Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser



Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Center for kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Center for Kliniske Retningslinjer

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Kliniske Retningslinjer. Status

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Sygeplejefaglige problemstillinger

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Udfordringer og muligheder ved implementering

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

National klinisk retningslinje

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Revision af Kliniske Retningslinjer

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske retningslinjer i 2014

Repræsentantskabsmøde

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Eksperimentel kirurgi. Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU

Korte klinisk retningslinier

Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

1. I hvilken grad har indholdet i dit studie på det kliniske undervisningssted svaret til beskrivelsen heraf i den generelle kliniske studieplan?

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Kvalitet. Dagens Mål

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Nationale kliniske retningslinjer

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Modul 14 Bachelorprojekt

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Transkript:

Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret praksis og kliniske retningslinjer

Dias 2

Dias 3 Center for Kliniske Retningslinjer - en ny spiller i sygeplejen

Dias 4 Center for Kliniske Retningslinjer - Ejerskab, finansiering og placering Center for kliniske retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Driften betales af Sygehusene University College dasys Andre indtægter Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet

Dias 5 Medlemmer 42, heraf 7 UC Colleges

Dias 6 Organisation Dasys Råde for kliniske retningslinjer Sekretariat Videnskabeligt Råd ekspertgruppe ekspertgruppe

Dias 7 JBI billede

Dias 8 Hvorfor CKR. Retningslinjer af varierende kvalitet Retningslinjer med begrænset evidens Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Dias 9 Det overordnede formål Vi vil samle kræfterne, så sygeplejen i højere grad baseres på evidensbaseret praksis, dvs. øge kvaliteten af den sygepleje, patienterne modtager Viden Kompetencer Tid og penge

Dias 10 Formål - Center for Kliniske Retningslinjer At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte Sygeplejefaglige Kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer

Dias 11 Figur omkring EBP

Dias 12 Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte Patientforløbsbeskrivelser (forløbsprogrammer, pakkeforløb) Referenceprogrammer Kliniske retningslinjer Instrukser Fortrykte plejeplaner

Dias 13 Hvad er en klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer Engelske synonymer: clinical guideline, clinical practice guideline

Dias 14 Illustrering af sammenhængen mellem redskaberne Pakkeforløb Forløbsprogram Referenceprogram Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan

Dias 15 Formålet med en klinisk retningslinje At hjælpe den enkelte fag person med at træffe relevante beslutninger det betyder at retningslinjen er udarbejdet monofagligt eller indeholde fagspecifikke anvisninger

Dias 16 Eksempel: Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Rygning er en kendt risikofaktor for udvikling af postoperative komplikationer. Det er vist i over 100 observationelle studier at rygere generelt har flere komplikationer både under og efter operationer end ikkerygere. Omtrent 21% af voksne danskere ryger dagligt. Blandt kirurgiske patienter i den vestlige verden er rygefrekvensen rapporteret til at være så høj som 30%, hvilket betyder at ca. 1/3 af de patienter som skal have foretaget et kirurgisk indgreb er i øget risiko for at udvikle postoperative komplikationer

Dias 17 Fortsat: formål At opstille anbefalinger for sygeplejefaglige rygestopinterventioner i relation til kirurgisk indgreb, som: 1: Kan reducere hyppigheden af postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi. 2. Kan motivere patienten der ryger til rygeophør i relation til kirurgien og på længere sigt. Forventning til den kliniske retningslinje og anvendelse i kliniske praksis: Det forventes: 1: At et højere antal af rygere får tilbudt hjælp til rygestop i relation til kirurgi. 2: At der opstår færre postoperative komplikationer hos rygere, der gennemgår kirurgi 3: At patienter, der tilbydes rygestopintervention i relation til kirurgi stopper med at ryge på kort og lang sigt.

Dias 18 Fortsat: eksempel på anbefaling Rygere, der skal gennemgå et elektivt kirurgisk indgreb, bør tilbydes rygestopintervention med ugentlig rådgivning og nikotinerstatning i en periode på minimum 4 uger præoperativt og med en total perioperativ varighed af 8 uger

Dias 19 Gør kliniske retningslinjer en forskel Betydning for patienterne.. En klinisk retningslinje omkring hudpleje hos nyfødte medførte, at varigheden af hudproblemer blev reduceret. En klinisk retningslinje omkring rygestop har medført at flere patienter modtog råd om rygestop og fik hjælp til rygestop En klinisk retningslinje omkring ernæring af patienter indlagt på intensiv afdeling medførte at flere patienter modtog hurtigere og i længere tid ernæring under indlæggelse Kilde: Pedersen, P.U. 2011, hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis I: Krøll, V. (red) Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor, Munksgaard

Dias 20 Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Udarbejdelse af anbefalinger

Dias 21 Vis billede fra hjemmesiden med manualen..

Dias 22 Bedømmelsesprocessen - CFK Indsendelse af klinisk retningslinje 1. Bedømmelsesniveau Intern 2. Bedømmelsesniveau Ekstern 3. Bedømmelsesniveau Offentlig høring Godkendelse

Dias 23 Status netop nu Vis billede af godkendte KR

Dias 24

Dias 25 Status netop nu Vis billede af KR under godkendelse

Dias 26 Hvorfor er kliniske retningslinjer et relevant middel til videndeling? De er tilgængelige De er baseret på viden af høj kvalitet De er troværdige Produktionsprocessen er gennemskuelig De er opdateret De er forståelige

Dias 27 Vise university college hvad er tilgængeligt..

Dias 28 Integration af kliniske retningslinjer i grunduddannelsen Links

Dias 29 Integration af kliniske retningslinjer i grunduddannelsen Bøger

Dias 30 Integration af kliniske retningslinjer i grunduddannelsen

Dias 31 Integration af kliniske retningslinjer i grunduddannelsen på vej.. Tutorials: - tutorials omkring kritisk vurdering af videnskabelig litteratur - turorial omkring indholdet i en klinisk retningslinje

Dias 32 Hvis I vil vide mere. www.kliniskeretningslinjer.dk Tilmelding af nyhedsbrev