Side 1 af 6 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Helga Madsen Ansøgning og Beskrivelse Uddannelse af lokale byudviklere Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Problemstillinger, udfordringer og idé Med kommunalreformen i 2007 er det danske landkort og situationen for mange byer ændret radikalt. I den enkelte kommune har intentionen om at blive ved med at have lys i alle rådhuse vejet tungt, men i praksis vist sig svær at opretholde. Tidligere kommunecentre har ændret status og mistet identitet og nogle især de mindre befinder sig i et mentalt tomrum. En masse konkrete offentlige aktiviteter og funktioner er forsvundet fra byen og med dem ofte perspektivet på erhvervsudviklingen. Megen selvforståelse har været bundet til disse funktioner og byerne har derfor brug for at genetablere sig og finde en ny identitet og rolle i den ændrede kommunestruktur. Heldigvis har mange af de mindre provinsbyer et rigt foreningsliv og forskellige potentialer, både bymæssige, bygningsmæssige og menneskelige at bygge fremtiden på. I den forbindelse kan områdefornyelsen og andre lignende indsatser fungere som løftestang i bestræbelsen på at give de tidligere kommunecenter-byer nyt fokus, fornyet initiativ og et fundament for skabelsen af en ny identitet. Samtidigt viser erfaringerne fra Nørre Snede og andre steder, at processen omkring udformningen af selve områdefornyelsesprogrammet, kan fungere som det allermest kraftfulde - og holdbare - redskab i en sådan empowerment af lokale kræfter. En særlig udfordring i både fysiske og sociale udviklingsprojekter er at forankre resultater og beslutninger og dermed skabe basis for positiv udvikling på længere sigt. Som et centralt omdrejningspunkt for forankringsprocessen præsenterer vi i det følgende et forslag til et undervisningsforløb for fremtidige lokale byudviklere målrettet aktive borgere, erhvervsdrivende, kommunalt ansatte, frivillige i foreninger mv., der ønsker at bidrage aktivt til byernes fremtidige udvikling. Undervisningsforløbet ønskes etableret som forsøgsprojekt i tilknytning til den igangværende områdefornyelse i Nørre Snede, så vi derigennem kan høste nogle erfaringer med uddannelsens indhold og målgrupper. Det er målet, at undervisningsforløbet efter forsøgsperioden tilrettes og tilbydes som efteruddannelse, forankret i relevante uddannelsesinstitutioner. Der er mulighed for, at tilbyde uddannelsen som differentieret undervisning, således at deltagerne på det enkelte hold tager eksamen på det niveau de ønsker, dvs. på akademi- eller diplomniveau. Baggrunden for uddannelsesforløb for lokale byudviklere i Nørre Snede Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Nørre Snede sammenlagt med Ikast og Brande Kommuner. Nørre Snede mistede derved sin status som kommunecenter og det faktum har -
Side 2 af 6 sammen med en generel stagnation - efterladt byen i et mentalt og identitetsmæssigt tomrum som har skabt frustration og mistillid til den nye kommune blandt borgerne. Nørre Snede har tradition for et rigt og varieret foreningsliv og byen rummer en hel del ildsjæle som brænder for byens fremtid. Desværre har handlekraften haft en tendens til at grupperer sig i en række lukkede systemer i konkurrence eller konflikt, med hinanden. Derfor har områdefornyelsen i Nørre Snede fra starten haft fokus på borgernes engagement og fælles ejerskab til projektet. Et primært mål med processen har været at skabe en atmosfære af åbenhed og plads til alle. Der er med projektet etableret en ramme for aktiv medindflydelse og medansvar for på den måde at genskabe tilliden hos den enkelte til en positiv fremtid for Nørre Snede, og en oplevelse af, at man trækker den samme vej. Kommunesammenlægningen har synliggjort og øget behovet for en moderne nærdemokratisk platform i byen og der eksisterer allerede forskellige initiativer: Lokalrådet, borgerforening, handelsstandsforeningen m.v. tager alle på deres måde initiativ til at skabe en ramme om fællesskabet. Imidlertid tyder processen omkring områdefornyelsen på, at der er brug for en ny fleksibel og åben måde at organisere byens nærdemokrati på, der samtidig er fri af tidligere grupperinger. Områdefornyelsen i Nørre Snede har omfattet en ambitiøs og intensiv borgerinvolvering i