Kommunenotat Rebild Kommune 215
Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Rebild kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 29/21. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Rebild Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Rebild Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der 2.816 personer i Rebild Kommune. Fremskrevet Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Rebild Kommune stiger befolkningstallet i Rebild Kommune. Fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det dog 35. 3. 25. 2. tydeligt, at de over 66-årige, står 15. 59,% 57,6% 56,5% 53,5% 5,3% for en stor stigning, mens der er et fald i aldersgruppen 19-65 årige. Endvidere er der en lille stigning i aldersgruppen -18 årige. I alt 1. 5. - 21 215 22 23 24 66+ 4.134 4.97 5.556 6.733 7.559 betyder dette at befolkningstallet 19-65 17.37 16.62 16.261 15.845 15.293 stiger. Fra 215 til 24 forventes -18 7.681 7.269 6.943 7.35 7.531 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 der at ske en stigning i aldersgrupperne for de over 66- årige og de -18 årige, mens der forventes et fald i aldersgruppen med de 19-65 årige. Blandt de -18 årige forventes en stigning på 3,6 pct.. Blandt de 19-65-årige forventes der et fald på 8 pct.. Aldersgruppen over 66 år forventes at stige med hele 52,1 pct., fra 4.97 personer i 215 til 7.559 personer i 24. I alt forventes andelen af de 19-65 årige at falde fra 57,6 pct. af befolkningen til at udgøre 5,3 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Rebild Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 33 pct. af de der er beskæftigede i Rebild Brancher fordelt på hovedområder, 213, Rebild Kommune og Region Nordjylland Kommune er beskæftiget inden for 4% privat service, det er en lidt mindre 35% 37% 38% 3% 33% andel end hele regionen. Ligeledes er 31% 25% 2% 15% 16% 31 pct. beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning 1% 5% % 11% 5% Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. 14% Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 1% 1% Forsyning og renovation 9% 6% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Rebild Region Nordjylland 2
mv. Hvilket også er en mindre andel end resten af regionen. 16 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden industri, dette er lidt mere end for resten af regionen. 11 pct. af de beskæftigede er indenfor land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending, mod 5 pct. i resten af Nordjylland. Endvidere har Rebild Kommune 9 pct. af de beskæftigede indenfor bygge og anlæg, mod 6 pct. i resten af regionen. Færre arbejdspladser de seneste år I 213, var der 1.746 arbejdspladser i Rebild Kommune. Siden 28 er der sket et fald på 1.22 arbejdspladser, svarende til 1 pct.. Faldet er især sket inden for industri, information og kommunikation samt bygge- og anlæg hvorimod ejendomshandel og udlejning står for en stigning i antal arbejdspladser. Antal arbejdspladser i Rebild fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling 28-213 Rebild 28 29 21 211 212 213 Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.121 1.125 1.73 1.48 1.68 1.111-1 -1% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.418 1.911 2.62 2.116 2.34 1.85-613 -25% -22% Bygge og anlæg 1.218 1.39 939 964 959 932-286 -23% -17% Handel og transport mv. 2.422 2.269 2.369 2.291 2.233 2.353-69 -3% -5% Information og kommunikation 222 224 184 156 156 15-72 -32% 3% Finansiering og forsikring 169 163 166 165 15 139-3 -18% -13% Ejendomshandel og udlejning 98 12 135 13 124 115 17 17% 11% Erhvervsservice 754 694 695 715 79 766 12 2% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 3.189 3.19 3.63 3.65 3.56 3.55-134 -4% 2% Kultur, fritid og anden service 39 315 326 339 349 36-3 -1% 2% Uoplyst aktivitet 46 24 24 23 16 14-32 -7% -46% I alt 11.966 1.975 11.36 11.12 1.854 1.746-1.22-1% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Det største procentvise fald er inden for Information og kommunikation, Industri står for det største fald i antal arbejdspladser. Sammenlignet med Nordjylland ligger udviklingen rimeligt på niveau med nedgangen i antal arbejdspladser, bortset fra information og kommunikation der falder med 32 pct. mod en gennemsnitlig stigning på 3 pct., der er dog flere brancher der udvikler sig marginalt skævt i forhold til regionen, for en del er det dog gældende at forskellen i udviklingen er mellem 2 og 5 pct.. Høj grad af pendling I 213 var der 8.181 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 57 pct. af de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne Information og kommunikation, Finansiering mv. samt industri. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Rebild fordelt på brancher. 213 Rebild Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.57 24 15 1.111 18% 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 2.193 1.25 1.413 1.85 57% 64% Bygge og anlæg 1.46 469 583 932 5% 56% Handel og transport mv. 3.37 1.51 1.735 2.353 45% 57% Information og kommunikation 399 73 322 15 49% 81% Finansiering og forsikring 322 56 239 139 4% 74% Ejendomshandel og udlejning 182 25 92 115 22% 51% Erhvervsservice 1.25 2 639 766 26% 53% Offentlig administration, undervisning og sundhed 4.54 1.288 2.773 3.55 42% 61% Kultur, fritid og anden service 455 83 232 36 27% 51% Uoplyst aktivitet 17-3 14 % 18% I alt 14.453 4.474 8.181 1.746 42% 57% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af 3
