Mål og Midler 2017-2020 1
Indholdsfortegnelse Mål og Midler 2017-2020 Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget 3 Teknisk udvalg 115 Politisk organisation 5 Grønne områder 117 Administrativ organisation 10 Trafikområdet 122 Facility Management 15 Kommunale ejendomme 130 Børne- og Ungdomsudvalget 19 Klima- og Miljøudvalget Skoler og klubber 25 Forsyningsområdet 136 Dagtilbud 31 Plan-, natur- og miljøområdet 140 Ungdomsskoler 37 Tandpleje 42 Udvalget for Uddannelse, handel og innovation 146 Familieområdet 46 Uddannelse, handel og innovation 147 BUU s overførselsområde 51 Ældre- og Sundhedsudvalget 54 Ældreområdet 56 Sundhedsområdet 65 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 71 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet / 74 Beskæftigelsestilbud Socialområdet 87 Pensioner og boligstøtte 94 Kulturudvalget 97 Kultur 99 Folkeoplysning og idrætsanlæg 104 2
Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Økonomi- og Erhvervsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% samt 573,9 mio. kr. Budgettet udgør 10,4 % af Viborg Kommunes samlede den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. driftsudgifter. Økonomi- og Erhvervsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) 46,3 89,3 438,3 Politisk organisation Administrativ organisation Facility management Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Politisk organisation 109,2 89,3 59,2 64,8 73,3 Administrativ organisation 436,7 438,3 427,6 421,6 417,0 Facility management 47,6 46,3 45,8 45,4 44,9 I alt 593,5 573,9 532,6 531,7 535,2 3
Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Vision og politikker Vision Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Udviklingsstrategi Fastlæggelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af Udviklingsstrategien. I udviklingsstrategien udpeger Byrådet de temaer, der i de kommende år især vil være i fokus for udviklingen af Viborg Kommune og dermed også områder, der i særlig grad prioriteres i forbindelse med anvendelsen af ressourcer. Animation og nye medier Grøn teknologi og bæredygtig produktion Store oplevelser Kommuneplan Byrådet har besluttet, at der, parallelt med kommuneplanrevisionen, skal udarbejdes en række tema-kommuneplantillæg for infrastruktur, byudvikling i Viborg, landdistrikter, den grønne struktur, erhvervsområder samt områder til store oplevelser. Disse planer vil blive gennemført særskilt for at give dem et særligt fokus. Kommuneplanrevisionen (Kommuneplan 2017) får derfor mere karakter af rettelser, tilføjelser og evt. byudvikling ved de mindre byer - der er altså mere tale om en justering af den gældende plan, end om en egentlig ny og gennemgribende revideret kommuneplan. Politikker Byrådet har i 2016 vedtaget en Senior- og Værdighedspolitik (sektorpolitik) samt en Erhvervsstrategi. Der er herudover formuleret målsætninger vedrørende f.eks. effektivisering og vækst, markedsføring og digitalisering som er en del af budgettet. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Udviklingsstrategi 2015 blev vedtaget i Byrådet den 23. september 2015, indeholder følgende overordnede målsætninger: 4
Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Markedsføring Viborg Kommune skal markedsføres med henblik på at skabe vækst. Det skal ske via tiltrækning af tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. Desuden skal markedsføringen medvirke til, at de nuværende borgere i Viborg Kommune optræder som ambassadører udadtil. I 2014 vedtog Viborg Byråd en skærpet markedsføringsprofil med fire styrkepositioner: Historie & Kultur Erhverv & Uddannelse Sport Natur. I brandingen fokuseres især på de to første, da Viborg Kommune inden for disse områder er unik eller blandt de bedste. Markedsføringen skal ske via en markant forøgelse af synligheden i regionale og landsdækkende medier både i traditionelle og øvrige medier. Der satses på både betalt markedsføring og på PR-arbejde, som skal resultere i øget redaktionel omtale. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats sker i fællesskab mellem Viborg Kommune og eksterne parter fra erhvervslivet, turismen, handlen og kulturen. Indsatsmål for markedsføringsindsatsen: 1. Sikre sammenhæng mellem de strategiske målsætninger i udviklingsstrategien og afledte aktiviteter i PR- og markedsføringsindsatsen. Aktiviteterne kan herefter indarbejdes i relevante sammenhænge herunder samarbejdsaftalerne med VER, VisitViborg og Viborg Handel. 2. PR- og markedsføringsplanen for 2017 udarbejdes på baggrund af ovenstående. 3. Gennemførelse af en kendskabs- og omdømmeanalyse. 4. Fortsat øget fokus på eksponering og omtale i nationale og regionale medier. 5. Øget fokus på brug af de sociale medier i markedsføringen (Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram). Budget 2017-2020 5
Mål og Midler Politisk Organisation Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Omtalen af Viborg Kommune i regionale og nationale medier skal øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. 2016 2017 2018 2019 2500 omtaler 2700 omtaler 2900 omtaler 3100 omtaler Viborg Kommunes PR-score* for medieomtale skal forbedres hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. +28 +29 +30 +30 Kendskabsgraden** for Viborg Kommune skal fastholdes og evt. øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i 2014. 72% 82% 82% 82% Bemærkninger: Nulpunktsmålingen for antal omtaler i 2014 er 2269, og en PRscore på +25. Niveauet for såvel antal omtaler som PR-score for 2015 vil sandsynligvis lande ekstraordinært højt som følge af historien om Apples etablering i Viborg Kommune. Kendskabs- og omdømmeanalysen fra 2016 har givet anledning til, at målsætningen for kendskabsgraden er øget til 82% i de kommende år. Det er en meget høj kendskabsgrad, så derfor er der lagt op til et mål om at fastholde dette niveau. Kendskabsgrad for Viborg Kommune. I 2014 (nulpunktsmåling) var kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. * PR-score: Infomedia arbejder med en numerisk værdi som kvalitets måleværdi for medieomtale. PR-scoren bygger på fem faktorer, der er afgørende for omtalens kvalitet: læsertal, eksponering i overskrift, eksponering i artiklen, størrelse på artiklen samt hvorvidt artiklen er positiv, neutral eller negativ. Den samlede PR-score i en analyse beregnes som et gennemsnit af alle artikler/indslags PR-score. Til måling af Infomedias PR-score benyttes en skala på fem trin. Skalaen går fra: +100 (meget positiv) til -100 (meget negativ). ** Kendskabsgrad: Kendskabsgraden til Viborg defineres i Kendskabs- og Omdømmeanalysen (nulpunktsmålingen) som den andel af befolkningen, der nævner Viborg Kommune, når der spørges om, hvilke kommuner i Region Midt, respondenten kan nævne.70% af respondenterne nævner Viborg Kommune, og dermed er kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. Kendskabsgraden siger IKKE noget om hvad kommunen er kendt for. Nye mål på sociale medier (primært Facebook) opstilles i 2017. Budget 2017-2020 6
Mål og Midler Politisk Organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 120.000 100.000 22.226 25% 80.000 60.000 37.000 41% 40.000 20.000 Budget 2017-2020 30.085 34% Politisk organisation Tilskud m.v. Puljer 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat: Regnskabsresultatet for 2015 viste et mindreforbrug på 42,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf puljen til særlige udfordringer udgør de 36 mio. kr. og Udviklingspuljen 3,8 mio. kr. Udviklingen i budget: Der er i det oprindelige budget for 2016 og 2017 indregnet en pulje på 37 mio. kr. til særlige problemstillinger. I det oprindelige budget for 2016 var der herudover indregnet puljer vedrørende mængdereguleringer på skoleog ældreområdet på i alt 6,6 mio. kr. og ekstra midler til ældreområdet på 16,8 mio. kr. Der er i budgetoverslagsårene 2018-2020 samlet en pulje på politisk organisation på 0,5% af det samlede driftsbudget (ca. 18 mio. kr. pr. år) til Byrådets disposition. Der er ligeledes på politikområdet en samlet reduktionspulje på 8 mio. kr. pr. år vedrørende regeringens moderniseringsog effektiviseringsprogram, som på nuværende tidspunkt ikke er fordelt. 7
Mål og Midler Politisk Organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser / reduktioner Udviklingspuljen har de seneste år udgjort 25 mio. kr. pr. år. Puljen er i budget 2017-2020 reduceret med 5 mio. kr. i 2018, 10 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020. I budgettet for 2017-2020 udgør den ikke disponerede andel af Udviklingspuljen 1,7 mio. kr. i 2017, 7 mio. kr. i 2018, 11,8 mio. kr. i 2019 og 14,8 mio. kr. i 2020. Der budgetteres i 2017 med 2,3 mio. kr. til afholdelse af kommunalvalg. Der er indregnet tilskud til Naturvidenskabernes Hus med 1 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019. Der er tilført 2 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019 til markedsføringsindsatsen. Budget 2017-2020 8
Mål og Midler Politisk Organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Nettodriftsudgifter pr. borger 36.679 37.154 38.054 38.188 39.318 38.581 39.049 37.968 40.575 41.400 Samlede udgifter pr. borger 52.618 52.918 54.425 53.538 54.575 55.918 56.872 53.553 56.898 57.585 Diverse nøgletal Strukturel driftsbalance 1925 2294 2498 1959 2017 2593 1146 3012 1040 2245 Skattefinansieret bruttoanlægsniveau 1925 2744 4436 3071 2682 1457 1741 3134 2475 3143 Budget 2017-2020 9
Mål og Midler Administrativ Organisation Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den Dobbelte Ambition Viborg Kommune fortsætter arbejdet med den dobbelte ambition om både effektivisering og vækst. Begge dele kræver fortsat arbejde med virksomhedskulturen og at finde potentialer i det tværgående, og store tværgående projekter igangsættes fx vedr. ejendomsdrift. Effektivisering fremmes gennem fortsat fokus på en smartere kommune, LEAN og digitalisering. Samtidig vil vi bevare god trivsel og arbejdsglæde, og det kræver bl.a. fortsat udvikling af ledelse og medinddragelse. Indkøbs- og udbudspolitik I Viborg Kommune er der fortsat fokus på implementering af Indkøbs- og Udbudspolitikken vedr. bygge- og anlægssager. Specifik vil der i 2017 være særligt fokus på Viborg Kommunes brug af håndværkerliste, krav om brug af lærlinge mv., samt udviklingen i lokalkøb af håndværkerydelser. Nye forpligtende SKI indkøbsaftaler Jf. økonomiaftalen for 2016 er der identificeret 15-20 nye områder for kommunalt forpligtende indkøbsaftaler frem mod 2020 gennem SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice). De nye områder omfatter mere borgernære ydelser, som f.eks. hjælpemidler. Her vil der særligt være fokus på at sikre lokalinddragelse. Fælleskommunal indkøbsstrategi KL forventer at offentliggøre en ny fælleskommunal indkøbsstrategi i april 2017. Viborg Kommune vil bidrage i udarbejdelsen, samt have fokus på implementeringen af relevante områder når disse kendes. Vi har allerede nu fokus på følgende område, som forventes at indgå i strategien: E-handel Transaktionsomkostninger i forbindelse med indkøb fra bestilling til levering Overholdelse af indkøbsaftaler (compliance) Sagsbehandlingstider De aktuelle politisk vedtagne sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside (http://kommune.viborg.dk/omkommunen/fakta-og-tal/sagsbehandlingstider). Målsætningen om overholdelse af de til enhver tid gældende sagsbehandlingstider videreføres i 2017. Digital selvbetjening I tråd med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 har Viborg Kommune fokus på borgerbetjening og sammenhængende digital borgerservice. I 2017 fokuseres der i den forbindelse på udnyttelse af Viborg Kommunes hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder størst mulig anvendelse af de selvbetjeningsløsninger, der er udpeget til obligatorisk digital selvbetjening udbygning af muligheder for selvbookning af aftaler mellem borger og kommune inden for udpegede serviceområder. Budget 2017-2020 10
Mål og Midler Administrativ Organisation Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Digital kommunikation med borgerne Målene for obligatorisk digital selvbetjening er fortsat 80 % for henvendelser fra borgerne til kommunen på en række obligatoriske services. Desuden skal mindst 80% af borgerne være tilsluttet digital post. 2017 2018 2019 2020 70% 80% 80% 80% Sagsbehandlingstider At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Budget 2017-2020 11
Mål og Midler Administrativ Organisation Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Budget 2017-2020 2.507 1% 52.447 12% 383.387 87% Forvaltninger Tjenestemandspension Øvrige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 450.000 445.000 440.000 435.000 430.000 425.000 420.000 415.000 410.000 405.000 400.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2015 viste et mindreforbrug på 34,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf de 12,3 mio. kr. vedrører puljer og selvforsikringsordninger og de 13,6 mio. kr. vedrører fælles administrationsudgifter. Mindreforbruget til løn mv. i forvaltninger og stabe udgør 7,4 mio. kr. Udvikling i budget Der er i budget 2017-2020 generelle reduktioner på 1,5% samt reduktioner på administrationen som følge af effektiviseringer via anvendelse af videomøder og omorganisering i Job og Velfærd. Årsagen til at budgettet på trods heraf stiger fra 2016 til 2017 er, at der er tilført politikområdet midler i forbindelse med indtægter fra salg af KMD bygninger, ligesom der er overført uforbrugte midler i 2015 direkte til budget 2017. Der er i budgetoverslagsårene 2018-2020 indregnet 1% besparelse pr. år til Byrådets disposition. 12
Mål og Midler Administrativ Organisation Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Der er overført 3,5 mio. kr. af uforbrugte midler i regnskab 2015 direkte til budget 2017. Der er tilført politikområdet 2 mio. kr. til implementering af videomøder generelt på alle politikområder i forbindelse med effektiviseringer af administrationen. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. De 2,2 mio. kr. er anvendt til udvalgets egne budgetudfordringer og driftsønsker. På IT-området er der tilført budget på 3 mio. kr. svarende til kommunens indtægt fra KOMBIT ved salg af KMD-bygninger. Midlerne anvendes til projekter vedrørende monopolbruddet, autoritative grunddata, IT samarbejde med Silkeborg Kommune mv. Der er tilført midler til administration af Ledelsesinformationssystemet (BI), øget indsats til inddrivelse af restancer, tværgående indsats for ledige unge samt generelt via lov- og cirkulæreprogrammet. Reduktioner Budgettet er reduceret med den generelle reduktion på 2% svarende til 8,7 mio. kr. Som følge af effektiviseringer på administrationen via anvendelse af videomøder er budgettet reduceret med 3,1 mio. kr. Effektiviseringen af administrationen har ligeledes medført en reduktion på 2 mio. kr. i forbindelse med omorganisering i Job og Velfærd. I forbindelse med ændret princip for udkontering af IT-udgifter er politikområdets budget reduceret med 2,3 mio. kr. Budget 2017-2020 13
Mål og Midler Administrativ Organisation Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Administrationsudgifter kr. pr. borger 4083 4144 4296 4287 4040 4723 4330 4351 4818 5242 Diverse nøgletal Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 borgere 14,0 14,2 14,4 13,5 15,2 14,3 14,5 14,5 15,9 15,3 Budget 2017-2020 14
Mål og Midler Facility Management Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Facility Management er der følgende fokus i budgetåret 2017: Bygningsvedligehold Forvaltningen vil inden for rammerne af givne bevillingerne fortsat prioriterer midlerne til bygningsvedligehold i forhold til det samlede byggetekniske behov og under hensyntagen til bygningernes funktion, arbejdsmiljøet og brugernes trivsel. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil, inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Kontraktstyringsenheden Viborg Kommune har en kontraktstyringsenhed, der har til opgave at sikre, at kontrakterne overholdes. I 2017 vil der fortsat være fokus på: kontrol, tilsyn og opfølgning med kvaliteten af opgavens udførelse Kontrol og tilsyn i forhold til kontraktens vilkår i øvrigt, eks. vedr. arbejdsmiljø og personale Dialog med leverandørerne generelt. 15
Mål og Midler Facility Management Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Tilfredsstillende rengøringskvalitet på kommunens institutioner 2017 2018 2019 2020 Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt Kontraktstyringsenheden skal kunne give karakteren 3 point i gennemsnit over årets målinger. (kontraktudløb 31.07.2019) Karaktergivningen henviser til den løbende kvalitetskontrol, se mere herom i effektmålsskabelon. 16
Mål og Midler Facility Management Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 54.000 52.000 2.511 6% 50.000 48.000 14.930 32% 28.823 62% 46.000 44.000 42.000 40.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Ejendomsvedligeholdelse Øvrige (bl.a. kontraktstyringsenhed) Rådhuset (drift) Seneste regnskabsresultat: Der er på politikområdet i 2015 i alt et merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket primært skyldes, at der er afsat en pulje til rengøring, hvor der er et merforbrug pga. Absolut Rengørings konkurs. Merudgifterne skyldes primært udbetaling af løn og feriepenge til medarbejdere fra Absolut Rengøring, som overgik til Tom s Rengøring og ISS som følge af virksomhedsoverdragelse. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2016 og fremover skyldes den generelle reduktion på 2% samt nedlæggelse af rengøringspuljen for særlige forhold. 17
Mål og Midler Facility Management Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 0,9 mio. kr. De væsentligste reduktioner vedrører: Ejendomsvedligeholdelse Porto Kontorhold Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Ud over rammereduktionen på 2% er der fundet yderligere reduktioner som svarer til i alt 3,5 mio. kr. til rådighed til budgetudfordringer og driftsønsker på hele Økonomi- og Erhvervsudvalgets område. Udvalget besluttede at anvende 0,7 mio. kr. til drift af Viborg Rådhus. 18
Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Børne- og Ungdomsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 1.616,5 mio. kr. Budgettet udgør 29,3 % af Viborg Kommunes samlede På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% samt driftsudgifter. den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. Endelig er der også indregnet reduktion som følge af effektivisering af Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) administrationen under skole- og dagtilbudsområdet. 31,0 226,5 15,2 12,4 Ved budgetforliget fik udvalgt tildelt 24 mio. kr. til skoleområdet og 6,7 mio. kr. til dagtilbudsområdet. 414,9 916,4 Skoler og klubber Ungdomsskoler Familieområdet Dagtilbud Tandpleje B&U's overførselsområde Budget 2016 samt 2017-2020 (mio. kr., 2017 P/L) (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Skoler og klubber 903,8 916,4 902,5 893,8 885,1 Dagtilbud 420,7 414,9 406,7 400,7 401,2 Ungdomsskoler 14,3 15,2 14,5 14,4 14,2 Tandpleje 31,7 31,0 30,7 30,4 30,1 Familieområdet 227,9 226,5 219,5 217,4 215,2 B&U's overførselsområde 15,3 12,4 12,4 12,3 12,3 I alt 1.613,8 1.616,5 1.586,2 1.569,0 1.558,1 19
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 17. september 2014 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatser, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatser, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger og indsatser De tværgående målsætninger og indsatser er fælles for alle fagområderne i Børn & Unge. Børn og unges udvikling og læring Børn og unges læring foregår i samspil med andre i forskellige sammenhænge. Børn lærer på forskellige måder og har forskellige forudsætninger og behov. Vi udnytter denne mangfoldighed i forhold til at udfordre og motivere børn med særlige behov og særlige talenter. For at understøtte at børn og unge bliver så dygtige, de kan, fokuserer vi på den enkeltes ressourcer og udviklingspotentialer. Trivsel og læring er tæt forbundne, og derfor sætter vi fokus på udvikling af relationer. Fokus er rettet mod, hvordan fællesskaber bruges i læring, og hvordan børnene lærer at indgå i og skabe relationer. Målsætninger Det er Byrådets mål: at børn og unge bliver så dygtige, som de kan, trives og bliver livsduelige voksne at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse og at opfylde de sociale 2020 mål om, at en større del af udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse at børn, unge, forældre og professionelle indgår i et forpligtende samarbejde at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser spændende og udviklende læringsmiljøer at udnytte de teknologiske muligheder, der understøtter alle børn og unges udvikling, læring og trivsel Indsatser Det gør vi ved: at inddrage og aktivere børnene og de unge i læringsprocessen og lade dem anskueliggøre den at se arbejdet med børn og unge i et længere tidsperspektiv for at ruste dem til voksenlivet at sætte ind på sprogområdet og herunder yde en særlig indsats for familier med flere sprog at anvende velfærdsteknologiske løsninger og digitale læremidler 20
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget at udnytte mulighederne i pædagogisk animation til at støtte selvstændighed, tilgængelighed og mestring for alle børn og med særligt fokus på børn med særlige behov at de professionelle undersøger og afprøver mulighederne for at inddrage frivillige i børns og unges trivsel, udvikling og læring Fællesskaber Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Det gælder både mindre fællesskaber, hvor man er fælles om noget særligt, og det store fællesskab som alle er en del af. Alle børn og unge skal have mulighed for at lære af og bidrage til fællesskaber. Børn med særlige talenter eller særlige behov fordrer målrettede indsatser. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan forblive i den sammenhæng - også hvis der er behov for særlige tiltag. Målsætninger Det er Byrådets mål: at børn, unge og deres familier oplever fleksible og sunde fællesskaber at alle børn og unge bliver tilbudt relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at alle professionelle og forældre understøtter, at børn og unge deltager i fællesskaber og dermed fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Indsatser Det gør vi ved: at udvikle metoder og praksis, der bidrager til, at alle børn indgår i sunde fællesskaber at understøtte sunde, sociale fællesskaber blandt andet via det tværfaglige arbejde i de lokale Sundhedsfremme grupper (SUF) at frivillighed giver et løft til fællesskabet ved, at vi styrker de nuværende tiltag og udvikler nye at foretage løbende udvikling og omlægning af tilbud og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold, så tilbudsviften bedst muligt matcher børnenes og de unges behov at de professionelle danner netværk omkring det faglige Sundhedsfremme og tidlig indsats I sundhedsfremmetanken fokuseres der på børn og unges trivsel, herunder deres oplevelse af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i. Vigtigt i forståelsen af sundhedsfremme er at hjælpe børn og unge til at kunne være aktører i deres eget liv, så de kan mestre deres livssituation. at voksne er rollemodeller, ansvarlige og motiverende og med til at give sammenhængen for børnene. De voksne er opmærksomme på det enkelte barns eller den enkelte unges behov for fællesskab 21
