Mål og Midler 2017-2020 1
Indholdsfortegnelse Mål og Midler 2017-2020 Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget 3 Teknisk udvalg 115 Politisk organisation 5 Grønne områder 117 Administrativ organisation 10 Trafikområdet 122 Facility Management 15 Kommunale ejendomme 130 Børne- og Ungdomsudvalget 19 Klima- og Miljøudvalget Skoler og klubber 25 Forsyningsområdet 136 Dagtilbud 31 Plan-, natur- og miljøområdet 140 Ungdomsskoler 37 Tandpleje 42 Udvalget for Uddannelse, handel og innovation 146 Familieområdet 46 Uddannelse, handel og innovation 147 BUU s overførselsområde 51 Ældre- og Sundhedsudvalget 54 Ældreområdet 56 Sundhedsområdet 65 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 71 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet / 74 Beskæftigelsestilbud Socialområdet 87 Pensioner og boligstøtte 94 Kulturudvalget 97 Kultur 99 Folkeoplysning og idrætsanlæg 104 2
Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Økonomi- og Erhvervsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% samt 573,9 mio. kr. Budgettet udgør 10,4 % af Viborg Kommunes samlede den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. driftsudgifter. Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) 46,3 89,3 438,3 Politisk organisation Administrativ organisation Facility management Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Politisk organisation 109,2 89,3 59,2 64,8 73,3 Administrativ organisation 436,7 438,3 427,6 421,6 417,0 Facility management 47,6 46,3 45,8 45,4 44,9 I alt 593,5 573,9 532,6 531,7 535,2 3
Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Vision og politikker Vision Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Udviklingsstrategi Fastlæggelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af Udviklingsstrategien. I udviklingsstrategien udpeger Byrådet de temaer, der i de kommende år især vil være i fokus for udviklingen af Viborg Kommune og dermed også områder, der i særlig grad prioriteres i forbindelse med anvendelsen af ressourcer. Animation og nye medier Grøn teknologi og bæredygtig produktion Store oplevelser Kommuneplan Byrådet har besluttet, at der, parallelt med kommuneplanrevisionen, skal udarbejdes en række tema-kommuneplantillæg for infrastruktur, byudvikling i Viborg, landdistrikter, den grønne struktur, erhvervsområder samt områder til store oplevelser. Disse planer vil blive gennemført særskilt for at give dem et særligt fokus. Kommuneplanrevisionen (Kommuneplan 2017) får derfor mere karakter af rettelser, tilføjelser og evt. byudvikling ved de mindre byer - der er altså mere tale om en justering af den gældende plan, end om en egentlig ny og gennemgribende revideret kommuneplan. Politikker Byrådet har i 2016 vedtaget en Senior- og Værdighedspolitik (sektorpolitik) samt en Erhvervsstrategi. Der er herudover formuleret målsætninger vedrørende f.eks. effektivisering og vækst, markedsføring og digitalisering som er en del af budgettet. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Udviklingsstrategi 2015 blev vedtaget i Byrådet den 23. september 2015, indeholder følgende overordnede målsætninger: 4
Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Markedsføring Viborg Kommune skal markedsføres med henblik på at skabe vækst. Det skal ske via tiltrækning af tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. Desuden skal markedsføringen medvirke til, at de nuværende borgere i Viborg Kommune optræder som ambassadører udadtil. I 2014 vedtog Viborg Byråd en skærpet markedsføringsprofil med fire styrkepositioner: Historie & Kultur Erhverv & Uddannelse Sport Natur. I brandingen fokuseres især på de to første, da Viborg Kommune inden for disse områder er unik eller blandt de bedste. Markedsføringen skal ske via en markant forøgelse af synligheden i regionale og landsdækkende medier både i traditionelle og øvrige medier. Der satses på både betalt markedsføring og på PR-arbejde, som skal resultere i øget redaktionel omtale. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats sker i fællesskab mellem Viborg Kommune og eksterne parter fra erhvervslivet, turismen, handlen og kulturen. Indsatsmål for markedsføringsindsatsen: 1. Sikre sammenhæng mellem de strategiske målsætninger i udviklingsstrategien og afledte aktiviteter i PR- og markedsføringsindsatsen. Aktiviteterne kan herefter indarbejdes i relevante sammenhænge herunder samarbejdsaftalerne med VER, VisitViborg og Viborg Handel. 2. PR- og markedsføringsplanen for 2017 udarbejdes på baggrund af ovenstående. 3. Gennemførelse af en kendskabs- og omdømmeanalyse. 4. Fortsat øget fokus på eksponering og omtale i nationale og regionale medier. 5. Øget fokus på brug af de sociale medier i markedsføringen (Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram). Budget 2017-2020 5