27M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 213M4 213M7 213M1 214M1 214M4 214M7 214M1 215M1 215M4 Samtidig er der 4.474 af de ansatte på arbejdspladserne i Rebild Kommune, der er indpendlere. Det svarer til, at 42 pct. af arbejdspladserne i Rebild Kommune er besat med indpendlere. De højeste andele findes indenfor brancherne industri, bygge og anlæg, samt information og kommunikation hvor henholdsvis 57 pct., 5 pct. og 49 pct. af de beskæftigede er indpendlere. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 28 og faldt frem til 29, hvorefter det stagnerede. Denne tendens er både gældende blandt de beskæftigede med bopæl i Rebild Kommune samt de der arbejder i Rebild Kommune. Som tidligere nævnt om forholdet mellem ind-og udpendlere er det knap 5 pct. flere der bor i kommunen og arbejder i en anden kommune end der arbejder i Rebild Kommune og bor i en anden kommune. Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl. 26-213. Rebild 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. - 26 27 28 29 21 211 212 213 Beskæftigede med bopæl i Rebild Beskæftigede med arbejdssted i Rebild Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Beskæftigelsen var som sagt på sit højeste i 28 og er siden faldet med 1.22 personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på ca. 1,2 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med 982 personer hvilket svarer til et fald på ca. 6,4 pct.. Faldende ledighed Fuldtidsledige (forløbige), Jan. 27 - Apr. 215, Rebild Kommune og Region Nordjylland 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Nordjylland Rebild I april 215 var der 516 ledige i Rebild Kommune, svarende til en ledighed på 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning er ledighedsprocenten i Nordjylland på 5,3 pct. Sammenlignet med april 214, var ledighedsprocenten på 3,8 pct. Ledigheden er således faldet med,1 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden det samme i resten af Nordjylland. Det skal nævnes at der fortsat er udsving i løbet af året. 4
Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Rebilde Kommune er i april 215 medlemmer af 3F med 132 fuldtidsledige hvor ledighedsprocenten er 7,4 pct., næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 68 fuldtidsledige svarende til ledighedsprocenten er 6,1 pct.. Mange a-kasser i Rebild Kommune har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau. Laveste niveau har Lærere (DLF-A)med en ledighedsprocent på,6 pct. Antal ledige fordelt på a-kasser i Rebild i april 214 og april 215. 16 14 12 1 8 6 4 2 Apr 214 Apr 215 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Gruppen af ikke-forsikrede i Rebild Kommune omfatter i alt 48 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år steget fra 45 fuldtidsledige i april 214. Langtidsledighed Der er siden januar 213 sket et fald i langtidsledigheden både i Rebild Kommune og Region Nordjylland. Udvikling i langtidsledighed Jan. 213 - Dec. 214. Rebild Kommune og Region Nordjylland Rebild Nordjylland 16 5. 14 4.5 4. 12 3.5 1 3. 8 2.5 6 2. 1.5 4 1. 2 5 Rebild Nordjylland 23 pct. Der er i perioden sket et fald på 36 pct. i Rebild Kommune, tilsvarende er der i resten af Nordjylland sket et fald på 26 pct. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper. Største fald er sket blandt de 2-24 årige med et fald på 1 pct., der er blandt de 35-39 årige og de 45-49 årige også sket relativt høje fald med henholdsvis, 46 og 44 pct.. Mindste fald er sket blandt de 4-44 årige med et fald på 11 pct. af de langtidsledige er i aldersgruppen 16-29 år, 49 pct. i aldersgruppen 3-49 år og 39 pct. er 5 år eller derover. Rebild Kommune har en lidt større andel blandt de over 5 årige end i resten af Nordjylland og færre blandt de 16-29 årige. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 29 falder ledigheden, Udviklingen i arbejdsstyrken, 28-213, Rebild Kommune selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. 152 Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i 15 arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. 148 146 Det der kendetegner arbejdsstyrken i Rebild 144 Kommune er et jævnt fald i dennes udvikling 142 14 138 28 29 21 211 212 213 Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, RAS21 Arbejdsstyrken 5
Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 fra 15.45 personer i 28 til 14.23 personer i 213. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt. 4 35 3 25 2 15 1 5 Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan. 212 - Feb. 215. Rebild Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret igennem hele perioden. Jobomsætning Stillinger på Jobnet Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 6