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Kommune anvender de værktøjer og metoder til tidlig indsats, som er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig opsporing og indsats (TOPI). I TOPI arbejder de professionelle målrettet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling som muligt med henblik på at forebygge, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. TOPI indebærer en styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde. Tidlig opsporing og indsats bygger på grundværdier om, at barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst, som barnet indgår i. Forældre er en ressource og er aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Målsætninger Det er Byrådets mål: at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6-årsområdet at børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste at fysisk og mental sundhedsfremme bidrager til, at børn og unge foretager sunde valg Indsatser Det gør vi ved: at tilbudsviften i forhold til opsøgende og forebyggende tiltag bliver udvidet og tilpasset generelt og for 0-6-årige i særdeleshed. Det sker bl.a. ved etablering af gruppeforløb, fremskudte socialrådgivere og en styrkelse af sundhedsplejen at trivslen hos alle børn og unge i aldersgrupperne 0-16/18 år vurderes systematisk 3 gange årligt at anvende en fælles analysemodel i forhold til de børn, som viser tegn på mistrivsel. Analysemodellen anvendes til at undersøge barnets signaler nærmere som grundlag for en tidlig indsats at koordinere og samordne indsatserne omkring sundhed og forebyggelse at lade os inspirere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker at fremme aktiviteter, der støtter børn og unge til et aktivt fritidsliv Forældre Forældrene er centrale i forhold til børn og unges udvikling og trivsel, og de er børnenes vigtigste ressource. Derfor understøtter de professionelle og forældrene hinanden, og de professionelle involverer forældrene som centrale aktører. Forældre er en naturlig samarbejdspartner i forhold til, at de professionelle kan gøre et succesfuldt arbejde i barnets timer udenfor hjemmet. Målsætninger Det er Byrådets mål: at samarbejdet mellem forældre og professionelle er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og læring 22
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget at forældrenes ressourcer og muligheder altid er i spil at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber, hvori barnet indgår at forældrene understøtter, at barnet har det godt, mens det er i og udenfor hjemmet Indsatser Det gør vi ved: at de professionelle og forældrene afstemmer de gensidige forventninger løbende gennem en åben og anerkendende dialog at de professionelle og forældrene indbyder hinanden til involvering og inddragelse at de professionelle og forældrene arbejder med deres samarbejde, f.eks. i form af handleplaner for forældreansvar og evalueringer at de professionelle og forældrene kommunikerer med hinanden i et dagligdagssprog at de professionelle anvender forældrenes forskellige ressourcer Sammenhæng og udsyn Det er et mål, at børn og unge oplever sammenhæng og helhed i deres liv. Det vil sige, at der er helhed i indsatsen for børn og unge på tværs af de forskellige tilbud, og at børn og unge oplever sammenhæng, når de overgår fra en kontekst til en anden. Det vil også sige, at vi ser fremad, så børne- og ungdomsårene ruster børnene og de unge til at blive selvstændige og kompetente voksne. Institutionerne indgår i et nærmiljø med et rigt erhvervs- og foreningsliv, og det omgivende samfund kan berige arbejdet med børn og unge. Samtidig er der behov for udsyn udover de kommunale og nationale grænser, og at det internationale perspektiv tænkes ind i forhold til det daglige virke. Målsætninger Det er Byrådets mål: at der er sammenhæng og helhed i børn og unges liv fra 0 til 18 år at børn og unge følges på tværs af fagområder at inddrage det omgivende samfund lokalt og globalt at alle har et fælles ansvar i forhold til børn og unges trivsel og udvikling at vi tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker 23
Mål og Midler - Børne- og Ungdomsudvalget Indsatser Det gør vi ved: at arbejde systematisk med at skabe gode overgange for børn og unge og inddrage forældrene i det arbejde at anvende en fælles overgangsmodel og overgangsskemaer, når børn og unge skifter fra en sammenhæng til en anden at de professionelle er nysgerrige på hinandens praksis, tænker i helheder og har et fælles sprog at viden, ressourcer og kompetencer optimeres og koordineres på tværs af indsatser i Børn & Unge, herunder det brede ungeområde at udarbejde en ungestrategi at koordinere og agere så tidligt som muligt ved at bruge den tværfaglige model at Børn & Unge inddrager og samarbejder med relevante foreninger, råd og fora at italesætte og agere ud fra, at børn og unge er et fælles ansvar at understøtte et aktivt medborgerskab, hvor alle tager ansvar at arbejde med faste procedurer og metoder at indsatser baseres på og tilpasses på baggrund af evaluering og effektmåling at danne netværk på tværs af institutioner lokalt og i områderne at skabe sammenhængskraft og overblik så man kan anvende det rette tilbud 24
Mål og Midler Skoler og klubber Fokusområder i 2017 Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi har fortsat fokus på at forfølge initiativer, der understøtter de tre reformmål samt fokusområderne i Lys i øjnene. Fælles grundlag for børn og unges læring Der skal arbejdes med implementeringen af det fælles grundlag for børns og unges læring 0-18 år, der præsenteres i efteråret 2016. Det gælder både inden for det enkelte politikområde i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det skal danne grundlag for drøftelser af læringsbegrebet og skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele barnets/den unges liv. 2017 bruges til, at vi får stillet skarpt på de sammenhænge, hvori fælles grundlag for læring kan sættes i spil og indtænkes i de samtaler om børn og unges læring, vi allerede har. Tidlig indsats Der er fortsat fokus på tidlig indsats i forhold til de børn og unge, der ifølge TOPI-trivselsskemaerne har brug for en særlig opmærksomhed. Der arbejdes på en løbende udvikling i opfølgning på de handleplaner, der følger med brugen af TOPI herunder det tværfaglige samarbejde. Kompetenceudvikling lær i egen og andres praksis Skoleområdet videreudvikler kompetenceudviklingsindsatsen med fokus på professionelle læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger så dygtige, de kan blive, så skolen skaber læring for de børn og unge, vi har. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Der er beskrevet et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere, der tager udgangspunkt i læringsfællesskaber med fokus på at sætte den viden vores fagprofessionelle har i spil. Dette skal ske på tværs af kommunens skoler i forpligtende samarbejder. Kompetenceudvikling foregår i praksisfællesskaber på tværs af skoler og i skolenetværk for bl.a. vejledere. Indsatsen gælder bl.a. den fagfaglige kompetenceudvikling med henblik på en så høj kompetencedækning som muligt, pædagogens ændrede rolle i skolen og undervisere af flersprogede. Arbejdet med implementering af ny læringsplatform indgår også som et vigtigt element i videndeling og udvikling af undervisning og læring på tværs af skoler. Videreudvikling af ledelse Skoleområdet fortsætter arbejdet med ledelsesudviklingsprojektet Ledelse af læring og progression. Skoleledelserne arbejder sammen i ledelsesnetværk med fokus på videreudvikling ledelse tæt på kerneopgaven. Hovedfokus er læring for både ledelse, medarbejdere og allervigtigst børnene og de unge. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene er der fokus på forældresamarbejde herunder forældrenes oplevelse af skole/hjemsamarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skole/hjemsamarbejdet, skolernes erfaringer i forhold til dette skal videndeles. Til understøttelse af dette arbejdes der med implementering af en ny læringsplatform, hvor elevplanerne fremadrettet sættes i spil sammen med beskrivelser af undervisningsforløb. SFO og klub SFO- og klubområdet har i årene der kommer større fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Også i forhold til flygtningeindsatsen kommer SFO og klubberne til at spille en rolle. 25
Mål og Midler Skoler og klubber Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 26
Mål og Midler Skoler og klubber Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 43.132 5% 33.271 4% 19.766 4.608 1% 62.069 2% 7% 66.126 7% 3.362 0% 31.113 3% 653.001 71% Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Efter og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 920.000 915.000 910.000 905.000 900.000 895.000 890.000 885.000 880.000 875.000 870.000 865.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindreforbrug i 2015 på 21,7 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug kan 11,6 mio. kr. henføres til de enkelte skoler og klubber. Det resterende mindreforbrug skyldes bl.a., at der er afsat midler til kompetenceudvikling, som først effektueres i foråret 2016 for skoleåret 15-16. Desuden iværksættes undervisningskompetenceplanen for alle skoler i 2015-16. Udvikling i budget Stigningen i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes primært budgettilførslen ved budgetforliget. I det oprindelige budget 2017 ligger også en overførsel fra 2015 på 3,4 mio. kr., som er medvirkende til et fald i rammen fra 2017 til 2018. Den primære årsag til faldet i rammerne 2018-2020 er dog, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. I 2020 ligger endvidere en forventet negativ demografiregulering på 4,5 mio. kr. 27
Mål og Midler Skoler og klubber Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Ved budgetforliget er driftsbudgettet tilført 24 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. øremærkes til konvertering af Understøttende Undervisning til tolærerordninger. Reduktioner Den generelle reduktion af rammen udgør 15,7 mio. kr. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Antal skolebørn 10.851 10.794 10.882 Antal SFO-børn 4.042 3.786 3.826 Antal klubbørn 1.825 1.583 1.559 De væsentligste reduktioner vedrører: - 7,5 mio. kr., decentrale enheder - 2,0 mio. kr., faldende udgifter mellemkommunale område - 1,5 mio. kr., færre elever Rosenvængets skole - 2,4 mio. kr., halv prisfremskrivning Befolkningsprognose: Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelse på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 2,4 mio. kr. i 2017, og 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2018-20. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende 0,9 mio. kr. til Den Boligsociale Helhedsplan, den resterende del er anvendt til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. 28
Mål og Midler Skoler og klubber Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Der er til skoler og klubber beregnet en positiv demografiregulering på 10,4 mio. kr. i 2017. Ressourcetildelingsmodeller Skoler Forudsætninger og principper for ressource-tildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFO- og Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. Takster Der opkræves forældrebetaling på SFO- og klubområdet Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de 13 18 årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. 29
Mål og Midler Skoler og klubber Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter pr. elev i folkeskole 52.261 57.076 60.025 60.517 56.062 66.830 63.287 59.651 62.347 65.173 Undervisningsudgifter pr. 7-16 årig 58.781 61.530 63.108 65.108 60.258 68.315 69.027 62.268 67.634 69.843 Diverse nøgletal Gennemsnitlig skolestørrelse, antal 399 403 406 309 340 537 429 397 289 436 elever pr. skole Gennemsnitlig afgangskarakter (9. 6,7 6,8 7,1 7,3 7,2 6,7 6,6 7,2 7,1 7,0 kl.) Segregeringsprocent 4,2 4,1 4,1 4,8 4,6 3,3 5,9 4,1 4,2 4,8 Elever i ungdomsuddannelse 9 måneder efter endt grundskole, pct. - 81,4 81,6 77,3 77,3 68,2 72,4 77,8 80,7 78,0 Andel af pædagogisk personale der har undervisningskompetence, pct. 79,9 80,9 81,0 78,7 83,9 82,5 83,5 80,8 79,2 81,6 30
Mål og Midler - Dagtilbud Fokusområder i 2017 TOPI tidlig opsporing og indsats I Børn & Unge vil der i 2017 være fokus på de børn, der ifølge TOPItrivselsskemaerne har brug for en særlig indsats. Med udgangspunkt i resultater fra TOPI og den nyeste forskning vil der være fokus på at undersøge den pædagogisk praksis særligt i forhold til drengenes trivsel, udvikling og læring. Med baggrund heri tages der initiativer til forandring i praksis. Der vil samtidig være et særligt fokus på indsatsdelen omkring arbejdet med TOPI i forbindelse med de udviklingsprojekter, som en række dagtilbud i Viborg Kommune deltager i. I dagtilbud vil der i 2017 blive arbejdet videre med udviklingsprojekterne Barnet i centrum og VIDA (Vidensbaseret Indsats overfor børn i Dagtilbud). Barnet i centrum har fokus på kvaliteten i dagtilbud for børn mellem 0-3 år. Temaerne, der bliver arbejdet med er hverdagsdidaktik, overgangspædagogik, samspil og læring. Resultatet er en række nye praksisformer i den enkelte vuggestue og dagpleje. Deltagerne i projektet samt deltagerne på de kommunalt tilrettelagte workshops har fået et nyt fagprofessionelt syn på egen pædagogisk praksis. Hovedformålet med VIDA er at skabe et kompetence- og kvalitetsløft i arbejdet med udsatte børn i 3-6 års alderen i den daglige praksis i dagtilbud samt i forældresamarbejdet. Målet er at styrke personalets kompetencer til at udvikle børnenes handlekompetencer. Det handler blandt andet om at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive færdigheder samt skabe miljøer, der anerkender og inkluderer alle i fællesskabet. I de deltagende børnehuse bliver der i 2017 arbejdet videre med de fornyelser, der er resultaterne af de eksperimenter, som blev gennemført i 2016. Den opsamlede viden og de gode erfaringer fra VIDA vil i løbet af 2017 blive videreformidlet til kommunens øvrige dagtilbud. Marte Meo I 2017 vil der være fokus på at videreudvikle og understøtte det kompetenceløft, der er igangsat omkring Marte Meo for alle faggrupper Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. på dagtilbudsområdet. Denne udviklingsstøttende kommunikations- og samspilsmetode understøtter og giver konkrete anvisninger til at arbejde med den anerkendende tilgang. Metoden har fokus på barnets ressourcer og initiativer, og hvad barnet gør godt. Igennem Marte Meo støttes en positiv udvikling af børnene og deres evne til at indgå i fællesskabet styrkes. Der vil i 2017 være fokus på de fagprofessionelles arbejde med Marte Meo samt fastholdelse og videreudvikling af arbejdet med metoderne i Marte Meo. Det vil i 2017 samtidig handle om vedligeholdelse, videre implementering og et påbegyndende tværfagligt samarbejde omkring Marte Meo. Sprog I 2017 vil der være fokus på at styrke sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og familie & rådgivning. De særlige indsatser vil bl.a. være: Dagplejen, hvor der bliver arbejdet med læring gennem musik, rim, sprog og bevægelse Med udgangspunkt i rapport udarbejdet af Videnscenter for læsning bliver der i udvalgte børnehuse arbejdet målrettet med skolestarters brug af allerede indlærte sproglige færdigheder Med udgangspunkt i rapport udarbejdet af Videnscenter for læsning ansøges om at gøre Viborg til en Sprogkommune Fælles grundlag for børns læring Der vil i 2017 blive arbejdet med implementeringen af det fælles grundlag for børns læring 0-18 år. Det gælder både inden for det enkelte politikområde, men også i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det fælles grundlag for børns læring skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele barnets liv og en oplevelse af dette fra et børneperspektiv. I stedet for at fokusere primært på overgange, skal der skabes sammenhænge og fokus på barnets oplevelse af sammenhæng. 31
Mål og Midler - Dagtilbud Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2016. 2 % ift. 2016 5 % ift. 2017 5 % ift. 2018 5% ift. 2019 Sprogindsats Alle dagplejere og pædagoger i vuggestuer deltager i kurser vedr. sprog, og der udpeges en sprogvejleder på hver institution. Alle børn sprogscreenes omkring 3-års alderen. De børn, der her vurderes til at have behov for en sprogindsats, sprogvurderes igen, når de bliver 5 år. 9 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2015) 8 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2016) 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3- årige i 2017) 7 % af de 5-årige har behov for en fokuseret indsats (Udgangspunkt i 3 årige i 2018) Andelen af børn, der ved 3-års sprogscreeningen bliver vurderet til at have behov for en Fokuseret indsats, falder ved 5-års screeningen. Landsgennemsnittet er 15% af en årgang. Baseline: 11 % af de 3-årige blev i 2014 vurderet til at have behov for en fokuseret indsats. 32
Mål og Midler - Dagtilbud Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 0 0% 156.933 38% Folkeskoler Fælles formål* Dagpleje 7.868 2% 40.278 10% 3.787 1% 85.475 20% 120.604 29% Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger m.m. Tilbud til børn og unge med særlige behov Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 430.000 425.000 420.000 415.000 410.000 405.000 400.000 395.000 390.000 385.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2015 et mindreforbrug på 14,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Af det samlede mindreforbrug vedrørte 7,9 mio. kr. de decentrale enheder, mens der også var mindreforbrug på bl.a. specialområdet, etablering af vuggestuepladser, PAU-elever og kompetenceudvikling. Udvikling i budget Faldet i budgetrammen fra 2016 til 2017 skyldes primært demografiudviklingen. Årsagen til faldet i rammerne 2018-2020 er, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. I 2020 er indarbejdet en forventning om positiv demografiudvikling. 33
Mål og Midler - Dagtilbud Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Ved budgetforliget er driftsbudgettet tilført 6,7 mio. kr. Reduktioner Den generelle reduktion af rammen udgør 5,6 mio. kr., hvoraf reduktionen decentralt udgør 4,6 mio. kr. Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 1,3 mio. kr. i 2017, og 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2018-20. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Antal dagplejebørn 1.026 1.071 977 Antal vuggestuebørn 744 739 781 Antal børnehavebørn 3.144 3.176 3.095 Endelig er rammen også reduceret med 1,3 mio. kr. som følge af effektivisering af administration under skole- og dagtilbudsområdet. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende 0,9 mio. kr. til Den Boligsociale Helhedsplan, den resterende del er anvendt til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. 34
Mål og Midler - Dagtilbud Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Der er til dagtilbud en negativ demografiregulering på 2,3 mio. kr. i 2017. Ressourcetildelingsmodeller Ressourcetildelingen for det kommende budgetår beregnes ud fra et gennemsnitligt antal faktiske passede børn for hvert dagtilbud i perioden september til august i året før. Dette resulterer i, at dagtilbuddet årligt tildeles budget ud fra faktiske antal børn, blot forskudt for kalenderåret. Takster Der opkræves forældrebetaling på området. 35
Mål og Midler - Dagtilbud Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0 13 årige Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2 årige 30.786 30.413 30.384 29.430 32.813 30.667 27.618 27.635 26.314 32.746 2.332 2.347 2.444 2.107 2.350 2.374 2.276 2.370 2.269 Månedlig takst for daginstitutionsplads for 0-2-årige 2.568 2.581 2.603 2.580 2.734 2.784 2.182 2.718 2.856 Månedlig takst for daginstitutionsplads for 3-5-årige 1.351 1.358 1.430 1.435 1.523 1.477 1.453 1.402 1.562 Diverse nøgletal Samlede antal pladser i dagpleje pr. 100 0-2 årig Samlede antal pladser i daginstitutioner pr. 100 0-2 årig 44,7 41,3 36,4 34,2 48,5 38,9 27,3 42,6 54,6 23,7 21,5 23,4 24,1 19,4 21,5 21,5 38,5 24,3 9,1 37,1 36
Mål og Midler - Ungdomsskoler Fokusområder i 2017 Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Vi har fortsat fokus på at forfølge initiativer, der understøtter de tre reformmål samt fokusområderne i Lys i øjnene. Fælles grundlag for børn og unges læring Der skal arbejdes med implementeringen af det fælles grundlag for børns og unges læring 0-18 år, der præsenteres i efteråret 2016. Det gælder både inden for det enkelte politikområde i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det skal danne grundlag for drøftelser af læringsbegrebet og skal være med til at øge sammenhængskraften omkring hele barnets/den unges liv. 2017 bruges til, at vi får stillet skarpt på de sammenhænge, hvori fælles grundlag for læring kan sættes i spil og indtænkes i de samtaler om børn og unges læring, vi allerede har. Tidlig indsats Der er fortsat fokus på tidlig indsats i forhold til de børn og unge, der ifølge TOPI-trivselsskemaerne har brug for en særlig opmærksomhed. Der arbejdes på en løbende udvikling i opfølgning på de handleplaner, der følger med brugen af TOPI herunder det tværfaglige samarbejde. Kompetenceudvikling lær i egen og andres praksis Skoleområdet videreudvikler kompetenceudviklingsindsatsen med fokus på professionelle læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger så dygtige, de kan blive, så skolen skaber læring for de børn og unge, vi har. Der er beskrevet et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere, der tager udgangspunkt i læringsfællesskaber Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. med fokus på at sætte den viden vores fagprofessionelle har i spil. Dette skal ske på tværs af kommunens skoler i forpligtende samarbejder. Kompetenceudvikling foregår i praksisfællesskaber på tværs af skoler og i skolenetværk for bl.a. vejledere. Indsatsen gælder bl.a. den fagfaglige kompetenceudvikling med henblik på en så høj kompetencedækning som muligt, pædagogens ændrede rolle i skolen og undervisere af flersprogede. Arbejdet med implementering af ny læringsplatform indgår også som et vigtigt element i videndeling og udvikling af undervisning og læring på tværs af skoler. Videreudvikling af ledelse Viborg Ungdomsskole forsætter arbejdet med ledelse af læring og progression med særligt fokus på ledelse tæt på. Som læringsledere på Viborg Ungdomsskole arbejder ledelsen tæt på undervisning for at indsamle de bedst mulige data og den sikrest mulige viden om pædagogiske og didaktiske indsatser på skolen. Med særligt fokus på at kombinere data- og forskningsbaseret viden med skolens erfaringer, rutiner og idealer, ønsker ledelsen at styrke kerneopgaven - dvs. udvikle og gennemføre god undervisning, der styrker elevernes læring og trivsel samt at understøtte og kvalificere det kollegiale samarbejde om arbejdsopgaverne Integration Alle afdelinger på Viborg Ungdomsskole har fokus på dansk som andetsprogsdimensionen i alle faglige sammenhænge. Ved at fokusere på de unges faglige forståelse af og tilgang til undervisningen, er skolen med til at sikre udviklingen af en positiv selvopfattelse hos de unge og dermed også en bedre social integration. Den bidragende ungdomsskole Viborg Ungdomsskole har stor fokus på at bidrage til folkeskolereformens intentioner om bl.a. Den åbne Skole. Ungdomsskolens muligheder for spændende undervisningsmiljøer og nye fagtilbud skal give folkeskolens overbygningselever 37
Mål og Midler - Ungdomsskoler anderledes og vedkommende læringsforløb. Desuden bør Ungdomsskolens mangfoldige undervisningskompetencer være inspiration for pædagogisk personale i kommunen. 38
Mål og Midler - Ungdomsskoler Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 39
Mål og Midler - Ungdomsskoler Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 17.000 16.500 16.000 4.613 30% 15.500 15.000 14.500 10.582 70% 14.000 13.500 13.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Ungdomsskole Ungdomsklub Seneste regnskabsresultat Der var i 2015 et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra den almindelige drift af Ungdomsskolen og blev anvendt til at videreføre Musicaltalentskolen indtil sommeren 2016. Udvikling i budget Budgetrammen er i 2016 reduceret, primært som følge af lukning af Musicaltalentskolen. Årsagen til faldet i rammerne 2018-2020 er, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. 40
Mål og Midler - Ungdomsskoler Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Reduktioner Ungdomsskolens andel af den generelle reduktion på 2% udgør 0,4 mio. kr. Aktivitetstal Antal elever i 10. klasse Antal børn i ungdomsskoleklub Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017* *Der indgår ikke aktivitetstal for 2017 endnu, da disse først kendes ultimo november 2016 41
