Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:



Relaterede dokumenter
Ældre Sagen i Herning Fredensgade Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. prisfastsættelse på fritvalgsområdet

Nordfyns Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Herning Kommunes prissætning af praktisk og personlig hjælp

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2011 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 5. marts 2007 til en borger

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Udsnit af Bek. om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. (299 af 25/03/2010

Statsforvaltningens brev af 21. januar 2010 til Aabenraa Kommune. Sagsid.: 09/41712 Tømning af hustanke.

2, stk. 5-henvendelse til socialministeren om frit valg-lovgivningen

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2005.

Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Vordingborg Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Statsforvaltningens skrivelse af 25. juni 2008 til en borger: Vedr.: Opkrævning af vandtilslutningsbidrag:

S A G S B E H A N D L E R : R H S O E

Statsforvaltningens brev af 26. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse til et Byrådsmedlem

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej Viborg. Viborg Kommunes sagsnr. 2010/44678

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2008 til et kommunalt fællesskab

Statsforvaltningens skrivelse af 14. juni 2007 til en borger

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2

Silkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Statsforvaltningens skrivelse af 20. november 2007 til en kommune:

Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune

Københavns Kommune. Betaling for vask på plejehjem.

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

: Ankenævnet stadfæster at Morsø Kommune har ydet konkurrenceforvridende støtte

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2006.

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Statsforvaltningens brev af 24. juni 2009 til et pårørenderåd

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Notat om timepriser på fritvalgsområdet af

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 9. maj Århus Kommune

Vejledning og vilkår. Januar Frit leverandørvalg. personlig og praktisk hjælp. Hedensted Kommune

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Lyngby-Taarbæk Kommune retningslinjer for tjenestefrihed. Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Frit valg af leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Guldborgsund Kommunes serviceniveau for hjælp til indkøb af dagligvarer

Ankestyrelsens brev til Aarhus Kommune om borgeres betaling for private ture i botilbud

Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens udtalelse af 11. august 2010 til en borger.

Holstebro Byråd Kirkestræde Holstebro. Brugerbetaling for godkendelse af og tilsyn med husdyrbrug

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Statsforvaltningens brev af 23. marts 2010 til en journalist. Du har ved mail af 19. maj 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark.

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Statsforvaltningens udtalelse af 11. maj 2010 til en kommune:

Fælles pjece. - om prisfastsættelse på ældreområdet

Holstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde Holstebro. Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

1 S DEC INDGÅET STATSFORVALTNINGEN. Aabenraa Kommune. Skelbækvej Aabenraa. Vedr. oprettelse af et fælleskommunalt taxinævn

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Statsforvaltningens brev af 15. april 2010 til en borger.

RIGSREVISIONEN København, den 1. april 2004 RN C605/04

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningens afgørelse af 30. april 2008: Vedr.: Blue Water Arena:

Ikast-Brande Kommune Rådhuset Rådhusstrædet Ikast. Vedr. Ikast-Brande Kommunes Gadebelysning A/S.

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej Hørsholm

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C. Henvendelse vedrørende indkøbsfællesskabet Indkøb Nordsjælland, repræsenteret ved Gribskov Kommune

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 20. december 2007 til Sønderborg

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

Ejendomsforeningen Kronjylland Middelgade Randers C

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Statsforvaltningens afgørelse til Haderslev Kommune

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.

Frit leverandørvalg valg af model

PLEJEOMRÅDET. Servicebeviser og markedsføring af leverandører

Tilsynspolitik for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Statsforvaltningens skrivelse af 4. november 2009 til en advokat:

Notat om genberegning af timepriser til personlig og praktisk hjælp af hjemmepleje. Genberegning er foretaget på baggrund af regnskab 2012.

