfrekvenser mv. Interesserede læsere kan finde flere oplysninger på Universiteternes hjemmesider, i UNI-C s publikationer (Uddannelse på Kryds og Tværs og Taler, der taler) samt i række VTU-rapporter på VTU s hjemmeside. Detaljerede oplysninger findes i en link til UNI-C s nøgletalsdatabase. Forskningsstatistik mv findes hos Center for Forskningsanalyse. 6

Kapitel 2 Før de går i gang med studierne I dette kapitel belyses, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse, samt hvilken ungdomsuddannelse, de har med i bagagen. Figur 2.1 Procentvis andel af en ungdomsårgang, som fuldfører en universitetsuddannelse 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1990 1995 2000 2001 2002 2003 Det ses, at andelen af en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse faldt i første halvdel af halvfemserne fra 9,6 i 1990 til 9,1 i 1995, men siden da er andelen steget til 14,9 i 2003. Figur 2.2 - Procentvis andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en universitetsuddannelse. 20 15 10 5 0 1990 1995 2000 2001 2002 2003 Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. Stigningen er kraftigst for kvinderne, men andelen af mænd, der får en universitetsuddannelse er også steget. Begge andele faldt dog i starten af halvfemserne. Kvinderne har gennem de seneste 10 år overhalet mændene, så det er nu en større andel af kvinderne i en ungdomsårgang, der får en universitetsuddannelse end andelen af mændene i ungdomsårgangen. 7

Figur 2.3 Hvilken ungdomsuddannelse kommer de studerende fra? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2005 2000 1996 2005 2000 1996 2005 2000 1996 2005 2000 1996 2005 2000 1996 2005 2000 1996 2005 2000 1996 HUM NAT SAM SUND TEK TEO Total Matematisk Sproglig Anden HF HHX HTX Kilde: KOT Det ses, at det er i alt en større andel, der kommer med en matematisk studentereksamen end med en sproglig eller HF. Andelen er dog faldet siden 1996, mens andelen af optagne med sproglig studentereksamen er steget. Den høje matematiske andel skal dog ses i lyset af, at der er flere, som får en matetisk studentereksamen end en sproglig. I 2003 blev 8755 matematisk student, mens 6767 blev sproglig student og 3672 blev hf er. 29,42 procent af dem, der blev færdig med en gymnasial uddannelse i 2003 var matematiske studenter, mens det tilsvarende tal for sproglige studenter var 22,74 procent og for hf ere 12,34 procent. (Kilde: Undervisningsministeriets nøgletal). Men da det var 41,47 procent af de optagne, der havde en matematisk studentereksamen, forklarer forskellen i antallet af matematiske og sproglige studenter ikke fuldstændig forskellen i optagne med matematisk og sproglig studentereksamen. Andelen af matematiske studenter, der tager en universitetsuddannelse, er større end andelen af sproglige studenter. For de humanistiske uddannelser er der flest optagne med en sproglig studentereksamen, det samme gælder for teologi. Men for naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige universitetsuddannelser er der flest, der kommer med en matematisk studentereksamen. 8

Tabel 2.1 De optagne på universiteters adgangsgrundlag, fordelt på hovedområder Matematisk SprogligAnden HF HHXHTX I alt fra gymnasielle ddannelser HUM 2005 1259 2823 102 979 651 90 5904 2000 1385 2946 75 975 438 32 5851 1996 1332 2454 56 931 470 17 5260 NAT 2005 1593 183 34 176 87 252 2325 2000 1879 153 25 234 94 206 2591 1996 1993 71 33 232 80 148 2557 SAM 2005 2407 1547 92 713 1277 188 6224 2000 2442 1249 75 649 1171 59 5645 1996 2565 838 72 689 1245 44 5453 SUND 2005 972 172 26 84 16 44 1314 2000 949 143 47 98 19 34 1290 1996 1019 94 34 81 9 29 1266 TEK 2005 795 24 14 22 14 243 1112 2000 854 12 20 20 16 221 1143 1996 769 2 10 29 9 145 964 TEO 2005 49 87 1 34 8 4 183 2000 48 109 3 51 11 1 223 1996 118 139 3 74 14 1 349 Total 2005 7075 4836 269 2008 2053 821 17062 2000 7557 4612 245 2027 1749 553 16743 1996 7796 3598 208 2036 1827 384 15849 Tabel 2.2 De optagne på universiteternes adgangsgrundlag, fordelt på hovedområder, i procent af optagne fra gymnasiale uddannelser Matematisk Sproglig Anden HF HHX HTX HUM 2005 21,32% 47,82% 1,73% 16,58% 11,03% 1,52% 2000 23,67% 50,35% 1,28% 16,66% 7,49% 0,55% 1996 25,32% 46,65% 1,06% 17,70% 8,94% 0,32% NAT 2005 68,52% 7,87% 1,46% 7,57% 3,74% 10,84% 2000 72,52% 5,91% 0,96% 9,03% 3,63% 7,95% 1996 77,94% 2,78% 1,29% 9,07% 3,13% 5,79% SAM 2005 38,67% 24,86% 1,48% 11,46% 20,52% 3,02% 2000 43,26% 22,13% 1,33% 11,50% 20,74% 1,05% 1996 47,04% 15,37% 1,32% 12,64% 22,83% 0,81% SUND 2005 73,97% 13,09% 1,98% 6,39% 1,22% 3,35% 2000 73,57% 11,09% 3,64% 7,60% 1,47% 2,64% 1996 80,49% 7,42% 2,69% 6,40% 0,71% 2,29% TEK 2005 71,49% 2,16% 1,26% 1,98% 1,26% 21,85% 2000 74,72% 1,05% 1,75% 1,75% 1,40% 19,34% 1996 79,77% 0,21% 1,04% 3,01% 0,93% 15,04% TEO 2005 26,78% 47,54% 0,55% 18,58% 4,37% 2,19% 2000 21,52% 48,88% 1,35% 22,87% 4,93% 0,45% 1996 33,81% 39,83% 0,86% 21,20% 4,01% 0,29% Total 2005 41,47% 28,34% 1,58% 11,77% 12,03% 4,81% 2000 45,14% 27,55% 1,46% 12,11% 10,45% 3,30% 1996 49,19% 22,70% 1,31% 12,85% 11,53% 2,42% Kilde: KOT-statistik 9