Mål og Midler - Tandpleje Fokusområder i 2017 Forebyggelse af huller i tænderne hos 20 procent af de børn og unge, der er mest udsat for at få karies Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I 2017-2020 vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder, hvor klinikassistenter udnytter de muligheder, der er i Dialogrummene. Med interaktive læringsmodeller og intensiv træning i hygiejnemetoder, der hurtigt og effektivt fjerner belægninger fra tænderne, vil vi forsøge at give et individuelt og målrettet tilbud til denne gruppe. Vi vil desuden teste nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Forældreinddragelse Ved anvendelse af en særlig modul til tandplejens journalsystem TK2, kan forældre gives mulighed for at se deres barns journal på en smartphone. Samtidig vil meddelelser til hjemmet ikke længere blive sendt via papirmeddelelser - Tandundersøgelsesbogen - men resultater af undersøgelser og instruktioner til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med mundhygiejne m.m., vil blive sendt elektronisk med link til de relevante instruksfilm. Der er iværksat en udvikling af en app, der altid vil vise vej til nærmeste tandklinik og give instruktion i førstehjælp ved tandskader og tandpine. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Udvikling af teknikker til tidlig korrektion af tandstillings anomalier (Viborg modellen) Som et af de første steder i landet er teknikken med tidlig identifikation, opsporing og behandling af tilsyneladende ubetydelige tandstillingsfejl blevet implementeret i Viborg Kommune. I 2016 blev metoden videreudviklet med kompetenceudvikling, der også omfatter samarbejdsklinikkerne. Der vil blive lagt vægt på træning i at få det maksimale udbytte af de forskellige teknikker, så antallet af store behandlinger og behandlingstiden for børnene kan bringes så langt ned som muligt. I 2017 vil de traditionelle gibsmodel registreringer blive erstattet af 3D scanninger. Det betyder hurtigere fremstilling af nødvendige apparaturer og en mere behagelig oplevelse for børn og unge. 42
Mål og Midler - Tandpleje Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Forbedret tandsundhed Målet er færre børn med mange huller. 2017 2018 2019 2019 Antallet af 18 årige i Zone 1 og 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies stiger til 65 % af de 18-årige 67% af de 18-årige 69 % af de 18-årige 71 % af de 18-årige 43
Mål og Midler - Tandpleje Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 35.000 34.000 33.000 12.553 40% 32.000 31.000 18.470 60% 30.000 29.000 Kommunal Tandpleje Private Tandpleje 28.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2015 et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget Budgettet er i 2015 reduceret med 0,8 mio. kr. og fra 2016 med 3,5 mio. kr. i forbindelse med centralisering af tandplejen. Herudover er budgetrammen fra 2016 reduceret med 0,6 mio. kr. som følge af den generelle reduktion på 2%. Årsagen til faldet i rammerne 2018-2020 er, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. 44
Mål og Midler - Tandpleje Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Reduktioner Tandplejens andel af den generelle reduktion på 2% udgør 0,6 mio. kr. 45
Mål og Midler - Familieområdet Fokusområder i 2017 Familieområdet består af: Sundhedsplejen, Afdeling for Pædagogisk Praksis og Læring (PPL), Familieafdelingen, Dagbehandling, Ungeenheden og Døgnområdet. Sunde og inkluderende fællesskaber En central opgave for Familie- og Rådgivning er at understøtte bestræbelserne på at skabe rammerne for inkluderende fællesskaber. Det overordnede mål hermed er, at alle børn trives og udvikles fagligt. Fokus i indsatserne vil være at omfatte alle børn og de omgivelser, de indgår i. I 2017 realiseres sammenlægningen af flere understøttende funktioner i B&U i Afdeling for Pædagogisk Praksis og Læring (PPL). Dette skal være med til at udbygge muligheder for koordinerede og sammenhængende indsatser, praksisnær og let tilgængelig rådgivning og tværprofessionelt samarbejde, alt sammen med sigte på at styrke inkluderende fællesskaber. Flygtninge Det store antal flygtningebørn inkl. familiesammenførte børn, både i tidligere og de kommende år, stiller Børn & Unge over for komplekse opgaver. Dels medfører regler for refusion, at forældre skal være påbegyndt sprogundervisning inden for 14 dage efter ankomst. Dette betyder, at børn skal være introduceret i enten dagtilbud eller skole hurtigt efter ankomst. Derudover medfører lovgivningsmæssige krav om sprogundervisning væsentlige merudgifter i forhold til andre elever. En stor del af flygtningebørnene har desuden været udsat for traumatiserende oplevelser og kræver en særlig indsats i det daglige, ikke mindst for at kunne reducere nødvendigheden for at placere børnene i økonomisk tunge specialtilbud. Endelig er der flygtningefamilier, der har behov for en særlig indsats. Der vil altså fremover være et særligt fokusområde vedrørende inklusion af flygtningebørn. Sundhed Sundhedsopgaven er mangeartet og bred, og beskrives i blandt andet: Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik: Lys i øjnene Viborg Kommunes tværgående Sundhedspolitik, vedtaget af Byrådet 20. maj 2015 Sundhedsaftalen indgået mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som indeholder anbefalinger til kommunerne inden for det brede sundheds- og forebyggelsesfelt Sundhedsopgaven kræver koordination og et tæt samarbejde både internt i Viborg Kommune og eksternt med almen praksis, hospitaler og børne- og ungdomspsykiatri. Fælles grundlag for børns læring Der vil i 2017 blive arbejdet med implementeringen af det fælles grundlag for børns læring 0-18 år. Det gælder både inden for det enkelte politikområde, men også i et tværfagligt perspektiv og i samarbejdet med forældrene. Det fælles grundlag for børns læring skal være med til at øge sammenhængskraften i hele barnets liv og en oplevelse af dette fra et børneperspektiv. Frem for at fokusere primært på overgange, skal der skabes sammenhænge og fokus på barnets oplevelse af sammenhæng. Sammenhængskraft og gennemsigtighed på familieområdet På hele familieområdet vil der i 2017 være fokus på at videreudvikle sammenhængskraft og gennemsigtighed mellem de mange indsatser, vi yder der spænder fra blandt andet sundhedsplejens almene tilbud, til PPLs understøttende aktiviteter til fagpersoner i almenområdet, til myndighedsafgørelser og til specialiserede indsatser. Vigtige elementer heri bliver fokus på vores ydelser og deres placering på indsatstrappen, ligesom ydelsesbeskrivelser forventes at indgå. 46
Mål og Midler - Familieområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2016. 2 % ift. 2016 5 % ift. 2017 5 % ift. 2018 5 % ift. 2019 47
Mål og Midler - Familieområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 5.453 2% 5.137 2% 0 0% 24.587 10% 16.016 7% 17.677 8% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 230.000 225.000 220.000 32.667 14% 63.260 27% 72.000 30% 215.000 210.000 205.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Kommunal sundhedstjeneste Plejefamilier og opholdssteder m.v. Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Indtægter fra den centrale refusionsordning Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 110) PPR, rådgivning og specialpædagogisk bistand Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et mindreforbrug 12,6 mio. kr., hvilket stort set svarer til forventningerne i budgetopfølgningerne i løbet af 2015. Mindreforbruget anvendes bl.a. til, - Investering i tilbudsvifte - ambulante ungeydelser reduktion af anbringelser. - Netværksopdyrkning, herunder kompetenceudvikling. - Øget rekruttering og brug af familiepleje, som alternativ til institutioner. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes primært den generelle reduktion på 2%. Herudover ligger også en reduktion på 0,5 mio. kr. vedrørende videomøder. I det oprindelige budget 2017 ligger en overførsel fra 2015 på 5,0 mio. kr., hvorfor der er et fald i rammen fra 2017 til 2018. Den primære årsag til faldet i rammerne 2018-2020 er dog, at der er indarbejdet en årlig reduktion af rammen på 1%. 48
Mål og Midler - Familieområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet Reduktioner Den generelle reduktion af rammen udgør 2,5 mio. kr. Reduktionerne vedrører: - 0,6 mio. kr., decentrale enheder - 0,5 mio. kr., servicestandarder - 1,0 mio. kr., generel reduktion - 0,4 mio. kr., halv prisfremskrivning Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelse på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 0,5 mio. kr. i 2017, og 0,4 mio. kr. i hvert af årene 2018-20. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde ½% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende 0,9 mio. kr. til Den Boligsociale Helhedsplan, den resterende del er anvendt til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. 49
Mål og Midler - Familieområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Nettodriftsudgifter pr. anbragt, alle anbringelsestyper (1.000 kr.) 502 516 482 760 597 615 616 638 508 721 Nettodriftsudgifter pr. anbragt 0-22 årig, alle anbringelsestyper 4.431 4.409 4.305 5.520 6.076 5.372 5.716 4.439 5.277 5.940 Diverse nøgletal Andel af anbragte pr. 1.000 0-22 årig Førstegangsanbragte pr. 1.000 0-22 årig Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger pr. 1.000 0-22 årig Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte Andel af børn og unge der ikke er anbragte 1 år efter anbringelse Andel af børn og unge der ikke modtager foranstaltninger 1 år efter at have modtaget forebyggende foranstaltning 8,8 8,5 8,9 7,3 10,2 8,7 9,3 7,0 10,4 8,3 1,6 1,8 2,2 3,7 1,2 4,6 2,3 1,1 2,2 2,1 17,1 21,6 23,7 12,1 18,4 27,6 32,1 19,4 18,3 16,5 58,0 65,0 59,3 58,5 0,7 3,6 23,6 69,9 63,4 46,2 21,4 22,1 17,4 32,9 18,4 69,1 35,5 15,2 11,4 24,4 32 29,2 26,4 51,9 35,3 56,5 40,5 25,6 39,1 33,2 50
Mål og Midler Overførselsområdet Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Overførselsområdet omhandler Servicelovens 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unges funktionsnedsættelse). Området er organisatorisk tilknyttet Familie og Rådgivning. For uddybende beskrivelse af særlig fokus og indsatsområder, henvises derfor til politikområde: Familieområdet. 51
Mål og Midler Overførselsområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Se effektmålene for politikområdet: Familieområdet. 52
Mål og Midler Overførselsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 13.495 30% 313 1% 15.233 33% 16.637 36% Refusion af udgifter til sociale formål gruppering Merudgiftsydelse ved. Børn med nedsat funktionsevne Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste børn med nedsat funktionsevne Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i 2015 et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Udvikling i budget Udgift til SFO-befordring er flyttet fra overførselsområdet til familieområdet, hvorfor budgettet fra 2017 er reduceret med 2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget 2016. 53
Mål og Midler Ældre- og Sundhedsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Ældre- og Sundhedsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 1.124,2 mio. kr. Budgettet udgør 20,4 % af Viborg Kommunes samlede På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% driftsudgifter. samt den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. Ældre- og Sundhedsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) I 2015 og 2016 har der været udmøntet statslige midler/puljer til styrkelse af livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem den såkaldte klippekortsmodel. Puljen er nu omlagt til det kommunale bloktilskud, og der er tilført politikområdet 2,5 mio. kr. hvert år i 2017-2020 til formålet. 408,7 715,5 Ældreområdet Sundhedsområdet Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Ældreområdet 699,8 715,5 713,0 706,0 698,7 Sundhedsområdet 401,3 408,7 409,5 407,6 407,3 I alt 1.101,1 1.124,2 1.122,6 1.113,6 1.106,0 54
Mål og Midler Ældre- og Sundhedsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Politikker Tværgående politikker Byrådet godkendte den 20. maj 2015 den tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune. Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor en række interessenter på ældreområdet har været inddraget og hørt. Bl.a. har Viborg Kommunes Ældreråd og Handicapråd deltaget i den arbejdsgruppe, der har udarbejdet politikken. Visionen for politikken lyder: Viborg Kommune gode og værdige seniorliv Samarbejde om et meningsfuldt seniorliv Aktivt medborgerskab og sund livsførelse Trivsel og tryghed, hvis behovet for hjælp opstår Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Ældreområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter, de har som borgere Sundhedspolitikkens vision er: Viborg Kommune den sunde kommune Et fælles ansvar Et personligt valg Sektorpolitikker Byrådet godkendte den 15. juni 2016 Viborg Kommunes Senior og værdighedspolitik. Senior- og Værdighedspolitikken synliggør Viborg Kommunes prioriteringer på ældreområdet i de kommende år og beskriver hvordan kommunen vil arbejde med at sikre, at borgerne oplever, at kommunen tilbyder en værdig pleje og omsorg tilpasset den enkeltes behov. 55
Mål og Midler - Ældreområdet Fokusområder i 2017 Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Politikken blev godkendt i Byrådet 15. juni 2016. Politikken udtrykker Byrådets værdier, konkrete målsætninger og indsatser på Ældreområdet og prioriteringen af disse. På samme tid danner politikken rammen om de indsatser, som kommunen igangsætter med de midler som modtages fra den såkaldte Værdighedsmilliard. Det overordnede tema for politikken er livskvalitet. Livskvalitet er det, der kendetegner et godt liv. Overordnet tema: Livskvalitet En lang række faktorer har betydning for de ældres livskvalitet. Viborg Kommune har som mål at sikre at de ældre medborgere oplever en høj grad af livskvalitet. Vi tror på, at det giver livskvalitet at kunne selv. Overordnet arbejdes der ud fra den rehabiliterende tankegang på ældreområdet i Viborg Kommune. Rehabilitering og den rehabiliterende tankegang handler om at skabe eller genskabe borgerens færdigheder. Underliggende temaer og målsætninger: Fællesskab Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at vedligeholde de eksisterende fællesskaber og opsøge nye. Viborg Kommune vil - Aktive hverdagsliv - Udvikle relationer - Et fortsat arbejdsliv - Aktive lokalsamfund - Opbakning til de frivillige Selvstændighed og medindflydelse Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte mødes med ligeværd og respekt og at den enkelte har mulighed for at bevare det, der betyder noget for den enkelte. Viborg Kommune vil - Plads til borgerens ønsker og behov - Rehabilitering som udgangspunkt - Kommunikation og dialog Værdighed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at der tages udgangspunkt i borgerens eget liv og at der gives mulighed for at fortsætte dette. Viborg Kommune vil - Give mulighed for at klare sig selv - Selvbestemmelse - En værdig død Tryghed Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har en tryg hverdag og får den hjælp som der er behov for. Viborg Kommune vil - Tryghed når helbredet svigter - Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng - Gode måltider - Attraktive og seniorvenlige boliger Ensomhed Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. 56
Mål og Midler - Ældreområdet Et godt og værdigt seniorliv betyder, at den enkelte har mulighed for at indgå i fællesskaber i lokalmiljøet, eksempelvis spissammen grupper. Deltagelse i allerede etablerede tilbud, eksempelvis Aktivitetscentre, pensionistgrupper etc. - Sikre rammerne for at de ældre kan dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber Viborg Kommune vil - Sikre et tæt samarbejde mellem Sundhedscenter Viborg, Madservice Viborg og Aktivitet & Udvikling omkring ensomhed - Screene ældre i risikogruppen, som en del af det forebyggende hjemmebesøg - Igangsætte relevante tilbud og forløb for den ældre Aktive hverdagsliv Aktive hverdagsliv handler ikke kun om fysiske aktiviteter. Der skal være tale om både fysiske, sociale og mentale aktiviteter tilpasset forskellige funktionsniveauer. Viborg Kommune vil - Skabe valgmuligheder, tilbud og nye rammer for udfoldelser - Understøtte de eksisterende aktiviteter og fællesskaber 57
Mål og Midler - Ældreområdet Målsætninger og indsatser i 2017 Fællesskab At skabe rammer for gode oplevelser og styrke ældres sociale netværk og trivsel At skabe rammer, der kan fremme borgerens mulighed for at dyrke nuværende fællesskaber og opsøge nye fællesskaber At understøtte tilbud og aktiviteter i hele kommunen sammen med lokale aktører og andre frivillige og sikre At så mange som muligt kan deltage At screene ældre for ensomhed via forebyggende hjemmebesøg Tryghed At respektere den enkeltes mulighed for at genvinde sin livskvalitet og for både psykisk, socialt og kognitivt At kunne fungere i hverdagen At medarbejderne tager de svære samtaler både med de ældre og pårørende om døden At omsorgen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation At arbejde med fokus på den rehabiliterende tankegang og med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov Selvstændighed og medindflydelse At fremme den enkelte borgers mulighed for at opnå eller bevare et aktivt liv og herigennem fremme sundhedstilstanden At understøtte borgerens selvbestemmelse over egen hverdag At synliggøre de valgmuligheder samt individuelle og fleksible løsninger, som Viborg Kommune allerede tilbyder At udbrede de velfærdsteknologiske løsninger, vi ved der virker, så den enkelte i højere grad forbliver selvhjulpen At rådgive om og understøtte sunde kostvalg Værdighed At sikre at den enkelte får den afslutning på livet, som de ønsker At skabe tryghed for borgerne og deres pårørende for de der har behov At forbedre mad- og måltidsoplevelsen for de borgere, der modtager madservice At personalets kompetencer matcher de behov, som borgerne har At skabe rammerne for at give en situationsbestemt hjælp for de mest sårbare ældre, f.eks. de der har psykiatriske problemstillinger og dem med flere sygdomme eller omfattende funktionssvigt At give de svageste ældre den hjælp og støtte, som de har behov for At borgerne oplever helhed og sammenhæng på tværs af sektorer 58
Mål og Midler - Ældreområdet Effektmål i 2017-2020 Initiativer til forebyggelse af ensomhed hos ældre i eget hjem De forebyggende medarbejdere tilbyder besøg til borgere over 75 år i eget hjem, som ikke modtager hjælp til personlig pleje og praktisk bistand fra Viborg Kommune. Madservice inddrages i forhold til maden og rammerne i cafeerne, Aktiviteten inddrages ved at udvikle, motivere og fastholde de ældre som henvises. Frivillighedskoordinatoren indgår i samarbejdet omkring foreningslivet samt frivillige. 2017 2018 2019 2020 10 % Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Antallet af ældre, som oplever ensomhed mindskes med 10 % på baggrund af den målrettede indsats Styrket indsats i forhold til ernæring for hjemmeboende Klinisk diætist laver kostvejledning, ernæringsplaner og dokumenterer ernæringsindsatsen i døgnrytmeplanen Borgere vejes ved opstart af kontakt samt efterfølgende hvert kvartal, for at kunne igangsætte en hurtig ernæringsindsats ved vægttab over 1 kg/mdr. Det forventes at 60 % af borgere som modtager personlig pleje vejes hvert kvartal. Velfærdsteknologi virtuel hjemme- og sygepleje 60 % 30.000 Antal leverede virtuelle besøg hos borger Antal borgere der modtager virtuelle ydelser øges med 100 nye borgere i 2017 fra 300 til 400 siden projektets opstart i 2014 100 25 % 59
Mål og Midler - Ældreområdet Andel af de borgere, der har modtaget virtuelle ydelser, som har mulighed for at kalde op på eget initiativ udgør (25%) Rehabiliteringsforløb på rehabiliteringscentret Det er forventningen, at fokuseringen på en rehabiliterende indsats kan føre til at flere borgere opnår bedre mulighed for et fortsat liv på egne betingelser og med mindre behov for pleje, praktisk hjælp og andre kompenserende ydelser. Der arbejdes med fokus på borgerens funktionsniveau efter endt træningsforløb på Rehabiliteringscentret: Fastholdelse af niveauet fra 2016 ved, at 60 % af borgerne har hævet deres funktionsniveau efter endt træningsforløb 60 % 60
Mål og Midler - Ældreområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 30.745 4% 5.628 1% 50.566 7% 16.453 2% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 750.000 700.000 650.000 600.000 550.000 623.359 86% 500.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet for 2015 viste et mindreforbrug på 14,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, hvoraf engangsbesparelser, opsparede beløb til investeringer i 2016 og uforbrugte puljer udgjorde 5,2 mio. kr. Udvikling i budget Der er på trods af den generelle reduktion på 1,5% for alle politikområder - en stigning i budgettet fra 2016 til 2017. Se specifikation på næste side. Udviklingen i budgettet fra 2017 til 2020 viser et jævnt fald, som skyldes, at der allerede er indarbejdet en besparelse på 1% i hvert af årene. 61
Mål og Midler - Ældreområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Driftsbudgettet for politikområdet Ældre er udvidet til budget 2017 2020. Udvidelsen fremkommer bl.a. ved: at Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. marts 2016 besluttede at tilføre politikområdet Ældre 12 mio. kr. til videreførelse af udvalgte indsatser igangsat i forbindelse med Ældremilliarden, at landets kommuner har fået tilført midler via bloktilskud til fortsat at kunne tilbyde en klippekortsordning 2,5 mio. kr. og at ældreområdet er tilført demografimidler på 6,5 mio. kr. Puljer Værdighedsmilliard. Midler vedrørende Værdighedsmilliarden udgør 17,1 mio. kr. i 2017. Midlerne skal udmøntes inden for de særlige indsatsområder, som er fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet. Fra 2020 forventes det, at beløbet vil blive tilført kommunerne gennem bloktilskuddet. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 14,1 mio. kr. Besparelsen er realiseret på følgende måde: Effektivisering foretaget i yderste led 7,0 mio. kr. Strukturtilpasning og organisationsændring 4,2 mio. kr. Ændring af arbejdsgange og praksis 2,9 mio. kr. Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 1,3 mio. kr. i 2017, 1,2 mio. kr. i 2018, 2019 og 2020. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde ½% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende den ½% til delvis finansiering af egne budgetudfordringer. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Kommunal hjemmepleje: Personlig pleje timer 234.552 244.120 191.651* Praktisk hjælp timer 36.235 36.400 34.999 Personlig pleje brugere 1.142 Praktisk hjælp brugere 1.194 Privat Hjemmepleje: Personlig pleje - timer 11.004 7.827* Praktisk hjælp timer 20.616 21.921 Personlig pleje brugere 79 Praktisk hjælp brugere 737 Sygeplejen: Uddelegerede sygeplejeydelser timer 99.229 94.113 101.898 Alle tal, hvor der indgår brugere, er beregnet som et gennemsnit pr. måned. *Der er udarbejdet en ny pakkestruktur, som betyder færre visiterede/leverede timer. Timeprisen er samtidig steget, så ændringen er en nulløsning for politikområdet. 13.302 Befolkningsprognose 14.091 14.761 15.411 15.861 16.241 4.127 4.350 4.642 4.949 5.614 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 65 79 80 99 62
Mål og Midler - Ældreområdet Beskrivelse af budgetforudsætninger Demografiregulering Den objektive beregning af konsekvenserne af den demografiske udvikling er beregnet til: (Mio. kr.) 2017 Beregnet demografisk udvikling 11,4 Politikområdet er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 2020 tilført 6,5 mio. kr. Ressourcetildelingsmodeller Bestiller-/udfører model på ældreområdet for Viborg Kommune. BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen, som bruges i hjemmeplejen, på plejecentrene og delvist i hjemmesygeplejen, er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed/Visitation: Budgetansvar Visitation, kvalitetssikring og tilsyn Indgåelse af kontrakter Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: Driftsansvar Leverancesikkerhed over for brugerne Planlægning af visiterede ydelser Dokumentation af leverede ydelser 63