Mål og Midler Politisk Organisation Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Omtalen af Viborg Kommune i regionale og nationale medier skal øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. 2016 2017 2018 2019 2500 omtaler 2700 omtaler 2900 omtaler 3100 omtaler Viborg Kommunes PR-score* for medieomtale skal forbedres hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. +28 +29 +30 +30 Kendskabsgraden** for Viborg Kommune skal fastholdes og evt. øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. 72% 82% 82% 82% Bemærkninger: Nulpunktsmålingen for antal omtaler i 2014 er 2269, og en PRscore på +25. Niveauet for såvel antal omtaler som PR-score for 2015 vil sandsynligvis lande ekstraordinært højt som følge af historien om Apples etablering i Viborg Kommune. Kendskabs- og omdømmeanalysen fra 2016 har givet anledning til, at målsætningen for kendskabsgraden er øget til 82% i de kommende år. Det er en meget høj kendskabsgrad, så derfor er der lagt op til et mål om at fastholde dette niveau. Kendskabsgrad for Viborg Kommune. I 2014 (nulpunktsmåling) var kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. * PR-score: Infomedia arbejder med en numerisk værdi som kvalitets måleværdi for medieomtale. PR-scoren bygger på fem faktorer, der er afgørende for omtalens kvalitet: læsertal, eksponering i overskrift, eksponering i artiklen, størrelse på artiklen samt hvorvidt artiklen er positiv, neutral eller negativ. Den samlede PR-score i en analyse beregnes som et gennemsnit af alle artikler/indslags PR-score. Til måling af Infomedias PR-score benyttes en skala på fem trin. Skalaen går fra: +100 (meget positiv) til -100 (meget negativ). ** Kendskabsgrad: Kendskabsgraden til Viborg defineres i Kendskabs- og Omdømmeanalysen (nulpunktsmålingen) som den andel af befolkningen, der nævner Viborg Kommune, når der spørges om, hvilke kommuner i Region Midt, respondenten kan nævne.70% af respondenterne nævner Viborg Kommune, og dermed er kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. Kendskabsgraden siger IKKE noget om hvad kommunen er kendt for. Nye mål på sociale medier (primært Facebook) opstilles i 2017. Budget 2017-2020 6
Mål og Midler Politisk Organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 120.000 100.000 22.226 25% 80.000 60.000 37.000 41% 40.000 20.000 Budget 2017-2020 30.085 34% Politisk organisation Tilskud m.v. Puljer 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat: Regnskabsresultatet for 2015 viste et mindreforbrug på 42,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf puljen til særlige udfordringer udgør de 36 mio. kr. og Udviklingspuljen 3,8 mio. kr. Udviklingen i budget: Der er i det oprindelige budget for 2016 og 2017 indregnet en pulje på 37 mio. kr. til særlige problemstillinger. I det oprindelige budget for 2016 var der herudover indregnet puljer vedrørende mængdereguleringer på skoleog ældreområdet på i alt 6,6 mio. kr. og ekstra midler til ældreområdet på 16,8 mio. kr. Der er i budgetoverslagsårene 2018-2020 samlet en pulje på politisk organisation på 0,5% af det samlede driftsbudget (ca. 18 mio. kr. pr. år) til Byrådets disposition. Der er ligeledes på politikområdet en samlet reduktionspulje på 8 mio. kr. pr. år vedrørende regeringens moderniseringsog effektiviseringsprogram, som på nuværende tidspunkt ikke er fordelt. 7
Mål og Midler Politisk Organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser / reduktioner Udviklingspuljen har de seneste år udgjort 25 mio. kr. pr. år. Puljen er i budget 2017-2020 reduceret med 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020. I budgettet for 2017-2020 udgør den ikke disponerede andel af Udviklingspuljen 1,7 mio. kr. i 2017, 7 mio. kr. i 2018, 11,8 mio. kr. i 2019 og 14,8 mio. kr. i 2020. Der budgetteres i 2017 med 2,3 mio. kr. til afholdelse af kommunalvalg. Der er indregnet tilskud til Naturvidenskabernes Hus med 1 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019. Der er tilført 2 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019 til markedsføringsindsatsen. Budget 2017-2020 8
Mål og Midler Politisk Organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Nettodriftsudgifter pr. borger 36.679 37.154 38.054 38.188 39.318 38.581 39.049 37.968 40.575 41.400 Samlede udgifter pr. borger 52.618 52.918 54.425 53.538 54.575 55.918 56.872 53.553 56.898 57.585 Diverse nøgletal Strukturel driftsbalance 1925 2294 2498 1959 2017 2593 1146 3012 1040 2245 Skattefinansieret bruttoanlægsniveau 1925 2744 4436 3071 2682 1457 1741 3134 2475 3143 Budget 2017-2020 9
Mål og Midler Administrativ Organisation Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den Dobbelte Ambition Viborg Kommune fortsætter arbejdet med den dobbelte ambition om både effektivisering og vækst. Begge dele kræver fortsat arbejde med virksomhedskulturen og at finde potentialer i det tværgående, og store tværgående projekter igangsættes fx vedr. ejendomsdrift. Effektivisering fremmes gennem fortsat fokus på en smartere kommune, LEAN og digitalisering. Samtidig vil vi bevare god trivsel og arbejdsglæde, og det kræver bl.a. fortsat udvikling af ledelse og medinddragelse. Indkøbs- og udbudspolitik I Viborg Kommune er der fortsat fokus på implementering af Indkøbs- og Udbudspolitikken vedr. bygge- og anlægssager. Specifik vil der i 2017 være særligt fokus på Viborg Kommunes brug af håndværkerliste, krav om brug af lærlinge mv., samt udviklingen i lokalkøb af håndværkerydelser. Nye forpligtende SKI indkøbsaftaler Jf. økonomiaftalen for 2016 er der identificeret 15-20 nye områder for kommunalt forpligtende indkøbsaftaler frem mod 2020 gennem SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). De nye områder omfatter mere borgernære ydelser, som f.eks. hjælpemidler. Her vil der særligt være fokus på at sikre lokalinddragelse. Fælleskommunal indkøbsstrategi KL forventer at offentliggøre