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kapitel 3 Alder. 3.1 Aldersudviklingen for optagne på universiteterne I slutningen af halvfemserne steg alderen på optagne på universiteterne, men siden 2002 har der været en tendens til, at de optagne på universiteterne er blevet yngre, og denne trend fortsætter også i 2005. På nedenstående figur ses tendensen for forskellige mål for de optagnes alder. Figur 3.1.1 Alder for optagne på universitetsuddannelser, 1996-2005 23,5 55% 54% 23,0 53% 52% Alder 22,5 22,0 21,5 21,0 51% 50% 49% 48% 47% 46% 45% År Gennemsnitsalder Median Andel over 21 år Kilde: KOT Faldende optagelsesalder Andelen under 22 år er på det humanistiske område steget fra 37 procent i 2002 til 42 procent i 2005. På det naturvidenskabelige område er den steget fra 49 til 56 procent, på samfundsvidenskab fra 49 til 54 procent, og på det tekniske hovedområde fra 72 til 75 procent. Kun på det sundhedsvidenskabelige område er der ikke sket nogen udvikling. I alt steg andelen fra 46 til 51 procent. Tabel 3.1.1 Andelen af KOT-optagne som er under 22 år universitetsuddannelser. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 HUM 41,8 40,3 38,5 39,1 39,7 38,9 36,7 38,6 39,9 42,3 NAT 55,3 52,2 52,5 53,9 55,4 51,5 48,7 51,3 51,4 56 SAM 52,3 49,4 49,8 50,2 50,7 51 49 50,4 50,9 54 SUND 59,4 58,1 60,3 60,8 62,1 59,3 59,1 61 61 61,8 TEK 74,2 75,1 70,8 75,8 74,6 72,6 72,9 72,1 72,8 75,1 TEO 37,3 35,4 34,4 31,4 28,7 29,1 26,3 28,3 31 34 i alt 50,2 48,6 48 48,9 49,6 47,8 45,9 47,6 49 51,6 Kilde: KOT 10

Kortere ventetid En af forklaringerne på den lavere startalder er, at venteperioden mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er blevet kortere. Nedenstående figur viser denne udvikling for Københavns Universitet, hvor det tydeligt ses, at flere og flere tager en kortere venteperiode eller går direkte på universitetet efter endt gymnasial uddannelse. Figur 3.1.2 - Førstegangs ansøgere til Københavns Universitet fordelt på det antal år, der er gået siden de færdiggjorde deres gymnasiale uddannelse. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 2005 2004 2003 1998 10% 5% 0% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år mere end 9 Tid efter færdiggjort gymnasial uddannelse år 11

Fordelt på universiteter ser udviklingen således ud: Figur 3.1.3 Andel optagne under 22 år fordelt på universiteter 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 KU AU SDU AAU RUC KVL HHK HHÅ DFU DTU Kilde: KOT DTU og Danmarks Farmaceutiske Universitet er de universiteter der har den laveste optagelsesalder. RUC er det universitet med den højeste. Den trend, man kunne se i den samlede oversigt, ses ikke så tydeligt her. Der er stor forskel på universiteterne, både niveauet i et bestemt år, og hvert universitets trend i optagelsesalderen. En grund til de store forskelle kan være, at universiteterne har en forskellig fordeling af de studerende på hovedområder. Der er dog heller ikke der nogen tydelig trend. Tabel 3.1.2 Andel optagne under 22 år i 2005, fordelt på hovedområder og universiteter HUM NAT TEK SUND SAM TEO KU 38,47 53,94 a 64,99 55,19 27,07 AU 40,67 60,15 a 64,43 55,20 46,58 SDU 40,65 58,70 75,56 47,07 51,98 a AAU 51,00 54,89 73,37 a 53,85 a RUC 41,93 56,90 a a 43,65 a KVL a 51,83 56,00 a a a HHK 51,77 a a a 55,85 a HHÅ 45,14 a a a 57,26 a DFU a a a 70,61 a a DTU a a 78,85 a a a a: universitetet udbyder ikke uddannelser i denne hovedgruppe Kilde: KOT 12

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 3.2 Aldersudviklingen for fuldførte kandidater Fuldførte kandidater Gennemsnitsalderen for fuldførte kandidater er steget i løbet af de seneste 10 år, og andelen under 28 år falder. Nyudsprungne kandidater er blevet ca. et år ældre i løbet af de sidste 10 år, og andelen under 28 år er faldet fra 45 procent til 32 procent. Figur 2.3 viser forskellige mål for de fuldførte kandidaters alder. Alt i alt er nysprungne kandidater blevet ældre i perioden 1994-2003. Men med tendensen for optagne, som fremgik af sidste afsnit, må det forventes, at kandidatalderen i fremtiden vil falde. Figur 3.2.1. Alder for fuldførte kandidater, 1994-2003 Alder 30,5 30 29,5 29 28,5 28 27,5 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% Gennemsnitsalder Median Andel over 27 år Med hensyn til denj gennemsnitlige fuldførelsesalder på de enkelte universiteter er der særligt for psykologi, civilingeniør og naturvidenskab ebetydelige forskelle. På Ålborg universitet er den gennemsnitlige fuldførelsesalder for psykologistuderende 28,7 år, mens den for RUC, AU og KU ligger mellem 32,2 og 33,4 år i 2004. For civilingeniørernes vedkommende er gennemsnittet lidt over 26 år, når de dimitterer, mens alderen for de øvrige universiteter er cirka 2 år over. På de naturvidenskabelige uddannelser ses samme tendens, hvor Ålborg i 2004 havde en gennemsnitlig gennemførselsalder på 26,7 år og RUC på 31,5 år. De øvrige universiteter ligger mellem 29 og 30 år for den gennemsnitlige gennemførelsesalder. 13