Mål og Midler - Ældreområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til hjemmehjælp i egen bolig pr. 65+ årig Udgifter til hjemmehjælp i egen bolig pr. 80+ årig Udgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig Udgifter til pleje og omsorg pr. 80+ årig Udgifter til plejebolig/plejehjem pr. 65+ årig Udgifter til plejebolig/plejehjem pr. 80+ årig Diverse nøgletal Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp i egen bolig, 65+ årig Gns. antal visiterede timer hjemmehjælp om ugen pr. 65+ årig Gns. antal visiterede timer hjemmehjælp om ugen pr. 80+ årig Andel modtagere af hjemmehjælp i egen bolig pr. 65+ årig Andel modtagere af hjemmehjælp i egen bolig pr. 80-84 årig Anden modtagere af hjemmehjælp i egen bolig pr. 90+ årig 9.654 8.983 8.673 8.780 11.307 11.382 7.614 11.104 8.337 11.488 40.686 37.832 36.626 38.844 48.349 50.664 33.540 50.393 34.695 50.541 31.474 30.590 31.538 27.553 31.556 32.150 32.349 32.058 29.889 31.926 133 129 133 122 17.663 17.576 18.429 15.946 74.439 74.020 77.820 70.548 135 143 143 145 124 140 16.970 18.229 22.347 16.072 15.763 17.154 72.567 81.144 98.443 72.942 65.594 75.480 79,6 79,3 79,4 80,1 79,5 79,2 78,9 79,7 79,8 79,2 3,1 3,1 2,9 3,8 3,4 4,2 3,3 3,8 2,3 3,7 3,1 3,1 3,0 3,8 3,4 4,4 3,5 3,7 2,0 3,7 11,4 10,7 10,0 8,2 11,2 12,9 9,0 10,0 7,6 11,4 21,7 20,2 18,9 15,1 21,4 23,9 16,6 19,8 14,0 22,1 48,6 48,2 47,9 37,0 43,9 58,4 37,9 41,5 35,1 48,3 64
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2017 Byrådet vedtog den 20. maj 2015 Viborg Kommunes Tværgående sundhedspolitik. Politikken fastslår at sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, virksomheder, region og kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens vision og mål. Sundhedspolitikkens 4 temaer som danner den overordnede ramme for indsatsen er; Børn og unge Gennem hele livet Fællesskaber Tidlig og effektfuld indsats En sammenhængende sundhedsindsats For borgeren er det uden betydning, om det er hospital, praktiserende læge eller den ene eller anden del af kommunen, der leverer behandlingen. En god og tryg behandling er første prioritet for borgeren. Sundhedsaftalen for 2015-2018, som kommunerne og regionen vedtog omkring årsskiftet 2014/2015 søger da også at opfylde dette via visionerne om: Et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Sundhedsløsninger tæt på borgeren. Mere lighed i sundhed. Tilgængelighed, fleksibilitet og stærke faglige profiler er grundlæggende forudsætninger for at opfylde visionerne for det nære sundhedsvæsen. Med henblik på at styrke organisationen i forhold til dette, er der i løbet af 2016 sket en styrkelse af organisationen med ansættelse af henholdsvis en Omsorgschef og en Sundhedschef. Fokusfelter Fokusområderne i den kommunale indsats i 2017 er i vidt omfang sammenfaldende med de initiativer, som indgår i den nationale handlingsplan 2016 om en styrket indsats for den ældre medicinske patient. Initiativerne er blandt andet: Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Tidlig opsporing og rettidig indsats Styrkede kommunale akutfunktioner Kompetenceløft i den kommunale sygepleje En indsats der hænger bedre sammen Bedre styr på medicinen I Viborg Kommune skelnes dog ikke til alder. Der vil være fokus på den tværgående sundhed, hvor initiativerne udfoldes på tværs af alder, uanset om indsatsen leveres af Børn & Unge eller Job & Velfærd. Et andet markant fokusområde i de kommende år er demensområdet, hvor der i efteråret 2016 med en ny national demenshandlingsplan med midler fra satspuljen sættes retning for arbejdet med opsporing, kvalitetsudvikling i pleje, omsorg og træning samt støtte til borgere med demens og deres pårørende. Implementeringen af alle initiativerne vil ske med et lokalt afsæt i de investeringer, som hidtil er foretaget i det kommunale sundhedsvæsen, så der bygges ovenpå og kvalitativt løftes i indsats og kompetencer. 65
Mål og Midler - Sundhedsområdet Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. I arbejdets tilrettelæggelse vil centrale værdier være; Borgerne skal i centrum og der skal skabes borgernære løsninger Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Indsatsen skal sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv Vi skal altid sætte ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats Pårørende og netværk er en vigtig ressource Der skal være rum og mod til nytænkning og innovation Vi skal skabe rammer der styrker den enkelte borgers mestringsevne, bl.a. via øget fokus på omsorgsteknologi og hjælpemidler. Blandt de centrale indsatsområder er: Tværgående fokus internt og eksternt Et succesfyldt løft af sundhedsopgaven fordrer et tæt samarbejde såvel mellem region og kommune som mellem de kommunale forvaltninger. Blandt indsatser er: Call-center samarbejdet med Regionshospitalet Viborg Indsatsen mod overvægtige børn i Børn og Unge Ansættelse af psykiatriske specialsygeplejersker, og Arbejdet med fremskudt visitation i psykiatrien. Tidlig opsporing Tidlig opsporing af begyndende sygdom, er et af indsatsområderne i forhold til, at minimere forebyggelige indlæggelser. Arbejdet med tidlig opsporing indebærer, at borgerne screenes regelmæssigt med henblik på at fange de signaler, som er kendte indikationer på begyndende sygdom, så der kan forebygges eller iværksættes en tidlig indsats. Bedre styr på medicin Med implementeringen af det fælles medicinkort (FMK) er skabt en platform for tidstro information blandt alle aktører omkring borgernes behov for medicin. I forlængelse heraf arbejdes inden for rammerne af medicinpakken i kvalitetsprojektet I Sikre Hænder med at reducere fejl i forbindelse med medicinhåndteringen hos borgeren. Demens Viborg Kommune har i de senere år f.eks. ved Demenscenter Viborg, afsnittet for udadreagerende demente på Liselund og projekter om screening og støtte til hjemmeboende høstet en lang række erfaringer omkring arbejdet med demens. Disse erfaringer vil blive brugt i arbejdet med at udvikle og implementere initiativerne i den ny nationale demenshandlingsplan 2025. Initiativerne favner bl.a. værktøjer til tidlig opsporing, højere kvalitet i tilbuddene om pleje, omsorg og træning samt støtte og rådgivning til demente og deres pårørende. Viborg er i efteråret 2016 indgået i projektet Demensvenlig Kommune, hvor der i samarbejde med relevante organisationer samlet i Demensalliancen arbejdes med udfordringerne omkring demens. Sundhedscenter satellitter Udfoldelsen af de nye Sundhedssatellitterne i Karup, Stoholm og Bjerringbro vil tage fart i 2017, hvor der i samarbejde med områdernes aktører skal skabes liv og indhold i satellitterne. 66
Mål og Midler - Sundhedsområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Antallet af forebyggelige indlæggelser (1) skal reduceres med 10 % årligt i 2016-2019. Der måles med udgangspunkt 2015, hvor der var 1.814 forebyggelige indlæggelser blandt kommunens borgere. 1.470 1.323 1.191 1.072 Som implementering af forebyggelsespakkerne etableres åbne borgerrettede tilbud om sundheds/livsstilssamtale (primært KR(A)M) i regi af sundhedscenter/satellitter hjælp til fx vægttab, kom i gang med motion, rygestop. Tilbuddet skal hjælpe minimum 150 borgerne i gang selv eller videre i andre relevante tilbud. 70% af deltagerne har forbedret deres sundhedstilstand I kvalitetsprojektet I Sikre Hænder udrulles blandt andet medicinpakken, som arbejder med procedurer og indsatser, som skal hindre fejl i medicinhåndteringen Det centrale mål i pakken er antallet dage siden en medicineringsfejl, som har krævet lægekontakt. 300 dage Note: 1) I forhold til tidligere år er effektmålet er tilpasset til Sundhedsstyrelsens nye definition af hvilke diagnoser, som indgår i målingerne af forebyggelige indlæggelser. 67
Mål og Midler - Sundhedsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 17.333 4% 14.992 4% 12.583 3% 83 0% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 363.734 89% 150.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Regnskabsresultatet fra 2015 viste et mindreforbrug på 14,0 mio. kr. set i forhold til korrigeret budget. Besparelsen var hovedsagelig at finde på Kommunal Medfinansiering (Kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Udvikling i budget I budgettet til 2017 2020 er der indregnet et stigende aktivitetsniveau og nye tiltag på området med Kommunal Medfinansiering (KMF) jf. Økonomiaftalen 2017 og lov- og cirkulæreprogrammet. Budgettet falder en lille smule fra 2018 til 2019, da der i 2017 og 2018 er afsat midler til opgaveudvikling vedr. decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi for de praktiserende læger. 68
Mål og Midler - Sundhedsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser I budgettet til KMF er der indregnet en aktivitetsstigning og en stigning i udgiftsniveauet fastsat i Økonomiaftalen 2017. Desuden er budgettet til KMF hævet gennem Lov- og cirkulæreprogrammet 2017 med Viborg Kommunes andel af udgiften til: Opbygning af kapacitet i regionerne til rettidig udredning og behandling og Initiativer vedrørende lungesatsning, bedre patientforløb for kronikere samt styrket patientinddragelse jf. Finansloven 2015. Reduktioner Politikområdet ekskl. området vedrørende KMF er reduceret med 2% svarende til 521.000 kr. Aktivitetstal Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Stationær somatik (indlæggelser) 19.767 20.965 20.943 Ambulant somatik (besøg) 229.497 229.165 248.076 Stationær psykiatri (indlæggelser) 648 712 621 Ambulant psykiatri (besøg) 26.526 29.648 26.567 I aktivitetstallene til budget 2017 er indregnet konsekvenser af økonomiaftalen 2017 og lov- og cirkulæreprogrammet. Besparelserne er realiseret på følgende måde: Effektivisering foretaget i yderste led 521.000 kr. Desuden er rammen reduceret med politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder med 259.000 kr. i 2017, 171.000 kr. i 2018, 2019 og 2020. Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde ½% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet at anvende den ½% til finansiering af egne budgetudfordringer på alle andre områder end KMF. 69
Mål og Midler - Sundhedsområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. borger Nettodriftsudgifter til vederlagsfrit fysioterapi pr. 1.000 borgere 3.489 3.551 3.686 3.304 3.488 3.402 3.511 3.447 3.654 3.541 191 176 199 298 326 220 279 263 262 214 Diverse nøgletal (2014) Forebyggende indlæggelser pr. 65+ årig Genindlæggelser af 65+ årige pr. 1.000 indlæggelser af 65+ årige Genindlæggelser af 0-1 årige pr. 1.000 indlæggelser af 0-1 årige Ventetid i dage til almen ambulant genoptræning pr. forløb Antal dage færdigbehandlede patienter forbliver på hospital efter endt behandling 62 53 57 66 77 64 62 49 64 101 50 38 66 131 95 97 49 88 70 127 86 18 65 74 109 62 14 13 11 14 14 0 13 17 14 3,6 3,2 4,5 5,1 6,3 2,9 4,4 2,3 5,7 70
Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 1.862,6 mio. kr. Budgettet udgør 33,8 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2% samt den forventede besparelse ved omlægning af møder til videomøder. På overførselsområderne er indregnet de forventede virkninger af refusionsreformen, der trådte i kraft fra 2016. Erfaringerne med reformen er endnu forholdsvis beskedne, så tallene er behæftet med en vis usikkerhed. 504,6 Arbejdsmarkeds og overførselsområdet 898,2 Beskæftigelsestilbud Socialområdet 448,3 Pensioner og boligstøtte 11,4 Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 913,3 898,2 893,3 888,5 888,5 Beskæftigelsestilbud 13,5 11,4 11,1 11,0 10,9 Socialområdet 448,6 448,3 443,7 439,3 434,9 Pensioner og boligstøtte 509,8 504,6 518,8 537,8 551,6 I alt 1.885,3 1.862,6 1.866,9 1.876,6 1.885,9 71
Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet: jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Tværgående politikker Viborg Byråd har den 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal tænkes ind i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Socialområdet. Sektorpolitikker Viborg Byråd godkendte den 23. september 2015 en ny Socialpolitik, der gælder for 2015-2019. Politikken er en samlet politik for handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. I Socialpolitikken beskrives den overordnede vision samt det værdigrundlag, der skal danne ramme for indsatserne på socialområdet i Viborg Kommune. Herudover beskrives målsætninger samt fokusområder og indsatser på socialområdet. Kvalitetsstandarder på Socialområdet De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Socialområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. Beskæftigelsesplan Kommunens beskæftigelsespolitik fremgår af Beskæftigelsesplanen, der skal udarbejdes årligt og godkendes af Byrådet. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklingstendenserne for arbejdsmarkedet i Viborg viser, at arbejdsstyrken er faldende, samtidig med at der forventes en stigende arbejdskraftefterspørgsel, en arbejdskraft som skal være fagligt veluddannet. Over for dette scenarie bliver udfordringen, dels at modvirke afgang fra arbejdsstyrken dels at holde arbejdsstyrkens kompetencer oppe på et niveau, så de matcher virksomhedernes behov for viden og færdigheder. Politiske principper for indsatsen Mødet med borgeren er vigtigt, herunder også forebyggelse af fravær fra arbejdsmarkedet Helhedstænkning er vigtigt dels at arbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder, men også at se det hele individ i et livslangt perspektiv Borgerens arbejdsidentitet er vigtig den skal opbygges for de unge, og for de udsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet længe, og den skal bevares for de erfarne, der bliver udsat for ledighed eller sygdom Omlægning af beskæftigelsesindsatsen Fra 1. januar 2016 skete der en refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Borgerens samlede varighed på offentlig forsørgelse er afgørende for statsrefusionens størrelse jo kortere varighed jo højere statsrefusion. På baggrund af denne omlægning samt en generelt behov for at opnå bedre resultater blev der i 2015/2016 gennemført en proces med inddragelse af medarbejdere på alle niveauer med henblik på at samle input til en omlægning af indsatsen ud fra fokus på kerneopgaven. 72
Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Vores arbejde er at bistå ledige og sygemeldte i at komme i varigt arbejde hurtigt og effektivt samt at servicere virksomheder, der søger arbejdskraft eller som ønsker at fastholde ansatte i job. Ledige unge i Viborg Unge indsatsen i Viborg Kommune har høj prioritet og i 2015 blev der nedsat en politisk styregruppe i forhold til en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune. Styregruppen varetager den politiske ledelse af indsatsen, og organiseres i henhold til Styrelseslovens 17, stk. 4. I løbet af 2016 blev handleplaner udarbejdet af arbejdsgrupper under udvalget iværksat. Flygtninge og indvandrere Regeringen har pr. 1. juli 2016 indført integrationsydelsen for alle flygtninge samt en lovgivning som betyder, at alle flygtninge skal i job eller virksomhedspraktik kombineret med deltagelse i danskuddannelsesundervisning. Alle nye flygtninge skal således henvises til virksomhedspraktikker på virksomheder uagtet at de kun vil kunne meget lidt dansk. Jobcentret skal understøtte indsatsen og hjælpe virksomhederne med at tackle opgaven. Viborg kommune forventer at skulle modtagere ca. 200 flygtninge i 2017 men gennem familiesammenføringer kan antallet blive flere gange større. 73
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2017 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Udviklings tendenserne for arbejdsmarkedet i Viborg viser at arbejdsstyrken er faldende, samtidig med at der forventes en stigende arbejdskraftefterspørgsel efter en fagligt veluddannet arbejdskraft. Over for dette scenarie bliver udfordringen, dels at modvirke afgang fra arbejdsstyrken og dels at holde arbejdsstyrkens kompetencer oppe på et niveau, så de matcher virksomhedernes behov for viden og færdigheder. Øget efterspørgsel på arbejdskraft vil ikke automatisk betyde at flere ledige i Viborg kommer i arbejde. De ledige skal kunne opfylde virksomhedernes behov for viden og færdigheder, for at komme i betragtning til et job. Det er således en stor udfordring, at få flere ledige motiveret til at bruge de nye muligheder for uddannelse. Flere unge skal ud af uddannelses/kontanthjælp og i uddannelse eller job. Det kræver, at alle fagligheder på tværs i Viborg Kommune samarbejder med uddannelsesinstitutioner om, at sikre en høj gennemførelsesgrad. Der er også brug for at få efteruddannet de ansatte på virksomhederne for herved at understøtte, at virksomhederne kan udvikle sig og skabe øget vækst. Indsatsen stiller krav om effektfulde samarbejder mellem jobcenter, Viborg-Egnens Erhvervskontor, virksomhederne, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer. Administrative principper for beskæftigelsesindsatsen Der er med de mange reformer inden for de sidste par år på beskæftigelsesområdet lagt op til en individuel tidlig indsats kombineret med en indsats overfor langvarig ledighed/sygdom en sammenhængende koordineret indsats, uanset forsørgelsesgrundlag. Indsatsen har fokus på kvalitet i tidlig afklaring og opfølgning, målrettethed og virksomhedsrettet fokus i tilbuddene. Ud fra nedenstående 4 overordnede principper er beskæftigelsesindsatsen blevet omlagt i løbet af 2016 og i 2017 forventer vi at kunne se effekten af denne omlægning. Resultatorienteret tilgang Kulturforandring Kerneopgaven Sammenhængende indsats på tværs. Politiske principper for indsatsen Mødet med borgeren er vigtigt, herunder også forebyggelse af fravær fra arbejdsmarkedet Helhedstænkning er vigtigt dels at arbejde på tværs af kommunale forvaltningsområder, men også at se det hele individ i et livslangt perspektiv Borgerens arbejdsidentitet er vigtig den skal opbygges for de unge, og for de udsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet længe, og den skal bevares for de erfarne, der bliver udsat for ledighed eller sygdom Principperne betyder, at medarbejderne i arbejdet holder fokus på: Kortest mulig varighed på offentlig forsørgelse sammenlagt på tværs af målgrupper. Varig selvforsørgelse Forebygge, så borgerne bedre håndterer senere ledighed eller sygdom Empowerment gøre borgerne mest muligt aktive og selvhjulpne Borgerne oplever sig set og hørt ikke klientgjort 1 74
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud I samarbejde med borgeren, hvor ansvar, aftaler, formål mm. står klart for borgeren Mindsteindgrebsprincip ikke overmedicinere eller tage ansvaret fra borgeren Høj grad af faglighed og viden om, hvad der virker Helhedsorienteret og koordineret. Samtidige, relevante tilbud i parallelforløb Forpligtende samarbejde mellem myndighed, indsats og evt. andre forvaltningsområder Al ikke borgerrettet arbejde begrænses til det nødvendige minimum Virksomhedsstrategi og overordnede målsætninger Jobcenter Viborgs virksomhedsservice bygger på følgende: Mission Gennem en professionel virksomhedsrettet indsats at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked Vision Vi ønsker at være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner ift. Rekruttering, fastholdelse og uddannelse Overordnede strategi Vi ønsker gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats at skabe de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune. Vi vil gennem vores samarbejder med Viborg Egnens Erhvervskontor, uddannelsesinstitutioner, de faglige organisationer og andre jobcentre øge viden om virksomhedernes behov og koordinere den understøttende indsats. Flygtninge Viborg Kommune modtager i disse år ekstraordinært mange flygtninge og familiesammenførte, hvilket presser den kommunale integrationsindsats. For at sikre kommunerne de rette og fleksible rammer for opgaven indgik Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i marts 2016 aftale om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge samt en aftale med arbejdsmarkedsparter. Hermed forenkles en række regler på integrationsområdet og regeringens målsætning om, at hver anden nytilkomne skal i arbejde præciseres. Hovedelementerne i aftalerne er: styrkede muligheder for boligplacering bedre og enklere rammer for den kommunale integrationsindsats tidligere indsats, blandt andet styrket samarbejde mellem kommuner og asylcentre øget brug af medbragte kompetencer og tidlig virksomhedsrettet indsats erhvervsrettet danskuddannelse, herunder sprogpraktik og virksomhedsbesøg fokuseret finansiering i form af styrket resultattilskud og forhøjelse af grundtilskud Viborg Kommune har taget en række initiativer, hvorefter sprogundervisning og virksomhedspraktikker i højere grad samtænkes. Med henblik på at udmønte aftalernes intentioner og styrke den jobrettede indsats er der sket en generel reduktion af den supplerende undervisning på Sprogcenter Viborg til fordel for en indsats, hvor danskuddannelserne kombineres med job, virksomhedspraktik. Ungdommens Uddannelsesvejledning Unge indsatsen i Viborg Kommune har høj prioritet og i 2015 er der nedsat et politisk udvalg jf. Styrelseslovens 17, stk. 4. i forhold til en tværgående indsats for ledige unge under 30 år i Viborg Kommune. 2 75
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Formålet med den tværgående indsats er at nedbringe ungeledigheden i Viborg Kommune. Indsatsen vil bestå af to hovedspor: 1. Den aktuelle udfordring: Nedbringelse af det nuværende antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse 2. Forebyggende indsats: Forebyggelse med henblik på, at færre unge under 30 år starter på offentlig forsørgelse Ungdommens Uddannelsesvejledning indgår naturligvis i denne tværgående indsats og bidrager til at fastholde et konstant fokus på at unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fokusere på de 20-25 % unge med risiko for ikke at kunne fortsætte fra grundskolen over i en ungdomsuddannelse. Vejledningen af øvrige unge baseres på digitale midler som UddannelsesGuiden og e-vejledning. Løn til forsikrede ledige ansat i løntilskudsjob hos Viborg kommune Den faldende ledighed kombineret med lovændringer på beskæftigelsesområdet betyder, at kun få ledige vil blive ansat i kommunale løntilskudsjob. Reglerne betyder, at ansættelsesperioden er reduceret til max. 4 mdr. og at løntilskuddet til de kommunale løntilskudsjob er reduceret. Det betyder sammen med 2 % besparelsen jf. den politisk beslutning, at budgetrammen for kommunale løntilskudsansættelser reduceres. Dermed er det primært kun ledige, der enten skal afklares i forhold til et uddannelsesvalg eller som efter endt uddannelse mangler erfaring, der vil blive henvist til et kommunalt løntilskudsjob. Beskytte beskæftigelse Antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse vil fortsat være faldende. Tilgangen vil komme via unge med psykisk eller fysisk handicap, der overgår til førtidspension ved det fyldte 18 år. Der vil også være en tilgang fra unge, der afslutter STU-forløb og som har brug for opkvalificering og træning i arbejdspladskultur m.v. forud for evt. ansættelse i løntilskudsjob for førtidspensionister eller som en del af et ressourceforløb. 3 76
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Målsætninger og indsatsområder Beskæftigelsesministerens 4 mål for 2017 matcher udfordringerne på arbejdsmarkedet i Viborg og der er fastsat effektmål på områderne. 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere unge skal have en uddannelse. Rekruttering med udsøgning og screening af ledige forud for henvisning til virksomhederne Opkvalificering og uddannelse af ansatte, hvor fokus er på de ufaglærte samt videreuddannelse af faglærte (Jobrotation, Voksenlærlingeordning) Arbejdsplads fastholdelse af sygemeldte og forebyggelse af sygefravær på virksomhederne 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Den virksomhedsrettede indsats i 2017 Virksomhedsservice og jobformidling er med beskæftigelsesreformen en kerneopgave for jobcenteret. Kerneopgaven er, at bistå de ledige med at komme i arbejde og virksomhederne med at få den kvalificerede arbejdskraft de har brug for. Herudover bistå virksomhederne med opkvalificering af dens medarbejdere (ufaglærte til faglærte) / efteruddannelse af faglærte. Det forudsætter fortsat tæt kontakt til virksomhederne med henblik på dels at opnå bedre viden om virksomhedernes servicebehov, dels at udbrede kendskabet til den service jobcenteret kan tilbyde virksomhederne. Jobcenterets virksomhedsrettede indsats tilrettelægges med udgangspunkt i servicekoncept, hvor jobcenteret tilbyder at arbejde tæt sammen med virksomhederne omkring, Virksomhedskontakten koordineres på tværs af kommuner, så virksomhedernes behov ved rekruttering af arbejdskraft, understøttes bedst muligt. Ungeindsatsen Målet er, at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal reduceres og samtidig skal unge understøttes i at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. De uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal i uddannelse så hurtigt som muligt. Jobcentret og UU vil i samarbejde med erhvervsskolerne give en målrettet uddannelsesindsats til ufaglærte unge med fokus på jobrettet uddannelse. Øget fokus på tidlig og uddannelsesfremmende indsats for 18 års debutanter Øget fokus på forberedelse til og fastholdelse i uddannelse Flere unge i uddannelsesrettet tilbud på virksomheder Fortsat styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne og det lokale erhvervsliv og i sammenhæng hermed udbygge og styrke en bred koordinering blandt aktørerne omkring de unge, så der er garanti for, at de unge altid har et tilbud om uddannelse eller et forløb, som fører til uddannelse Sikre, at tilbud til unge har fokus på styrkelse og vedligeholdelse af kompetencer 4 77
