Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Relaterede dokumenter
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

Anbringelsesstatistik

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Anbringelsesstatistik

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Anbringelsesstatistik

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Anbringelsesstatistik

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Vedhæftet er oversigten for 2015 samt 1. halvår af 2016 over fravær til møder i lokaludvalgene.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Orientering fra Velfærdsanalyse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Figur 1. Samlet fertilitet og antal fødte børn. København. Levendefødte. Levendefødte børn pr kvinder Samlet fertilitet

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Statistik UU København

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre... 7

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Nøgletal. Integration

temaanalyse ulykker med unge teenagere

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

3.5 Planlægningsområde Byen

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Transkript:

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje

Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk opgørelse over anbringelser af børn og unge fra Københavns Kommune pr. 1. oktober 2012. Statistikken er bygget op over fire afsnit. Det første afsnit indeholder en sammenligning af anbringelsesmønstret samt anbringelseshyppigheden i de såkaldte 6-by kommuner (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers). Her fremgår det bl.a., at København er den kommune, der har den største anbringelseshyppighed blandt unge i aldersgrupperne 12-14 år og 15-17 år. Indholdsfortegnelse 1. Sammenligning med 6-by kommunerne... 2 2. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune... 4 3. Familieplejeanbragte i Københavns Kommune... 5 4. Udviklingen i nyanbringelser... 7 Det andet afsnit giver et indblik i det generelle anbringelsesmønster i Københavns Kommune, mens det tredje afsnit giver et indblik i anbringelsesmønstret blandt familieplejeanbragte i Københavns Kommune. Det særlige fokus på familieplejeområdet udspringer af Børnestrategiens målsætning om, at forholdsmæssigt flere børn og unge skal anbringes i familiepleje, herunder særligt netværkspleje. Statistikkens fjerde afsnit sætter fokus på udviklingen i nyanbringelser, hvor det bl.a. fremgår, at der er foretaget flere nyanbringelser i perioden januarseptember 2012, sammenlignet med samme periode sidste år. Anbringelser på handicapområdet er ikke inkluderet i kvartalsstatistikken, ligesom akutpleje-familier, dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn og unge, samt refusionssager til andre kommuner er ekskluderet. 1

1. Sammenligning med 6-by kommunerne Tabel 1: Anbringelsesmønster i 6-by kommunerne, 1. oktober 2011 Aalborg Aarhus Esbjerg Odense København Randers Gennemsnit Figur 1: Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, 1. oktober 2011 18,2% 34,2% 24,6% 15,7% 25,6% 18,9% 22,9% Ordinær familiepleje 54,8% 40,9% 47,3% 54,3% 40,2% 57,6% 49,2% Aalborg Aarhus Esbjerg 10,5% 9,1% 7,3% 7,2% 7,7% 9,2% 22,1% 21,4% 21,7% 20,3% 18,9% 40,1% 42,6% 39,6% 6,8% 6,5% 5,3% 4,3% 12,5% 7,4% 7,1% Odense 12,8% 24,2% 20,4% 31,2% Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted Socialpædagogisk opholdssted 0,5% 2,3% 3,4% 2,9% 5,1% 0,9% 2,5% 2,8% 3,5% 2,9% 3,1% 6,0% 1,4% 3,3% 17,0% 12,5% 16,4% 19,7% 10,7% 13,8% 15,0% Tabel 1 viser en oversigt over 6-by kommunernes (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers) anbringelsesmønster i 2011, og er baseret på Ankestyrelsens nyligt offentliggjorte anbringelsesstatistik for 2011. Tabellen viser, at der i København er procentvis flere anbragte børn og unge inden for anbringelsestyperne døgninstitution (25,6%), værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted (6,0%), kostskole, efterskole og skibsprojekter (5,1%) og netværkspleje (12,5%) sammenlignet med gennemsnittet for de seks byer. Derimod er der i Københavns Kommune forholdsmæssigt færre anbragte på socialpædagogiske opholdsteder (10,7%) sammenlignet med gennemsnittet for alle 6-by kommuner (15 %). København er samtidig den af de seks kommuner, der i 2011 havde den mindste andel af børn og unge i ordinær familiepleje (40,2%). Den gennemsnitlige andel i ordinær familiepleje er på 49,2%. Sammenlignet med anbringelsesmønstret for 2010 i 6-by kommunerne (se kvartalsstatistik for oktober 2011) er gennemsnittet for anbringelser i ordinær familiepleje og netværkspleje samlet set steget fra 53,5% (47,1+6,4)% i 2010 til 56,3% (49,2+7,1)% i 2011. København Randers Gennemsnit 5,7% 6,5% 8,3% 8,5% 9,2% 9,2% 20,2% 20,3% 21,7% 21,9% 19,8% Figur 1 illustrerer aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, 1. oktober 2011. Figuren viser, at København har forholdsmæssigt færre anbragte børn i de mindste aldersgrupper sammenlignet med de øvrige 6-by kommuner. Til eksempel er 5,7% af de anbragte børn og unge i København i alderen 0-3 år. Den gennemsnitlige andel for de seks byer, er for denne aldersgruppe på 8,3%. København ligger over gennemsnittet i aldersgrupperne 12-14 år og 15-17 år, og er samlet set den kommune, hvor teenagere udgør den største andel af alle anbragte børn og unge - 65,6% (21,9%+43,7%) mod et gennemsnit på 60,8% (20,6%+40,2%). Sammenlignet med aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge for 2010 i 6-by kommunerne, er der ikke væsentlige forskelle. Andelen af anbragte 15-17årige i Københavns Kommune er faldet med 1,7% procentpoint, hvorimod andelene af anbragte børn og unge i de resterende aldersgrupper er nærmest lig med anbringelsesmønstret i 2010. 20,6% 43,7% 44,2% 40,2% 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år 2

