Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

Relaterede dokumenter
It som pædagogisk værktøj. Tværgående vidensopsamling fra forsøg på ti erhvervsskoler

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Projektbeskrivelse. It som pædagogisk værktøj

Spørgeskemaundersøgelse: Opfølgning pa erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Digitaliseringsstrategi

It som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne. Inspiration til at udvikle brug af it i undervisningen

INVITATION TIL KONFERENCE ERHVERVSSKOLE 5.0

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Digitaliseringsstrategi

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

KONFERENCE PROGRAM ERHVERVSSKOLE 5.0

SOSU-STV Dagens program:

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Temadag om Sammenhængende uddannelsesforløb i EUD. Bjerringbro den 6. marts 2019

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

VID Erhvervsuddannelser

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

INSTRUKTIONSFILM PÅ TØMRERGRUNDFORLØBET

Danmark skal længere med digital læring

MIMER. En intelligent læringsplatform

Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Tabelrapport. Kortlægning af gymnasiernes anvendelse af it, data og læringsressourcer

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Mercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Progressiv læring på IOOS, AU

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

SEPTEMBER Hvordan går det med MinUddannelse på din skole?

Elevplankonference marts 2015

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Hastrupskolens uddannelsesplan

Fokus på elevernes læring og motivation

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler

Projektansøgning til Nordea-fonden

K U R S U S K A T A L O G

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

eskolermidt Afslutningskonference

Cooperative Learning og Læringsstile

Skift farve i baggrund:

Hastrupskolens uddannelsesplan

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Agenda. Hvad tænker I er innovation på KRM (jvf. Studieordningen)?

Elevplankonference 2014

Transkript:

www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks Evalueringsinstitut

Program Baggrund for FoU-programmet Gennemgang af foreløbig viden og erfaringer om nye lærerroller Præsentation af to eksempler fra de deltagende skoler 2

Baggrund for FoU-programmet It som pædagogisk værktøj I erhvervsuddannelsesreformen ligger der en ambition om at styrke den samlede indsats for øget anvendelse af it-understøttet undervisning på tværs af erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriet har i forlængelse heraf lanceret Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, som udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter. I strategien udstikkes fire strategiske sigtelinjer, som har til hensigt at støtte erhvervsskolerne i en øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen. Dels med det formål at styrke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte af den, og dels med det formål at opnå en bedre ressourceudnyttelse. 3

FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Formål: At udvikle og afprøve nye former for anvendelse af it som pædagogisk værktøj med fokus på undervisningsdifferentiering og koblingen mellem skole og praktik via aktionslæringsforløb Mål: At opsamle anvendelsesorienteret viden om, hvilken betydning itbaserede koncepter og værktøjer kan have for elevernes motivation for læring og læringsudbytte samt lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Samt at give inspiration til det videre arbejde med it og udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen på EUD. 4

FoU-programmets to spor Igennem aktionslæringsforløbene samarbejder lærerne fra de deltagende skoler om at udvikle deres daglige praksis med udgangspunkt i programmets to hovedtemaer: 1) Undervisningsdifferentiering 2) Kobling mellem skole og praktik 5

Baggrund og produkter 10 skoler (SOSU-, tekniske- og merkantile-uddannelser) Geografisk spredning Både grundforløb og hovedforløb Produkter: Rapport med tværgående analyse af hvordan it kan anvendes som pædagogisk værktøj på baggrund af skolernes erfaringer Inspirationskatalog som tager udgangspunkt i skolernes aktioner/forsøg og kan inspirere andre skoler 6

Metoder Aktionslæring er den gennemgående metode i FOU-programmet Vi baserer vores viden på: Skolernes egen dataindsamling (logbøger, afrapportering, konceptualisering) Afrapportering og implementering Pilotfase Kvalitative interviews med de involverede lærere og elever fra alle skoler Analyse og evalueringsfase Konceptualiseringsfase Spørgeskemaundersøgelse blandt de involverede elever Opstartsfase Justeringsfase Afprøvningfase 7

Eksempler på it-værktøjer fra skolernes aktioner Video fx anvendt til Flipped Learning, videoafleveringer, videofeedback, instruktioner og simulationstræning Læringsplatforme (Moodle, OneNote) fx anvendt til at gennemføre læringsforløb, lave digitale logbøger, give mulighed for differentieret opgaveløsning, følge progression og give feedback Quizzer (Kahoot) fx anvendt til repetition af undervisningsstof 8

9 Foreløbig viden om og erfaringer med nye lærerroller på baggrund af FoU-programmet

Fra en mere traditionel lærerrolle til facilitator/vejleder Lærerne skal vænne sig til den nye lærerrolle, som ikke er at stå ved tavlen, den er derimod at give feedback og feedforward, og det er jo en kulturændring, der ikke sker fra den ene dag til den anden. (Pædagogisk udviklingschef) Eleverne bruger os på en anden måde, når vi går rundt. De stiller flere spørgsmål, end de gjorde før. (Lærer) Lærerens rolle har ændret sig til, at der er mere overskud og tid til os alle. (Elev) 10

It værktøjer kan omlægge lærertid Flipped Learning gav luft, så jeg kunne hjælpe de [fagligt] svage elever. (Lærer) Man kunne godt føle, at læreren havde mere overskud og tid til os alle sammen og kunne tilgodese dem, der havde brug for ekstra hjælp. (Elev) 11

It-værktøjer i undervisningen giver nye overvejelser om at bevare den relationelle kontakt til eleverne Man skal være OBS på stadig at have den direkte relation med eleverne. Den kontakt får man ikke ved videoer, men omvendt får man mere tid til det i opgaveløsningen. (Lærer) Jeg kan godt lide at se eleverne i øjnene, og lige se om de ser godt ud, så jeg starter altid timen med at instruere i fem minutter, selv om nogen af eleverne bare kunne gå i gang. Det har jeg valgt at beholde, og det, synes jeg, er rigtig rart. (Lærer) 12

It værktøjer kan ikke erstatte lærerens indblanding Min oplevelse er, at man ser læreren til oplægget, og så klarer man selv resten. (Elev) Det er det vigtigste for eleverne at blive set. Det er måske også sjovt med nogle spændende platforme, men det vigtigste er at blive set. (Lærer) Det er ikke fair, at man siger, at alt nok er godt, hvis den er grøn [progressionsbjælke]. Men mere hvordan? Og har eleven fået noget ud af det? (Lærer) 13

It-værktøjer i undervisningen kan udfordre lærernes tekniske kompetencer Det er det tekniske, jeg er blevet udfordret på i forhold til lærerrollen. Hvis jeg fejler teknisk, så fejler jeg også som lærer. Det er nyt, og det ændrer min lærerrolle. (Lærer) Vi er heldige at have en itdidaktisk vejleder. Det faglige kan vi, men det itpædagogiske skal vi have hjælp til. (Lærer) En af udfordringerne er, at man ikke skal være bange for at give noget af sig selv. Eleverne kan mere end os. De er ofte bedre til videoerne. Man skal ikke være bange for det formelle/uformelle. (Lærer) 14

Afslutningskonference d. 29. maj 2017 www.eva.dk