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Udbygge og styrke overgangsinitiativer Jobparate på kontanthjælp og forsikrede ledige De jobparate ledige på kontanthjælp gives indflydelse og ansvar for deres ledighedsperiode inden for en tydelig ramme, det indebærer: At den ledige kan tilrettelægge sit eget forløb, men skal, senest efter 3 måneder, i gang med en virksomhedspraktik, med mindre den ledige har aftaler om start af job/ uddannelse Sikre at de ledige så hurtigt som muligt får deres CV på Jobnet, og hermed tilgængelig for jobformidling. Prioritere højt at få udbygget vores jobformidling, hjælpe virksomhederne med screening og rekruttering samt opkvalificering af ledige inden for flaskehalsområder Forøge vores kontakt til virksomhederne med henblik på, at flere ledige kommer i tilbud på en virksomhed Styrke fokus på jobrettet uddannelse af ufaglærte Sikre et velfungerende samarbejde med a-kasser om jobrettede samtaler Langtidsledige forsikrede ledige Styrket indsats sidst i dagpengeperioden for forsikrede ledige. Det indebærer blandt andet fælles samtaler mellem a-kassen og jobcenteret. Indsatsen skal være præget af en helorienteret, tværfaglig og sammenhængende indsats, hvor den ledige er aktivt medinddraget Sygedagpenge Fast-track løsning for virksomheder og borgere med henblik på at fastholde den syge på arbejdspladsen Udbygge et tæt samarbejde mellem virksomheder og jobcentret for at få flere syge tilbage på arbejde gennem en delvis raskmelding eller en virksomhedspraktik. Reducere den samlede varighed på sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedspraktik kombineret med et parallelt behandlings- og understøttende forløb. Altid sat i relation den aktuelle sygdomssituation Ledighedsydelse Udvikle og øge ansættelser i fleksjob med progression. Progression i forhold til at øge den ugentlige arbejdstid i fleksjob med få timers arbejde pr. uge. Fastholde en jobrettet indsats over for den enkelte ledige. Give tilbud på virksomheder kombineret med en parallel understøttende indsats mhp. løsning af borgerens barrierer/problemer Ressourceforløb Forløbene tilbydes vores langvarige ydelsesmodtagere med henblik på at udvikle deres arbejdsevne. Forløbene skal have øget fokus på den virksomhedsrettede indsats for at øge andelen af borgere der i deres ressourceforløb deltager i et eller flere virksomhedsrettede tilbud Parallel hermed understøtte indsatsen med tilbud der hjælper borgeren til at overvinde eventuelle barrierer Måler er, at 25 % af de aktiveringsberørte ressourceforløbsborgere skal være i virksomhedsrettede tilbud Aktivitetsparate på Kontant- / uddannelseshjælp De aktivitetsparate på uddannelses/kontanthjælp er en målgruppe med forskellig artede problemer og udfordringer. Indsatsen over for denne gruppe vil i særlig grad have fokus på: en stærk intern og ekstern koordinering med inddragelse af kommunale, regionale, frivillige aktører og borgernes egnet netværk en differentieret og parallel indsats med tilbud der hjælper borgeren til at overvinde eventuelle barrierer en virksomhedsforberedende indsats, hvor målet kan være, at den aktivitetsparate opnår en stabil tilknytning til en arbejdsplads. 5 78
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Flygtninge og indvandrere I forhold til 2017 har Udlændingestyrelsen primo september 2016 nedjusteret det udmeldte landstal på 15.000 flygtninge til en forventning om 8.500 flygtninge i stedet. Såfremt dette tal fastholdes betyder det, at Viborg Kommune kan forvente at modtage 200 flygtninge til boligplacering i 2017. (Den første udmelding ville give 391 flygtninge i Med familiesammenføringer bliver antallet af nye flygtninge i Viborg dog større. Viborg kommune er i gang med at omlægge integrationsprogrammet, sådan der er endnu højere grad er fokus på en jobrettet indsats kombineret med danskundervisning. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet. Alle flygtninge vil være i gang med danskuddannelse kombineret med job eller andre virksomhedsrettede aktiviteter på fuld tid. Samarbejde og koordinering på tværs i kommunen med inddragelse af kommunale, regionale, frivillige aktører og uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, boligselskaber m.fl. prioriteres højt, idet integrationen kun kan lykkes, når alle bidrager og indsatserne spiller sammen. 6 79
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Effektmål i 2017-2020 Beskæftigelsesministerens mål for 2017. 2017 2018 2019 2020 Mål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. STAR forventes at levere data. Mål: Mål: Mål: Mål: Mål 2: Flere unge skal have en uddannelse. Status ultimo 2015: 25 % unge på offentlig forsørgelse overgik til ordinær uddannelse. Mål: 27 % Mål: 28% Mål: 29% Mål: 30% Mål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde. (Dvs reducere langtidsledigheden) Status juli 2016: 378 personer. Mål: 350 personer. Mål: 300 personer. Mål: 250 personer Mål: 220 personer. Mål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende STAR forventes at levere data. Mål: Mål: Mål: Mål: Færre unge på midlertidig offentlig forsørgelse (TULU) Status 1. juli 2016 = 1343. Mål: 1300 Mål: 1150 Mål: 1000 Mål: 900 Andelen af sygemeldte og jobafklaringsforløb, der er delvis raskmeldte Mål: 25 % Mål: 27 % Mål: 28 % Mål: 30 % Status august. 2016 = 22,1 % 7 80
Mål og Midler kombineret med Beskæftigelsesplan 2017 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet og beskæftigelsestilbud Andelen af ledige/sygemeldte i nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. 2017 2018 2019 2020 Status ultimo mdr. personer - august 2016: 848/5790= 14,6 % Mål: 20 % Mål: 25 % Mål: 25 % Mål: 25 % Andelen af personer i ressourceforløb i virksomhedspraktik eller løntilskud. Mål: 20 % Mål: 25 % Mål: 25 % Mål: 25 % Status ultimo mdr. personer august 2016: 45/399= 11 % 8 81
Mål og Midler - beskæftigelsestilbud Driftsbudgettet - Beskæftigelsestilbud Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Beboelse 2.313 20% 4.133 36% 21 0% 1.131 10% Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskoler Beskyttet beskæftigelse 345 3% 8.085 71% Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Servicejob Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var en mindreudgift på politikområdet i 2015 på 2,6 mio., primært vedrørende planlagt renovering af bygninger og maskiner samt færdiggørelse af nyt væksthusafsnit på Trepas. Udvikling i budget Budget 2016 er forhøjet med et par engangsbevillinger, bl.a. overført overskud fra 2014. I 2017-2020 er budgettet reduceret med den generelle besparelse på 2% og forventet besparelse ved indførelse af videomøder samt virkninger af Lov- og Cirkulæreprogrammet. 9 82
Mål og Midler - beskæftigelsestilbud Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Der er ingen udvidelser på politikområdet. Budgetforudsætninger Ressourcetildelingsmodeller På tilbuddene efter servicelovens 103, beskyttet beskæftigelse, anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor bestillerdelen ligger i politikområdet Socialområdet. Reduktioner Der er reduceret med den generelle besparelse på 2% samt forventet besparelse ved indførelse af videomøder. Omprioriteringer Der er ikke foretaget omprioriteringer inden for politikområdet. 10 83
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Driftsbudget - Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 8.811 1% 7.164 1% 9.627 1% 29.995 3% 63.287 7% 189.127 21% 124.121 14% 148.531 17% 154.574 17% 163.030 18% 38 0% Erhvervsgrunduddannelse Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud m.v. (fleksjob/løntilskudsstillinger) Ledighedsydelse Kommunal beskæftigelsesindsats Indsats for forsikrede ledige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 940.000 920.000 900.000 880.000 860.000 840.000 820.000 800.000 780.000 760.000 740.000 Bemærkning: 2015 2015 er realiseret forbrug. 2016 2016-2020 2017 er det oprindelige 2018 budget. 2019 2020 Seneste regnskabsresultat Regnskabet for 2015 er ikke sammenligneligt med budgetterne for de følgende år på grund af refusionsomlægningen fra 2016. Udvikling i budget 1. januar 2016 gennemførtes en refusionsomlægning, hvor refusionen gøres afhængig af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. I 2018 og 2019-2020 er indregnet en besparelse på henholdsvis 5 og 10 mio. kr. Faldet fra budget 2016 til 2017 skyldes især dagpenge til forsikrede ledige. 11 84
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Budgetteringen af ydelserne bygger på en vurdering af forventede antal helårspersoner kombineret med en gennemsnitspris og skønnet refusionsprocent. Fra 2016 trådte nye refusionsregler i kraft. Reglerne er opbygget som en 4-trins refusionstrappe, hvor staten dækker mellem 80 og 20 procent af kommunens udgifter til forsørgelse afhængig af hvor længe borgeren har været på offentlig forsørgelse. De fire trin i refusionsmodellen: SAMLET VARIGHED I OFFENTLIG FORSØRGELSE TRIN 1: DE FØRSTE 4 UGER TRIN 2: 5. 26 UGER TRIN 3: 27. 52 UGE TRIN 4: OVER 52 UGER REFUSIONSSATS 80 PCT. 40 PCT. 30 PCT. 20 PCT. Aktivitetstal (Helårspersoner) Fleksjob Sygedagpenge Forsikrede ledige Kontanthjælp Integrationsydelse & kontant- Hjælp - integrationsloven Uddannelseshjælp Ressourceforløb Særlig støtte Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Seniorjob Revalideringsydelse Løntilskud - Private Løntilskud - Offentlige Regnskab 2015 1.405 1.328 1.287 1.391 Løntilskud Kontant- & Uddannelseshjælp Kontantydelse Arbejdsmarkedsydelse Løntilskud - Arbejdsmarkedsydelse 10 742 286 0 138 259 55 71 24 18 22 0 143 2 Budget 2016 1.450 1.219 1.300 1.198 416 700 342 0 127 245 75 80 35 22 0 0 132 0 Budget 2017 1.560 1.330 1.300 1.042 900 655 410 309 250 221 79 50 37 31 30 10 0 0 12 85
Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til offentlig forsørgelse pr. 16-66 årig 15.171 17.272 17.460 17.391 16.087 19.192 20.207 16.472 17.864 17.051 Diverse nøgletal Aktiveringsgrad, kontanthjælp (pct.) 24,2 31,2 41,8 21,4 35,7 19,1 17,0 24,3 48,2 23,4 Aktiveringsgrad, integrationsprogrammet (pct.) Andel af ledige unge under 30 år af alle ledige Andel ledige med minimum 52 ugers ydelse uden aktivering Andel dagpengemodtagere i beskæftigelse efter 3 måneder Andel sanktionerede ledige på kontanthjælp Andel af sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger 73,0 80,1 87,1 44,6 53,6 48,9 10,6 54,2 71,8 60,2 28,5 29,0 29,5 29,1 29,1 28,1 27,3 24,8 28,9 25,0 17,9 11,7 8,1 17,2 10,2 11,5 11,8 5,7 5,6 23,9 38,8 39,1 36,4 37,2 39,0 35,2 35,7 37,2 47,9 35,5 8,4 7,5 8,7 8,9 12,3 9,1 16,5 5,5 25,1 13,5 12,5 12,1 11,0 11,9 10,1 10,9 9,8 11,0 10,6 10,6 13 86
Mål og Midler - Socialområdet Fokusområder i 2017 Socialområdet består af en myndighedsafdeling og tre driftsområder. Socialafdelingen (myndighed) står for bevilling af støtte til borgere, der har eller er i risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. De tre driftsområder - handicap, psykiatri og udsatte leverer ydelserne. For nogle borgere er der tale om en begrænset og kortvarig støtte, mens andre borgere har behov for en længerevarende og mere omfattende støtte. Socialpolitikken giver retning for indsatsen en konkret udviklingsplan sikrer udmøntningen. Socialpolitikkens fire temaer giver retning for indsatsen på socialområdet: Mødet mellem borger og kommune Mestring og medansvar Netværk og aktivt medborgerskab Beskæftigelse og uddannelse Principperne i udviklingsplanen er mindste indgrebsprincippet. Det betyder, at støtten skal understøtte borgerne i at klare mest muligt selv eller i fællesskab med andre. Borgerne støttes i at kunne bo i egen bolig og i at indgå i sociale- og arbejdsmæssige sammenhænge. De støttes i at få en hverdag som i videst mulig omfang ligner en almindelig hverdag. Med dette afsæt er Socialområdet i gang med at justere indsatsen. Det betyder, at borgerne vil opleve: at bostøtte leveres mere fleksibelt en kombination af mulighed for samvær med andre og tilbud om støtte på kontaktsteder en udvidelse af en fleksibel natstøtte at støtten til at bo i eget hjem, giver plads til de svageste borgere i botilbuddene i Viborg kommune Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. at botilbud med natdækning gives til borgere med størst behov for støtte at alle bo- og træningstilbud understøtter borgerne i en udvikling til at kunne flytte eller blive i egen bolig at blive mødt med en forventning om en aktiv hverdag, hvor samvær, træning, aktivitets- eller beskæftigelsestilbud indgår i den enkelte borgers handlingsplan. at der arbejdes ud fra Housing First-principper på forsorgsområdet. at rusmiddelbehandling i højere grad løses ambulant. At opholdstiden på Forsorgscenter Viborg og Viborg Krisecenter reduceres. Indsatsen tilrettelægges, sådan at den enkelte borger i størst mulig omfang genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne. I 2017 vil der i endnu højere grad ske en koordineret indsats på tværs af Viborg kommune. I den sammenhæng vil samarbejdet mellem den sociale og den beskæftigelsesrettede indsats blive koblet tættere ud fra den enkelte borgers forudsætninger og behov. Derfor skal aktivitetstilbud og beskæftigelsesrettede tilbud fremover ses i en sammenhæng og tilpasset den enkeltes behov. Der vil fortsat i 2017, i en tværgående indsats i Job & Velfærd, være et særligt fokus på unge samt på flygtninge, hvor indsatsen i særlig grad handler om at sikre en arbejdsidentitet hos borgerne. Med førtidspensionsreformen i 2013 er udgangspunktet, at unge ikke tilkendes førtidspension, men skal støttes i at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende skal de flygtninge, der kommer hertil med psykiske traumer, støttes således, at den enkelte flygtning og dennes familie fastholder eller opbygger en normal hverdag med beskæftigelse samtidig med, at fritids- og familielivet fungerer. Effektmålene på Socialområdet er fastlagt, så de understøtter Socialpolitikken og kan sammenlignes med andre kommuner, jævnfør regeringens 10 mål for social mobilitet. 87
Mål og Midler - Socialområdet Effektmål i 2017-2020 Regeringens mål 1-5: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet. Regeringens mål 10: Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats. (Kommunen vil årligt modtage en landsdækkende socialpolitisk redegørelse, hvoraf hver enkelt kommunes niveau vil fremgå. Alle kommuner skal sikre fremdrift, men skal selv fastsætte målene. Kommunerne vil gradvist levere data og først i 2020 kan alle kommuner forventes at indgå i målingen. Derfor foreslås nedenstående lokale målinger, indtil Viborg er en del af den landsdækkende måling. I 2017 foretages en baseline-måling, hvorefter målsætningerne justeres for de kommende år.) 2017 2018 2019 2020 Mere fleksibel bostøtte forventes at kunne øge andelen af borgere, der ikke bor i en kommunalt visiteret bolig. Status juli 2016: 61 % - 679 ud af 1108 (429 i botilbud). Mål: 65 % Mål: 70 % Mål: 75 % Mål: 75 % Andelen af borgere ansat i job med løntilskud for førtidspensionister øges Status juli 2016: 203 ud af 4045 = 5 % Mål: 6 % (243) Mål: 7 % Mål: 8,5 % Mål: 10% Andelen af afsluttende STU-elever, der fortsætter i job/uddannelse øges herunder startende i virksomhedspraktik eller ansættelser på særlige vilkår (fleksjob eller job med løntilskud for førtidspensionister). Mål: 30 % Mål: 35 % Mål: 40 % Mål: 45 % Resultatet opgøres ved årets udgang i forhold til de afsluttede pr. 31. juli i samme år. Status aktuelt for de 20 afsluttede elever 31. juli 2016 er, at 4 er i virksomhedspraktik og 1 i fleksjob = 25 % Regeringens mål 6-9: Færre skal være social udsatte. Andelen af borgere i misbrugsbehandling (Alkohol og stoffer), der bliver afvænnet øges. (Der arbejdes pt. med at udarbejde realistiske målsætninger på rusmiddelområdet gennem en benchmark-analyse af sammenlignelige kommuner. Når analysen er færdig, vil målsætningerne blive tilpasset dette.) Mål: 40% stoffrie/reduceret Mål: 41% stoffrie/reduceret Mål: 42% stoffrie/reduceret Mål: 43% stoffrie/reduceret 88
Mål og Midler - Socialområdet Status i 2015: 471 stofmisbrugsbehandling og 282 i alkoholbehandling. Effekt jf. socialpolitisk redegørelse 2016 40 % stoffrie eller har reduceret forbrug. Effekt jf. socialpolitisk redegørelse 2016 37 % alkoholfrie eller har reduceret forbrug. 2017 2018 2019 2020 38% Alkoholfrie/reduceret 39% Alkoholfrie/reduceret 37% Alkoholfrie/reduceret 40% Alkoholfrie/reduceret Andel af borgere, der udsluses fra forsorgshjem til egen bolig øges til. Status: Der har været 411 indskrivninger (ikke 411 forskellige personer) i 2015 i døgntilbud på Vibohøj heraf er 203 udskrevet til egen bolig = 49 %, Mål: 50 % Mål: 52 % Mål: 54 % Mål: 55 % (Der arbejdes pt. på at nuancere målemetoden med henblik på at få et mere detaljeret overblik over udviklingen på området). Borgeren skal opleve at principperne i socialpolitikken efterleves (er/bliver implementeret). Mødet mellem borger og kommune Mestring og medansvar Netværk og aktivt medborgerskab Beskæftigelse og uddannelse (Der arbejdes pt. på at sikre en så bred repræsentation af de forskellige målgrupper på Socialområdet i målingen. Derfor er den metodiske tilgang endnu ikke fastlagt.) Der foretages en baselinemåling i 2017. Tilfredshedsgraden skal fastholdes eller øges i forhold til målingen i 2017. 89
Mål og Midler - Socialområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 32.524 7% 38.329 9% 15.850 4% 40.503 9% 8.762 2% 44.465 10% 6.607 1% 37.092 8% 224.198 50% Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Aktivitets og samværstilbud Andet Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 460.000 455.000 450.000 445.000 440.000 435.000 430.000 425.000 420.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der var i regnskab 2015 en merudgift på 15,2 mio. kr. på politikområdet (ekskl. ældreboliger og eksternt finansierede puljer). I budgetforliget for 2016 blev området eftergivet 7,5 mio. kr., som ved regnskabsafslutningen blev forhøjet til 12,5 mio. kr., således at der til 2016 blev overført et underskud på i alt 2,5 mio. kr. Udvikling i budget I budgetforliget for 2016 blev politikområdet tilført 9 mio. kr. i 2016 og 12 mio. kr. i 2017 og fremefter til tilgang på området. I budgetforliget for 2017 blev politikområdet tilført 3 mio. kr. årligt. I årene 2018-2020 er der et fald i rammen for politikområdet på grund af den generelle besparelse på 2% på alle politikområder samt besparelse vedrørende videomøder. 90
Mål og Midler - Socialområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser I budgetforliget for 2017 blev politikområdet tilført 3 mio. kr. årligt. Reduktioner Der er reduceret med 2% svarende til 9,1 mio. kr. Heraf er dog tilbageført en halv procent svarende til 2,3 mio. kr. til udvalgets egen prioritering. Desuden er rammen reduceret med 0,7 mio. kr. i 2017 og 0,6 i 2018-2020 vedrørende forventet besparelse på omlægning af møder til videomøder. Omprioriteringer Udvalgets eget råderum på 0,5% er anvendt således: 0,4 mio. kr. til ændret finansiering af Fristedet Sind 1,0 mio. kr. buffer i forbindelse med tilgang af borgere 0,9 mio. kr. medfinansiering af boligsocial helhedsplan Aktivitetstal Intern Køb Botilbud Ydelsespakke 8 Ydelsespakke 7 Ydelsespakke 6 Ydelsespakke 5 Ydelsespakke 4 Ydelsespakke 3 Ydelsespakke 2 Ydelsespakke 1 STU Viborg 103 (Nørremarken, Trepas) 109 (Viborg Kvindekrisecenter) 110 (Forsorgscenter Vibohøj) Ekstern Køb Socialpædagogisk bistand ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Kvindekrisecenter ( 109) Forsorgshjem ( 110) BPA ( 96) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 12 62 46 34 43 117 29 8 26,73 141 2 25,24 72,41 18 63 2,95 15,48 41 91
Mål og Midler - Socialområdet Beskrivelse af budgetforudsætninger Ressourcetildelingsmodeller På området anvendes en Bestiller-, Udfører-, Modtagermodel, hvor myndighedsdelen er adskilt fra udførerdelen. Der afregnes mellem myndighedsdelen og udførerdelen efter en struktur med en takst 1, som er behovsrelateret og en takst 2, som er pladsrelateret. Den behovsrelaterede takst 1 afhænger af det niveau, den enkelte person er visiteret til. I 2016 indførtes en ny struktur med 8 niveauer. Takst 2 består af faste udgifter og omkostninger, såsom husleje, forbrugsafgifter, løn til ledelse, nattevagt, afskrivninger, forrentning, over-/underskud fra tidligere år. Strukturen med takst 1 og 2 anvendes dog ikke på udsatteområdet samt bostøtte- og aktivitetsområdet. 92
Mål og Midler - Socialområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til voksenhandicappede og udsatte grupper pr. 18-64 årig Udgifter til BPA hjælpeordninger pr. 18-64 årig Udgifter til beskyttet beskæftigelse pr. 18-64 årig Udgifter til længerevarende botilbud pr. 18-64 årig Udgifter til midlertidige botilbud for sindslidende pr. 18-64 årig 7.565 7.713 8.117 8.436 8.591 7.754 7.203 7.616 8.030 8.133 660 626 695 410 503 643 404 596 949 587 389 365 367 141 200 314 228 230 85 303 1.056 940 721 925 728 1.368 1.583 1.923 1.005 2.167 227 187 224 286 432 515 140 65 154 327 93
Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Om politikområdet Der beskrives ikke fokusområder og effektmål for politikområdet Pensioner og boligstøtte. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for en stor gruppe borgere, og pensionen kan suppleres med bl.a. helbredstillæg og trangsbestemt personlige tillæg. Et stort udbud af lejeboliger både til unge og til pensionister er en del af tilbuddet til borgerne, og boligstøtte giver mange borgere mulighed for bo i lejlighederne. Ydelserne inden for pensioner (førtids- og folkepension) og boligstøtte er lovbestemte. Der blev pr. 1. januar 2013 indført nye regler om førtidspensioner, som betyder, at unge under 40 år ikke længere skal have førtidspension, men i stedet skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats i et eller flere ressourceforløb. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension - men som udgangspunkt skal de først deltage i et ressourceforløb. Hvis det helt åbenbart ikke tjener noget formål at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan kommunen tilkende førtidspension, uden at borgeren først har været igennem et ressourceforløb. Refusion på førtidspensionsområdet. Førtidspensionsreglerne er ændret ad flere omgangen og der er forskellige regler for statsrefusion til hver regelsæt statsrefusionen udgør 50 % for nogle grupper, 35 % for andre og bevillinger efter 1. juli 2014 placeres ind på refusionstrappen med 80, 40, 30 og 20 % refusion. Langt hovedparten får kommunerne 20 % statsrefusion for, idet kun meget få personer får bevilget en førtidspension uden første at have modtaget andre former for offentlig forsørgelse forud for pensionen. Der er aktuelt i juni 4063 personer på førtidspension. Jun 2016 I alt 4.063 16 19 år 13 20 24 år 74 25 29 år 154 30 34 år 183 35 39 år 241 40 44 år 385 45 49 år 553 50 54 år 665 55 59 år 870 60 64 år 898 65+ år 27 Tallene indeholder også de personer, hvor staten finansierer 100%. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark administreres af ATP og har ansvaret for følgende udbetalinger: folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge familieydelser begravelseshjælp fleksydelse og delpension. Opgaver, der fortsat varetages af kommunen: Personlige tillæg og enkeltydelser, Almindelig helbredstillæg f.eks. medicin, Udvidet helbredstillæg til fodpleje, tandproteser og briller. 94
Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 37.430 7% 33.031 7% 12.186 2% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 590.000 540.000 490.000 83.843 17% 440.000 338.151 67% 390.000 340.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 Boligydelse til pensionister Boligsikring Øvrige* Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Udvikling i budget Der er i budget 2017 og overslagsårene indregnet skønnede konsekvenser af den nye refusionsomlægning med lavere refusionssatser. Førtidspensionsområdet vil i stor udstrækning blive ramt af de lavere refusionssatser, da en stor del af de personer, som bliver tilkendt førtidspension tidligere har været på en anden forsørgelse/ydelse. Dette skyldes, at varigheden (uger) af ydelser tæller på tværs af forsørgelsestyper. Merudgiften kompenseres gennem en tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. 95
Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Førtidspensioner. I budgettet er der indregnet et skønnet antal nye tilkendelser, og samtidig er der indregnet et skønnet fald i antallet af førtidspensionister. Ligeledes er der indregnet en økonomisk virkning af refusionsomlægningen på nye tilkendelser efter 1. juli 2014. Via lov- og cirkulæreprogrammet er der indregnet den afledte økonomiske effekt af, at pensionsalderen udskydes med ½ år fra 2019. Reduktioner Boligstøtteområdet: Budgettet til boligstøtteområdet er reduceret via Lov- og cirkulæreprogrammet. Det forudsættes, at indførelsen af kontanthjælpsloftet bevirker, at der kommer flere i arbejde og deraf en besparelse på udgifterne til området. Omprioriteringer Ingen omprioriteringer. Aktivitetstal (Helårspersoner) Regnskab 2015 Budget 2016 Budget 2017 Førtidspensioner tilkendt fra 1. juli 2014 og fremad. *Antal helårs førtidspensionister 406,00 546,67 Førtidspensioner tilkendt indtil 30. juni 2014. *Antal helårs førtidspensionister 3.295,29 3.086,32 *Antallet indeholder kun de pensionister, hvor kommunen har en andel af udgiften. Indeks 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 88,00 86,00 84,00 82,00 Udviklingen i antal førtidspensionister Horsens Randers Silkeborg Herning Holstebr o Skive Viborg 2013 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 2014 99,25 96,22 97,61 97,50 96,81 96,57 98,64 2015 96,24 91,49 96,69 94,44 92,07 96,90 97,33 2016 95,28 88,77 94,10 92,21 89,46 93,47 97,60 Datakilde: Danmarks Statistik. I året 2016 er der ikke 12 måneder med i statistikken. 96
Mål og Midler Kultur- og Fritidsudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017 Kultur- og Fritidsudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 169,4 Der er i forbindelse med budgetvedtagelsen indregnet en effektivisering mio. kr. Budgettet udgør 3,1 % af Viborg Kommunes samlede på 1,5 %, svarende til en reduktion af driftsbudgettet på 2,5 mio.kr. driftsudgifter. Reduktionen på 2,5 mio.kr. fremkommer ved, at der foretaget en generel besparelse på 1 % på alle områder ud i yderste led, svarende til en samlet Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) reduktion på 1,5 mio. kr. Herudover er der reduceret i budgetterne vedr. energiudgifter på de områder, hvor der sker energi-investeringer, der justeres i plejeplanerne på baneanlæg samt reduktion af puljer, således at rammen reduceres yderligere med 1 mio. kr. Endelig er driftsbudgettet reduceret med 0,2 mio. kr. svarende til udvalgets andel af forventede besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder samt finansiering af BI, FLIS og WorkForce Planner. 81,0 Kultur 88,5 Folkeoplysning og idrætsanlæg Rammerne er fra 2017 udvidet med 1,6 mio. kr. årligt fordelt på budget til drift af Game, Street-centeret i Banebyen med 0,9 mio. kr. samt 0,7 mio.kr. til drift af Musicalskole. Endvidere er driftsrammen udvidet i 2017-2019 med 3,5 mio. kr. årligt, idet der er flyttet to energiinvesteringsprojekter fra anlæg til drift, anlægsrammen er reduceret tilsvarende. I budgetåret 2017 er der desuden tildelt 1 mio. kr. fra Udviklingspuljen til Viborg Animationsfestival og der er i 2017 bevilliget et tilskud på 0,5 mio.kr. til reformationsjubilæum. Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Kultur 87,8 88,5 82,7 81,9 81,1 Folkeoplysning og idrætsanlæg 80,1 81,0 79,9 78,9 74,6 I alt 167,9 169,4 162,6 160,8 155,7 97
Mål og Midler - Kultur- og Fritidsudvalget Vision og politikker Vision Der udarbejdes i 2017 en ny kulturstrategi og en ny idrætspolitik, som kommer til at udstikke rammerne for kultur- og fritidsområdet. Politikker Kultur De politiske målsætninger for politikområdet, Kultur, fremgår af Kulturpolitisk strategi for perioden 2013-2017 som er vedtaget i Byrådet den 28. februar 2013. Strategien beskriver en række indsatsområder indenfor almen kultur, biblioteker, museer, musik og teater. Denne strategi fornyes i 2017. Den overordnede målsætning i politikken beskrives således: Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de Idræt Byrådet har den 7. oktober 2009 vedtaget en Idrætspolitik, der har følgende overordnede målsætninger for politikområdet folkeoplysning og idrætsanlæg: Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Denne politik fornyes i 2017. Folkeoplysning. Der er i 2013 godkendt en folkeoplysningspolitik for området. 98
Mål og Midler Kultur Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Ny Kulturstrategi Kultur- og Fritidsudvalget påbegyndte i efteråret 2016 arbejder med udviklingen af en ny Kulturstrategi. Kulturstrategien forventes at blive vedtaget i første kvartal 2017. De fire overordnede indsatsområder er Domkirkekvarteret, Viborg Sport & Event, Kultur & Erhverv og Kultur på tværs. Biblioteker På biblioteksområdet er de primære opgaver at tilbyde borgerne information, viden, oplevelser og et mødested med mulighed for netværk og samproduktion. Udviklingen af de åbne biblioteker følges tæt. Events Herudover er der fokus på events bl.a. Snapstinget, Generation Handball og Viborg Animations Festival, ligesom Kulturudvalget på området fortsat vil have fokus på at bakke op om den mangfoldighed af tilbud, der er en afgørende forudsætning for, at Viborg Kommune kan være attraktiv for såvel nuværende borgere som tilflyttere. GAME Anlægsarbejdet for centeret for gadeidræt påbegyndes i 2017. Regional kulturaftale og Kulturby 2017 Kulturaftalen Østjysk Vækstbånd 2016-2017 udløber med udgangen af 2017. Det forventes at der i løbet af 2017 vil blive indgået en ny kulturaftale for 2018-2021 imellem Kulturministeriet og Viborg, Horsens, Randers, Silkeborg og Aarhus Kommuner. I 2017 udmøntes det regionale samarbejde omkring Aarhus 2017. Viborg Kommune forventer et samlet return on investment på 152%. 99
Mål og Midler Kultur Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Etablering af Viborg Sport & Event. Ny organisation etableres Lokalplan Anlægsarbejder igangsættes Anlægsarbejde Anlægsarbejde Anlægsarbejde færdiggøres Events Viborg Bibliotekerne Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball. Udvikling af Hærvejsløbet. Reformationsjubilæum Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og generation Handball. Udvikling af Hærvejsløbet Viborg Internationale Kirkemusikfestival 2018 Fastholde fysiske besøgstal. Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball.. Afvikling og fortsat udvikling af Snapsting, Viborg Animationsfestival og Generation Handball. Viborg Internationale Kirkemusikfestival 2020 Fastholde fysiske og digitale besøgs- og brugertal. Kulturby 2017 Århus Ny regional kulturaftale Fastholde antallet af fysiske besøg. Øge antallet af unikke digitale brugere med 25 %. Afvikling af Aarhus 2017 aktiviteter Øge unikke digitale brugere med 25 %. Bibliometer 2018: Øge tilfredsheden med inspiration, biblioteksrummet og borgeroplysning med hver 4,0 point. Ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus Fastholde fysiske og digitale besøgs- og brugertal. Fastholde antallet af unikke digitale brugere. Ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus Fastholde antallet af unikke digitale brugere. Bibliometer 2020: Fortsat fokus på tilfredshed og strategiske indsatser fra Bibliometer-rapport 2018. Fastholde den samlede tilfredshed og NPS. Ny regional kulturaftale. Østjysk Vækstbånd + Århus 100
Mål og Midler Kultur Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 280 0% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 90.000 88.000 30.072 34% 41.038 46% 86.000 84.000 82.000 80.000 7.765 9% 1.855 2% Folkebiblioteker Teatre 7.447 9% Andre kulturelle opgaver Museer Musikarrangementer Øvrige 78.000 76.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Samlet set havde politikområdet et mindreforbrug på 1,4 mio.kr. De største mindreforbrug var på decentrale konti. Mindreforbruget forventes brugt i 2016. Udvikling i budget Budgettet på politikområde Kultur er i perioden 2016 til 2020 reduceret med andele svarende til reduktioner, der generelt er gennemført i kommunens budgetter (Pris-og lønskøn samt fordeling af budget vedr. ny ITinfrastruktur). Udsvingene i budget 2016 til 2020 skyldes primært forskelle i bevillinger til Events og projekter, som indgår i et enkelt eller flere år. F.eks. Århus som Kulturby 2017, som er på fra budget 2015 med 0,5 mio. kr., budget 2016 med 1,4 mio. kr. og budget 2017 med 3,5 mio. kr., hvorefter projektet stopper. 101
Mål og Midler Kultur Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er i 2017 udvidet med 0,5 mio. kr. Tilskud til Reformationsjubilæum 2017 (Byrådssag nr. 15, 24. februar 2016). Der er tildelt 1,0 mio. kr. fra Udviklingspuljen til Viborg Animationsfestival i 2017. Desuden er driftsbudgettet via et tillæg til budgetforlig oktober 2015 forøget med 0,7 mio. kr. årligt til drift af Musicalskole. Reduktioner På området er der indarbejdet en generel driftsreduktion på 1 % helt ud i yderste led svarende til ca. 0,7 mio.kr. Herudover effektiviseres der på energiudgifter og ejendomsdrift svarende til 0,2 mio. kr. Yderligere reduceres der puljer for 0,1 mio. kr. på området. Samlet set en reduktion på ca. 1 mio. kr. Desuden er rammen fra 2017 reduceret med 0,2 mio. kr. svarende til politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder (120.000 kr.), reduktion af budgetterne til arbejdsskadeforsikring (38.000 kr.) samt finansiering af BI, FLIS og WorkforcePlanner (37.000 kr.) Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017-2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5 % af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet, at der reduceres med 1,5% svarende til ca. 2,5 mio. kr. på hele udvalgets område samt at der ikke foretages større omprioriteringer, hvorfor der ikke reduceres med yderligere 0,5 %. 102
Mål og Midler Kultur Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til kultur pr. borger 498 494 480 670 816 531 536 455 490 470 103
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Breddeidrætskommune Viborg Kommune var i 2010 og 2011 en del af det store breddeidrætskommuneprojekt på landsplan. Projektet blev støttet af Kulturministeriet og eksterne fonde. Projektet blev afsluttet i 2012. I forlængelse heraf opnåede Viborg Kommune i januar 2012 at blive udnævnt til Årets Idrætskommune af Dansk Idrætsforbund. Opfølgning, fastholdelse og udvikling af tilbuddene på breddeidrætsområdet har derfor fortsat stor fokus og der samarbejdes med såvel centrale aktører på idrætsområdet, som DIF og DGI og med lokale aktører som Viborg Idrætsråd og DGI-Midtjylland. Viborg Byråd godkendte eventstrategi i september måned 2013. Revision af idrætspolitik Det er besluttet, at revisionen af idrætspolitikken påbegyndes i 2016 og afsluttes i løbet af 2017. Revisionen vil bl.a. tage udgangspunkt i DGI og DIF s vision Bevæg dig for livet, hvor visionen er, at i 2025 skal 50 % af befolkningen være medlemmer af idrætsforeningerne og 75 % af befolkningen skal være aktive i forhold til bevægelse og motion. Revisionen af idrætspolitikken gennemføres i samarbejde med aktørerne på området, eksempelvis Viborg Idrætsråd, Folkeoplysningsudvalget og de store idrætsorganisationer DGI og DIF. Eliteidrætsudøvere og talentudvikling I Viborg Kommunes nugældende idrætspolitik er fastsat en række indsatsområder og et af disse er en satsning på arbejde med eliteidrætsudøvere og talentudvikling. I samarbejde med Team Danmark og Viborg Idrætsråd etableredes Viborg Elite i 2014 og perioden 2015-2017 vil være den periode, hvor Viborg Elite skal manifestere sig med markante resultater inden for talentudviklingen på idrætsområdet og i 2017 tages stilling til videreførsel af indsatserne på området. Generation Handball I 2014 afvikledes Generation Handball, et international håndboldstævne for spillere i alderen 10-18 år for første gang. Stævnet skabes og udfoldes i samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører og videreudvikles med flere deltagere i projektperioden, som løber frem til 2017. Folkeoplysningspolitik Viborg Byråd godkendte på møde den 25. september 2013 ny folkeoplysningspolitik og arbejdet med at videreudvikle denne visionære politik på området, hvor Folkeoplysningsudvalget arbejder med nye temaer hver år. Faciliteter og investeringer Byrådet har i budgetperioden afsat investeringspuljer til energiinvesteringer og forbedringer af klubhuse, spejderhytter, idrætshaller m.v. og investeringerne skal medvirke til at rammerne på området er tidssvarende og drives med lavest mulige driftsomkostninger. Tilsvarende videreføres investeringerne i boldbaneanlæg m.v. også i budgetperioden. Events Viborg Kommune involveres også i budgetperioden i større og mindre events på området i 2017. Eksempler på nye events er bl.a. projekterne omkring Hærvejen, EM i MTB-orientering i 2019, X-terra og satsningen på samarbejde med DBU om udviklingen af pigefodbolden. Det sidste eksempel skal ses i sammenhæng med, at Viborg Stadion også forventes at være nationalstadion for Dame-A-landsholdet i de kommende år. 104
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Målsætninger og indsatsområder - Idrætspolitik Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Viborg Kommunes Idrætspolitik blev vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2009. Revision af idrætspolitikken er igangsat i 2016. Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder i nugældende idrætspolitk: Målsætninger Overordnede målsætninger Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Viborg Kommune vil skabe gode vilkår for eksisterende og nye idrætsgrene ved at tilbyde velholdte idrætsfaciliteter. Samarbejdet mellem idrætsudøvere, foreningerne, erhvervslivet og Viborg Kommune skal være blandt de mest velfungerende i Danmark. Viborg Kommune vil arbejde for et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Viborg Idrætsråd og dermed sikre dialogen mellem foreningerne, forvaltningen og politikerne. Arbejdet med at skabe gode vilkår for idrætten koncentreres konkret omkring fem centrale temaer: De frivillige ledere Viborg Kommune vil: i samspil med foreningslivet og Viborg Idrætsråd arbejde for at Viborg Kommune er et af de bedste steder i Danmark at være frivillig leder. Understøtte foreningernes arbejde med at skabe gode uddannelses- og udviklingsmuligheder til de frivillige ledere. basere samarbejdet med de frivillige ledere på enkle arbejdsgange og administrative opgaver. Breddeidræt Viborg Kommune vil: arbejde for, at flere dyrker regelmæssigt idræt. i samspil med foreningslivet forbedre og koordinere udbuddet, mangfoldigheden og kvaliteten af idrætsaktiviteter og idrætstilbud. i samspil med foreningslivet arbejde for, at Viborg Kommune bliver et af de bedste steder i Danmark at dyrke breddeidræt. udvikle eksperimenterende og nytænkende samarbejder og projekter på tværs af foreninger, offentlige institutioner og private initiativer. bakke op om den gode idé eller det gode initiativ. Eliteidræt Viborg Kommune vil: støtte talentudviklingen, så idrætsudøvere og borgere også i fremtiden har mulighed for at udøve og overvære idræt på et højt nationalt og internationalt niveau. profilere Viborg Kommune som en attraktiv idrætskommune med et mangfoldigt udvalg af idrætsbegivenheder på højt nationalt og internationalt niveau. prioritere uddannelse af trænere og ledere for - ad den vej - at skabe et holdbart og ansvarligt elitemiljø. styrke Viborg som uddannelses-, kultur- og idrætsby og derigennem skabe et bæredygtigt fundament for udvikling og fastholdelse af et aktivt eliteidrætsmiljø. Særlige målgrupper Viborg Kommune vil: arbejde for, at alle borgere skal have adgang til idræt. styrke de særlige målgruppers idrætsmuligheder. 105
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg støtte uddannelse og kompetenceudvikling, som bidrager til at styrke de frivillige lederes forudsætninger for at arbejde med de særlige målgrupper. bakke op om den gode idé og det gode initiativ, der gennem et stærkt tværfagligt samarbejde inkluderer de særlige målgrupper i idrætten. Idrætsfaciliteter Viborg Kommune vil: fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter. have tilstrækkelige og velholdte idrætsfaciliteter, der stimulerer borgerne til at dyrke idræt. understøtte et mangfoldigt og kvalitativt idrætsudbud. tage højde for, at nye livsformer skaber nye betingelser for og ønsker til den organiserede idræt. gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv. tilgodese personer med nedsat funktionsevne i forbindelse med eksisterende og nye idrætsfaciliteter. understøtte elitens fremtidige muligheder for at skabe gode resultater ved at prioritere rammerne omkring eliteidrætten. Indsatsområder De frivillige ledere Målene nås ved: kontinuerligt at styrke vilkårene for de frivillige ledere, så de kan fokusere indsatsen omkring forenings-arbejdet og aktiviteterne. i samarbejde med foreningerne at sætte gang i uddannelsesmæssige og netværksorienterede tiltag, der ruster de frivillige ledere til foreningsarbejdet. at støtte en målrettet kompetenceudvikling af foreningsledere med fokus på fastholdelse og rekruttering i foreningerne herunder stimulering af nye og unge ledelsestalenter. at have en løbende dialog med Viborg Idrætsråd, foreningerne og de frivillige ledere. Breddeidræt Målene nås ved: at igangsætte initiativer, hvor forskellige idrætsformer indgår som en naturlig del af dagligdagen i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. at styrke kommunikations- og informationsarbejdet med henblik på dels at kommunikere de gode historier og dels at formidle idrætslivets mange tilbud til borgerne. at investere økonomi og personaleressourcer i den gode idé eller det gode initiativ. at arbejde for, at økonomi ikke er en barriere for at dyrke idræt i Viborg Kommune. Eliteidræt Målene nås ved: i samarbejde med foreninger og erhvervsliv at etablere et formaliseret eliteudviklingssamarbejde, der har til formål at styrke rammerne omkring talentudviklingen og eliteidrætten. i stigende grad at anvende eliteidrætten i sin profilering og markedsføring. At etablere et samarbejde med i-drætslivet med henblik på at tiltrække store idrætsbegivenheder til området. at tilskynde til, at der med henblik på at styrke uddannelses- og elitemiljøet for talentgruppen etableres bosætningsmuligheder for talenter og etablerede eliteudøvere i en eliteidrætscampus. Særlige målgrupper Målene nås ved: at fastholde velfungerende og udvikle nye perspektivrige projekter, der stimulerer særlige målgruppers, herunder overvægtige, fysisk inaktive, anbragte og handicappede, deltagel-se i foreningslivet eller i selvorganiserede idrætsgrene. at skabe lettere adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere og igangsætte initiativer, der har til formål at skabe fysisk aktivitet for fysisk inaktive borgere. at bidrage med ressourcer til forankring af projekter og til understøttelse af nye idrætsinitiativer for målgruppen. 106
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Idrætsfaciliteter Målene nås ved: at iværksætte en undersøgelse af eksisterende idrætsfaciliteter med henblik på afdækning af kapacitetsudnyttelse og fremtidige behov, herunder et særligt fokus på mulighederne for at skabe adgang til idrætsfaciliteterne i flere af døgnets timer. Afslutningsvis bemærkes, at Viborg Kommunes idrætspolitik revideres i perioden 2016-2017 og der ventes godkendt en ny idrætspolitik i løbet af 2017. at tænke idræt og bevægelsesrum ind i planlægning og udvikling af byer og det åbne land. at evaluere idrætsfaciliteterne for at afdække, om de er i overensstemmelse med de idrætspolitiske målsætninger. at have brugervenlige åbningstider og adgang til idrætsfaciliteterne. idrætsfaciliteterne knyttes tæt sammen med kommunale institutioner, herunder børnehaver, skoler og ældrecentre. at gennemføre initiativer, som styrker tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne. 107
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Målsætninger og indsatsområder Folkeoplysningspolitik Viborg Kommunes folkeoplysningspolitik blev vedtaget af Byrådet d. 25. september 2013. Nedenfor ses politikkens målsætninger og indsatsområder. Målsætninger Overordnet målsætning for folkeoplysningen Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitets og foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. Nye livsfaser Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere til folkeoplysende aktiviteter ved skift i livsfaser Ny livsstil Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere, der kan have særligt glæde af de folkeoplysende aktiviteter Nye faciliteter Viborg Kommune vil: tage højde for, at borgernes ønsker til faciliteter udvikler sig fremme brugen af naturen til folkeoplysende aktiviteter, så aktiviteterne tiltrækker flere og nye målgrupper understøtte at flere af de folkeoplysende aktiviteter kan afholdes i utraditionelle rammer, således de tilføres en oplevelsesdimension samt arbejde for at eksisterende kommunale faciliteter udnyttes optimalt Nye medier Viborg Kommune vil: fremme at det er nemt og attraktivt for mange målgrupper at benytte nye medier arbejde for at kommunikationen mellem foreningerne og forvaltningerne gør det nemmere at være frivillig understøtte de folkeoplysende foreninger i deres kommunikation med nuværende og potentielle medlemmer 108
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Indsatsområder Nye livsfaser Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at forbedre og koordinere tilbuddet af aktiviteter, så de afspejler borgernes ønsker og behov gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at udvikle og afprøve nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser at sikre at alle folkeoplysende foreninger får viden om udviklingen og afprøvningen af nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser Ny livsstil Målene nås ved: at sikre tæt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, herunder særligt med fritidsvejledere i Børn og Unge, Sundhedscenter Viborg, Jobcenter Viborg, Visitation Sundhed og Omsorg og Visitation Social at sætte gang i folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at tilskynde til at de folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil er etableret i hele Viborg Kommune Nye faciliteter Målene nås ved: gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at lokalisere og udvikle nye faciliteter i naturen at bidrage til formidlingen af de nye faciliteter i naturen til folkeoplysende foreninger, selvorganiserede grupper og borgere at arbejde for at utraditionelle rammer åbnes og kobles med 109