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Transkript:

Statsforvaltningens skrivelse af 23. september 2010 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: 23-09- 2010 Vedr.: Den tidligere Bogense Kommunes overholdelse af fritvalgsreglerne: Konkurrencestyrelsen anmodede den 29. juni 2007 Statsforvaltningen Syddanmark, det kommunale tilsyn, om at tage stilling til den tidligere Bogense Kommunes nu Nordfyns Kommunes - beregning af afregningspriser for praktisk hjælp og personlig pleje på ældreområdet i 2005 og 2006. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA Statsforvaltningen har nu afsluttet sagens behandling. Statsforvaltningen konstaterer, at Bogense Kommune i 2005 og 2006 har fastsat priserne for levering af praktisk og personlig hjælp i strid med lov om social service. Statsforvaltningen har noteret sig, at det ikke længere er muligt at rekonstruere de tal, som priserne rettelig skulle være baseret på. Nordfyns Kommune har oplyst, at der fra 2007 og frem administreres i overensstemmelse med lovgivningen. Idet statsforvaltningen ikke kan få spørgsmålet om baggrunden for valg af fordelingsnøgle yderligere oplyst foretager vi ikke videre i den anledning, udover at henlede Konkurrencestyrelsens opmærksomhed på oplysningen om, at kommunens revision har ikke haft nogen bemærkninger til de anvendte fordelingsnøgler. Statsforvaltningen har noteret sig, at Nordfyns Kommune har foretaget en vurdering og korrektion af de udbetalte ydelser i 2005 og 2006. JOURNAL NR.: 2007-613/230 SAGSBEHANDLER: IMSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7956 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 EAN- NR. 5798000362291 SE- NR. 29 37 62 71 tilsynsyd@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 09.00-14.00 TORSDAG: 09.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 09.00-13.00 TORSDAG: 12.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagens anledning. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse.

Sagens baggrund: Følgende fremgår af Konkurrencestyrelsens henvendelse til statsforvaltningen af 29. juni 2007: (..) Konkurrencestyrelsen skal hermed anmode Statsforvaltningen Syddanmark om at tage stilling til Bogense Kommunes (i dag: Nordfyns Kommune) beregning af afregningspriser for henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje på ældreområdet. Bogense Kommune anvender godkendelsesmodellen til at skabe frit valg på hjemmehjælpsydelser på ældreområdet. Det betyder, at de private leverandører skal afregnes til en pris, der svarer til den kommunale leverandørs omkostninger ved at levere de pågældende ydelser. Det følger således af lov om social service (serviceloven), at kommunernes priskrav skal fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. lovens 91, stk. 6. Hvis prisen sættes for lavt det vil sige under kommunens reelle omkostninger betyder det, at kommunen yder støtte til den kommunale leverandør, der afregnes til en højere pris end den private leverandør. Det giver anledning til bekymring, fordi de private leverandører får svært ved at konkurrere med den kommunale leverandør. Hvis afregningsprisen ikke afspejler de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, kan der således være tale om konkurrenceforvridende offentlig støtte til fordel for den kommunale leverandørvirksomhed i strid med konkurrencelovens 11 a. På vegne af God Service har KA Pleje d. 1. maj 2006 klaget til Konkurrencestyrelsen over Bogense Kommunes afregningspris til private leverandører. Konkurrencestyrelsen har derfor indhentet en række oplysninger fra Bogense Kommune til brag for en vurdering af sagen. De indhentede oplysninger er vedlagt som bilag. Konkurrencestyrelsen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at Bogense Kommune formentlig ikke lever op til kravene i Socialministeriets regler på flere områder. Opgørelse af den leverede tid. Det fremgår af dokumentationen af den leverede tid, at Bogense Kommune har lagt den visiterede tid til grund for timeprisberegningerne. SIDE 2