en ny fælleskommunal indkøbsstrategi i april 2017. Viborg Kommune vil bidrage i udarbejdelsen, samt have fokus på implementeringen af relevante områder når disse kendes. Vi har allerede nu fokus på følgende område, som forventes at indgå i strategien: E-handel Transaktionsomkostninger i forbindelse med indkøb fra bestilling til levering Overholdelse af indkøbsaftaler (compliance) Sagsbehandlingstider De aktuelle politisk vedtagne sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside (http://kommune.viborg.dk/omkommunen/fakta-og-tal/sagsbehandlingstider). Målsætningen om overholdelse af de til enhver tid gældende sagsbehandlingstider videreføres i 2017. Digital selvbetjening I tråd med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 har Viborg Kommune fokus på borgerbetjening og sammenhængende digital borgerservice. I 2017 fokuseres der i den forbindelse på udnyttelse af Viborg Kommunes hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder størst mulig anvendelse af de selvbetjeningsløsninger, der er udpeget til obligatorisk digital selvbetjening udbygning af muligheder for selvbookning af aftaler mellem borger og kommune inden for udpegede serviceområder. Budget 2017-2020 10
Mål og Midler Administrativ Organisation Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Digital kommunikation med borgerne Målene for obligatorisk digital selvbetjening er fortsat 80 % for henvendelser fra borgerne til kommunen på en række obligatoriske services. Desuden skal mindst 80% af borgerne være tilsluttet digital post. 2017 2018 2019 2020 70% 80% 80% 80% Sagsbehandlingstider At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Budget 2017-2020 11
Mål og Midler Administrativ Organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Budget 2017-2020 2.507 1% 52.447 12% 383.387 87% Forvaltninger Tjenestemandspension Øvrige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 450.000 445.000 440.000 435.000 430.000 425.000 420.000 415.000 410.000 405.000 400.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2015 viste et mindreforbrug på 34,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf de 12,3 mio. kr. vedrører puljer og selvforsikringsordninger og de 13,6 mio. kr. vedrører fælles administrationsudgifter. Mindreforbruget til løn mv. i forvaltninger og stabe udgør 7,4 mio. kr. Udvikling i budget Der er i budget 2017-2020 generelle reduktioner på 1,5% samt reduktioner på administrationen som følge af effektiviseringer via anvendelse af videomøder og omorganisering i Job og Velfærd. Årsagen til at budgettet på trods heraf stiger fra 2016 til 2017 er, at der er tilført politikområdet midler i forbindelse med indtægter fra salg af KMD bygninger, ligesom der er overført uforbrugte midler i 2015 direkte til budget 2017. Der er i budgetoverslagsårene 2018-2020 indregnet 1% besparelse pr. år til Byrådets disposition. 12
Mål og Midler Administrativ Organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Der er overført 3,5 mio. kr. af uforbrugte midler i regnskab 2015 direkte til budget 2017. Der er tilført politikområdet 2 mio. kr. til implementering af videomøder generelt på alle politikområder i forbindelse med effektiviseringer af administrationen. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. De 2,2 mio. kr. er anvendt til udvalgets egne budgetudfordringer og driftsønsker. På IT-området er der tilført budget på 3 mio. kr. svarende til kommunens indtægt fra KOMBIT ved salg af KMD-bygninger. Midlerne anvendes til projekter vedrørende monopolbruddet, autoritative grunddata, IT samarbejde med Silkeborg Kommune mv. Der er tilført midler til administration af Ledelsesinformationssystemet (BI), øget indsats til inddrivelse af restancer, tværgående indsats for ledige unge samt generelt via lov- og cirkulæreprogrammet. Reduktioner Budgettet er reduceret med den generelle reduktion på 2% svarende til 8,7 mio. kr. Som følge af effektiviseringer på administrationen via anvendelse af videomøder er budgettet reduceret med 3,1 mio. kr. Effektiviseringen af administrationen har ligeledes medført en reduktion på 2 mio. kr. i forbindelse med omorganisering i Job og Velfærd. I forbindelse med ændret princip for udkontering af IT-udgifter er politikområdets budget reduceret med 2,3 mio. kr. Budget 2017-2020 13
Mål og Midler Administrativ Organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Administrationsudgifter kr. pr. borger 4083 4144 4296 4287 4040 4723 4330 4351 4818 5242 Diverse nøgletal Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 borgere 14,0 14,2 14,4 13,5 15,2 14,3 14,5 14,5 15,9 15,3 Budget 2017-2020 14
Mål og Midler Facility Management Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Facility Management er der følgende fokus i budgetåret 2017: Bygningsvedligehold Forvaltningen vil inden for rammerne af givne bevillingerne fortsat prioriterer midlerne til bygningsvedligehold i forhold til det samlede byggetekniske behov og under hensyntagen til bygningernes funktion, arbejdsmiljøet og brugernes trivsel. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil, inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Kontraktstyringsenheden Viborg Kommune har en kontraktstyringsenhed, der har til opgave at sikre, at kontrakterne overholdes. I 2017 vil der fortsat være fokus på: kontrol, tilsyn og opfølgning med kvaliteten af opgavens udførelse Kontrol og tilsyn i forhold til kontraktens vilkår i øvrigt, eks. vedr. arbejdsmiljø og personale Dialog med leverandørerne generelt. 15