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Elite og talent udvikling Målet er at skabe et eliteidrætsmiljø i et samarbejde med foreninger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Viborg Idrætsråd og andre aktører på området. Der tages stilling til videreførsel af projektet i 2017. Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i 2014. Måling på effekt af eliteidrætsklasser inden for de med Team Danmark aftalte satsningsidrætter Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i 2014. Måling på effekt af eliteidrætsklasser inden for de med Team Danmark aftalte satsningsidrætter Eliteidrætsklasser etableret på Nordre Skole i 2014. Afklares om projektet fortsætter Energiinvesteringer m.v. i klubhuse, selvejende idræts og svømmehaller mv. Det gennemføres energiinvesteringer for i alt godt 18 mio. kr. i perioden 2015-2020. Målet er at gennemføre en række projekter inden for området, som skal opfylde konkrete målbare effektmål. Investeringerne påbegyndes i 2015 og gennemføres i hele budgetperioden. Mål er eksempelvis mindre forbrug på energi, bedre miljø samt besparelse på drift og lokaletilskud til foreninger og selvejende haller. Resultat af analyse foreligger medio 2015. I gangsætning af investeringer ultimo 2015 og i hele 2016. Tilskud reduceres i forhold til besparelserne ved investeringerne Investeringer i energirenoveringer Projektet fortsætter Investeringer i energirenoveringer Projektet fortsætter Effektmåling via måling af besparelser på driftsudgifter til lokaler Investeringer i energirenoveringer Revision af Viborg Kommunes idrætspolitk Ny idrætspolitik ventes vedtaget medio 2017. 110
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 2.687 3% 6.187 8% 3.550 4% 19.702 24% 9.520 12% Stadion og idrætsanlæg 39.341 49% Idrætsfacil børn og unge / andre fritidsfac. Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Øvrige Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 82.000 80.000 78.000 76.000 74.000 72.000 70.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Samlet set havde politikområdet et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget var hovedsageligt på centrale konti under Folkeoplysningen, pga. af overførte overskud fra tidligere år. Overskuddet på Lokaletilskudskontiene fra 2015 er ført over i 2017 (1,1 mio. kr.) Udvikling i budget Budgettet på politikområde Folkeoplysning og idrætsanlæg er i perioden 2016 til 2020 reduceret med andele svarende til reduktioner, der generelt er gennemført i kommunens budgetter (Pris-og lønskønsreguleringer). Faldene i budget 2016 og 2017 til 2018-2020 skyldes dels overførte overskud fra tidligere år overført til henholdsvis 2016 og 2017 (2,2 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. i 2017), der er med til at øge budgetterne i 2016 og 2017 set i forhold til budgetterne 2018-2020. I forbindelse med budgetforliget er der endvidere flyttet to anlægsprojekter over på driftsbudgettet. 111
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Dette betyder, at budget 2017-2019 er forøget med 3,5 mio. kr. Det drejer sig om projekterne for energiinvesteringer i idrætshaller, spejder- og klubhuse. Derudover er budgetterne 2014-2017 forøget med 6,8 mio. kr. til et 4-årigt initiativ om at styrke Elite og Talentsatsning i samarbejde med Viborg Idrætsråd. (Ca. 1,8 mio. kr. i 2016 og ca. 1,9 mio. kr. i 2017) Desuden blev der fra budget 2016 reduceret med 1,5 % for at skabe politisk råderum. Heraf blev 0,75% returneret til udvalget, som besluttede, at hovedparten af reduktionen på 0,75% (1,5%-0,75%) på udvalgets område skulle tages fra Lokaletilskudskontiene (ca.1,1 mio. kr.) Fra budget 2017 nedsættes budgettet til Generation Handball med 1 mio. kr., mens der tilføres 0,9 mio. kr. til driften af Game (Street-projekt). 112
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Fra 2017 er driftsbudgettet udvidet med 0,9 mio. kr. til drift af Game, Streetcenter i Banebyen. I perioden 2017-2019 er driftsbudgettet tilført 3,5 mio. kr. vedrørende projekter for energiinvesteringer i idrætshaller, spejder- og klubhuse. Reduktioner På området er der indarbejdet en generel driftsreduktion på 1 % helt ud i yderste led svarende til ca. 0,8 mio. kr. Herudover effektiviseres der på energiudgifter og ejendomsdrift med 0,4 mio. kr. Yderligere reduceres puljer/anvendelse af overførte midler med 0,1 mio. kr. og der justeres på plejeplanerne vedr. baneanlæg med 0,2 mio. kr. Samlet set en reduktion på ca. 1,5 mio. kr. Desuden er driftsbudgettet fra 2017 reduceret med 68.000 kr. svarende til politikområdets andel af forventet besparelser på omlægning af mødeaktiviteter til øget brug af videomøder (28.000 kr.), reduktion af budgetterne til arbejdsskadeforsikring (7.000 kr.) samt finansiering af BI, FLIS og WorkforcePlanner (33.000 kr.) Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017-2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5 % af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget har besluttet, at der reduceres med 1,5% svarende til ca. 2,5 mio. kr. på hele udvalgets område samt at der ikke foretages større omprioriteringer, hvorfor der ikke reduceres med yderligere 0,5 %. 113
Mål og Midler Folkeoplysning og idrætsanlæg Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Udgifter til sport og fritid pr. borger 1.030 1.019 1.117 1.607 1.138 954 1.110 1.457 1.398 1.198 114
Mål og Midler Teknisk Udvalg Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Teknisk Udvalg har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 144,8 mio. kr. På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2%, dog Budgettet udgør 2,6 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. undtaget politikområdet Kommunale ejendomme. Teknisk Udvalgs budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) 5,2 9,9 140,0 Grønne områder Trafikområdet Kommunale ejendomme Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Grønne områder 10,9 9,9 9,8 9,7 9,6 Trafikområdet 138,0 140,0 135,0 133,7 132,3 Kommunale ejendomme -4,7-5,2-3,7-2,1-2,1 I alt 144,2 144,8 141,2 141,2 139,8 115
Mål og Midler Teknisk Udvalg Vision og politikker Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for sundhed, natur, bosætning og erhverv, som har særlig relevans for politikområderne under Teknisk Udvalg, jf. Visionen for Viborg Kommune: Vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreningen, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi vil skabe et attraktivt erhvervsmiljø i konstant udvikling. Det gør vi ved at understøtte erhvervslivets vækstvilkår og stimulere erhvervsklimaet. Samtidig videreudvikles den lokale erhvervsservice med attraktive lokaliseringsmuligheder, så den bliver en af landets mest professionelle, nytænkende og effektive. Vi vil skabe levende byer og lokalsamfund. Det gør vi ved at bruge det aktive foreningsliv som drivkraft, hvor kommunen støtter aktivt op om den lokale virkelyst. Lokaldemokratiet og foreningslivet skal virke nedefra og bygge på initiativer og ideer i de enkelte lokalsamfund. Politikker Der er i 2013 vedtaget en Natur- og Parkpolitik. Byrådet har desuden formuleret målsætninger og indsatsområder for politikområder under Teknisk Udvalg, som er en del af budgettet. Disse målsætninger og indsatsområder er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Vision for 2020: Viborg er en smuk og trafiksikker cykelkommune med attraktive forhold for cyklister i byen og på landet. Målsætninger: Målsætningerne vedrører en stigning af cyklister, udbygning af stier, sikring af skoleveje, sikring af trygge og sikre forhold for cyklister og mere cykelparkering. Indsatsområder: De mange inputs fra borgere og øvrige interessenter kan samles i fem konkrete indsatsområder, som Viborg Kommune vil arbejde med. 1. Et sammenhængende sti-net 2. Trafiksikkerhed 3. På cykel hver dag 4. Cykelparkering 5. Drift og vedligeholdelse Trafiksikkerhed: På trafiksikkerhedsområdet er målet mindst, at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020 i forhold til 2010. I 2016 og 2017 arbejdes der på en trafikplan for hele kommunen, der også indeholder mål for udmøntning af trafiksikkerhedstiltag. I 2011 blev der vedtaget en cykelpolitik, hvori der er formuleret følgende vision, målsætninger og indsatsområder: 116
Mål og Midler Grønne områder Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Grønne områder er der følgende fokus i budgetåret 2017: Realisering af Natur- og Parkpolitik Realisering af den vedtagne Natur- og Parkpolitik fortsættes. Dette sker primært i to faser: Udviklingsplan for legepladser i Viborg Der arbejdes med en udviklingsplan for legepladserne i Viborg Kommune. I 2017 udarbejdes en handleplan/prioritering med overslag på realisering. På det grundlag arbejdes der videre med fundraising og realisering. I første fase udarbejdes en Natur- og Parkplan (arealanvendelsesplan). Anden fase består af løbende udarbejdelse af årlige handleplaner, der beskriver, hvilke af Natur- og Parkplanens indsatser, der skal realiseres hvor og hvornår. Indkøring af aktiviteter og drift af Sønæs Der gennemføres en række kulturelle aktiviteter på sønæs på baggrund af frivillige initiativer. Anlægget udvikles og driftes, så det understøtter aktiviteter og anvendelse. Udvikling af Nørresøbadet og søerne I 2017 forventes der arbejdet videre med udvikling af Nørresøbadet og søerne på grundlag af forarbejderne gennemført i 2015 og 2016. Fornyelse af Nørresøbadet drøftes med initiativgruppen og forventes på baggrund af udarbejdet skitseprojekt at kunne indeholde forbedring af badeforholdene i søen og nye aktivitetsmuligheder på arealerne. Drift og vedligehold af parker og grønne områder Der gennemføres en række mindre vedligeholdelsesopgaver i parkerne. Formidlingen af de grønne områder styrkes, bl.a. via hjemmesiden. 117
Mål og Midler Grønne områder Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Realisering af Natur- og Parkpolitikken (tværgående effektmål med KMU s Plan-, natur- og miljøområdet) 2017 2018 2018 2020 Natur- og Parkpolitikkens 33 indsatser skal realiseres. 30% 50% 70% 90% 118
Mål og Midler Grønne områder Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 11.000 422 4% 10.500 10.000 9.500 9.000 9.496 96% Grønne områder og naturpladser* Skove 8.500 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er i alt på politikområdet er mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i 2015. Mindreforbruget skyldes overført mindreforbrug fra 2014. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes at der er flyttet 0,8 mio. kr. fra Grøn Vedligeholdelsespulje til politikområdet Trafik (puljen på 1,5 mio. kr. blev tilført ved budgetforliget 2016-2019) 119
Mål og Midler Grønne områder Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 0,2 mio. kr. De væsentligste reduktioner vedrører: Kontrakt Park og Vej Tilskud til Slugten i Løvel Tilskud til Lunden i Rødkærsbro Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget besluttede at anvende 54 t.kr. til varekøb. 120
Mål og Midler Grønne områder Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. borger 2.821 3.283 3.225 4.088 2.904 4.263 2.995 2.408 3.714 3.565 121
Mål og Midler - Trafikområdet Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Drift Park og Vejservice Det forventede regnskab for 2016 viser, at Park- og Vejservice får et akkumuleret overskud på ca. 1,8 mio. kr. i 2016 mod et budgetteret overskud på 784.000 kr. I 2017 og de følgende år vil der fokus på at fastholde denne udvikling. Der er meget stor fokus på en fortsat effektivisering i Park og Vejservice og udbuddet fordrer en fortsat årlig effektivisering på 2 %. Der arbejdes med flere tiltag, bl.a. en fuld digitalisering af bestillersystemet fra bestillerne på rådhuset og til den udførende medarbejder i mark. Sammen med dette udmøntes en bedre digital platform for borgernes adgang til den kommunale hjemmeside med faciliteten Borger Tip. Tilsvarende bliver maskinparken løbende vurderet med henblik på at finde nye og mere effektive løsninger på den maskinelle front. Senest er der anskaffet en ny hækklipper monteret på trafik, der klipper og opsamler afklippet i en arbejdsgang. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplanen revideres p.t. Den har fokus på at øge trafiksikkerheden via kampagner og fysiske tiltag på de steder, hvor der er en overhyppighed af ulykker. Revisionen af trafiksikkerhedsplanen tager udgangspunkt i de landspolitiske mål, der satser på en 50 % reduktion i 2020, i forhold til tallene fra 2010 (lokalt målt som et gennemsnit af tallene fra 2009, 2010 og 2011). Det er et meget ambitiøst mål, som kun kan nås med en målrettet indsats. Det betyder, at der i de følgende år er afsat betydelige midler til at forbedre de fysiske forhold i de kryds og på de strækninger, hvor der sker en overhyppighed af trafikuheld forårsaget af de fysiske forhold. I den sammenhæng skal der laves en prioritering, så vi får mest trafiksikkerhed for de investerede kroner. Trafikplan Udarbejdelse af en trafikplan for hele kommunen forløber gennem hele 2016 og 2017. Det skal klarlægges, hvilke udfordringer der gælder for de forskellige trafikarter, herunder bl.a.: Er der behov for en yderligere udbygning af modulvogntogsnettet? Hvordan sikres bedre fremkommelighed for erhvervs- og personbil befordringen? Hvordan sikres en tilpas kollektiv trafikbetjening, når der samtidig er politisk krav om besparelser på området? Skal der sættes mere fokus på vilkårene for de bløde trafikanter, og hvordan imødekommer man mange borgeres ønsker om flere cykelstier? Planen forventes vedtaget endeligt i 2017. Omlægning af fortove I de følgende år gøres der fortsat en særlig indsats for at få omlagt fortove, så borgerne i mindre omfang oplever meget ujævne fortove, og så vi minimerer risikoen for faldulykker. Et mærkbart kvalitetsløft vil kræve mange års ekstra indsats. Kollektiv trafik Den kollektive trafik undergår i disse år en del forandringer. Rejsekortet er sat i drift og I 2017 bliver der sat fuld udstyr i yderligere 10 busser. Køreplanstrukturen i Viborg by samt på lokalruterne bliver yderligere trimmet i 2017. Målet er en årlig besparelse på 2 mio. kr. Her er der fortsat fokus på at få afstemt kørselsomfanget med brugen af den kollektive trafik samt at indarbejde de besparelser og effektiviseringer, der allerede er truffet politisk beslutning om at gennemføre. Der vil blive set på, udnyttelsen af de allerede afsatte ressourcer på området, herunder om de mindre busser kan benyttes i højere grad i de perioder, hvor der ikke er så mange passagerer i busserne 122
Mål og Midler Trafikområdet Indførelse af betalt parkering i Viborg Midtby Der skal laves en analyse af hvordan betalt parkering gennemføres i midtbyen, og der skal træffes beslutning om principper for betalt parkering. Budgetforliget forudsætter, at der gives mulighed af privat finansiering. Analyse af mulighederne for en letbane løsning mellem Bjerringbro og Skive Der skal iværksættes en undersøgelse af muligheder og perspektiver for at forbedre nærtrafikken på togstrækningen, herunder muligheden for flere stop på strækningen. Handicaptilgængelighed Der er afsat 500.000 kr. til, at et antal kommunale institutioner og lokaliteter kan deltage i den landsdækkende ordning GodAdgang.dk. Mærkeordning er et systematisk informationssystem, der giver handicappede en række oplysninger om god tilgængelighed til disse institutioner, kulturlokaliteter, gågader m.v. Anlæg Vejen i banegraven i Viborg Igennem hele 2016 og 2017 forventes anlægsarbejde udført ved etablering af ny vej, stianlæg, tunneller, bro, signalanlæg og flytning af jernbanespor i banegraven syd for stationen i Viborg. Anlægget skal gerne stå færdigt samtidig med åbningen af det nye udbyggede regionshospital, da ankomstfaciliteterne til hospitalet bliver lokaliseret ud mod den nye vej i banegraven. Åbning forventes at ske ultimo 2017. I anlægsfasen vil der være stor fokus på at få trafikken afviklet på en hensigtsmæssig måde og med respekt for at anlægsarbejdet kan realiseres effektivt. Banebyen i Viborg Realiseringen af infrastrukturanlæg i Banebyen, syd for banen, er afgørende den egentlige bygningsmæssige omdannelse af Banebyen en levende og bæredygtig bydel. Den første etape handler om et kickstartprojekt for en banebro (gang- og cykelstibro), der sammenbinder Banebyen i syd med Stationsområdet nord for banen. Dermed skabes der også forbindelse af hærvejsruten på tværs af banegraven. I 2016 og 2017 skal der laves projektering og udbud af Banebroen. Det sker i tæt samspil med Mercantec, der bygger et nyt Midtbyens Gymnasium på den nordlige del og i tilknytning til Banebroen. Syd for etableres, i 2017, et stort parkeringsanlæg og ultimo 2018 bliver rampeanlægget sammen med selve banebroen færdig. Det forudsætter dog at tidsplanen for gymnasiet også holdes. Derudover påbegyndes projektering og de første anlægsarbejder på Ny Absalonsvej og Hærvejsruten, der begge udgør de store infrastrukturanlæg i Banebyen. Endelig indledes skitseprojektering m.v. af den grønne sti. Cykelstier og trafiksikkerhed På anlægsbudgettet i 2017 og i følgende år er der fortsat afsat midler til at forbedre forhold for cyklister og trafiksikkerhed. Anlægsmidlerne bruges generelt til at øge trafiksikkerhed, og dermed sænke antallet af trafikuheld med personskade. Både ønsket om anlæggelse af cykelstier og forbedret trafiksikkerhed har stor bevågenhed fra mange borgere. Der ligger en stor udfordring i at prioritere de mange ønsker, idet de langt overstiger de midler, der er til rådighed. I 2017 bliver der anlagt cykelstier fra Bruunshåb til Rindsholm og vest for Karup anlægges cykelsti fra Alhedestien og ud mod lufthavnen vest for Hessellundvej. Omdannelse af torve og pladser I Sct. Mathias Port i Viborg gennemføres en planlægning for forbedringstiltag, der dels skal sikre en trafik-fredeliggørelse af området og dels styrke områdets potentiale til udendørs ophold og events. I 2017 fortsættes planlægningen og i de følgende år vil anlægsarbejderne blive iværksat. I tilknytning til disse arbejder, er der også afsat midler til ny belægning i nedre del af Gravene. 123
Mål og Midler Trafikområdet Ved Tinghallen og Viborg Station planlægges en omdannelse af pladserne foran med henblik for at få de kulturelle institutioner til at spille sammen. Der skal også findes en løsning på de trafikale forhold, som disse projekter udløser. Gadebelysning I 2017 fortsætter den omfattende renovering og modernisering af gadelysnettet. Dette skal i løbet af en kortere årrække leve op til de nyeste krav på belysningsområdet og samtidig præstere en væsentlig besparelse både i energiforbrug og vedligeholdelse. Der vil blive arbejdet videre med at udnytte gadelysanlægget til at introducere Smart City. Det betyder, at man bruger belysningsanlægget til at lave digitale løsninger i gaderummet til glæde for borgere, erhvervsdrivende og effektivisering af den offentlige service. Byggemodning I 2016 er der for alvor taget hul på anlæggelse af en hel ny bydel i Arnbjerg syd øst for Søndersø i Viborg. Dette byggemodningsarbejde fortsætter på fuld kraft i 2017 og de følgende år. Det forventes at de første huse vil blive opført i foråret 2017. Byggemodningen gennemføres med fokus på bæredygtighed i både infrastruktur og selve byggeriet. I flere oplandsbyer forventes der iværksat nye etaper, da grundsalget generelt er i vækst. 124
Mål og Midler Trafikområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Fremme af cyklismen Cykeltrafikken fremmes og antallet af cyklister stiger, hvilket ses ved, at mindst hver 5. tur foretages på cykel. Forventet målopfyldelse inden 2020, jf. Cykelpolitik 2011-2020 17 % 18 % 19 % 20 % Øget trafiksikkerhed i Viborg Kommune 50 % reduktion i antal personskader i trafikken på kommunevejene i Viborg Kommune i 2020 i forhold til tallene fra 2010. (Mål som et gennemsnit af 2009, 2010 og 2011) 35 % (Max. 48 personskader) 40 % (Max. 44 personskader) 45 % (Max. 41 personskader) 50 % (Max. 38 personskader) Kvalitet, komfort og værdi af kommunale veje Vejene værdi fastholdes til samme niveau som opgjort i 2010 De i alt 75 km overordnede trafikveje bringes i god stand, således at alle de overordnede trafikveje er i kategorien God stand Senest primo 2017 - - - De i alt 105 km øvrige trafikveje og lokalveje forbedres, så alle vejene af denne type mindst er i kategorien Acceptabel stand - - - Senest ultimo 2019 Der er ingen kommunale veje i kategorien Kritisk stand. - - - Formentlig opfyldt i 2019 125
Mål og Midler Trafikområdet Forbedret service ved synliggørelse af forventet sagsbehandlingstid i Teknik & Miljø (tværgående effektmål med KMU Plan-, natur- og miljøområdet) Der bliver inden 8 arbejdsdage kvitteret for alle henvendelser, mundtligt eller skriftligt, og med angivelse af forventet sagsbehandlingstid. Viser det sig, at den udmeldte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, orienteres ansøgere om dette Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt 126
Mål og Midler Trafikområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 2.319 3% 37.469 26% 13.911 10% 35.087 24% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 142.000 140.000 138.000 136.000 134.000 132.000 20.102 14% 130.000 128.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Vejbelysning Belægninger m.v. Busdrift 35.788 25% Vejvedligeholdelse m.v. Vintertjeneste Øvrige* Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet et mindreforbrug i 2015 på i alt 2,1 mio. kr. Det skyldes dels et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på Park og Vejservice, dels et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Vintertjenesten pga. en mild vinter. Desuden er der et merforbrug på Gadebelysning på 0,9 mio. kr. Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2016 til 2017 skyldes primært den generelle reduktion på 2%. Faldet i budgettet fra 2017 og fremover skyldes at der ved budgetforliget 2015-2018 blev flyttet 3,9 mio. kr. vedr. Fortove fra anlæg til drift i årene 2015, 2016 og 2017. Budgettet for 2018 er dermed nede på normal niveau. 127
Mål og Midler Trafikområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Budgetforlig Der er afsat 1,5 mio. kr. årligt til mængderegulering. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til analyse af letbane Bjerringbro/Skive. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2017 til analyse af handicaptilgængelighed. Der er afsat 0,4 mio. kr. i 2017 til analyse af betalt parkering. Udvidelser Driftsbudgettet er udvidet med 1,5 mio. kr. årligt til mængderegulering dvs. afledt drift som følge af øgede anlægsudgifter. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 2,8 mio. kr. De væsentligste reduktioner vedrører: 1,3 mio. kr. kontrakt Park og Vej 0,6 mio. kr. asfalt 0,5 mio. kr. asfalt rammeudbud 0,3 mio. kr. trafiksikkerhedskampagner Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget besluttede at anvende 0,7 mio. kr. til asfalt. 128
Mål og Midler Trafikområdet Nøgletal Viborg Kommune Midtjyske kommuner 2015 2013 2014 2015 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2015 Serviceniveau målt i kroner Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. borger 2.821 3.283 3.225 4.088 2.904 4.263 2.995 2.408 3.714 3.565 129
Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret 2017: Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a., beboelsesejendomme, kasernebygningerne, offentlige toiletter og ledigblevne ejendomme, som enten skal sælges eller overføres til anden kommunal anvendelse. I 2017 vil der være fokus på følgende områder: Målrettet driftsøkonomisk styring af politikområdets ejendomme Afhændelse af ledigblevne ejendomme. Målrettet indsats for håndtering af budgetmæssige forhold i forbindelse med tomgangsdrift af ledigblevne ejendomme. Byfornyelse Viborg Kommune har igangværende by- og områdefornyelsesprojekter i Karup, Møldrup, Stoholm, Rødkærsbro, Klejtrup og Viborg Baneby. Det forventes, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddeler reservation af støtte til en kommende områdefornyelse i Fjordklyngeområdet. Pulje til byfornyelse i mindre byer Der forventes udmeldt pulje til ansøgning om støtte til mindre projekter. Midlerne skal anvendes til forskønnelse af de mindre byer (alle kommunens byer bortset fra Viborg og Bjerringbro) Puljen Landsbyfornyelse I 2016 blev meddelt tilsagn om statsstøtte på 1,2 mio. kr. årligt i perioden 2016-20, så der med kommunens egen finansiering er 1,7 mio. kr. årligt til nedrivning og renovering af bygninger. Indsatsen sigter mod en højnelse af boligstandarden i landsbyerne. Puljemidlerne giver både mulighed for istandsættelse af nedslidte ejendomme og nedrivning af boliger, hvor boligstandarden er ringe. Indsatsen vil dermed medføre, at landsbyerne i højere grad vil opleves attraktive som bosætningsmulighed. Derudover meddeles der kontant støtte til bevaringsværdige lejeboliger efter byfornyelseslovens kap. 3 og 5, og til bevaringsværdige andelsog ejerboliger efter kap. 4. I 2017 forestås præmiering af smukke bygninger. Såfremt der iagttages nye bygninger, der skal sikres bevaret, indberettes disse til SAVE-systemet (register over bevaringsværdige bygninger). 130