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Rebild Kommune med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har Rebild Kommune en forholdsvis stor andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 213 til december 214 er der sket et fald på 3 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december 214 3.233 fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i Rebild Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 213 - dec. 214. Rebild Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Den største andel er på førtidspension, A-dagpenge, sygedagpenge og på fleksjobydelse. Der er sket fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af revalidering, ressourceforløb, fleksjob og uddannelseshjælp. Udviklingen i Rebild Kommune følger nogenlunde den samlede udvikling i Nordjylland. Dog har man større stigning i antal personer i ressourceforløb. I modsætning til Nordjylland er der sket en stigning i personer på uddannelseshjælp og revalidering, hvor Nordjylland ellers kendetegnes ved et fald. Der er et større fald i personer på A- dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse end der ellers er gældende for Nordjylland. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 213 sket et fald i a-dagpengemodtagere, fra 64 personer i januar 213 til 434 personer i december 214. Der er dog en øgning i antallet fra december 213 til februar 214. Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 213, hvor 52 personer modtager ydelsen. Mellem 2 og 3 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem 214. Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt 3.328 18,1 3.233 17,6-95 -3% -2% A-dagpenge 479 2,6 434 2,4-45 -9% -6% Særlig uddannelsesydelse 52,3..... Arbejdsmarkedsydelse.. 32,2... Kontanthjælp 444 2,4 296 1,6-148 -33% -32% Uddannelseshjælp* 15,8 157,9 7 5% -2% Revalidering 32,2 33,2 1 3% -11% Forrevalidering 2,.... -24% Sygedagpenge 45 2,4 387 2,1-63 -14% -1% Jobafklaringsforløb.. 45,2... Ressourceforløb 6, 42,2 36 6% 382% Ledighedsydelse 89,5 8,4-9 -1% -4% Fleksjob 369 2, 386 2,1 17 5% 8% Førtidspension 814 4,4 89 4,4-5 -1% -4% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 214 - dec. 214 7 6 5 4 3 2 1 Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan 213 - dec. 214. Rebild A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Samlet set er der i perioden sket et fald på 32 pct. blandt personer på hhv. a-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Der har været fald i antallet af a-dag-pengemodtagere inden for alle aldersgrupper. Største fald er sket blandt de 45-49 årige samt aldersgrupperne 3-34 årige, 4-44 årige og 55-59 årige. Størst procentvise fald er bland de 16-19 årige med et fald på 67 pct., dette er dog et fald fra 3 personer til 1 person på a- dagpenge. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der 492 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Rebild Kommune. Der er 5 Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan 213 - apr. 215, Rebild 329 kontanthjælpsmodtagere og 163 modtagere af uddannelseshjælp. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Samlet set er der sket en stigning på 18,6 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Rebild Kommune adskiller sig dermed fra gennemsnittet for Nordjylland hvor der har været en stigning på 11,7 pct. Det markante fald i Kontanthjælp Uddannelseshjælp kontanthjælpsmodtager fra december 213 til januar 214, skyldes indførelsen af uddannelseshjælpen til unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og re-visiteringen af de unge til denne nye ydelse. Kontanthjælp Ud af de 329 kontanthjælpsmodtagere i Rebild Kommune er der 82 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er relativt højt i forhold til Nordjylland generelt og en større andel end i resten af landet, med henholdsvis 71 pct. og 74 pct. visiteret aktivitetsparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr. 215 88% 84% 82% 82% 81% 12% 16% 18% 18% 19% 76% 76% 74% 71% 7% 24% 24% 26% 29% 3% 62% 6% 38% 4% Ud af de 329 fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 15,6 pct. der er under 3 år svarende til 48 personer. Dvs. Jobparat Aktivitetsparat personer under 3 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til uddannelseshjælp. Ud af disse 48 personer er 91,7 pct. visiteret aktivitetsparate. 4% 6% 8
Uddannelseshjælp Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr 215 1% 9% 17% 8% 39% 43% 39% 47% 47% 47% 7% 56% 59% 56% 55% 71% 67% 6% 5% 67% 4% 45% 42% 3% 41% 43% 42% 59% 36% 32% 36% 39% 2% 23% 27% 1% 17% 15% 13% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 6% % 5% 4% 1% Ud af de 163 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 9 pct. visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Nordjylland ligger på 1 pct. 36 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er mindre end resten af Nordjylland, hvor 41 pct. er uddannelsesparate. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Nordjylland, men svarende til gennemsnittet for resten af landet. Endelig er 56 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er svarende til en lidt større andel end i resten af Den største andel af de unge findes i aldersgruppen 2-24 årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig 14, 12, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Nordjylland, sept. 214 1, 8, 6, 4, 2,, Uddannelse Beskæftigelse uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i Rebild Kommune på 6,1 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen der er på 4,4 pct. og resten af landet hvor det er gældende for 4,2 pct.. Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 11,5 pct., her ligger Rebild Kommune lidt over regionen og resten af landet hvor hhv. 1,1 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. 9