Mål og Midler Facility Management Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Tilfredsstillende rengøringskvalitet på kommunens institutioner 2017 2018 2019 2020 Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt Kontraktstyringsenheden skal kunne give karakteren 3 point i gennemsnit over årets målinger. (kontraktudløb 31.07.2019) Karaktergivningen henviser til den løbende kvalitetskontrol, se mere herom i effektmålsskabelon. 16
Mål og Midler Facility Management Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 54.000 52.000 2.511 6% 50.000 48.000 14.930 32% 28.823 62% 46.000 44.000 42.000 40.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Ejendomsvedligeholdelse Øvrige (bl.a. kontraktstyringsenhed) Rådhuset (drift) Seneste regnskabsresultat: Der er på politikområdet i 2015 i alt et merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket primært skyldes, at der er afsat en pulje til rengøring, hvor der er et merforbrug pga. Absolut Rengørings konkurs. Merudgifterne skyldes primært udbetaling af løn og feriepenge til medarbejdere fra Absolut Rengøring, som overgik til Tom s Rengøring og ISS som følge af virksomhedsoverdragelse. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2016 og fremover skyldes den generelle reduktion på 2% samt nedlæggelse af rengøringspuljen for særlige forhold. 17
Mål og Midler Facility Management Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 0,9 mio. kr. De væsentligste reduktioner vedrører: Ejendomsvedligeholdelse Porto Kontorhold Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Ud over rammereduktionen på 2% er der fundet yderligere reduktioner som svarer til i alt 3,5 mio. kr. til rådighed til budgetudfordringer og driftsønsker på hele Økonomi- og Erhvervsudvalgets område. Udvalget besluttede at anvende 0,7 mio. kr. til drift af Viborg Rådhus. 18
Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Børne- og Ungdomsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 1.616,5 mio. kr. Budgettet udgør 29,3 % af Viborg Kommunes samlede På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% samt driftsudgifter. den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. Endelig er der også indregnet reduktion som følge af effektivisering af Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) administrationen under skole- og dagtilbudsområdet. 31,0 226,5 15,2 12,4 Ved budgetforliget fik udvalgt tildelt 24 mio. kr. til skoleområdet og 6,7 mio. kr. til dagtilbudsområdet. 414,9 916,4 Skoler og klubber Ungdomsskoler Familieområdet Dagtilbud Tandpleje B&U's overførselsområde Budget 2016 samt 2017-2020 (mio. kr., 2017 P/L) (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Skoler og klubber 903,8 916,4 902,5 893,8 885,1 Dagtilbud 420,7 414,9 406,7 400,7 401,2 Ungdomsskoler 14,3 15,2 14,5 14,4 14,2 Tandpleje 31,7 31,0 30,7 30,4 30,1 Familieområdet 227,9 226,5 219,5 217,4 215,2 B&U's overførselsområde 15,3 12,4 12,4 12,3 12,3 I alt 1.613,8 1.616,5 1.586,2 1.569,0 1.558,1 19
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 17. september 2014 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatser, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatser, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger og indsatser De tværgående målsætninger og indsatser er fælles for alle fagområderne i Børn & Unge. Børn og unges udvikling og læring Børn og unges læring foregår i samspil med andre i forskellige sammenhænge. Børn lærer på forskellige måder og har forskellige forudsætninger og behov. Vi udnytter denne mangfoldighed i forhold til at udfordre og motivere børn med særlige behov og særlige talenter. For at understøtte at børn og unge bliver så dygtige, de kan, fokuserer vi på den enkeltes ressourcer og udviklingspotentialer. Trivsel og læring er tæt forbundne, og derfor sætter vi fokus på udvikling af relationer. Fokus er rettet mod, hvordan fællesskaber bruges i læring, og hvordan børnene lærer at indgå i og skabe relationer. Målsætninger Det er Byrådets mål: at børn og unge bliver så dygtige, som de kan, trives og bliver livsduelige voksne at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse og at opfylde de sociale 2020 mål om, at en større del af udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse at børn, unge, forældre og professionelle indgår i et forpligtende samarbejde at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser spændende og udviklende læringsmiljøer at udnytte de teknologiske muligheder, der understøtter alle børn og unges udvikling, læring og trivsel Indsatser Det gør vi ved: at inddrage og aktivere børnene og de unge i læringsprocessen og lade dem anskueliggøre den at se arbejdet med børn og unge i et længere tidsperspektiv for at ruste dem til voksenlivet at sætte ind på sprogområdet og herunder yde en særlig indsats for familier med flere sprog at anvende velfærdsteknologiske løsninger og digitale læremidler 20