Det fremgår af Socialministeriets vejledning nr. 942, pkt. 204, 3. afsnit, at " priskravet for personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, [skal] opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 2. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid. " Endvidere fremgår det, at "..foretages der ikke en direkte tidsregistrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid i hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunerne at lægge visitationen til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid og dermed for prisberegningen." Bogense Kommune har i et brev til Konkurrencestyrelsen af d. 15. august 2006 oplyst, at kommunen ikke har foretaget en opgørelse over ATA-tiden, hverken i form af en direkte måling af den leverede tid, eller i form af en stikprøveundersøgelse. Kommunen lægger de visiterede timer til grund for beregningen af timeprisen. Dokumentation af omkostningerne I forhold til dokumentation af omkostningerne har Bogense Kommune i deres indsendte beregninger ikke redegjort for valg af fordelingsnøgle for en række udgifter, herunder tjenestekørsel, administration af døgnpleje (ledelse) og pedelløn. I henhold til vejledning af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv., punkt 207, sidste afsnit, skal valget af fordelingsnøgle være begrundet. Som følge af den manglende begrundelse for valg af fordelingsnøgle har det ikke været muligt for styrelsen at vurdere, om denne er korrekt opgjort. Konkurrencestyrelsen har noteret sig, at Bogense Kommune d. 16. maj 2006 telefonisk har oplyst, at prisfastsættelsen har været foretaget ukorrekt. Styrelsen har d. 28. juni 2007 modtaget Kommunens bemærkninger til den omtalte telefonsamtale. Der henvises til bilag 7. Kommunen har i brev af 15. august 2006 anført, at den som et led i kommunesammenlægningen af Bogense, Søndersø og Otterup kommuner (nu Nordfyns Kommune) har i sinde "at harmonisere priserne og tilvejebringe det fornødne materiale og anvende korrekt metode til dannelse af priserne for frit valg". ( ) Efterbetalingspligt SIDE 3

Ifølge lov om social service har kommunalbestyrelsen pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfæide, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. lovens 91, stk. 9. Det vil sige, at de private leverandører skal kompenseres, hvis det viser sig, at afregningsprisen har været for lav. Efterbetaling skal ske senest 2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet har været sat for lavt. Dertil kommer, at efterbetaling skal omfatte hele den periode, hvor prisen har været fastsat for lavt - dog kun tilbage til d. 20. maj 2005, hvor reglen om efterbetaling trådte i kraft efter ændring af serviceloven. ( ) I den foreliggende sag, er det ikke entydigt, at den samlede virkning af Bogense Kommunes beregningspraksis har ført til, at kommunens fastsættelse af priser for hjemmehjælp på ældreområdet som fritvalgsydelser har været for lave, da der ikke foreligger en komplet opgørelse over tidsanvendelsen. Det er derfor ikke muligt at fastslå, om de fastsatte priser har medført konkurrenceforvridende støtte til den kommunale leverandørvirksomhed. Konkurrencestyrelsen skal derfor anmode Statsforvaltningen Syddanmark om at anvende sin tilsynsbeføjelse til at sikre; 1) at Bogense Kommune lever op til Socialministeriets regler ved at lægge resultater fra en stikprøveundersøgelse til grund for udregningen af priser for både praktisk hjælp og personlig pleje i 2005 og 2006, eller at kommunen anvender en måling af den faktiske leverede tid, 2) at Bogense Kommune redegør for anvendelsen af de fordelingsnøgler, som kommunen anvender til udregningerne af omkostningerne til tjenestekørsel, administration af døgnpleje (ledelse) og pedelløn, 3) at Bogense Kommune efterbetaler de private leverandører, såfremt prisen for de pågældende ydelser har været sat for lavt. ( ) Nordfyns Kommune har den 8. oktober 2008 skrevet således til statsforvaltningen: ( ) Vi har gennemgået det materiale, som ligger til grund for beregning af timetakster for 2005 og 2006. Gennemgangen giver anledning til følgende kommentarer: SIDE 4

