Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer end for et år sidenh HTInternationaltTH HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u 7,9 pct. af de -- årige var i arbejdsstyrken i 9 mens 7, af de - -årige var i beskæftigelse HTIndustriens lønfremgang er Tlavere end i udth HTDansk ledighed blandt de laveste i EuropaTH HOverskud på handelsbalancen på, mia. kr. i april H HLille fald i inflationen i maj H ud af er i arbejdsstyrken I 9 var den samlede erhvervsfrekvens for de --årige på 7,9 procent. Det svarer til, at knap ud af personerne i denne aldersgruppe var i arbejdsstyrken. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen var i 9 på 7, procent. Beskæftigelsesfrekvensen måler antallet af personer i alderen - år, der var i beskæftigelse, i forhold til den samlede befolkning i samme aldersgruppe. Figur. Personer af dansk oprindelse har højest beskæftigelsesfrekvens 9 Gns. 9 7 7 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige Indvandrere fra ikkevestlige Efterkommere fra vestlige Efterkommere fra ikkevestlige Anm.: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet pr.. januar 9. Beskæftigelsesfrekvensen varierer med etnicitet, jf. figur. Den højeste beskæftigelsesfrekvens findes blandt personer med dansk oprindelse, hvor 77,7 procent var i arbejde i 9. Indvandrere fra ikke-vestlige lan-
de har den laveste beskæftigelsesfrekvens på, procent. Det er, procentpoint lavere end gennemsnittet. Indvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelsesland Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige, som er i beskæftigelse, varierer afhængigt af, hvilket land indvandrerne kommer fra. For nogle af ne varierer denne andel også betydeligt mellem mænd og kvinder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Thailandske kvinder oftere i beskæftigelse end thailandske mænd Størst forskel på mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens blandt pakistanske indvandrere Blandt kvinder fra Thailand er 7,7 procent i arbejde. De har derved den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige indvandrere fra ikkevestlige. Indvandrere fra Thailand er den eneste etniske gruppe, hvor kvinder oftere er i beskæftigelse end mænd, jf. figur. For de øvrige udvalgte er mænd oftere i beskæftigelse end kvinder. Især blandt indvandrere fra Pakistan er der forskel på, hvor stor en andel af mænd og kvinder, der er i beskæftigelse. Blandt pakistanske mænd er procent af de --årige i beskæftigelse, mens det gælder for procent af pakistanske kvinder. Der er også store forskelle på mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. Figur. Beskæftigelsen er højere for thailandske kvinder end mænd 9 9 Mænd - dansk oprindelse 7 Kvinder - dansk oprindelse 7 Libanon Irak Somalia Pakistan Afghanistan Tyrkiet Kvinder Jugoslavien Mænd Anm.: Beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige, fordelt på de oprindelses der har den største befolkningsgruppe i Danmark, samt for personer af dansk oprindelse, 9. Kilde: Danmarks Statistik. Iran Bosnien- Hercegovina Kina Vietnam Thailand Ugens tendenser: Knap. personer blev varslet fyret i maj pct. færre varslede fyringer end for et år siden I maj fik knap. personer en varsling om en kommende fyring, jf. figur. Samtlige af de varslede fyringer var en følge af nedskæringer, mens ingen skyldtes virksomhedslukning. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Sammenlignet med samme tid sidste år er antallet af varslede fyringer faldet med knap 7 personer eller knap pct. Hermed fortsætter den faldende tendens fra det sidste halve år.
Figur. Antallet af varslede fyringer i maj er faldet med pct. i forhold til maj 9.... Trods færre varslinger er niveauet fortsat højere end før krisen Antal varslede fyringer.... jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan- mar- Anm.: Antal personer, der er blevet varslet fyret, faktiske tal, jan. 7 maj. tet afspejler perioden juni til maj. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen HTUwww.jobindsats.dkUTH. De seneste måneder fra juni 9 til maj - har der i gennemsnit været knap. fyringsvarsler om måneden. Det er væsentligt færre end i de foregående måneder, dvs. i perioden fra juni til maj 9. Her var det gennemsnitligt knap. personer, der hver måned modtog en varsling om en kommende fyring. Niveauet er dog fortsat højere end i højkonjunkturen før den økonomiske krise. maj-.... Antal varslede fyringer Opgørelsen omfatter varslede afskedigelser af betydelig størrelse i forhold til virksomheden, jf. boks. Samtidig skal det bemærkes, at varslede fyringer ikke nødvendigvis ender med realiserede fyringer. Boks. Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik Arbejdsmarkedsstyrelsens varslingsstatistik viser, hvor mange personer der i en given periode er omfattet af afskedigelser af større omfang. Dvs. i situationer hvor en arbejdsgiver påtænker afskedigelser indenfor et tidsrum af dage. Ved afskedigelser i større omfang forstås: Mindst afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger over og mindre end lønmodtagere. Eller mindst % af medarbejderne afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst og under lønmodtagere. Eller mindst afskediges i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst lønmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk UInternationalt:U Danske lønstigninger er nu lavere end udts inden for fremstilling Udts lønstigningstakster dækker over store nationale forskelle Industriens lønfremgang er lavere end i udt Den årlige lønstigningstakt i de danske fremstillingsvirksomheder var i. kvartal på, pct. Danmark har dermed en lavere lønstigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed end gennemsnittet for Danmarks største samhandelspartnere. Den var,9 pct. i. kvartal. Det viser den internationale lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Den gennemsnitlige lønstigningstakt hos vores samhandelspartnere dækker over markante forskelle ne imellem. DA nævner, at årsstigningstakten især trækkes op af en høj stigningstakt i Storbritannien, hvor lønningerne steg med 7, pct. i. kvartal, mens lønstigningstakten i USA trækker i den modsatte retning. I USA var lønstigningstakten på, pct. I vores naboland Sverige var lønstigningstakten i. kvartal på, pct., jf. figur.