Tabel 3.2.1 Gennemsnitlig fuldførelsesalder 1994-2003 fordelt på udvalgte universiteter Universitet 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 HUMANIORA Erhvervssprog ASB 28,1 29,5 29,4 30,1 29,6 29,9 29,6 30,3 29,1 29,6 SDU 26,4 26,7 26,5 27 27,6 27,4 27,5 27,5 28,1 28,8 CBS 29,9 29,2 30,4 29,2 28,9 29,7 29,9 31,6 30,4 30 Humaniora AU 31,5 31,6 32,3 31,4 30,6 30,9 30,7 31,3 31,5 30,9 AAU 31,2 29,8 28,7 31,1 29,1 31,5 30,1 29,2 29,8 30,2 KU 34,7 31,8 33 32,3 33,2 32,5 32,5 32,2 31,8 32,3 SDU 31,3 31,1 31,9 32,2 29,8 31,9 30,5 31,4 30,6 31 RUC 30,9 30,7 31,1 31,7 31 30,9 31,5 31,1 32,2 31 Kunstneriske Udd. AU 31,4 31,4 31,3 32,9 31 32,4 31,4 30 31,6 32,3 AAU 30,1 30,3 30,7 30,9 30 28 29,9 31,9 31,7 31,7 KU 32 34 35,7 35,4 32,3 31,9 33,1 32,7 32,6 32 SDU 30,7 29,6 33,1 32,8 30,1 30,5 29,6 31,9 31,2 RUC 27,9 28,3 35,2 28,3 30,6 28,9 29,3 30,2 29,5 30,6 Psykologi AU 31 31,9 33,7 33,7 32,9 33,4 31,2 32,2 AAU 28,7 KU 28,7 32,7 34 34,7 32,4 33 33,7 33,2 31,9 33,1 RUC 28,4 32,2 32,4 34,6 32,2 33,4 Pædagogik AAU 36,5 34,3 Sprog AU 30,6 31,9 32,3 30,5 30,8 29,6 29,9 30,6 31,8 29,6 AAU 30,2 30,1 28,3 30,3 29,5 29 29,5 28,7 29,5 30,2 KU 31,7 31,9 32 32,5 33,9 31,6 32,9 31,3 31,1 31,8 SDU 32,2 30,5 31,2 30,7 31,1 29,9 31,5 31,6 31,9 30,6 RUC 30,2 28,7 32,9 31,9 35,6 33,2 32,5 32 32,5 31,5 Teologi AU 33 33,5 34,1 33,3 32,9 31,5 32,1 32,9 34,2 34,7 KU 34,1 34,7 34,4 34,3 36,8 34,3 34,6 33,7 34,1 33,6 SAMFUNDSVIDENSKAB Erhvervsøkonomi ASB 27,3 27,4 27,5 27,8 27,9 27,6 27,9 28 28 28,1 AAU 27,7 28 28,1 27,9 28 28,3 28 28,3 27,8 27,5 SDU 27,4 27,8 27,4 27,3 27,9 27 28 29 28 28,5 CBS 28,1 28,4 28,9 28,4 28,1 28,3 28,4 28,1 28,5 28,6 Forvaltning AU 29,6 29,9 30,4 30 29,7 31 30,5 28,6 28,8 28,9 AAU 28,9 27,9 28 27,8 28,9 28,9 29,1 29 29 29 KU 30,1 29,7 29,3 29,2 29,6 29,3 29,5 29,4 29,8 30,1 SDU 35,5 34,7 33,3 26,8 30,2 28,1 29,1 29 RUC 31,3 30,4 30,1 30,3 30,8 31,4 30,9 30,6 30,1 30,2 Jura AU 28,5 28,6 28,1 28,1 28,4 28,2 28,2 28,7 28,3 28,9 KU 28,4 29 31,9 29,4 29,5 29,3 29,4 28,9 28,9 29,1 NATURVIDENSKAB Civilingeniør AAU 26,4 26,1 26,8 26,4 26,7 29,2 27,1 26,5 26,4 26,7 SDU 25,8 27,8 30,8 28 28,1 29,6 29,7 28,4 27,3 28,2 DTU 26,9 27,1 27,1 27,3 27,3 27,3 27,5 27,9 27,6 28 Landbrugsvid. DTU 27,5 29,7 28,7 30,4 29,1 Landinsp. AAU 26,6 26,2 26,2 27,1 26,6 28 27,8 27,2 27,3 27 Naturvid. AU 28,7 29,1 29,2 28,9 28,8 28,9 29,2 29,2 28,8 28,7 ASB 27,4 AAU 25,8 25,9 25,6 25,2 26,3 25,7 26,3 26,9 26,5 26,7 KU 30,1 29,4 29,2 29,4 29,3 28,9 29 28,9 29,3 29,3 SDU 27,8 28,6 28,5 28,7 29,2 30,8 29,4 29,5 29 29,5 RUC 30,9 30,2 30,2 31,3 30,1 32 31 31,1 30,9 31,5 SUNDHEDSVIDENSKAB Lægevid. AU 29,9 29,9 30,1 29,9 30,5 30,4 29,7 29,5 30 30,4 KU 29,7 30,1 30,9 30,4 30 29,8 29,9 29,8 29,8 30 SDU 29,7 29,3 29,9 30,1 29,6 29,3 29,5 30,3 31 29 Sygepleje, biomekanik AU 47 44 44,6 SDU 27,2 28,7 29,6 28,3 33,4 Tandlæge AU 29,2 27,9 28,6 27,4 27,8 28,2 27,8 27,6 27,9 27,2 KU 27,1 29,4 27,8 27,6 29,4 28,2 28 28,9 28,7 28,5 14

Kapitel 4 Studieadfærd... 4.1 Studietider Analyser viser, at studietiden på universitetsuddannelserne de seneste år har været faldende. Samtidig har andre analyser dog vist, at median-færdiggørelsesalderen for universitetskandidater har været uændret/stigende. Hvordan hænger det sammen? Igennem de seneste år har tal fra den koordinerede tilmelding vist, at der er en tendens til at de unge har kortere venteperioder fra færdiggørelse af ungdomsuddannelse til påbegyndelse af en universitetsuddannelse, og dermed er medianalderen for påbegyndelse af et universitetsstudium faldet. Denne tendens er imidlertid endnu ikke slået igennem på medianalderen for personer, der afslutter en universitetsuddannelse, idet der er tale om et timelag på gennemsnitligt 6-7 år, jf. tabel 1 vedr. udviklingen i studietiderne. Tabel 4.1.1 - Udviklingen i gennemsnitlige fuldførelsestider for universitetsuddannelser (bachelor + kandidat) 1998-2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Samfundsvidenskab 6,5 6,5 6,4 6,4 6,3 6,2 Humaniora 7,9 7,8 7,8 7,5 7,3 7,2 Naturvidenskab 8,1 8,0 7,9 7,9 7,7 7,6 Teknisk videnskab 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 Sundhedsvidenskab 7,5 7,4 7,2 7,0 7,0 6,9 Total 7,0 7,1 7,0 6,8 6,7 6,6 Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 4.1.1- Udviklingen i gennemsnitlig fuldførelsestider for universitetsuddannelser (bachelor + kandidat) 1978-2003 Antal studieår 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 år Kilde: Kvalitet i Uddannelsessystemet (UVM, FM mv 1998, figur 7.6 side 245) samt Videnskabsministeriet 2005 15

4.2 Fuldførelsesprocenter Flest kvinder fuldfører På bacheloruddannelserne har fuldførelsesprocenten været forholdsvis stabil de sidste fem år, men det skal bemærkes, at der er flest kvinder, som fuldfører, om end det kun drejer sig om 3,2 procentpoint flere end mændene i 2003. Tabel 4.2.1 - Fuldførelsesprocenter (tværsnit) 1999-2003 Bacheloruddannelser 1999 2000 2001 2002 2003 Begge køn 66,2 67,7 67,3 65 65,9 Kvinder 67,7 69,5 68,2 67 67,4 Mænd 64,4 65,9 65,9 62,9 64,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Hvis man ser på udvalgte bacheloruddannelser, ligger niveauet for jura nogenlunde stabilt omkring 68 procent for begge køn, mens mændene ligger lidt under og kvinderne lidt over. På sprog var fuldførelsesprocenten blot 29,7 procent for mænd og 44,8 procent for kvinder i 2003, og på erhvervssprog var den 55 procent for kvinder og 46 procent for mænd. Særligt på naturvidenskab er det værd at bemærke, at 59,8 procent af kvinderne gennemfører mod 52,6 procent af mændene i 2003. Tabel 4.2.2 - Udvalgte bacheloruddannelsers fuldførelsesprocent (tværsnit) 1999-2003 Jura 1999 2000 2001 2002 2003 Begge køn 68,3 72,8 69,5 63,7 69,3 Kvinder 71,7 74,7 71,4 66,9 70,2 Mænd 64,4 70,8 66,8 59,7 67,5 Erhvervssprog Begge køn 47,7 53,3 56,3 55,7 52,8 Kvinder 53,2 56,1 58,3 57,5 55 Mænd 29 43,2 47,7 49,4 46 Sprog Begge køn 43,5 42,3 44,1 40 40,2 Kvinder 47 43,4 46,2 40,8 44,8 Mænd 39,4 36,8 38,1 29,7 Naturvidenskab Begge køn 55,4 54 56,5 52,6 55,3 Kvinder 60,8 56 58,4 58 59,8 Mænd 51,8 52,7 56,1 49,1 52,6 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 16