programfasen. Resultatet har været positivt: 38 borgere har i løbet af 2009 lagt tid og kræfter i arbejdet med byfornyelsesprogrammet, og der er nu skabt en solid platform for både forankring af byfornyelsesindsatsens resultater og for nye spændende byudviklingsprojekter i Nørre Snede. Nørre Snede har, som de fleste andre mindre byer, behov for en ramme, der også i fremtiden kan strukturere en positiv byudvikling i dialog og samarbejde med Ikast-Brande Kommune og erfaringerne fra programfasen har tegnet konturerne til en ny måde at organisere et fremtidigt nærdemokrati i byen. Derfor har vi her ved indgangen til projekterings- og realiseringsfasen gentænkt organiseringen af projektet med tanke på udvikling af en permanent nærdemokratimodel for Nørre Snede. Nærdemokratiske udfordringer i Nørre Snede Som beskrevet, har der i projektets programfase været stort engagement og stor lyst og vilje hos borgerne til at deltage aktivt i at skabe positive og varige forandringer i byen. Samtidig viser erfaringerne fra første fase og lignende borgerinvolverende processer, at der er en række udfordringer forbundet med et aktivt nærdemokrati, fordi man som aktiv byudvikler: gør noget for byen og derigennem får en vis magt, ved at indtage en position, hvor man får stor indflydelse på beslutninger omkring byens fremtid. i høj grad interesserer sig for byen som helhed og ikke kun for de særinteresser man måtte have. indimellem må prioritere og understøtte andres ideer og interesser, fordi det i et helhedsperspektiv er bedst for byen og fremmer de værdier og den vision, der er formuleret via byfornyelsesprocessen. skal medvirke til at opbygge og vedligeholde lokale netværk og være fødselshjælpere og sparringspartnere for udvikling af lokale initiativer skal være i konstruktiv dialog med byens borgere og forskellige lokale interessegrupper, kommunen og andre samarbejdspartnere om byens udvikling, og dermed får medansvar for de beslutninger, man er med til at træffe på byens vegne.
Side 3 af 6 skal kunne lytte, forstå og inkludere forskellige perspektiver på byens udvikling skal være præcis og positiv i sin kommunikation og være bevidst om sprogets mekanismer og magt For at kunne håndtere disse udfordringer konstruktivt, er der brug for, at byens kommende lokale byudviklere tilbydes processuelle og styringsmæssige kompetencer, så deres fremtidige arbejde kan tage afsæt i et fælles sprog og en tydelig fælles platform. I det følgende beskriver vi, hvad et uddannelsesforløb for lokale byudviklere indeholder. Uddannelsesforløbet Målgruppe og formål med uddannelsesforløbet Uddannelsen henvender sig dels til lokale borgere, frivillige i lokale foreninger og andre interessegrupper dels til ansatte i kommunen, der arbejder med planlægning og udvikling i lokalområderne. Formålet med uddannelsesforløbet er at give deltagerne inspiration og redskaber til at optimere, understøtte og konstruktivt forstyrre både den igangværende og fremtidige byudviklingsprocesser i lokalområdet. Ved at koble uddannelsesforløbet til den aktuelle byfornyelse opnår vi flere fordele. Dels kan arbejdet med projektering og realisering af delprojekterne bruges som konkret praksisramme i uddannelsen, dels vil deltagernes øgede proces-kompetencer være til gavn for projektet, fordi deltagerne vil kunne varetage stadigt flere proces- og projektmæssige funktioner, efterhånden som uddannelsen skrider frem. Uddannelsesforløbet vil styrke deltagernes relationer, forløbet vil bidrage til at etablere et fælles sprog og deltagerne får mulighed for at forberede deres fremtidige samarbejde. Samtidig er det intentionen at den enkelte deltager i uddannelsesforløbet bliver klogere på hvordan verden ser ud fra andre perspektiver end vedkommendes eget. Med andre ord en gylden mulighed for at høre og forstå hvilke opgaver og bevægegrunde der ligger hos de andre. Konkret forestiller vi os, at uddannelsesforløbet kobles til koordinationsgruppen (se nedenstående procesdiagram). De 5 møder med koordinationsgruppen tilrettelægges som heldagsmøder: på lørdage (og én søndag) med undervisning i proces- og projektkompetencer den første del af dagen og derefter konkret projektplanlægning den sidste del. De første to møder er planlagt som et sammenhængende to-dages internat.