De lavere lønstigningstakter i danske fremstillingsvirksomheder bidrager isoleret set til en forbedring af konkurrenceevnen. Der er ikke taget højde for forskelle i bl.a. produktivitet eller den effektive kronekurs mv. Figur. Dansk lønstigningstakt indenfor fremstilling ligger nogenlunde stabilt Danske lønstigninger inden for handel ligger fortsat højere end udts. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt. 9. kvt. 9. kvt. Danmark Sverige Tyskland USA Anm.: Årlig lønstigningstakt for fremstillingsvirksomheder fordelt på udvalgte,. kvartal. kvartal. Tal for Tyskland mangler i. kvartal. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Inden for handel var den årlige danske lønstigningstakt ligeledes, pct. i. kvartal. Det er højere end gennemsnittet for vores største handelspartnere, hvor lønstigningstakten var på, pct. Lønstigningstakten i Sverige var den samme som i Danmark, mens USA havde en lønstigningstakt på, pct., jf. figur. Figur. Lønstigningstakten indenfor danske handelsvirksomheder fortsat højere end vores samhandelspartnere. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. 7. kvt. 7. kvt.. kvt.. kvt. 9. kvt. 9. kvt. Danmark Sverige Tyskland USA Anm.: Årlig lønstigningstakt for handelsvirksomheder fordelt på udvalgte,. kvartal. kvartal. Tal for Tyskland mangler i. kvartal. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -,. kvt. Handelsbalance (mio. kr.).79 apr- Inflation, pct. maj- Figur A. Dansk ledighed blandt de laveste i Europa Årlig lønstigningstakt ), pct.. kvt. Antal ledige. apr- Ledighedsprocent, apr- EU-7 gennemsnit Beskæftigelse ).79. kvt. * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri maj- - Bygge og anlæg - maj- - Servicesektoren maj- -- faktiske tal -- Varslede fyringer. maj- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige. apr- - Dagpengemodtagere 9. apr- - Kontanthjælpsmodtagere 7. apr- Aktiverede. apr- - Dagpengemodtagere.9 apr- - Kontanthjælpsmodtagere. apr- Bruttoledighed. apr- -- faktiske tal -- Starthjælp.7 apr- Introduktionsydelse. apr- Ikke arb.parate kth (brutto) 7. apr- Revalidering.9 apr- Forrevalidering.7 apr- Sygedagpenge 9.7 mar- Ledighedsydelse. apr- Fleksjob. apr- Førtidspension. apr- Efterløn ). apr- * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Holland Østrig Luxembourg Slovenien Cypern Danmark Malta Tyskland Tjekkiet Storbritanni Belgien Bulgarien Finland Italien Sverige Polen Frankrig Ungarn Portugal Irland Slovakiet Litauen Estland Spanien Letland Norge Japan USA Anm.: Det danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenligneligt med det officielle danske ledighedstal, da Eurostat anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Ledigheden i EU7-nde, samt Norge, Japan og USA, april, sæsonkorrigeret. Tallene for Litauen, Estland, Norge og USA er fra marts, mens tallene for Storbritannien er fra februar. Tal for Grækenland og Rumænien er udeladt af figuren, da de seneste tal er fra december 9. Kilde: Eurostat. Figur B. Overskud på handelsbalancen på, mia. kr. i april Mia. kr. - jan-7 maj-7 sep-7 jan- maj- sep- jan-9 maj-9 sep-9 jan- Handelsbalancen (v. akse) Eksport (h. akse) Import (h. akse) Anm.: Udviklingen i eksport, import og handelsbalance (ekskl. skibe mv.), sæsonkorrigeret jan. 7 april. Figur C. Lille fald i inflationen i maj - - - jan- jul- jan- jul- jan- jul- jan- jul- jan- jul- jan-7 jul-7 jan- jul- jan-9 jul-9 jan- Forbrugerprisindeks i alt Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer Transport Anm.: Udviklingen i forbrugerpriser, fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer samt priser på transport, jan. maj. - - - Mia. kr.