Det ses i tabel 4.2.3 samt figur 4.2.1, hvad der sker med dem, der falder fra en bacheloruddannelse. Data er fra 2003. Det ses at på nær jordbrug og pædagogik starter langt de fleste frafaldne bachelorer på en ny bacheloruddannelse. Og dem, der starter på en bacheloruddannelse, starter oftest på en uddannelse i samme uddannelseshovedgruppe som før. Til omverdenen er generelt en stor kategori. Det dækker for det meste over beskæftigelse. Der er altså alligevel en temmelig stor del af de frafaldne, som finder beskæftigelse i stedet for at fuldføre en uddannelse. Figur 4.2.1 Hvor går afbrudte bachelorer hen?, 2003, procent. Samfund Humaniora Teknik* Naturvidenskab Jordbrug Sundhed Pædagogik 0 10 20 30 40 50 60 Omverden Erhvervsfaglige uddannelser Professionsbacheloruddannelser Øvrige mellemlange videregående udd. Gymnasielle uddannelser m.v. Korte videregående uddannelser Bacheloruddannelser Tabel 4.2.3 Hvor går afbrudte bachelorer hen? 2003, procent. Bacheloruddannelser 2003 Omverden Gym. Eud KVU Prof. BA BA Heraf Samf Heraf Hum Heraf Tek Heraf Nat Heraf Jord Heraf Sund Heraf Pæd Øvrig mellemlang Samf 23,3 2,8 11,4 8,7 15,1 37,6 20,3 11,6 0,7 2,6 0,4 1,6 0,5 1,1 Hum 20,8 2,2 11,4 5,9 21,5 37,5 7,2 26,8 0,5 1,3 0,2 0,9 0,4 0,7 Tek 1 21 5 32 8 10 24 11,5 9,7 2,8 Nat 18 2,5 7 8,8 22,5 40,5 6,4 7,8 3,7 13,7 1,6 5,1 1,6 1,1 Jord 28,1 2,8 19,2 7,4 16,8 26,9 0,5 0,4 3 6 7,9 1,3 7,8 Sund 16,7 1,5 2,6 2,3 22,8 54,1 14,3 10,4 2,6 2,6 1,7 20,8 1,7 Pæd 41,6 6,7 20,7 32,4 13,3 19,1 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Note 1: Mangler indberetninger, skal derfor tages med et vist forbehold Note 2: Kategorien Omverden dækker primært over beskæftigelse De fleste afbrudte starter på en ny bachelor På figur 4.2.2 ses udviklingen siden 1994. Det ses, at andelen af afbrudte bachelorer, der begynder på en ny bacheloruddannelser, er steget lidt i perioden 1994-1999, det er dog faldet næsten lige så meget fra 1999-2003. Bevægelserne er dog meget små. Andelen af afbrudte bachelorer, der finder beskæftigelser eller lignende, har været nogenlunde konstant i perioden 1994-2003. 17

Figur 4.2.2 Hvor går afbrudte bachelorer hen? 1994 2003, procent. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Omverden Erhvervsfaglige uddannelser Professionsbacheloruddannelser Øvrige mellemlange videregående udd. Gymnasielle uddannelser m.m. Korte videregående uddannelser Bacheloruddannelser Tabel 4.2.4 viser fuldførelsesprocenten fordelt på universiteter. I de nationale beregninger vil der inden for hovedgrupper være medregnet studieskiftere. Det er der også i RKS-bregningerne,.men hvis studerende i det nationale tværsnitmodul skifter fra et universitet til et andet, vil de stå som afbrudte. Hvis en humanistisk afbrudt studerende skifter til samme område på KU og senere består, vil den pågældende indgå positivt i fuldførelsesprocenten. Samfunds- og sundhedsvidenskab er hurtigst Samfunds- og sundhedsvidenskab er generelt de områder, hvor flest studerende færdiggør deres uddannelse på normeret tid + 1 år, selvom de ikke har en lavere frafaldsprocent. 18

Tabel 4.2.4 Gennemførsel og frafald på bacheloruddannelser fordelt på universiteter og hovedområder Bachelorer KU AU SDU RUC AAU KVL HHK HHÅ Procent gennemførte på normeret tid Humaniora 14 20 21 57 51 37 38 Jura 35 Naturvidenskab 11 15 5 33 32 23 Samfundsvidenskab 30 35 33 62 57 66 55 Sundhedsvidenskab 33 20 Teologi 9 Procent gennemførte på normeret tid + 1 år Humaniora 33 37 33 70 61 48 49 Jura 64 Naturvidenskab 30 41 33 52 51 47 Samfundsvidenskab 52 61 57 70 66 70 59 Sundhedsvidenskab 66 55 Teologi 20 Procent fortsat aktive bachelorstuderende Humaniora 30 23 17 7 11 7 7 Jura 11 Naturvidenskab 25 19 28 8 12 15 Samfundsvidenskab 14 8 10 8 12 3 3 Sundhedsvidenskab 15 21 Teologi 18 Procent ophørte Humaniora 37 40 50 23 28 44 44 Jura 24 Naturvidenskab 46 40 39 40 38 38 Samfundsvidenskab 34 31 33 22 23 27 39 Sundhedsvidenskab 19 24 Teologi 62 Ubrudte kandidatuddannelser er ikke medtaget Kilde: Rektorkollegiet 19

Figur 4.2.3 - Forældres uddannelsesniveau og gennemførsel på lange videregående uddannelser, i procent. 80 75 70 65 60 Mindst en har grundskoleeksamen Mindst en har ungdomsuddannelse Mindst en har KVU uddannelse En har MVU eller LVU uddannelse Begge har MVU eller LVU uddannelse Kilde: UNI-C Statistik og Analyse på data fra Danmarks Statistik i nyhedsbrev juni 2005. Figur 4.2.3 viser, at forældrenes uddannelsesniveau har en stor betydning for gennemførsel af en universitetsuddannelse. Har begge forældre en videregående uddannelse på MVU eller LVU- niveau, så er der væsentlig større sandsynlighed for, at den studerende gennemfører uddannelsen sammenlignet studerende, hvis forældre har et lavere uddannelsesniveau. 20