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget at udnytte mulighederne i pædagogisk animation til at støtte selvstændighed, tilgængelighed og mestring for alle børn og med særligt fokus på børn med særlige behov at de professionelle undersøger og afprøver mulighederne for at inddrage frivillige i børns og unges trivsel, udvikling og læring Fællesskaber Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Det gælder både mindre fællesskaber, hvor man er fælles om noget særligt, og det store fællesskab som alle er en del af. Alle børn og unge skal have mulighed for at lære af og bidrage til fællesskaber. Børn med særlige talenter eller særlige behov fordrer målrettede indsatser. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan forblive i den sammenhæng - også hvis der er behov for særlige tiltag. Målsætninger Det er Byrådets mål: at børn, unge og deres familier oplever fleksible og sunde fællesskaber at alle børn og unge bliver tilbudt relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at alle professionelle og forældre understøtter, at børn og unge deltager i fællesskaber og dermed fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Indsatser Det gør vi ved: at udvikle metoder og praksis, der bidrager til, at alle børn indgår i sunde fællesskaber at understøtte sunde, sociale fællesskaber blandt andet via det tværfaglige arbejde i de lokale Sundhedsfremme grupper (SUF) at frivillighed giver et løft til fællesskabet ved, at vi styrker de nuværende tiltag og udvikler nye at foretage løbende udvikling og omlægning af tilbud og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold, så tilbudsviften bedst muligt matcher børnenes og de unges behov at de professionelle danner netværk omkring det faglige Sundhedsfremme og tidlig indsats I sundhedsfremmetanken fokuseres der på børn og unges trivsel, herunder deres oplevelse af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i. Vigtigt i forståelsen af sundhedsfremme er at hjælpe børn og unge til at kunne være aktører i deres eget liv, så de kan mestre deres livssituation. at voksne er rollemodeller, ansvarlige og motiverende og med til at give sammenhængen for børnene. De voksne er opmærksomme på det enkelte barns eller den enkelte unges behov for fællesskab 21
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Kommune anvender de værktøjer og metoder til tidlig indsats, som er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig opsporing og indsats (TOPI). I TOPI arbejder de professionelle målrettet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling som muligt med henblik på at forebygge, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. TOPI indebærer en styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde. Tidlig opsporing og indsats bygger på grundværdier om, at barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst, som barnet indgår i. Forældre er en ressource og er aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Målsætninger Det er Byrådets mål: at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6-årsområdet at børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste at fysisk og mental sundhedsfremme bidrager til, at børn og unge foretager sunde valg Indsatser Det gør vi ved: at tilbudsviften i forhold til opsøgende og forebyggende tiltag bliver udvidet og tilpasset generelt og for 0-6-årige i særdeleshed. Det sker bl.a. ved etablering af gruppeforløb, fremskudte socialrådgivere og en styrkelse af sundhedsplejen at trivslen hos alle børn og unge i aldersgrupperne 0-16/18 år vurderes systematisk 3 gange årligt at anvende en fælles analysemodel i forhold til de børn, som viser tegn på mistrivsel. Analysemodellen anvendes til at undersøge barnets signaler nærmere som grundlag for en tidlig indsats at koordinere og samordne indsatserne omkring sundhed og forebyggelse at lade os inspirere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker at fremme aktiviteter, der støtter børn og unge til et aktivt fritidsliv Forældre Forældrene er centrale i forhold til børn og unges udvikling og trivsel, og de er børnenes vigtigste ressource. Derfor understøtter de professionelle og forældrene hinanden, og de professionelle involverer forældrene som centrale aktører. Forældre er en naturlig samarbejdspartner i forhold til, at de professionelle kan gøre et succesfuldt arbejde i barnets timer udenfor hjemmet. Målsætninger Det er Byrådets mål: at samarbejdet mellem forældre og professionelle er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og læring 22
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget at forældrenes ressourcer og muligheder altid er i spil at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber, hvori barnet indgår at forældrene understøtter, at barnet har det godt, mens det er i og udenfor hjemmet Indsatser Det gør vi ved: at de professionelle og forældrene afstemmer de gensidige forventninger løbende gennem en åben og anerkendende dialog at de professionelle og forældrene indbyder hinanden til involvering og inddragelse at de professionelle og forældrene arbejder med deres samarbejde, f.eks. i form af handleplaner for forældreansvar og evalueringer at de professionelle og forældrene kommunikerer med hinanden i et dagligdagssprog at de professionelle anvender forældrenes forskellige ressourcer Sammenhæng og udsyn Det er et mål, at børn og unge oplever sammenhæng og helhed i deres liv. Det vil sige, at der er helhed i indsatsen for børn og unge på tværs af de forskellige tilbud, og at børn og unge oplever sammenhæng, når de overgår fra en kontekst til en anden. Det vil også sige, at vi ser fremad, så børne- og ungdomsårene ruster børnene og de unge til at blive selvstændige og kompetente voksne. Institutionerne indgår i et nærmiljø med et rigt erhvervs- og foreningsliv, og det omgivende samfund kan berige arbejdet med børn og unge. Samtidig er der behov for udsyn udover de kommunale og nationale grænser, og at det internationale perspektiv tænkes ind i forhold til det daglige virke. Målsætninger Det er Byrådets mål: at der er sammenhæng og helhed i børn og unges liv fra 0 til 18 år at børn og unge følges på tværs af fagområder at inddrage det omgivende samfund lokalt og globalt at alle har et fælles ansvar i forhold til børn og unges trivsel og udvikling at vi tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker 23