Tabel 2: Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i 2011 Figur 2: Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter barnets alder i perioden 2008-2011 Gennemsnit København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 18 0-3 år 1,14 0,71 2,09 1,56 1,16 0,87 1,91 4-6 år 0,83 0,71 1,87 0,52 0,30 0,50 1,08 7-11 år 1,33 1,16 1,27 0,91 0,87 1,53 2,00 12-14 år 2,99 3,84 2,50 1,60 1,92 3,39 2,75 15-17 år 6,20 9,48 3,68 3,77 3,97 6,14 5,66 0-17 år 2,23 2,37 2,18 1,66 1,58 2,29 2,59 16 14 12 10 8 6 4 2 0 4,56 4,33 3,47 2,37 2008 2009 2010 2011 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år 0-17 år Tabel 2 viser en oversigt over anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i 2011 angivet i promiller. Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2011 og befolkningstallet pr. 1. oktober 2011 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at der i København i 2011 blev anbragt 2,37 børn pr. 1000 børn i aldersgruppen 0-17 år, hvilket er den næste højeste anbringelseshyppighed blandt 6-by kommunerne kun overgået af Aalborg. København adskiller sig ved at være den 6-by kommune, som har den største anbringelseshyppighed blandt unge i alderen 12-17 år. Her anbringes 3,84 unge pr. 1000 unge i alderen 12-14 år og hele 9,48 unge pr. 1000 unge i aldersgruppen15-17 år. Til sammenligning er den gennemsnitlige anbringelseshyppighed for 6-by kommunerne 2,99 unge pr. 1000 unge for aldersgruppen 12-14 år og 6,20 unge pr. 1000 unge for aldersgruppen 15-17 år. København har den laveste anbringelseshyppighed, inden for aldersgruppen 0-3 år (0,71 barn pr. 1.000 børn mod et gennemsnit for de seks byer på 1,14 børn pr. 1000 børn). Figur 2 viser udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune for perioden 2008-2011, fordelt efter barnets alder på anbringelsestidspunktet. Tallene er angivet i promiller. Generelt er anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune faldende i perioden. For hele aldersgruppen (0-17 år) falder anbringelseshyppigheden med 2,19 børn pr. 1.000 børn. Til sammenligning falder anbringelseshyppigheden for 6-by kommunerne med 1,22 børn pr. 1.000 børn. Det største fald ses i aldersgruppen 15-17 år, hvor anbringelseshyppigheden falder fra 16,66 unge pr. 1.000 unge i 2008 til 9,48 unge pr. 1000 unge i 2011, samt for de 12-14 år, hvor hyppigheden falder fra 8,01 unge pr. 1.000 unge i 2008 til 3,84 unge pr. 1.000 unge i 2011. For de øvrige aldersgrupper er der tale om et mindre fald. De 0-3årige falder med 0,76 barn pr. 1.000 børn, de 4-6 år falder med 1,11 børn pr. 1.000 børn og de 7-11 år falder med 0,83 barn pr. 1.000 børn. Ankestyrelsen samler tal fra hele Danmark vedrørende kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Tallene fra Ankestyrelsens opgørelse kan pga. registreringsforskelle adskille sig fra de efterfølgende figurer i kvartalsstatistikken, som er baseret på det interne registreringssystem i Københavns kommune, BUS. 3

2. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune Figur 3: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune, pr. 1. oktober 2012. Figur 5: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune, pr. 1. oktober 2011. Amager Vest (N = 121) Amager Øst (N = 86) Bispebjerg (N = 129) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 206) City-Østerbro (N = 122) Nørrebro (N = 176) 32,2% 20,9% 17,8% 31,1% 25,4% 23,3% 27,3% 37,2% 45,0% 37,4% 27,0% 38,6% 9,1% 3,3% 19,0% 9,1% 4,7% 8,1% 22,1% 7,0% 9,3% 6,2% 14,7% 7,0% 13,9% 12,6% 1,5% 12,6% 4,9% 1,6% 18,9% 13,1% 7,4% 4,0% 15,3% Amager Vest (N = 125) Amager Øst (N = 92) Bispebjerg (N = 134) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 186) City-Østerbro (N = 120) 33,6% 18,5% 22,4% 28,5% 25,8% 27,2% 38,0% 44,8% 37,6% 25,8% 9,6% 4,0% 16,0% 9,6% 4,3% 5,4% 22,8% 10,9% 7,5% 4,5% 13,4% 7,5% 14,5% 3,8% 8,6% 7,0% 11,7% 3,3% 20,8% 12,5% Valby (N = 102) 29,4% 40,2% 10,8% 2,0% 8,8% 8,8% Nørrebro (N = 172) 19,2% 40,7% 5,2% 5,8% 13,4% 15,7% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 97) 48,5% 30,9% 10,3% 1,0% 7,2% 2,1% Valby (N = 113) 30,1% 35,4% 10,6% 1,8% 12,4% 9,7% Hele København (N = 1039) 28,2% 35,8% 10,0% 3,3% 14,7% 8,0% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 103) 38,8% 35,0% 9,7% 1,9% 8,7% 5,8% Figur 4: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune, pr. 1. april 2012. Amager Vest (N = 122) Amager Øst (N = 94) Bispebjerg (N = 136) Brønshøj-Husum-Vanløse (N = 195) City-Østerbro (N = 122) Nørrebro (N = 183) Valby (N = 114) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 105) Hele København (N = 1071) 25,5% 19,9% 30,3% 27,1% 23,5% 29,8% 29,5% 38,5% 46,7% 37,2% 42,6% 26,2% 35,5% 35,4% 34,2% 33,9% 27,9% 12,3% 7,1% 4,3% 9,6% 29,5% 5,7% 3,3% 18,0% 5,5% 5,3% 4,4% 13,8% 4,9% 19,1% 15,4% 3,1% 10,3% 7,2% 17,2% 15,3% 10,5% 2,6% 14,9% 9,6% 3,9% 14,6% 6,6% 8,5% 8,1% 12,3% 13,1% 7,9% 1,9% 8,6% 1,9% 8,5% Hele København (N = 1045) 26,8% Figur 3-5 viser det overordnede anbringelsesmønster i Københavns Kommune fordelt på de otte børnefamilieenheder. De tre figurer viser fordelingen af samtlige anbragte børn og unge pr. 1. oktober 2012, 1. april 2012 og 1. oktober 2011. Pr. 1. oktober 2012 er der 1039 børn og unge anbragt af Københavns Kommune. Andelen af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder er konsekvent faldende gennem hele perioden (10,0% pr. 1. oktober 2011, 8,5% pr. 1. april 2012 og 8,0% pr. 1. oktober 2012). Derudover har anbringelsesmønstret for hele Københavns Kommune ikke ændret sig betydeligt inden for det seneste år. For hovedparten af anbringelsestyperne gælder det, at andelen svinger en smule mellem figurerne. På tværs af de enkelte børnefamilieenheder er forskellene i anbringelsesmønstret mere bemærkelsesværdige. Eksempelvis varierer andelen af unge på kostskole, efterskole og skibsprojekter fra 1,0% på Vesterbro-Kgs. Enghave til 8,1% på Amager Øst pr. 1. oktober 2012, mens det samlede gennemsnit for hele Københavns Kommune er 3,3%. 36,0% 9,4% 3,9% 14,0% 10,0% 4