Kapitel 5 Køn... Mænd og kvinder vælger grundlæggende forskelligt, når de vælger en videregående uddannelse. I 2003 udgjorde mændene blot omkring en tredjedel af de optagne på en kandidatuddannelse inden for de humanistiske fag og sundhedsvidenskabelige fag. På de veterinær- og landbrugsvidenskabelige uddannelser udgjorde mændene lige godt og vel en fjerde del af de optagene. Derimod er kvindernes andel af de studerende, der optages på en naturvidenskabelige kandidatuddannelse, kun halvt så stor som mændenes, mens andelen på de tekniske kandidatuddannelser, der primært består af civilingeniøruddannelsen, er knap en tredjedel. 5.1 Mænd og kvinders andel af universitetskandidater Stigende andel af kvinder fuldfører Den procentvise andel af kvinder, som fuldfører en lang videregående universitetsuddannelse, var i 1994 45,4 procent, mens den i 2003 var steget til 49,8 procent. På det lange sigte er der sket en generel stigning inden for alle hovedgrupper, således at over halvdelen af de fuldførte på humaniora, veterinær/landbrug, sundhedsvidenskab og pædagogik er kvinder. På det tekniske område halter kvinderne mest bagud, idet de kun har en procentvis andel af fuldførte på 27,7 procent. Tabel 5.1.1 - Gennemførelse af en lang videregående uddannelse fordelt procentvis på køn samt bachelor og kandidatniveau. Bachelorer 1994 1996 1998 2000 2001 2002 2003 K M K M K M K M K M K M K M Samf 39,6 60,4 37,9 62,1 41,9 58,1 43,7 56,3 45,3 54,7 46,4 53,6 47,6 52,4 Hum 77,7 22,3 79,2 20,8 71,1 28,9 67,9 32,1 69 31 68,4 31,6 69,9 30,1 Nat 45,2 54,8 43,3 56,7 37 63 38,4 61,6 41,2 58,8 42,2 57,8 39,1 60,9 Land 33,3 66,7 43,3 56,7 47,5 52,5 51,7 48,3 58 42 61,5 38,5 60,4 39,6 Sund - - - - - - 62 38 53,3 46,7 75,2 24,8 77,9 22,1 Pæd 63,6 36,4 42,9 57,1 80 20 87,1 12,9 90,9 9,1 80,6 19,4 62,5 37,5 I alt 54,3 45,7 51,4 48,6 51,9 48,1 53,2 46,8 54,9 45,1 55,9 44,1 56 44 Kandidater 1994 1996 1998 2000 2001 2002 2003 K M K M K M K M K M K M K M Samf 43,2 56,8 41,4 58,6 42 58 42,2 57,8 42,6 57,4 42,7 57,3 42,8 57,2 Hum 63,6 36,4 66,2 33,8 65,2 34,8 67,5 32,5 67,6 32,4 68 32 64,5 35,5 Tek 26,5 73,5 25,6 74,4 28,1 71,9 26,9 73,1 25,3 74,7 27,4 72,6 27,7 72,3 Nat 39,4 60,6 48,1 51,9 46,8 53,2 46,9 53,1 40,5 59,5 41,3 58,7 42 58 Vet/land 56,4 43,6 59,1 40,9 56,9 43,1 59 41 60,5 39,5 59,3 40,7 58,4 41,6 Sund 63,4 36,6 62,3 37,7 63,1 36,9 60,3 39,7 61,4 38,6 61,9 38,1 61 39 Pæd 67,1 32,9 60,8 39,2 71,1 28,9 66,1 33,9 74,8 25,2 82,4 17,6 78,4 21,6 Sidef.sup. 40,7 59,3 42,8 57,2 40,3 59,7 39,4 60,6 47,5 52,5 51,9 48,1 46,5 53,5 I alt 45,4 54,6 46,8 53,2 48 52 49,3 50,7 50,5 49,5 51,2 48,8 49,8 50,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletals database tallene for 2003 er foreløbige. 21

Andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse er generelt steget og i 2003 fik 14,4 procent af mændene og 15,4 procent af kvinderne en lang videregående universitetsuddannelse, mens disse tal i 1990 var 10,3 procent og 9 procent. Figur 5.1.1 Procentvise andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en lang videregående uddannelse. 20 15 10 5 Kvinder Mænd 0 1990 1995 2000 2001 2002 2003 Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. En væsentlig årsag til at der særligt mellem 1995 og 2000 er sket en stor stigning i andelen af kvinder, som fuldfører en universitetsuddannelse, er, at optaget på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser i denne periode steg betydeligt. Tabel 5.1.2 Fuldførte lange videregående uddannelser udvalgte uddannelser, fordelt på kvinder og mænd 1994-2003 LVU 1994 1996 1998 2000 2001 2002 2003 K M K M K M K M K M K M K M Civilingeniør 21,6 78,4 19,5 80,5 21,3 78,7 20,7 79,3 18,6 81,4 19,7 80,3 21,5 78,5 Jura, kand. 56,6 43,4 53 47 60,6 39,4 55,4 44,6 53,5 46,5 53,1 46,9 56,7 43,3 Lægevidenskab 55,7 44,3 55,4 44,6 58,4 41,6 54,9 45,1 56,7 43,3 58,4 41,6 56,1 43,9 5.2 Mænd og kvinder i forskeruddannelse. Kvindeandel af ph.d-studerende stiger Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende er siden 1993 overordnet set steget et par procentpoint, og det samlede niveau lå i 2003 på 41 procent. Teknik og naturvidenskab har den laveste andel af nyindskrevne kvinder, mens jordbrugs- og veterinærvidenskaberne sammen med sundhedsvidenskab har den højeste kvindeandel. I 1993 var kvindernes andel af nyindskrevne ph.d.-studerende 37 procent. Ti år senere er dette tal steget til 41 procent. På det sundhedsvidenskabelige område og inden for jord- og veterinærvidenskaben står kvinderne for den største del af de indskrevne ph.d.er. Af dem, der indskriver sig på en ph.d.-uddannelse inden for det naturvidenskabelige område, udgør kvinderne i alt omkring 33 procent, hvilket er den samme andel som i 1993. For det samfundsvidenskabelige område er kvindeandelen i dag oppe på 38 procent, hvor den for ti år siden blot var 25 procent. 22

Figur 5.2.1 - Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende 1993-2003 fordelt på hovedområder. 70 60 50 40 30 20 Humaniora Samf.vid. Nat.vid. Sund.vid. Jord/vet. Tekn.vid. I alt 10 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register Den samlede andel af kvinder, der får tildelt en ph.d.-grad er steget fra 29 procent i 1993 til 41 procent i 2003. Stigningen har været størst inden for samfunds-, sundheds- og jordbrugs-/veterinærvidenskaberne, mens både naturvidenskab og teknisk videnskab har oplevet en stigning på 6 procentpoint. Inden for to sidstnævnte områder er det hovedsageligt mænd, der erhverver en ph.d.-grad. Nedenstående tabel viser, at omkring 2/3 af ph.d.-graderne inden for naturvidenskab og 4/5 inden for de tekniske videnskaber blev tildelt mændene. Billedet ser anderledes ud for humaniora, sundhedsvidenskab og jord- og veterinærvidenskab, idet over halvdelen af ph.d.- graderne inden for disse hovedområder tildeles kvinder. Tabel 5.2.1 - Antal tildelte ph.d.-grader 1993-2003 fordelt på hovedområder, procentandel kvinder. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Humaniora 45 47 45 52 44 37 48 49 51 52 54 Samf.vid. 32 24 21 29 31 32 42 34 31 34 46 Nat.vid. 26 21 29 27 31 30 24 31 31 34 32 Sund.vid. 40 46 39 34 46 47 48 47 51 45 53 Jord/vet. 38 38 44 36 39 52 47 57 44 47 55 Tekn.vid. 14 17 19 24 22 18 22 22 21 23 20 I alt 29 29 30 32 34 35 36 38 38 38 41 Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register Færre andel af kvindelige kandidater bliver ph.d. Overgangsfrekvenserne fra kandidat- til ph.d.-uddannelsen viser, at kvinderne halter bagefter. Nedenstående tabel viser, at overgangsfrekvenserne særligt inden for de natur-, sundheds-, jordbrugs- og veterinærvidenskabelige universitetsuddannelser er lavere for kvinderne end for mændene. Dette skal ses i forhold til, at der blandt de, der gennemfører kandidatuddannelsen på de to sidstnævnte uddannelser, er væsentligt flere kvinder end mænd. For de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser er overgangsfrekvensen for mænd og kvinder omtrent den samme. Faldet i overgangsfrekvenserne fra 2001 til 2002 skal ikke tolkes som et generelt fald i antallet af ph.d.-studerende, men er udtryk for relativt store udsving fra år til år. 23