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Indsatser Det gør vi ved: at arbejde systematisk med at skabe gode overgange for børn og unge og inddrage forældrene i det arbejde at anvende en fælles overgangsmodel og overgangsskemaer, når børn og unge skifter fra en sammenhæng til en anden at de professionelle er nysgerrige på hinandens praksis, tænker i helheder og har et fælles sprog at viden, ressourcer og kompetencer optimeres og koordineres på tværs af indsatser i Børn & Unge, herunder det brede ungeområde at udarbejde en ungestrategi at koordinere og agere så tidligt som muligt ved at bruge den tværfaglige model at Børn & Unge inddrager og samarbejder med relevante foreninger, råd og fora at italesætte og agere ud fra, at børn og unge er et fælles ansvar at understøtte et aktivt medborgerskab, hvor alle tager ansvar at arbejde med faste procedurer og metoder at indsatser baseres på og tilpasses på baggrund af evaluering og effektmåling at danne netværk på tværs af institutioner lokalt og i områderne at skabe sammenhængskraft og overblik så man kan anvende det rette tilbud 24
Mål og Midler Skoler og klubber Fokusområder i 2017 Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi har fortsat fokus på at forfølge initiativer, der understøtter de tre reformmål samt fokusområderne i Lys i øjnene. Fælles grundlag for børn og unges læring Der skal arbejdes med implementeringen af det fælles grundlag for børns og unges læring 0-18 år, der præsenteres i efteråret 2016. Det gælder både inden for det enkelte politikområde i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det skal danne grundlag for drøftelser af læringsbegrebet og skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele barnets/den unges liv. 2017 bruges til, at vi får stillet skarpt på de sammenhænge, hvori fælles grundlag for læring kan sættes i spil og indtænkes i de samtaler om børn og unges læring, vi allerede har. Tidlig indsats Der er fortsat fokus på tidlig indsats i forhold til de børn og unge, der ifølge TOPI-trivselsskemaerne har brug for en særlig opmærksomhed. Der arbejdes på en løbende udvikling i opfølgning på de handleplaner, der følger med brugen af TOPI herunder det tværfaglige samarbejde. Kompetenceudvikling lær i egen og andres praksis Skoleområdet videreudvikler kompetenceudviklingsindsatsen med fokus på professionelle læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger så dygtige, de kan blive, så skolen skaber læring for de børn og unge, vi har. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Der er beskrevet et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere, der tager udgangspunkt i læringsfællesskaber med fokus på at sætte den viden vores fagprofessionelle har i spil. Dette skal ske på tværs af kommunens skoler i forpligtende samarbejder. Kompetenceudvikling foregår i praksisfællesskaber på tværs af skoler og i skolenetværk for bl.a. vejledere. Indsatsen gælder bl.a. den fagfaglige kompetenceudvikling med henblik på en så høj kompetencedækning som muligt, pædagogens ændrede rolle i skolen og undervisere af flersprogede. Arbejdet med implementering af ny læringsplatform indgår også som et vigtigt element i videndeling og udvikling af undervisning og læring på tværs af skoler. Videreudvikling af ledelse Skoleområdet fortsætter arbejdet med ledelsesudviklingsprojektet Ledelse af læring og progression. Skoleledelserne arbejder sammen i ledelsesnetværk med fokus på videreudvikling ledelse tæt på kerneopgaven. Hovedfokus er læring for både ledelse, medarbejdere og allervigtigst børnene og de unge. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene er der fokus på forældresamarbejde herunder forældrenes oplevelse af skole/hjemsamarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skole/hjemsamarbejdet, skolernes erfaringer i forhold til dette skal videndeles. Til understøttelse af dette arbejdes der med implementering af en ny læringsplatform, hvor elevplanerne fremadrettet sættes i spil sammen med beskrivelser af undervisningsforløb. SFO og klub SFO- og klubområdet har i årene der kommer større fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Også i forhold til flygtningeindsatsen kommer SFO og klubberne til at spille en rolle. 25
Mål og Midler Skoler og klubber Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 26