Mål og Midler Kommunale ejendomme Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Udbygning af sociale relationer samt fysisk forskønnelse i landsbyerne Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Evaluering i 2020. Videreførelse af områdefornyelsesprojekter i Viborg Kommune. Udbygning af sociale relationer i landsbyer med områdefornyelse. Projektperioden er 5-årig med evaluering i 2020. Økonomisk ansvarlig udlejning af kommunale udlejningsejendomme Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Målet forventes opfyldt Det skal sikres, at bruttodriftsomkostningerne på kommunale udlejningsejendomme som minimum kan dækkes af lejeindtægterne 131
Mål og Midler Kommunale ejendomme Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 280 3% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 0 1.000 2.559 25% 4.248 41% 2.000 3.000 4.000 5.000 2.493 24% 732 7% 6.000 7.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Byggegrunde, jordforsyning * Beboelse, udlejning ** Erhvervsejendomme, udlejning Andre faste ejendomme Øvrige *** Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindreforbrug i 2015 på 1,3 mio. kr. Det skyldes dels til- og afgange af ejendomme i politikområdet, og dels forpligtigelser i 2015 som følge af den ændrede boligreguleringslov. Udgiften er ikke afholdt i 2015 da vejledning mv. ikke er tilgængelig. * Boligformål, byggegrunde, erhvervsformål, byggegrunde, ubestemte ubebyggede arealer. ** incl. fælles formål faste ejendomme. *** Byfornylese, driftssikring af boligbyggeri og andre fritidsfaciliteter Udvikling i budget Faldet i budgettet fra 2017 og fremefter skyldes at indtægtsbudgettet vedr. Vinkelvej 20 er nedsat fra 3 mio. kr. i 2017 til 1,5 mio. kr. i 2018 og 0 kr. i 2019-20. 132
Mål og Midler Kommunale ejendomme Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Udvidelser Driftsbudgettet er udvidet med 0,19 mio. kr. som vedrører ledigblevne ejendomme fra andre politikområder. Budgetforudsætninger Hvert år budgetlægges for nye ejendomme som er tilgået politikområdet i årets løb. Det sikres hermed at området kompenseres for eventuelle faste udgifter. Reduktioner Jf. ØEU s beslutning på mødet den 20. januar 2016 er politikområdet undtaget for reduktion med 2%. Der er flyttet budget vedr. udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på 0,35 mio. kr. til politikområdet Beskæftigelsestilbud. 133
Mål og Midler Klima- og Miljøudvalget Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Klima- og Miljøudvalget har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på -1,9 På serviceområderne er indregnet den generelle besparelse på 2%. mio. kr. Klima- og Miljøudvalgets budget 2017 (mio. kr., 2017 P/L) 18,2 16,3 Plan, natur og miljøområdet Forsyningsområdet Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Plan, natur- og miljøområdet 17,0 16,3 16,1 16,0 15,8 Forsyningsområdet -15,7-18,2-18,2-18,2-18,2 I alt 1,3-1,9-2,0-2,2-2,4 134
Mål og Midler Klima- og Miljøudvalget Vision 2020 det lange sigt Det lange sigt bærer præg af både at være visionært og samtidig relativt konkret. Nedenfor gives bud på, hvordan det står til med målopfyldelsen omkring 2020. Drikkevand 2020 Drikkevandet fra samtlige almene vandværker har en god kvalitet og overholder fortsat kvalitetskravene, uden brug af videregående rensning. Alle ejendomme i Viborg Kommune har mulighed for en drikkevandsforsyning, der opfylder de gældende kvalitetskrav. Spildevand 2020 Separatkloakering udføres i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan, bl.a. for at mindske udledningen af opspædet uhygiejnisk spildevand og for at forhindre oversvømmelser. Der er samlet gennemført ca. 20 projekter fra 2015 til 2018. Klimatilpasning 2020 Der er påbegyndt og gennemført klimatilpasningsprojekter i overensstemmelse med klimatilpasningsplanens prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder. Vi har en god og effektiv formidling af mulighederne for friluftsliv i Viborg Kommune, bl.a. med anvendelse af interaktive kort på hjemmesiden og andre relevante informationsteknologier. Den rekreative værdi af kommunens arealer øges ved at sælge arealer og i stedet erhverve andre arealer med henblik på øgede rekreative muligheder f.eks. i bynære områder. Der forventes i 2020 en øgning i besøgstallet med ca. 50 % på de nye arealer i forhold til de gamle. De rekreative muligheder, der opstår i forbindelse med nyetablerede naturområder bl.a. som følge af Vand og Naturhandleplanerne, søges realiseret. Dette gøres ved at gennemføre projekter i forbindelse med minimum 2 vådområder. Projekterne gennemføres ved lodsejerinddragelse og gennem ekstern medfinansiering. Der fokuseres bl.a. på fysisk og visuel tilgængelighed. Politikker Vi skal medvirke til at det globale klima ikke forringes Byrådet har i 2013 vedtaget en Natur og Parkpolitik. Der er ikke vedtaget andre sektorpolitikker for Plan, Natur og Miljøområdet. Rekreative muligheder 2020 Der er nedsat en bestyrelse for Viborg Naturpark og første del af naturparken er under etablering. 135
Mål og Midler - Forsyningsområdet Fokusområder i 2017 På politikområdet Forsyning er nedenstående fokusområder planlagt for 2017 jf. godkendt affaldshåndteringsplan 2014-2019: Strategien for affaldsområdet Viborg Kommunes affaldshåndteringsplan 2014-2019 sætter de overordnede rammer for affaldshåndteringen. Centrale tiltag i planen er dog udsat som følge af Regeringens forslag om ny forsyningsstrategi i september 2016. Fokusområder for affaldsområdet 2017 er herefter: Obligatorisk dagrenovationsindsamling i hele kommunen. Gennemførelse af nyt 1-årigt udbud for midlertidig dagrenovationsindsamling på eksisterende vilkår. Planlægning af affaldsindsamling i Viborg midtby som et særligt bevaringsværdigt område. Fortsat udvikling af kvaliteten i håndtering af farligt affald. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Centrale tiltag der udsættes som følge af Regeringens forslag om ny forsyningsstrategi: Indførelse af ny dagrenovationsordning Indsamling af genanvendelige materialer fra husholdninger, herunder grønt køkkenaffald Planlagte anlægsinvesteringer der følger af ovennævnte (øvrige anlægsinvesteringer fastholdes som planlagt) Informationsstrategi på affaldsområdet Viborg Kommunes informationsstrategi på affaldsområdet er fastsat i forbindelse med den gældende affaldshåndteringsplan. Initiativer vil løbende blive implementeret i perioden frem til 2019, hvor en ny affaldshåndteringsplan forventes udarbejdet. 136
Mål og Midler - Forsyningsområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Kvaliteten af affaldsordninger Kvaliteten skal fastholdes eller stige jf. brugertilfredsheden med Kommunens affaldsordninger. En høj brugertilfredshed anses som direkte indikator for, at Kommunens affaldsordninger benyttes. Niveauet ønskes fastholdt eller forbedret uanset ændringer, der foretages i Kommunens affaldsordninger herunder prioriteringer i miljø, økonomi og service. Målet er hvert år, at minimum 92% af borgere i Viborg Kommune er tilfredse med Revas dagrenovationsordning. Genanvendelse af husholdningsaffald Den procentmæssige fordeling af affald til hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering, skal påvirkes så der opnås nationale mål jf. den nationale ressourcestrategi på 50 % genanvendelse af alt husholdningsaffald i 2022. Fra 2012 til 2022 skal der ske en stigning i den genanvendelige mængde husholdningsaffald fra 30 % til 50 %. En øgning af genanvendelsen forventes at stige i ryk ved indførelse af nye ordninger og/eller fraktioner. I tabellen er stigningen dog illustreret ved en gradvis stigning, da de konkrete tiltag i planperioden endnu ikke er fastlagt tidsmæssigt. 92 % 92 % 92 % 92 % 38 % 40 % 42 % 44 % Jf. beslutning på Klima- og Miljøudvalgets møde den 3. november 2016 (sag nr. 14) bemærkes, at der er stor usikkerhed om realiseringen af målene, idet det afhænger af regeringens forslag om ny forsyningsstrategi. 137
Mål og Midler - Forsyningsområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 572 3% 278 2% 2.142 11% 4.096 22% 11.637 62% Ordninger for dagrenovation restaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 20.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt et mindre forbrug på 2,4 mio. kr. Det skyldes hovedsageligt faldende priser på deponeringsegnet affald (blandet deponi og asbest) og forbrændingsegnet affald samt overskudsdeling på gasindvindingsanlæg fra Energi Viborg. Udvikling i budget Forsyningsområdet har et opsparet driftsoverskud, som forventes at kunne finansiere de nye anlægsønsker som er indarbejdet i basisbudgettet. Indarbejdelsen af de nye anlægsønsker betyder, at forsyningsområdet opsparede overskud udgør 29 mio. kr. i 2020. 138
Mål og Midler - Forsyningsområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Den forventede udvikling i forsyningsområdets økonomi i budgetperioden (-) er lig indtægt År 2017 2018 2019 2020 Primo -8,2-0,3-4,1-13,2 Drift -18,2-18,2-18,2-18,2 Anlæg 26,1 14,3 9,0 2,0 Resultat 8,0-3,9-9,1-16,1 Ultimo -0,3-4,1-13,2-29,3 Det er fortsat en udfordring at fastholde virksomheder i at være tilsluttet genbrugsordningen. Særligt i forhold til abonnement for farligt affald samt ordning for asbest. Der er fortsat valgfrihed for virksomhederne i at være tilsluttet ordningerne. Antallet af tilmeldte virksomheder hænger sammen med takstfastsættelsen. Fordeling af fællesudgifter sker efter samme nøgle som fastsat i 2013. Den samlede udgift reguleres efter KL s pris- og lønudvikling. 139
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder i 2017 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2017: Vand- og Natura 2000 planer For vandplanerne skal kommunen søge om at få 2. generationplanernes indsatsprogram realiseret via de tilgængelige virkemidler. Arbejdet med at afslutte dele af 1. generation af de statslige Natura 2000 planer, forventes videreført i 2017. Samtidig færdiggøres nye kommunale handleplaner. Disse skal realisere mål og indsatser i 2. generation af Natura 2000 planerne. Viborg Naturpark Planlægningen af konkrete delprojekter indenfor Viborg Naturparkstrategien fortsættes. Borgere og andre interessenter vil blive inddraget og deres projektideer koordineret. Realisering af Natur- og Parkpolitik Realisering af den vedtagne Natur- og Parkpolitik fortsættes. Dette sker primært i to faser: I første fase udarbejdes en Natur- og Parkplan (arealanvendelsesplan). Anden fase består af løbende udarbejdelse af årlige handleplaner, der beskriver hvilke af Natur- og Parkplanens indsatser, der skal realiseres hvor og hvornår. Revision af vandløbsregulativer Kommunen er som vandløbsmyndighed forpligtiget til at revidere regulativerne for de offentlige vandløb. Der arbejdes videre med revision af regulativer, og herunder også en harmonisering af serviceniveauet for vandløb i Viborg kommune. Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen Der er udpeget en lang række især å-nære arealer i Viborg Kommune på et nationalt lavbundskort. Det drejer sig bl.a. om Nørreå-dalen og arealer omkring Fiskbæk Å, Skals Å, Karup Å og Simested Å. Endvidere arbejdes der videre med et større LIFE-projekt om ådale, som kommunen deltager i sammen med 7 andre kommuner og Naturstyrelsen. Heri vil bl.a. lavbunds-ordningen blive benyttet som en del af finansieringen. Strategisk energiplanlægning Der udarbejdes en strategisk energiplan, som skal sikre Byrådet overblik og styringsmulighed over energiområdet samt fremme dialog og samarbejde mellem forskellige aktører inden for energiområdet. Det bliver en samlet plan for Viborg Kommunes fremtidige udvikling på energiområdet under hensyntagen til ønsket om at være uafhængig af fossile brændstoffer. Planen forventes at afspejle kommunens egne handlemuligheder og muligheder for at understøtte andre aktører i forhold til vindmøller, biogasanlæg, solenergianlæg, biomasse, varmeforsyning, Klimatilpasningsplan I 2017 arbejdes der videre med realisering af Viborg Kommunes klimatilpasningsplan: Prioritering af indsatsen i de udpegede risikoområder Projektering af indsats i højest prioriterede risikoområder 140
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet overskudsvarme, kommunale bygninger, private bygninger og transport. Det forventes, at et forslag til en Strategisk Energiplan kommer i offentlig høring i foråret 2017 og at planen vedtages endeligt til sommer 2017. Miljøtilsyn Bekendtgørelsen om miljøtilsyn indeholder bestemmelser om omfang og indhold af miljøtilsyn. Viborg Kommunes tilsynsplan indeholder en generel vurdering af relevante væsentlige miljøproblemer. Bestemmelserne om tilsyn medfører, at visse virksomheder/ husdyrbrug kan opleve en større hyppighed i miljøtilsyn end andre, idet der udføres et større antal tilsyn på de virksomheder/ husdyrbrug, hvor der enten er en øget risiko for forurening af omgivelserne eksempelvis på grund af beliggenhed, eller hvor der er konkrete problemer med at overholde de gældende bestemmelser. Miljøtilsynsrapporter skal offentliggøres i ny fælles offentlig miljøadministrationssystem. Derudover skal der gennemføres to tilsynskampagner, som fastsættes på baggrund af en vurdering af aktuelle miljøfaktorer og - problemstillinger samt af miljøeffekt ved gennemførelse af kampagnerne. I tilsynskampagnen skal der opstilles mål for indsatsen, og effekten af kampagnen skal vurderes og offentliggøres. Miljøgodkendelser Som del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke fra 2014, er der trådt nye regler om godkendelse af virksomheder i kraft pr. 1. maj 2015. Lovændringerne indebærer: 1. Fra 2016 forenkles godkendelsesprocessen for mindre miljøkomplicerede virksomheder. 23 virksomheder i Viborg Kommune udtages af godkendelsesordning og omfattes i stedet af branchebekendtgørelser (i første omgang maskinværksteder). 2. Indførelse af anmeldeordning for ca. 122 virksomheder i Viborg Kommune der er mindre miljøkomplicerede (bilag 2). 3. Digital ansøgning/anmeldelse og sagsbehandling via Byg og Miljø. Opbygning af vilkårsdatabase. 4. Samtidighed for miljøgodkendelser, VVM-screeninger og spildevandstilladelser. Udmøntningen af aftalen indebærer desuden, at der indføres servicemål for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne med en tredjedel for miljøgodkendelse på virksomheder og husdyrbrug. Der forventes i 2017 behandlet ca. 15 ansøgninger om miljøgodkendelse for husdyrbrug og ca. 40 revurderinger af miljøgodkendelse på husdyrbrug. Der forventes behandlet ca. 10 tilladelser til udvidelser på husdyrbrug og ca. 90 anmeldelser om dyrehold eller anlæg efter husdyrlovens anmeldeordning. Der forventes behandlet 10-15 ansøgninger om miljøgodkendelse for erhvervsvirksomheder. Affald Implementeringen af tiltag fra affaldsressourceplanen og nyt affaldsindsamlingssystem i Viborg gamle bydel. Planlægning Der er planlagt for omdannelse af 25% af arealet i Baneby. 141
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Realisering af Natur- og Parkpolitikken (tværgående effektmål med TU s Grønne områder) De 33 indsatser i Natur- og Parkpolitikken skal realiseres. 30% 50% 70% 90% Forbedret spildevandshåndtering Antallet af problemhændelser på renseanlæggene er reduceret med 40% i 2025 i forhold til 2013-niveau. Forbedring af vandmiljø, biodiversitet mv. De projekter som Viborg Kommune er forpligtet til at gennemføre jf. Statens Vandplaner søges realiseres ud fra de anviste virkemidler og finansiering. Indsatsen videreføres med 2. generation af Statens Vandplaner fra 2015 2021. 10% - 20% - 20% 40% 60% 80% Forbedret service ved synliggørelse af forventet sagsbehandlingstid i Teknik & Miljø (tværgående effektmål med TU Trafikområdet) Der bliver inden 8 arbejdsdage kvitteret for alle henvendelser, mundtligt eller skriftligt, og med angivelse af forventet sagsbehandlingstid. Viser det sig, at den udmeldte sagsbehandlingstid ikke kan overholdes, orienteres ansøgere om dette Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt Mål forventes opfyldt 142
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Forbedret bymiljø via etablering af Baneby Viborg Der er vedtaget lokalplaner for omdannelse af 50% af arealet senest i 2017 25% 35% 40% 50% Forhindre sundhedsskadelig forurening Sundhedsskadelig forurening fra virksomheders og husdyrbrugs emissioner, støj, lugt, affald, spildevand mv. forhindres ved vilkårsfastsættelse i forbindelse med godkendelser og tilladelser, og ved at udføre regelmæssige tilsyn i overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets tilsynsbekendtgørelse. Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn Der føres obligatoriske tilsyn 143
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Driftsbudget Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2017 P/L) 4.839 30% 3.321 20% 82 1% 445 3% 6.920 42% Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 17.200 17.000 16.800 16.600 16.400 16.200 16.000 15.800 15.600 15.400 15.200 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faste ejendomme Grønne områder og naturpladser Naturforvaltningsprojekter Skove Vandløb * Miljø ** 683 4% Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er på politikområdet i alt i 2015 et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. hvilket primært skyldes et mindre forbrug på Naturforvaltningsprojekter. Naturforvaltningsprojekter gennemføres efter frivillighedsprincippet, hvilket indebærer en tidskrævende proces, der ofte medfører forsinkelser. Endvidere er der et mindreforbrug på Gudenåkomiteen som søges overført til Silkeborg Kommune, der har overtaget sekretariatsopgaven. Udvikling i budget Årsagen til at budget 2016 er højere end 2017-2020 skyldes at der ved budgetforliget 2016-2019 blev tilført 0,5 mio. kr. til vandkorridorprojekt. 144
Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Hvad er nyt i driftsbudget 2017? Budgetforudsætninger Udvidelser Driftsbudgettet er ikke udvidet. Reduktioner Rammen er reduceret med 2% svarende til 0,3 mio. kr. De væsentligste reduktioner vedrører: privatisering vandløb gebyr vandløb sø-restaureringsprojekter kontrakt Park og Vej Omprioriteringer Af de godkendte spilleregler for budgetlægningen 2017 2020 fremgår det, at udvalgene må beholde 0,5% af reduktionen på 2% til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Udvalget besluttede at anvende 82 t.kr. til optimering af energiforbrug. 145
Mål og Midler Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Driftsbudget Driftsbudgettet i kroner og ører Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation har i 2017 et samlet nettodriftsbudget på 2,0 mio. kr. Budgettet udgør 0,04 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Budget 2016 samt 2017-2020 (i mio. kr., 2017-P/L) 2016 2017 2018 2019 2020 Uddannelse, Handel og Innovation 3,0 2,0 2,0 2,0 1,9 Politikker Udvalget har ansvaret for strategien Animation i Viborg Kommune og et overordnet mål for strategien er at bidrage til at Viborg bliver europæisk animationshovedstad. Eksponeringen af Viborg Kommunes aktiviteter på området maksimeres derfor i Kulturåret 2017. Animation i Viborg Kommune udløber med udgangen af 2017 og skal inden da evalueres. I 2017 forventes udvalget at stille forslag om et Internationalt Framework, der skal have sammenhæng til den eksisterende indsats, som har fokus på at understøtte udvikling af erhverv og uddannelse. 146
Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2017 Udvalget blev oprettet med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017. Udvalget har fra 2014 til 2016 tilegnet sig et vidensfundament for udvalgets arbejde og har iværksat flere tiltag under udvalgets ansvarsområde herunder en ny uddannelsesstrategi for Viborg Kommune, understøttelse af detailhandlen, civil integrationsindsats m.m. Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Udvalget har løbende fokus på at udvikle indsatsen inden for animation, iværksætteri og innovation, internationalisering, uddannelse og handel. Udvalget har allerede ansvaret for strategien Animation i Viborg Kommune. Denne følges og der gives løbende afrapportering på strategiens status. Udvalget skal desuden udarbejde forslag og foretage indstilling til Byrådet om organisering af samarbejdet med erhvervsliv, forskningsog uddannelsesinstitutioner og øvrige interessenter vedr. uddannelsesområdet, animationsområdet, internationalt samarbejde og iværksætteri i uddannelsesinstitutioner. Udvalget skal fremsætte forslag om optimering af eksisterende samarbejdsstrukturer og nedsættelse af nye fora. Udvalget har en horisontal tilgang til udførelsen af dets opgaver, og dette indebærer løbende involvering af andre politiske udvalg, hvor det skønnes nødvendigt. 147
Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Effektmål i 2017-2020 Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. 2017 2018 2019 2020 Der bliver produceret animationsprodukter i samtlige fem strategiske indsatsområder i animationsstrategien. Der er i Kulturbyåret omtale i landsdækkende medier med markedsføring af Viborg Kommune som et kreativt vækstcenter i Danmark for animation og visualisering. Afventer evaluering i 2017. Afventer evaluering i 2017 Afventer evaluering i 2017 Animation Der er opnået brandingposition, der profilerer Viborg nationalt og internationalt som producent af funktionel animation og en profilering af Viborg Kommune som innovativ kommune, der formår at bruge nye medier til at øge kvaliteten af kommunikation med borgerne. Viborg Kommunes måde at bruge animation på bliver set som state of the art inden for offentlig kommunikation og er dermed med til at skabe en intelligent efterspørgsel efter animationsprodukter, hvilket understøtter erhvervet i Viborg 148
Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Der satses massivt på ovenstående ifm.vaf 17. Animationsstrategien evalueres Der formuleres et nyt Internationalt Framework i Viborg Kommune. Det nye internationale framework former indsatsen i 2018-2020 Det nye internationale framework former indsatsen i 2018-2020 Det nye internationale framework former indsatsen i 2018-2020 Det internationale framework vil sandsynligvis arbejde i forskellige spor: Internationalisering 1. Invest In Viborg 2. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, studerende mv. i Viborg Kommune 3. Systemeksport (pt. bl.a. i Kina og Jordan) i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner 5. Europa (EU-projekt samarbejde og understøttelse af uddannelsesinstitutioner og dansk eksport) Udvalget arbejder på at dagsordensætte internationalisering i Viborg Kommunes øvrige udvalg Uddannelse Der etableres et sammenhængende internationalt forløb fra dagtilbud til videregående uddannelser. Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Antallet af internationale studerende vokser og antallet af internationale studerende, der bliver i 149
Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Globalt udsyn og international forståelse bliver en del af dagsordenen på Viborg Kommunes skoler. Viborg Kommune efter endt uddannelse vokser Udvalget understøtter fortsat detailhandlen i Viborg Kommunes centerbyer. Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Detailhandlen styrkes indholdsmæssigt og i tiltrækningskraft Øvrige Udvalget igangsætter plan for etablering af ny samarbejdsstruktur mellem VIBORGegnens Erhvervsråd, VisitViborg, Viborg Innovations Fond og Viborgegnens Handelsråd Den nye samarbejdsstruktur iværksættes 1. juli 2018 Den nye samarbejdsstruktur evalueres 150
Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Driftsbudget Udvikling i udgifter fra 2015 til 2020 (1.000 kr., 2017 P/L) 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Bemærkning: 2015 er realiseret forbrug. 2016-2020 er det oprindelige budget. Seneste regnskabsresultat Der er overført 1,2 mio. kr. af uforbrugte midler i 2015 til budget 2016. Udvikling i budget I forbindelse med budgetforliget 2016-2019 blev der bevilget 1 mio. kr. ekstra til udvalget i 2016. Der budgetteres i 2017-2020 igen med 2 mio. kr. 151