Antallet af ph.d.-studerende er generelt stigende. Der blev i alt blev optaget 1204 ph.d.-studerende i 2003, mens antallet af nyoptagne i 1993 var 928. Tabel 5.2.2 - Overgangsfrekvenser indenfor hovedområder fordelt på køn 2001-2002 2001 2002 Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Humaniora 3,7 7,7 5 3,4 7,9 5 Samf.vid. 6,1 5,4 5,7 4,9 4,6 4,7 Nat.vid. 19 22,2 20,9 14,8 20,5 18,2 Sund.vid. 27,3 37,9 31,3 22,4 28,8 26 Jord/vet. 24,6 24,4 24,5 16,8 22 18,9 Tekn.vid. 15,8 16,4 16,2 16,5 19,2 18,4 I alt 10 13,2 11,6 8,6 12,4 10,7 Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register og Undervisningsministeriet. Overgangsfrekvensen er opgjort som forholdet mellem antal påbegyndte uddannelsesforløb i hhv. kalenderåret 2001 og 2002 og antal afsluttede kandidateksaminer i hhv. studieåret 2000/2001 og 2001/2002. Der tages ikke højde for skift mellem hovedområder. 5.3. Den seneste udvikling KOT optag 2004-2005 Svag stigning i kvindeandel af optagne De nyeste optagelsestal fra den Koordinerede tilmelding 2005 viser, at bevægelserne mellem 2004 og 2005 er relativt små. Det er dog stadig værd at bemærke, at kvinderne er gået frem med 3 procentpoint på naturvidenskab, og at denne stigning omfatter både mat/fys/kemi området og bio/geo området. På ingeniørområdet er kvinderne gået lidt tilbage, og på områder, hvor mændene er i mindretal, det vil sige samfundsvidenskab og humaniora, er mændene gået lidt frem, mens kvinderne fortsat går frem inden for sundhedsvidenskab. Tabel 5.3.1. Kønsfordelingen på hoveduddannelsesområder 2004 og 2005 Optagne inklusiv standby fordelt på køn (procent) 2004 2005 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samfundsvidenskab 43 57 44 56 Naturvidenskab 61 39 58 42 Sundhedsvidenskab 34 66 33 67 Humaniora 39 61 40 60 Teknisk videnskab (civilingeniører mm.) 78 22 79 21 Kilde: Den koordinerede tilmelding. Ser man nærmere på udvalgte uddannelser er andelen af kvinder på medicin, statskundskab og naturvidenskab steget, mens økonomi, ingeniør og historie har oplevet en mindre tilbagegang for kvinderne. Jura og dansk er stort set uændret i forhold til 2005. Dansk, medicin og jura har fortsat en stor andel af kvinder, mens mændene særligt dominerer på civilingeniør, økonomi, historie og mat/fys/kemi/dat området. 24

Tabel 5.3.2 Procentvise kønsfordeling for udvalgte uddannelser 2003-2005. 2003 2004 2005 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Dansk 27 73 29 71 29 71 Medicin 34 66 37 63 36 64 Jura 39 61 37 63 38 62 Økonomi 66 34 65 35 68 32 Statskundskab 56 44 55 45 54 46 Historie 64 36 62 38 65 35 Civilingeniør 72 28 72 28 75 25 Naturvidenskab 60 40 56 44 53 47 Heraf: Mat/fys/Kemi/dat 71 29 73 27 69 31 Biologi 41 59 41 59 38 62 Øvrige naturvidenskab 56 44 44 56 42 58 25

Kapitel 6 International mobilitet... Dette kapitel omhandler såvel danske studerende i udlandet som udenlandske studerende i Danmark på henholdsvis udveksling og fuld uddannelse. 6.1 Udvekslingsstuderende Flere danske studerende på udveksling Antallet af danske universitetsstuderende, som tager til udlandet, er støt stigende, således var antallet i 2002/2003 3399. Samme tendens ses for udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det tilsvarende tal var 3629 i 2002/2003. Tabel 6.1.1 Udvekslingsstuderende 1999-2003 Udvekslingsophold 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 Danske studerende i udlandet 3107 3342 3289 3399 Udenlandske studerende i Danmark 3153 2968 3271 3629 Balance -46 374 18-230 Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet. Bemærk at der er tale om studerende, der tager ud igennem programmer i Cirius, herunder blandt andet Sokrates/Erasmus. Europa populært Ser man nærmere på, hvor de danske studerende tager hen, ses det af tabel 5.1.2, at cirka 60 procent tager til europæiske lande, hvorefter USA og Australien følger efter. Af de udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark, er knap 80 procent fra Europa, herefter følger studerende fra USA og Asien. Antallet af udvekslingsstuderende, der tager til Danmark, og antallet af danskere, der tager til udlandet, er nogenlunde lige stort, om end det veksler lidt fra år til år. Flest samfundsvidenska belige studerende og humaniora studerende tager ud Tabel 6.1.2 Udvekslingsstuderende i Danmark og udlandet fordelt på lande 2001-2003 Til udlandet Til Danmark Land 2001/2002 2002/2003 2001/2002 2002/2003 Norden 234 243 326 334 UK/Tyskland 689 684 422 483 Øvrige EU 904 1046 1294 1592 Øvrige Europa 117 114 448 517 USA/Canada 582 603 428 398 Australien 264 228 62 73 Asien 189 208 156 150 Ikke opdelt 310 273 135 82 I alt 3289 3399 3271 3629 Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet. Ser man på antallet af danske udvekslingsstuderende fordelt på hovedgrupper, er der flest samfundsvidenskabere og dernæst humanister, der tager ud. Sættes disse tal i forhold til bestanden på de pågældende områder ses samme tendens, hvor 4,2 procent af samfundsvidenskab var ude i 2001/2002 og 3,1 procent af humaniora var ude i 2001/2002. Året efter var disse tal steget 0,1 procent point. Teknisk videnskab er også temmelig godt med, mens naturvidenskab og sundhed ligger lavest. 26