3. Familieplejeanbragte i Københavns Kommune Figur 6: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2012. Figur 8: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2011. City-Østerbro (N = 50) 34,0% 66,0% City-Østerbro (N = 45) 31,1% 68,9% Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 103) 25,2% 74,8% Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 97) 27,8% 72,2% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 40) 25,0% 75,0% Amager Vest (N = 46) 26,1% 73,9% Amager Vest (N = 44) 25,0% 75,0% Valby (N = 52) 23,1% 76,9% Valby (N = 52) 21,2% 78,8% Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 46) 21,7% 78,3% Bispebjerg (N = 70) 17,1% 82,8% Bispebjerg (N = 70) 14,3% 85,7% Nørrebro (N = 81) Amager Øst (N = 36) Hele København (N = 476) 16,0% 11,1% 21,8% 84,0% 88,9% 78,2% Nørrebro (N = 79) Amager Øst (N = 39) Hele København (N = 474) 10,3% 20,7% 88,6% 89,7% 79,3% Figur 7: Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. april 2012. City-Østerbro (N = 47) Brønshøj- Husum-Vanløse (N = 96) Vesterbro-Kgs. Enghave (N = 43) Valby (N = 51) 31,9% 28,1% 27,9% 23,5% 68,1% 71,9% 72,0% 76,5% ordinær familiepleje Figur 6-8 viser den samlede udvikling i andelen af netværksanbragte børn og unge blandt samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune gennem det seneste år, og er baseret på opgørelser pr. 1. oktober 2011, 1. april 2012 og de sidste nye tal fra 1. oktober 2012. Pr. 1. oktober 2012 er i alt 476 børn og unge anbragt i enten netværkspleje eller ordinær familiepleje i Københavns Kommune, hvoraf 104 er anbragt i netværkspleje (21,8%), og 372 er anbragt i ordinær familiepleje (78,2%). Bispebjerg (N = 71) Amager Vest (N = 41) Nørrebro (N = 78) Amager Øst (N = 39) Hele København (N = 466) 18,3% 17,1% 16,7% 10,3% 22,1% 81,7% 83,0% 83,3% 89,7% 77,9% City-Østerbro har gennem hele perioden været den børnefamilieenhed med den største andel af netværksanbragte blandt samtlige familieplejeanbragte. Dette er en tendens, som også har været gældende i de forrige kvartalsstatistikker. Andelen af netværksanbragte i denne børnefamilieenhed er steget fra 31,1% pr. 1. oktober 2011 til 34,0% pr. 1. oktober 2012. Udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragt illustreres grafisk i de følgende figurer (figur 9 og 10). 5

