Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Relaterede dokumenter
Tema for Landskonference 2015: Tvær(t)fagligt samarbejde samarbejde på tværs

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Tværprofessionelle forløb på 3./4. semester, sundhedsuddannelserne VIA University College, Campus Aarhus N.

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Strategi for frivilligt socialt arbejde

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Det tværprofessionelle kontinuum

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Pilotprojekt: Tværprofessionelt læringsmiljø mellem fysioterapeut- og sygeplejestuderende - statusrapport

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Om Interprofessionel læring og samarbejde i sundhedsvæsenet (IPLS) af Dansk Selskab for IPLS

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Praksiserfaring i kommunen ved anvendelse af DIS. Involvering af ramte og pårørende Det involverende Rehabiliteringsmøde (DIR)

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Tværfaglig læring i kliniske uddannelsesenheder

Ledelse af forskning i sygepleje. Fagkongres, Lederforeningen DSR 8. maj 2019

Uddannelseskultur. Tværfaglig uddannelse. Det tværprofessionelle kontinuum Uddannelseskultur i det tværfaglige studieambulatorium

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Samarbejde om kerneopgaven

Statusrapport InterTværs April 2017

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

CMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations

Relationel Koordinering - om tværfagligt samarbejde og kommunikation

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Projektrapport: Interprofessionelle, tværsektorielle studieforløb - En model

Passing on Power & Voice

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Oversigt over publikationer fra studieafsnittet. Torben Bæk Hansen Professor, ledende overlæge phd

Center for Kliniske Retningslinjer

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig

Indstillingsrapport vedrørende projekt tværfaglig undervisning for sygepleje og

Relationel Koordinering retningsvisende for en ny faglighed i velfærdsprofessionerne?

Databaserne, indikatorer og forskning

Formålet med sundhedsfaglig færdighedstræning. og simulation. Patientsikkerhed. Virkelighedstro omgivelser

Individuel studieplan

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.

Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efteråret 2016 Modul: 11 Sted: RH Viborg/Skive Svarprocent: 76 %

Patienternes perspektiv

SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Metode i klinisk retningslinje

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Individuel studieplan

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Beskrivelse af God klinisk undervisning

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik

Facilitering af tværfaglig uddannelse og Transferlæring i Sundhedsklinikken Metropoldagen december 2014

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

UCL på engelsk, opdateret december 2016

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Tidsplan. Sommer Modul 13 Modul 14. (Indsamling af empiri, deadline?) 5. okt. Aflevering af modul 13 opgave samt statusrapport

Statusrapport InterTværs April 2018

Praktiksteds- beskrivelse

Hospitalsenheden VEST

Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efterår 2016 Modul: 12 Sted: RH Silkeborg og Hammel Neurocenter Svarprocent: 76 %

Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Evidensbaseret Praksis

Kære sygeplejestuderende

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Hospitalsenheden VEST

Deltagere: Janet Hansen, Lilian Christensen, Flemming Bandholm Jakobsen, Dorthe Thagaard, Tatjana Brendstrup, Ida Gøtke.

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

The Budapest Commitments

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Klar tale med patienterne

F11V_Evaluering af klinisk undervisning modul 9_0313 Forårssemesteret Svarprocenten er 62,7% Praktiksted

Faldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17

BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Transkript:

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1

Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o

Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September 2014 traf hospitalsledelsen beslutning om at etablere tværfaglige uddannelsesgrupper: Alle faggrupper skal indgå Første møde i grupperne være afholdt inden 1.december 2014 Status til Hospitalsledelsen angående etablering og proces primo december 1.februar 1015: Tværfaglige Uddannelsesgrupper i funktion i hver klinik

Aalborg Universitetshospital:

Første skridt.. HR viceklinikchefer ansvarlige for etablering af Tværfaglige Uddannelsesgrupper Kortlægning af uddannelsesopgaver i de enkelte klinikker Identificering af relevante uddannelsespersoner Konkret etablering af Tværfaglige Uddannelsesgrupper