Mål og Midler Skoler og klubber Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 43.132 5% 33.271 4% 19.766 4.608 1% 62.069 2% 7% 66.126 7% 3.362 0% 31.113 3% 653.001 71% Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Efter og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 920.000 915.000 910.000 905.000 900.000 895.000 890.000 885.000 880.000 875.000 870.000 865.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindreforbrug i 2015 på 21,7 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug kan 11,6 mio. kr. henføres til de enkelte skoler og klubber. Det resterende mindreforbrug skyldes bl.a., at der er afsat midler til kompetenceudvikling, som først effektueres i foråret 2016 for skoleåret 15-16. Desuden iværksættes undervisningskompetenceplanen for alle skoler i 2015-16. Udvikling i budget Stigningen i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes primært budgettilførslen ved budgetforliget. I det oprindelige budget 2017 ligger også en overførsel fra 2015 på 3,4 mio. kr., som er medvirkende til et fald i rammen fra 2017 til 2018. Den primære årsag til faldet i rammerne 2018-2020 er dog, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. I 2020 ligger endvidere en forventet negativ demografiregulering på 4,5 mio. kr. 27
Mål og Midler Skoler og klubber Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Ved budgetforliget er driftsbudgettet tilført 24 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. øremærkes til konvertering af Understøttende Undervisning til tolærerordninger. Reduktioner Den generelle reduktion af rammen udgør 15,7 mio. kr. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Antal skolebørn 10.851 10.794 10.882 Antal SFO-børn 4.042 3.786 3.826 Antal klubbørn 1.825 1.583 1.559 De væsentligste reduktioner vedrører: - 7,5 mio. kr., decentrale enheder - 2,0 mio. kr., faldende udgifter mellemkommunale område - 1,5 mio. kr., færre elever Rosenvængets skole - 2,4 mio. kr., halv prisfremskrivning Befolkningsprognose: Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelse på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 2,4 mio. kr. i 2017, og 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2018-20. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende 0,9 mio. kr. til Den Boligsociale Helhedsplan, den resterende del er anvendt til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. 28
Mål og Midler Skoler og klubber Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Der er til skoler og klubber beregnet en positiv demografiregulering på 10,4 mio. kr. i 2017. Ressourcetildelingsmodeller Skoler Forudsætninger og principper for ressource-tildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFO- og Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. Takster Der opkræves forældrebetaling på SFO- og klubområdet Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de 13 18 årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. 29
Mål og Midler Skoler og klubber Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter pr. elev i folkeskole 52.261 57.076 60.025 60.517 56.062 66.830 63.287 59.651 62.347 65.173 Undervisningsudgifter pr. 7-16 årig 58.781 61.530 63.108 65.108 60.258 68.315 69.027 62.268 67.634 69.843 Diverse nøgletal Gennemsnitlig skolestørrelse, antal 399 403 406 309 340 537 429 397 289 436 elever pr. skole Gennemsnitlig afgangskarakter (9. 6,7 6,8 7,1 7,3 7,2 6,7 6,6 7,2 7,1 7,0 kl.) Segregeringsprocent 4,2 4,1 4,1 4,8 4,6 3,3 5,9 4,1 4,2 4,8 Elever i ungdomsuddannelse 9 måneder efter endt grundskole, pct. - 81,4 81,6 77,3 77,3 68,2 72,4 77,8 80,7 78,0 Andel af pædagogisk personale der har undervisningskompetence, pct. 79,9 80,9 81,0 78,7 83,9 82,5 83,5 80,8 79,2 81,6 30
Mål og Midler - Dagtilbud Fokusområder i 2017 TOPI tidlig opsporing og indsats I Børn & Unge vil der i 2017 være fokus på de børn, der ifølge TOPItrivselsskemaerne har brug for en særlig indsats. Med udgangspunkt i resultater fra TOPI og den nyeste forskning vil der være fokus på at undersøge den pædagogisk praksis særligt i forhold til drengenes trivsel, udvikling og læring. Med baggrund heri tages der initiativer til forandring i praksis. Der vil samtidig være et særligt fokus på indsatsdelen omkring arbejdet med TOPI i forbindelse med de udviklingsprojekter, som en række dagtilbud i Viborg Kommune deltager i. I dagtilbud vil der i 2017 blive arbejdet videre med udviklingsprojekterne Barnet i centrum og VIDA (Vidensbaseret Indsats overfor børn i Dagtilbud). Barnet i centrum har fokus på kvaliteten i dagtilbud for børn mellem 0-3 år. Temaerne, der bliver arbejdet med er hverdagsdidaktik, overgangspædagogik, samspil og læring. Resultatet er en række nye praksisformer i den enkelte vuggestue og dagpleje. Deltagerne i projektet samt deltagerne på de kommunalt tilrettelagte workshops har fået et nyt fagprofessionelt syn på egen pædagogisk praksis. Hovedformålet med VIDA er at skabe et kompetence- og kvalitetsløft i arbejdet med udsatte børn i 3-6 års alderen i den daglige praksis i dagtilbud samt i forældresamarbejdet. Målet er at styrke personalets kompetencer til at udvikle børnenes handlekompetencer. Det handler blandt andet om at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive færdigheder samt skabe miljøer, der anerkender og inkluderer alle i fællesskabet. I de deltagende børnehuse bliver der i 2017 arbejdet videre med de fornyelser, der er resultaterne af de eksperimenter, som blev gennemført i 2016. Den opsamlede viden og de gode erfaringer fra VIDA vil i løbet af 2017 blive videreformidlet