Side 4 af 6 Teoretisk ramme og metode Erfaringerne fra borgerinvolveringsprocessen i programfasen viser, at de lokale byudviklere har brug for viden om og redskaber til at: forstå og tænke i helheder sætte sig selv i stand til at se ude fra på relationer og den sammenhæng de eksisterer i. se og forstå forskellige positioner (måder at være i processen) og foretage bevidste skift mellem disse kunne sætte rammen om god kommunikation opbygge et nyt fællesskab, hvor forskellige perspektiver bruges som drivkraft i stedet for at være barrierer for udvikling tænke kreativt og bryde mønstre Afsættet for uddannelsen er systemisk, fordi det teoretisk og praktisk er en meget virksom ramme i forbindelse med udviklingen af et bæredygtigt nærdemokrati. Systemisk tænkning bygger på en antagelse af, at vi som mennesker forstår og giver mening til verden på vores egen unikke måde. Med forståelsen af at der er mange ligeværdige sandheder om verden, er målet ikke nødvendigvis at blive enige. Det er nærmere at have forståelse for og indblik i de forskellige opfattelser af virkeligheden, som er på spil, og at være nysgerrige efter at undersøge hinandens bevæggrunde, meninger og ideer. De lokale byudviklere har en central opgave i at kunne rammesætte denne nysgerrighed. Vi fokuserer i uddannelsen derfor på relationer mellem mennesker og på roller og positioner i relationerne: Hvordan mødes vi, hvordan bruger vi sproget til at til at sætte ord på verden, og på den måde definerer vores forståelse af verden. Der arbejdes med at møde og afdække udfordringer, ikke som isolerede problemer, men helhedsorienteret og i forståelse for deres sammenhæng. Uddannelsen bygges op som 5 seminarer, hvor af de to ligger som et sammenhængende internat.
Side 5 af 6 De enkelte undervisningsmoduler Aktiviteter og specificeret budget Seminar 1-2: Internat 1. dag: Verden består af mange virkeligheder introduktion til systemiske tænkning: Introduktion til systemisk tænkning, baggrund og systemiske begreber. Systemisk tænkning omsat i praksis vi afprøver metoder samt har dialog om deltagernes konkrete brug af redskaberne i relevante sammenhænge. Netværks-/studiegrupper etableres - en måde at forankre ny læring i hverdagen i projektet og samtidig holde fokus på konverteringen fra teori til praksis. Relationernes betydning hvad skal vi være opmærksomme på, når mennesker skal samarbejde? Hvilken betydning har konteksten, og hvorfor er det vigtigt at have opmærksomhed på helheden? 2. dag: Hvordan taler vi sammen? om kommunikation og dialogiske værktøjer: Introduktion til kommunikation og dialogiske værktøjer hvad er kommunikation og hvem bestemmer budskabet? Dialogiske værktøjer hvad sker der når vi spørger I stedet for at give råd og løsninger. Hvad er forskellen mellem rådgivning, sparring, og en coachende tilgang hvor nysgerrighed er afsættet? Seminar 3: Sproget skaber fremtiden om den anerkendende tilgang: Introduktion til den anerkendende tilgang herunder oprindelse, teoretikere, og begrebsafklaring anerkendelse handler ikke bare om, at vi roser hinanden. Sprogets skaberkraft vi skaber forventninger og fælles forståelse igennem det sprog vi bruger. Hvordan bruger vi sproget konstruktivt i vores hverdag og hvilke spørgsmål genererer fremdrift, udvikling