Flest udenlandske udvekslingsstudere nde på samfundsvidenska b, humaniora og teknisk videnskab Tabel 6.1.3 Udvekslingsstuderende i Danmark og udlandet fordelt på fagområder 2001-2003 I udlandet I Danmark Fagområde 2001/2002 2002/2003 2001/2002 2002/2003 Humaniora 1211 1226 673 691 Samfundsvidenskab 1378 1404 1675 1855 Naturvidenskab 313 379 314 425 Sundhedsvidenskab 93 132 80 77 Teknisk videnskab 294 258 529 581 I alt 3289 3399 3271 3629 Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet Hvad angår udvekslingsstuderende i Danmark, så kommer der flest til samfundsvidenskab, derefter humaniora og teknisk videnskab. Det er dog værd at bemærke, at antallet af humanistiske udvekslingsstuderende i Danmark er cirka halvt så stor, som der tager ud af landet. Det omvendte billede ses for de tekniske videnskaber. Tabel 6.1.4 Antallet af danske studerende der tager til udlandet sat i forhold til bestanden Fagområde 2001/2002 2002/2003 Humaniora 3,1 3,2 Samfundsvidenskab 4,2 4,3 Naturvidenskab 2,1 2,5 Sundhedsvidenskab 1,0 1,4 Teknisk videnskab 3,4 2,8 Kilde: Cirius og Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. 6.2. Udenlandske studerende på fuld uddannelse i Danmark. Svag stigning i andel en af optagne udenlandske fuldtidsstuderende Ser man på antallet af udlændinge, der tager en lang videregående uddannelse i Danmark, var tallet i 2002 1463, mens det i 2005 var 1895. Sættes disse tal i forhold til det fulde optag af studerende på de lange videregående uddannelser svarer det til, at 7,6 procent af alle optagne i 2002 var udlændinge, mens dette tal var 8 procent i 2005. Tabel 6.2.1 Antallet af udenlandske fuldtidsstuderende 2002 og 2005 Nationalitet 2002 2005 Norden 872 1051 Øvrige EU (excl. Norden) 165 189 Øvrige Europa (excl. EU og Norden) 178 197 Mellemøsten 51 93 Asien 112 214 Afrika 33 103 Oceanien 5 5 Nordamerika 27 22 Mellemamerika 3 6 Sydamerika 17 15 Total 1463 1895 Kilde: Den koordinerede tilmelding. 27

Flest udenlandske fuldtidsstuderende fra Norden Over halvdelen af de udenlandske fuldtidsstuderende kommer fra Norden, herefter følger det øvrige Europa/EU og Asien. Generelt er der sket en stigning på alle verdensdele med undtagelse af Nordamerika og Sydamerika. Figur 6.2.1 Optaget af udenlandske studerende på universitetsuddannelser, absolutte tal, 2002 og 2005. 1200 1000 872 1051 2002 2005 800 600 400 200 0 165189 178197 93 51 214 112 103 33 5 5 27 22 3 6 17 15 Norden Øvrige EU (excl. Norden) Øvrige Europa (excl. EU og Norden) Mellemøsten Asien Afrika Oceanien Nordamerika Mellemamerika Sydamerika Kilde: Den koordinerede tilmelding Som tidligere nævnt er andelen af udenlandske fuldtidsstuderende ikke vokset mere end 0,4 procent point, som tabel 6.2.2 viser. Endvidere ses det, at den største stigning er sket i gruppen det øvrige udland. Årsagen til at der skelnes mellem EU og EØS lande og Øvrige udland er, at der fra 2006 indføres undervisningsafgifter for studerende uden for EU og EØS landene. Tabel 6.2.2 Den procentvise andel af optagne udlændinge sat i forhold til alle optagne på universiteter og arkitektskoler. Procent 2004 2005 EU og EØS 5,6 5,7 Øvrige udland 2 2,4 Total 7,6 8 Kilde: VTU Tabel 6.2.3 viser hvilket ti universitetsuddannelser med mere end 40 optagne, der har den højeste andel af udenlandske optagne, og heraf ses det, at den internationale naturvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitets Center har en andel på 95 procent, hvoraf hovedandelen kommer fra Kina. Endvidere er det værd at nævne, at både medicin på Syddansk Universitet og Københavns Universitet har en andel af udenlandske studerende, heraf hovedsageligt svenskere og nordmænd, på henholdsvis 33 og 35 procent. På Danmarks Tekniske Universitet og Ålborg Universitet optages mange udenlandske ingeniørstuderende. De fleste kommer dog ind på kandidatdelen og ikke gennem Den koordinerede tilmelding. 28

Tabel 6.2.3 De 10 universitets uddannelser med mere end 40 optagne i alt, med størst andel af optagne udenlandske studerende Inst. Uddannelse Sverige Norge Kina Baltikum Rusland Island Tyskland Øvr. udland Udlænd. i alt Optagne i alt Udlænd. i % RUC Naturvidenskabelige int. udd. 62 1 10 73 77 95 SDU Almen Almen erhv.øk. HA - eng. 1 10 1 1 1 2 14 30 43 70 HHA Business Administration 1 2 1 2 3 25 34 64 53 HHK BA International Business 11 4 2 4 2 5 18 46 90 51 SDU Klinisk biomekanik 9 16 1 26 51 51 HHK Buss.Admin/Service Management 3 5 12 1 3 2 10 36 90 40 KVL Veterinær 45 4 4 1 3 57 145 39 RUC Samfundsvidensk. int. udd. 1 9 5 1 1 28 45 115 39 KU Lægevidenskab 124 31 1 1 11 2 16 186 526 35 60 procent af de udenlandske fuldtidsstuderende er stadig i Danmark et år efter endt uddannelse SDU Lægevidenskab 68 18 2 1 2 91 275 33 Kilde: VTU En undersøgelse af, hvor mange af de udenlandske studerende, som tager en fuld uddannelse i Danmark, og efterfølgende bliver i landet, viser at cirka 60 procent stadig var i Danmark et år efter afsluttet uddannelse. Tabel 6.2.4 Procentvise andel af udenlandske studerende som stadig var i Danmark 1 år efter fuldført uddannelse, fordelt på oprindelsesområde. År Norden Øvrige EU Øvrige vestlige verden* Asien Øvrige ikke-vestlige lande** 1992-1995 62,2 54,6 79,1 60,9 100 1996-1999 50,2 82,3 70,6 61,1 100 2000-2002 53,7 70,9 86 77,3 74,5 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik for VTU *Omfatter USA, Canada, Australien m.fl. ** Omfatter Sydamerika, Afrika m.fl. Af nordiske studerende vendte cirka halvdelen hjem, mens andelen af studerende fra øvrige EU og Asien som blev efter endt uddannelse var 2/3. Ser man på andre vestlige lande, da blev omkring ¾ af de udenlandske dimittender i Danmark. Det skal dog bemærkes, at der for Asiens vedkommende blot var tale om 42 personer på en periode over ti år, mens der for de nordiske lande var tale om 389 personer på ti år, jævnfør tabel 6.2. 6.3 Danske studerende på fuld uddannelse i udlandet. Nedenstående tabel giver et indblik i hvor mange unge danskere, der tager til udlandet for at tage en uddannelse, og som tager SU støtten med. 29