Hanne Lisby, Koordinator 6 Forudsætninger: Tydelig ledelsesopbakning Undervisning af vejledere/undervisere i tilgangen Forpligtende samarbejde mellem vejledere/undervisere Nøje overvejelse af model/organisering for den tværfaglige læring Afklaring af ansvarsfordeling

Næste skridt Ansvarlige vejledere/undervisere identificerer konkret område, hvor der kan etableres systematisk tværfaglig læring blandt de studerende/elever

Hvilke samarbejdsscenarier kunne være relevante i de enkelte klinikkers afsnit? Struktur for sygeplejestud. Struktur for med.studerende Struktur for fysioterapeut stud. Struktur for SSAelev Struktur for ergoterapeut stud. Fælles viden Fælles mål Struktur for Diætist stud.

Eksempel: Ung kvinde med leddegigt vælter på cykel og pådrager sig brud på begge underarme. Indlægges på en afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor man har studerende fra både sygepleje, ergoterapi, fysioterapi, radiografi, bioanalytiker og medicin

Hvilke uddannelser kunne matche en sådan i opgave i fællesskab? Profession Modul Tværfagligt læringsudbytte Ergoterapi Modul 9 + Radiografi Modul 10 + Fysioterapi Modul 9/12 + Sygepleje Modul11/12 + Medicin 9/10 sem Én af lægerollerne Bioanalytiker Modul 10 +

Hvad skal der til for at løfte denne opgave???

Relationel Koordinering Relationel proces: Håndtering af den indbyrdes afhængighed Fælles viden Fælles mål Gensidig respekt Kommunikation

Alfa og omega: Fælles målsætning 13

Hanne Lisby, Koordinator 15 Forudsætninger for positiv udvikling i Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Tryghed i eget fag tilknytning til egen vejleder Fælles problemforståelse lade sin faglighed blive udfordret Klar fordeling af ansvar og respekt herfor Realistiske forventninger Fokus på kerneopgaven patienten! 15

Med en tværfaglig tilgang klarer vi også udfordringerne.

17 Referencer Bahnsen, I. B., Braad, M. Lisby, H., & Sørensen, I. M. (2013). Nursing students' perceptions of taking part in an inter-professional clinical study unit. Vård i Norden. Brashers, V., Owen, J., Blackhall, L., Erickson, J., & Peterson, C. (2012). A program design for full integration and assessment of clinically relevant interprofessional education into the clinical/clerkship year for nursing and medical students. Journal of Interprofessional Care, 26(3) Freeth, D., Hammick, M., Reeves, S., Koppel, I., & Barr, H. (2005). Effective interprofessional education: Development, delivery, and evaluation. Oxford: Blackwell. Gittell, J. H. (2009). High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. New York: McGraw-Hill. Godwyn, M., & Gittell, J. H. (2012). Sociology of organizations: Structures and relationships. Thousand Oaks: Pine Forge Press.. Just, E., & Nordentoft, H. M. (2012). Tværfaglig praksis (1. ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Lait, J., Suter, E., Arthur, N., & Deutschlander, S. (2011). Interprofessional mentoring: Enhancing students' clinical learning. Nurse Education in Practice, 11(3. Reeves, S., Perrier, L., Goldman, J., Freeth, D., & Zwarenstein, M. (2013). Interprofessional education: Effects on professional practice and healthcare outcomes (update). Cochrane Database of Systematic Reviews (Online), 3, CD002213. Takahashi, S., Brissette, S., & Thorstad, K. (2010). Different roles, same goal: Students learn about interprofessional practice in a clinical setting. Nursing Leadership (Toronto, Ont.), 23(1), 32-39. Waldock, J. (2010). Facilitating student learning in clinical practice. Nursing New Zealand (Wellington, N.Z.: 1995), 16(1), 14-6, 32.