og energi. Modul 4: At se udfordringen i sammenhæng og dig selv om kontekst og positioner Introduktion til forståelse af kontekst og positioner Hvilke positioner er i spil i forbindelse med byfornyelsesprocessen? Hvilken betydning har de forskellige positioner for processen. Hvordan kan man som lokal byudvikler håndtere sine egne forskellige positioner:eksempelvis projektmageren, der brænder og kæmper for sin egen ide, og procesfacilitatoren, der understøtter andres ideer og prioriterer i forhold til helheden og fællesskabet. Hvad betyder det, at vi har fokus på konteksten, den sammenhæng udfordringerne ses i, og inddrager denne i arbejdet med en udviklingsopgave eller udfordring? Og hvordan kan vi skabe afsæt for ejerskabet i arbejdet med processer? Modul 5: At finde nye muligheder om kreativ projektudvikling og projektstyring Introduktion til kreativ tænkning hvad sker der i hjernen og hvordan understøtter vi vores kreativitet Undervisning i procesværktøjer med fokus på igangsættelse og fastholdelse af kreative udviklingsprocesser. Vi undersøger, hvad kreativitet er, og hvordan man gennem kreative processer kan udvikle nye løsninger på konkrete problemer med respekt for de eksisterende kulturer og værdier. Der reflekteres over forandring i både et samfundsmæssigt og organisatorisk perspektiv. Indblik i projektudvikling, -styring, fundraising
Side 6 af 6 Projektets tidsplan 1. + 2. seminar 3. seminar 4. seminar 5. seminar 29. + 30. Maj 2010 4. September 2010 14. oktober 2010 27. November 2010 Resultater, evaluering og forankring Mål for resultatopfyldelse / succeskriterier På kort sigt er det målet, at uddanne 15 lokale byudviklere i Nørre Snede, så de føler sig rustet til og er i stand til, at indgå i et aktivt nærdemokrati omkring den lokale byudvikling, med afsæt i idegrundlag og overordnet vision for Nørre Snede 2015(Byfornyelsesprogrammet). Metoden er at bruge det igangværende områdefornyelsesprojektet som konkret praksisramme for undervisningen. Efter gennemførelse af forløbet i Nørre Snede, evalueres og tilrettes forløbet, så det kan forankres i en eksisterende uddannelsesinstitution, og tilbydes som efteruddannelse efter gældende regler. Det er tanken, at uddannelsen skal være fleksibel, så der både kan eksamineres på diplom- og akademiniveau. Evalueringen gennemføres som fælles evalueringsdag, der tilrettelægges som en analyse af det samlede forløb med udgangspunkt i de beskrevne nærdemokratiske udfordringer. Desuden vil deltagerne igennem hele forløbet, føre logbog over deres refleksioner og personlige læringspointer. Formidling Det samlede forsøgsprojekt projektbeskrivelse, gennemførelse, evaluering og forankring beskrives og formidles i trykt og elektronisk form. Projektledelse og undervisere Forløbet tilrettelægges og ledes i et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune ved Planchef Karina Kisum Jensen og byfornyelseskoordinator Jeanette Ishi Lehn og konsulentfirmaet Go proces ved Sille Askefrø Bjørn og Gustav Friberg. Undervisere på uddannelsen vil være Susanne Jensen, Gustav Friberg fra Go Proces(www.goproces.dk) samt relevante gæsteundervisere eksempelvis lektor på RUC, Annika Agger og Christian Byrge, Den kreative Platform, Aalborg Universitet(www.crealab.aau.dk).