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Sygedagpenge 25 2 15 1 5 Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan. 213 - mar. 215, Rebild Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst af et sygdomsforløb. Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet siden januar 213. Der er sket et fald på 14 pct. hvilket svarer til 65 fuldtidspersoner. Det er et større fald end i regionen, hvor faldet har været på 9 pct. Der er sket et fald inden for alle visitationskategorier. Omvendt er der sket en betydelig stigning i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som bl.a. muliggør at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er frem til september 214 sket en stigning i brugen af revalidering, hvorefter der igen er sket et fald. Fra januar 213 til marts 215 er der i alt sket en stigning på 42,1 pct. Hvilket svarer til 8 personer. Stigningen er modsat tendensen i regionen hvor der har været et fald på 12,6 pct.. Siden marts 213 er der sket en konstant stigning i antallet af personer i ressourceforløb, da førtidspensionsreformen trådte i kraft fortsatte denne vækst og i marts 215 var der 43 personer i ressourceforløb. Ligeledes er der med sygedagpengereformen givet mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de 8 7 6 5 4 3 2 1 Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan 213 - april. 215. Rebild Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden juli 214 er der også her sket en konstant stigning. I april 215 var der 69 personer i jobafklaringsforløb. 1
Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 213 til marts 215 sket et fald i personer på ledighedsydelse. Faldet er på 29 pct. og svarer til at der er 31 personer færre på 9 Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan 213 - apr. 215, Rebild ledighedsydelse. Til sammenligning er der i resten af regionen sket et fald på 18 pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension der samlet set været et fald på 8 pct. Modsat er der sket en stigning i personer på fleksjobydelse. Der er tale om en stigning på 19 pct., svarende til 63 personer. Det er lidt mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Derimod er der sket et fald i antallet af personer på førtidspension på 6 pct., svarende til 52 færre personer på førtidspension. I Region Nordjylland har Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Siden januar 213 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension frem til januar 214. Herefter er der sket en moderat stigning i tilgangen frem til marts 215. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgang til førtidspension. Jan. 212 - apr. 215. Rebild 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212 213 213 213 213 213 213 214 214 214 214 214 214 215 215 Udviklingen i tilgangen til førtidspension for de under 4-årige har været ret konstant fra januar 212 til januar 213, hvor der har været en svag stigning. Fra januar 213 frem til oktober 214 faldt tilgangen og siden er der ikke nogen under 4 år, der har fået tilkendt førtidspension i Rebild Kommune. 11
7 6 5 4 3 2 1 Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Rebild Kommune. Jan. 212 - Apr. 215 For de over 4-årige skete der et fald frem til januar 214, hvorefter der har været en stigning i tilgangen til førtidspension. Alt i alt er der sket et fald på 1 pct. blandt aldersgruppen under 4 år og et fald på 45,3 pct. blandt aldersgruppen over 4 år. Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar 212 212 212 212 212 212213213213213213213214214214214214214215215 u. 4 o. 4 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 29,7 pct. af virksomhederne i Rebild Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 22,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Rebild Kommune og 13 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Rebild Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Nordjylland. 3. kv. 214 4,8 34,7 33,9 32,5 32,3 31,4 31,4 29,7 29,5 29,1 28,4 27,6 18,1 Samarbejdsgraden i Rebild Kommune er lavere end gennemsnittet for hele Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 214. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 28,9 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Midtjylland. Dec. 214 22, 27,1 33,8 37,5 33,9 38,2 28,5 5,2 I december 214 havde 4,9 pct. af de langtidsforsørgede i Rebild Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget højere i Rebild Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 4,9 27,8 42,1 12
Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 36.. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 25, hvor der var en kortvarig stigning frem mod 27. Herefter faldt den markant, og i 213 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til 271.456 individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 198 erne og frem til 28 har ligget over de godt 27., som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. 13
Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 28-213 faldt beskæftigelsen i Nordjylland med 22.386 personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med 5.398 personer. Til gengæld var der i samme periode 16.988 personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden er blevet 4.44 færre borgere i den erhvervsaktive alder. Endelig er udviklingen i perioden 212-213 isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 212-213, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 212-213 er den samme som for perioden 28-213. Således var der i 212-213 fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ udvikling i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et problem i mange kommuner. 14