til kommunens øvrige dagtilbud. Marte Meo I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle og understøtte det kompetenceløft, der er igangsat omkring Marte Meo for alle faggrupper Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. på dagtilbudsområdet. Denne udviklingsstøttende kommunikations- og samspilsmetode understøtter og giver konkrete anvisninger til at arbejde med den anerkendende tilgang. Metoden har fokus på barnets ressourcer og initiativer, og hvad barnet gør godt. Igennem Marte Meo støttes en positiv udvikling af børnene og deres evne til at indgå i fællesskabet styrkes. Der vil i 2017 være fokus på de fagprofessionelles arbejde med Marte Meo samt fastholdelse og videreudvikling af arbejdet med metoderne i Marte Meo. Det vil i 2017 samtidig handle om vedligeholdelse, videre implementering og et påbegyndende tværfagligt samarbejde omkring Marte Meo. Sprog I 2017 vil der være fokus på at styrke sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og familie & rådgivning. De særlige indsatser vil bl.a. være: Dagplejen, hvor der bliver arbejdet med læring gennem musik, rim, sprog og bevægelse Med udgangspunkt i rapport udarbejdet af Videnscenter for læsning bliver der i udvalgte børnehuse arbejdet målrettet med skolestarters brug af allerede indlærte sproglige færdigheder Med udgangspunkt i rapport udarbejdet af Videnscenter for læsning ansøges om at gøre Viborg til en Sprogkommune Fælles grundlag for børns læring Der vil i 2017 blive arbejdet med implementeringen af det fælles grundlag for børns læring 0-18 år. Det gælder både inden for det enkelte politikområde, men også i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det fælles grundlag for børns læring skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele barnets liv og en oplevelse af dette fra et børneperspektiv. I stedet for at fokusere primært på overgange, skal der skabes sammenhænge og fokus på barnets oplevelse af sammenhæng. 31
Mål og Midler - Dagtilbud Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2016. 2 % ift. 2016 5 % ift. 2017 5 % ift. 2018 5% ift. 2019 Sprogindsats Alle dagplejere og pædagoger i vuggestuer deltager i kurser vedr. sprog, og der udpeges en sprogvejleder på hver institution. Alle børn sprogscreenes omkring 3-års alderen. De børn, der her vurderes til at have behov for en sprogindsats, sprogvurderes igen, når de bliver 5 år. 9 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2015) 8 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2016) 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2017) 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3 årige i 2018) Andelen af børn, der ved 3-års sprogscreeningen bliver vurderet til at have behov for en Fokuseret indsats, falder ved 5-års screeningen. Landsgennemsnittet er 15% af en årgang. Baseline: 11 % af de 3-årige blev i 2014 vurderet til at have behov for en fokuseret indsats. 32
Mål og Midler - Dagtilbud Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 0 0% 156.933 38% Folkeskoler Fælles formål* Dagpleje 7.868 2% 40.278 10% 3.787 1% 85.475 20% 120.604 29% Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger m.m. Tilbud til børn og unge med særlige behov Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 430.000 425.000 420.000 415.000 410.000 405.000 400.000 395.000 390.000 385.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2015 et mindreforbrug på 14,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Af det samlede mindreforbrug vedrørte 7,9 mio. kr. de decentrale enheder, mens der også var mindreforbrug på bl.a. specialområdet, etablering af vuggestuepladser, PAU-elever og kompetenceudvikling. Udvikling i budget Faldet i budgetrammen fra 2016 til 2017 skyldes primært demografiudviklingen. Årsagen til faldet i rammerne 2018-2020 er, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. I 2020 er indarbejdet en forventning om positiv demografiudvikling. 33
Mål og Midler - Dagtilbud Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Ved budgetforliget er driftsbudgettet tilført 6,7 mio. kr. Reduktioner Den generelle reduktion af rammen udgør 5,6 mio. kr., hvoraf reduktionen decentralt udgør 4,6 mio. kr. Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 1,3 mio. kr. i 2017, og 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2018-20. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Antal dagplejebørn 1.026 1.071 977 Antal vuggestuebørn 744 739 781 Antal børnehavebørn 3.144 3.176 3.095 Endelig er rammen også reduceret med 1,3 mio. kr. som følge af effektivisering af administration under skole- og dagtilbudsområdet. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende 0,9 mio. kr. til Den Boligsociale Helhedsplan, den resterende del er anvendt til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. 34
Mål og Midler - Dagtilbud Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Der er til dagtilbud en negativ demografiregulering på 2,3 mio. kr. i 2017. Ressourcetildelingsmodeller Ressourcetildelingen for det kommende budgetår beregnes ud fra et gennemsnitligt antal faktiske passede børn for hvert dagtilbud i perioden september til august i året før. Dette resulterer i, at dagtilbuddet årligt tildeles budget ud fra faktiske antal børn, blot forskudt for kalenderåret. Takster Der opkræves forældrebetaling på området. 35