Tabel 6.3.1 Danske studerende der gennemfører en uddannelse i udlandet med SUstøtte, 1992-2002 Norden England Øvrige EU USA Andre lande I alt Heraf vidg. udd. Heraf ungdomsudd. 1997 783 1522 910 574 375 4164 3938 226 1998 836 1698 931 601 399 4465 4255 210 1999 825 1778 890 538 424 4455 4266 189 2000 772 1843 838 496 421 4370 4203 167 2001 850 1800 831 450 444 4375 4211 164 2002 890 1807 873 386 459 4415 4231 184 Kilde: Cirius, Undervisningsministeriet Som det ses tager flest til England og Norden samt øvrige EU. Ovenstående tabel giver desværre kun et overblik over det samlede antal af studerende, der tager til udlandet med deres SU for at tage en fuld uddannelse, og ikke hvorvidt de er på en lang videregående uddannelse eller lignende. 6.4 Færdiguddannede danske kandidaters internationale mobilitet. Fra 1995 og frem til 2000 steg det årlige antal af kandidater og ph.d.er, der udvandrede fra under 1500 til lidt over 2500 personer. I de seneste år er udvandringen dog faldet igen, og i 2003 var der ca. 2000 med en kandidat- eller ph.d.-grad, der udvandrede. Faldet efter 2000 skyldes formentlig afmatningen i de internationale konjunkturer, der giver færre muligheder for at få beskæftigelse i udlandet. Tallene skal ses i forhold til en samlet arbejdsstyrke af langvarigt uddannede på ca. 160.000 og en årlig kandidatproduktion på ca. 10000. Stigningstakten i udvandringstallet over hele perioden svarer nogenlunde til stigningen i kandidatproduktion og arbejdsstyrke. Dette svarer til, at 1-2% af arbejdsstyrken med en kandidatuddannelse udvandrer. Den samlede produktion på kandidat- og ph.d.-niveau voksede således fra godt 8000 i 1995 til ca. 10.000 i 2003. 30

Figur 6.4.1. Antal kandidater og ph.d.er, der udvandrede 1995-2003 Total 2700 2500 2300 2100 1900 1700 1500 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Tabel 6.4.1 Andelen af den samlede kandidatproduktion, der udvandrede i 2001 Antal udvandrede 2001 Udvandredes andel af årlige kandidatproduktion Andel af arbejdsstyrke Humanistisk udd. 314 12% 1% Naturvidenskabelig udd. 355 34% 2% Samfundsvidenskabelig udd. 775 27% 2% Teknisk udd. 425 35% 2% Jordbrugsvidenskabelig udd. 95 32% 1% Sundhedsudd. 211 24% 1% Kandidater i alt 2214 25% 1% Flest natur- og teknisk videnskabelige kandidater udvandrer Som det ses af ovenstående tabel var andelen af udvandrede af den årlige kandidatproduktion højest for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og mindst for humanister. Bemærk dog at denne tabel er fra 2001, hvor antallet af udvandrede netop havde toppet. Tabel 6.4.2 Hjemvendte per 1.1.2003 af udvandrede i 1995 og 1999 Antal Antal Andel Antal Antal Andel udrejste hjemkomne hjemkomne udrejste hjemkomne hjemkomne i 1995 pr. 01.01.03 pr. 01.01.03 i 1999 pr. 01.01.03 pr. 01.01.03 Humanistisk udd. 176 113 64% 260 104 40% Naturvidenskabelig udd. 163 107 66% 285 126 44% Samfundsvidenskabelig udd. 570 391 69% 719 349 49% Teknisk udd. 325 207 64% 392 174 44% Jordbrugs- og veterinærvid. udd. 77 53 69% 81 48 59% Sundhedsvid.udd. 194 115 59% 198 97 49% Forsvarsudd. 42 35 83% 74 38 51% Kandidater i alt 1547 1021 66% 2009 936 47% Mange vender hjem igen Andelen af hjemvendte, som tog ud i 1995 ligger samlet set på 66 procent, og er højest for personer med en lang videregående uddannelse inden for forsvaret og de samfundsvidenskabelige samt jordbrugs og veterinær kandidaterne. Af de 31

sundhedsvidenskabelige uddannelser vender 59 procent tilbage, hvilket er den laveste andel. Ser man på de kandidater, der tog ud i 1999, er 47 procent vendt tilbage i 2003. Højeste returprocent findes hos de jordbrugs- og veterinærvidenskabelige uddannede, og laveste andel hos de humanistisk uddannede. 32

Kapitel 7 Ressourcer... Den samlede drift af universiteterne koster knap 14 mia. kr. inklusiv støttefunktioner, forskning, lokaleforsyning, eksternt finansieret forskning og undervisning. Hertil kommer statens uddannelsesstøtte (SU) til de studerende. I dette kapitel beskrives de bevillinger og det aktivitetsgrundlag, der direkte vedrører heltidsuddannelse på universiteterne. De direkte bevillinger til universitetsuddannelser er udelukkende finansieret af staten. Siden 1994 har de direkte bevillinger til universitetsuddannelserne været baseret på et taxametersystem. Bevillingerne til universitetsuddannelserne fastsættes således på baggrund af studenteraktivitet multipliceret med de på finansloven tilknyttede takster. Studenteraktiviteten opgøres i ressourceudløsende studenterårsværk (STÅ). Ved 1 STÅ forstås en bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret fuldtidsstudie. Taxametertilskuddet bliver, som universiteternes bevillinger i øvrigt, tildelt som et bloktilskud, universiteterne disponerer frit over. Ressourceforholdene på de videregående uddannelser beskrives nærmere i de følgende afsnit om henholdsvis takstgrupper og udgifter pr. færdiguddannet, bevillinger til uddannelse, uddannelsesaktivitet, SU samt personaleforbrug. 7.1 Takstgrupper og udgifter pr. færdiguddannet Takstgrupper Uddannelserne er placeret i forskellige takstgrupper efter indhold, krav til undervisning og undervisningsform. Herunder efter elementer af eksperimentelt indhold og behov for forskellige holdstørrelser. Taxametertilskuddet er opdelt på undervisningstakst, praktiktakst, fællesudgiftstakst samt bygningstakst. Tabel 7.1. viser eksempler på hvordan forskellige uddannelser er henført til forskellige grupper af undervisningstakster. Tabel 7.1.1 - Undervisningstaxametre på udvalgte uddannelser i år 2005. Uddannelser Undervisningstakst (kr.) Jura, dansk, historie mv. 24.300 Psykologi, sprog, kulturstudier, teologi mv. 27.400 Musik, matematik mv. 41.900 Læge, tandlæge, geografi, datalogi, fysik, biologi mv. 54.000 Civilingeniør mv. 62.300 Dyrlæge 83.100 Kilde: Finanslov 2005. Generelt ligger undervisningstaksten på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser lavest med et tilskud på 24.300 kr. pr. studenterårsværk, mens visse naturvidenskabelige uddannelser, grundet eksperimentelt indhold og krav til bl.a. laboratorieudstyr, bevilges mere end det dobbelte. Sundhedsuddannelserne er blandt 33