Figur 9: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden 1. oktober 2011 1. oktober 2012. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 20,7% 22,1% 34,0% 21,9% 11,1% 0% oktober 2011 april 2012 oktober 2012 City-Østerbro Brønshøj- Husum- Vanløse Vesterbro-Kgs. Enghave Amager Vest Figur 9 viser andelen af netværksanbragte børn og unge ud af samtlige familieplejeanbragte fordelt på de otte børnefamilieenheder i Københavns Kommune i perioden 1. oktober 2011 1. oktober 2012. Den gennemsnitlige andel af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune er steget fra 20,7% pr. 1. oktober 2011 til 22,1% pr. 1. april 2012, hvorefter kurven falder til 21,9% pr. 1.oktober 2012. Denne udvikling er illustreret ved hjælp af den mørkeblå kurve midt i figuren. Børnefamilieenheden Amager Vest skiller sig ud på baggrund af det markante knæk midt på kurven, som viser et væsentligt fald fra oktober 2011 til april 2012, hvorefter andelen igen stiger til samme niveau som udgangspunktet i oktober 2011. De resterende kurver er enten svagt stigende eller faldende. Den højeste andel af netværksplejeanbragte børn og unge ud af samtlige familieplejeanbragte findes, som vi allerede så af figurerne 6-8, i børnefamilieenheden City- Østerbro, hvor ca. hvert tredje familieplejeanbragt barn eller ung er anbragt i netværket (34,0%). I Amager Øst gælder dette kun for ca. hver tiende familieplejeanbragte (11,1%). Valby Bispebjerg Nørrebro Amager Øst Hele København Figur 10: Udvikling i andelen af samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden 1. oktober 2011 1. oktober 2012. 60% 55% 50% 45% 40% 35% 45,4% 42,9% 45,8% 45,0% 30% oktober 2011 april 2012 oktober 2012 City-Østerbro Brønshøj- Husum-Vanløse Vesterbro-Kgs. Enghave Amager Vest Figur 10 tager i stedet udgangspunkt i andelen af samtlige familieplejeanbragte (dvs. både ordinær familiepleje og netværksplejeanbragte børn og unge) i Københavns Kommune gennem det seneste år. Den gennemsnitlige andel for hele Københavns Kommune er igen illustreret ved hjælp af den mørkeblå linje midt i grafen. Linjen viser et beskedent fald fra 1. oktober 2011 til 1. april 2012, efterfulgt af en stigning til 45,8% pr. 1. oktober 2012. Tendensen på tværs af børnefamilieenhederne er dog forskellig fra figur 9, idet Bispebjerg, som før lå i bunden af grafen, nu ligger øverst. Pr. 1. oktober udgør andelen af samtlige familieplejeanbragte lidt over halvdelen af alle anbragte børn og unge i Bispebjerg (54,3%), mens samme andel udgør ca. en tredjedel i Amager Vest (36,4%). Nøgletal, januar 2013 Drifts- og udviklingskontoret og Center for Familiepleje har sammen fastsat flere nøgletal vedr. anbringelsesmønstret i Københavns Kommune. I figur 10 er der indtegnet en stiplet mållinje, som repræsenterer ét af disse nøgletal nemlig at 45% af samtlige anbringelser skal være i familiepleje (ordinær familiepleje og netværkspleje) ved udgangen af 2012. Som det fremgår af figuren, er målet nået pr. 1. oktober. Valby Bispebjerg Nørrebro Amager Øst Hele København Mållinje for nøgletal 6

4. Udviklingen i nyanbringelser Figur 11: Nyanbringelser i 2012, 1. januar 2012 30. september 2012, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vest (N=44) 36,4% 9,1% 13,6% 4,5% 29,5% 6,8% Figur 12: Nyanbringelser i 2011, 1. januar 2011 30. september 2011, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vest (N=45) 42,2% 4,4% 4,4% 8,9% 26,7% 13,3% Amager Øst (N=35) 40,0% 14,3% 5,7% 8,6% 28,6% 2,9% Amager Øst (N=33) 36,4% 15,2% 3,0% 36,4% 9,1% Bispebjerg (N=45) 46,7% 8,9% 13,3% 4,4% 24,4% 2,2% Bispebjerg (N=36) 36,1% 8,3% 11,1% 13,9% 8,3% Brønshøj-Husum-Vanløse (N=99) 43,4% 21,2% 6,1% 1,0% 6,1% Brønshøj-Husum-Vanløse (N=79) 48,1% 10,1% 15,2% 5,1% 15,2% 6,3% City-Østerbro (N=58) 48,3% 6,9% 8,6% 6,9% 22,4% 6,9% City-Østerbro (N=61) 41,0% 6,6% 11,5% 8,2% 29,5% 3,3% Nørrebro (N=69) 43,5% 11,6% 8,7% 5,8% 18,8% 11,6% Nørrebro (N=56) 32,1% 25,0% 7,1% 7,1% 17,9% 10,7% Valby (N=35) 40,0% 22,9% 5,7% 25,7% 5,7% Valby (N=35) 37,1% 20,0% 20,0% Vesterbro-Kgs. Enghave (N=38) 68,4% 15,8% 7,9% 7,9% Vesterbro-Kgs. Enghave (N=42) 69,0% 7,1% 9,5% 9,5% 4,8% Hele København (N=423) 45,4% 14,2% 8,0% 4,3% 5,9% Hele København (N=387) 43,2% 11,1% 10,3% 5,9% 21,4% 8,0% Figur 11 viser fordelingen af nyanbringelser i årets første ni måneder (1. januar 2012 30. september 2012) i Københavns Kommune. Samlet set er der foretaget 423 nyanbringelser i de otte børnefamilieenheder. Fordelingen i årets første ni måneder er et godt bud på udviklingen i nyanbringelser for hele 2012, som igen kan give et billede af den fremtidige udvikling i det generelle anbringelsesmønster. Anbringelsesmønstret for nyanbringelser afviger en smule fra det overordnede anbringelsesmønster, jf. figur 3-5. Omkring halvdelen af de nyanbragte børn og unge bliver anbragt på døgninstitution (45,4%), 14,2% er nyanbragt i ordinær familiepleje, 8,0% i netværkspleje og lidt over hver femte nyanbringelse hører under anbringelsestypen værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber (). Det er en vigtig pointe, at der i figurerne over nyanbringelser er taget udgangspunkt i det samlede antal af nye anbringelser inden for en given periode. Det betyder, at et barn eller en ung, der genanbringes flere gange i løbet af denne periode, vil tælle som mere end én nyanbringelse i det samlede antal. Figur 12 viser anbringelsesmønstret for nyanbringelser i løbet af de første ni måneder i 2011, perioden 1. januar 2011 30. september 2011, i Københavns Kommune. Det er derved muligt at sammenligne samme periode for hhv. 2011 og 2012 for at kunne spotte eventuelle tendenser og forskelle, samt den overordnede udvikling. Der er i alt nyanbragt 387 børn og unge i Københavns Kommune i denne periode, hvoraf 43,2% er blevet anbragt på døgninstitutioner og 21,4% i den samlede familiepleje (både ordinær familiepleje og netværkspleje). Fordelingen af de forskellige anbringelsestyper har ikke ændret sig bemærkelsesværdigt fra 2011 til 2012, der er dog sket et mindre fald i nyanbringelser i netværkspleje (fra 10,3% til 8,0%) og en mindre stigning i nyanbringelser i ordinær familiepleje (fra 11,1% til 14,2%). De resterende anbringelsestyper ligger på nogenlunde samme niveau. 7

Figur 13: Gennemsnitlig andel af nyanbringelser i familiepleje for perioden 1. januar 30. september 2012, Københavns Kommune. 25% 20% 20,6% 15% 14,2% 10% 8,0% Mållinje 5% 0% Samlede familiepleje Figur 13 illustrerer andelen af nyanbringelser i familiepleje i årets første ni måneder, 1. januar 30. september 2012, i Københavns Kommune. Figuren viser, at 14,2% af alle nyanbringelser er ordinære familieplejeanbringelser og 8,0% er anbringelser i netværkspleje. Den samlede familiepleje udgør således af alle nyanbringelser. I den seneste kvartalsstatistik (Juli 2012), så vi, at andelen af nyanbringelser i familiepleje i 1. halvår 2012 udgjorde 20,3%. Andelen af nye anbringelser i den samlede familiepleje er derved steget med 1,9 procentpoint fra juli til oktober 2012. Mere specifikt er nyanbringelser i ordinær familiepleje steget med 3,2 procentpoint, mens nyanbringelser i netværkspleje er faldet med 1,3 procentpoint. Nøgletal, januar 2013: Den stiplede mållinje i Figur 13 repræsenterer et nøgletal, som er fastsat i samarbejde med Drifts- og udviklingskontoret og Center for Familiepleje. Den samlede andel af nyanbringelser i familiepleje for hele år 2012 skal ifølge måltallet udgøre 20,6%. Den gennemsnitlige andel af nyanbringelser i familieplejen er efter årets første ni måneder, hvilket betyder, at det fastsatte nøgletal på nuværende tidspunkt er opnået. 8