Vi kan konstatere, at afregningspriserne er fastsat ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp. Opgørelse af den leverede tid Timepriserne er beregnet på baggrund af de visiterede timer. Der er ikke foretaget en registrering af de faktisk leverede timer, hverken via måling eller stikprøver. Opgørelsen af den leverede tid opfylder dermed ikke reglerne fuldt ud. Det er ikke muligt at opgøre den faktisk leverede tid for 2005 og 2006, da denne registrering ikke er foretaget. Det er vores opfattelse, at der ikke er ret stor forskel mellem antal visiterede timer og antal faktiske timer. Ifølge lovgivningen må de visiterede timer nemlig ikke aflyses. Fordelingsnøgler Timepriserne er beregnet på baggrund af - de direkte lønudgifter til personalet, der har ydet hjemmehjælp - andel af øvrige udgifter ud fra forskellige fordelingsnøgler Fordelingsnøglerne for 2005 fremgår af det regneark, som indgår i bilag 4 fra Konkurrencestyrelsen. Fordelingsnøglerne er: - Løn til fast personale inkl. ledelse: 100%. - Løn til vikarer: 100% - Tjenestekørsel: 80%. Udgifterne til tjenestekørsel omfatter hele den integrerede døgnpleje, dvs. hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker samt personale og plejecentret Solggården. Det er skønnet, at 80% af udgifterne vedrører frit valgs området. Skønnet er ikke nærmere dokumenteret, men er sandsynligvis foretaget på grundlag af kørselssedler eller lign. De sidste 20 % vedrører tjenestekørsel til andre medarbejdere i døgnplejen, nemlig hjemmesygeplejersker, visitatorer, demenskoordinator og personale og plejecentret. - Løn til områdeledere, socialchef og æidrechef: 0,50-2,00%. Procenterne er skønnet ud fra den tid, de enkelte ledere har anvendt til frit valgs området. Disse ledere har ikke beskæftiget sig med den daglige drift af området. Den daglige drift er ledet af gruppeledere, hvis Iøn indgår i "fast Iøn inkl. ledelse". SIDE 5

- Ejendomsudgifter mv.: 2,93%. Procenten er beregnet ud fra, hvor stor en andel af det samlede serviceareal på plejecentret Solgården, som anvendes til frit valgs området. Det samlede serviceareal udgør 2.045 kvm., heraf har de udkørende grupper haft lokaler til rådighed på 60 kvm. - Øvrige fælles personaleudgifter: 59,18%. En lang række udgifter er konteret fælles for hele den integrerede døgnpleje i kommunen, dvs. plejecentret Solgården, hjemmehjælpere, visitatorer, demenskoordinator og hjemmesygeplejersker. Ifølge lønsystemet har der i 2005 været ansat 78,67 helårspersoner i hele døgnplejen. Heraf har de 46,56 personer arbejdet indenfor frit valgs området, svarende til 59,18%. - Pedelløn: 1%. Procenten er skønnet ud fra den tid, pedellen har anvendt til frit valgs området. Pedellen er ansat til primært at servicere beboerne på plejecentret Solgården, samt forestå den ind- og udvendige vedligeholdelse af plejecentret. Han har i et meget liile omfang hjulpet hjemmehjælperne, hvis der f.eks. har været problemer med deres biler eller lign. Det er vores opfattelse, at fordelingsnøglerne er korrekt beregnet/skønnet. Efterkalkulation af timepriser Der er hvert år foretaget en efterkalkulation af timepriserne, jf. reglerne. Timepriserne er hvert år fastsat således: - A'conto priserne er beregnet ud fra foreliggende års endelige pris tillagt KL's prisfremskrivning - De endelige priser er beregnet ud fra årets faktiske udgifter og faktiske andel af fæilesudgifter, jf. ovenstående fordelingsnøgler. Efterkalkulationen for 2005 og 2006 vediægges. ( ) Efterkalkulationen af priserne er hvert år blevet gennemgået af Kommunernes Revision. Revisionen har bemærket, at priserne fejlagtigt er beregnet ud fra de visiterede timer og ikke de faktiske timer. Revisionen har ikke haft nogen bemærkninger til de anvendte fordelingsnøgler. Efterbetaling til private leverandører Ifølge reglerne skal kommunen efterbetale til de private leverandører, hvis de efterkalkulerede priser er højere end de beregnede a'conto priser, som er anvendt i løbet af året. SIDE 6

Der skal derimod ikke ske efterbetaling, hvis de efterkalkulerede priser er lavere end de beregnede a'conto priser. Efterkalkulationen for 2005 viser, at der skal ske efterbetaling til private leverandører, da den efterkalkulerede timepris er højere end den beregnede a'contopris, der har været anvendt i løbet af året. Det fremgår ikke af vores registreringer, om der er sket en efterbetaling for 2005. Vi vil derfor anmode de private leverandører om at henvende sig, hvis de mangler at få en efterbetaling for 2005. Efterkalkulationen for 2006 viser, at der ikke skal ske efterbetaling til private leverandører, da den efterkalkulerede timepris er lavere end den beregnede a'contopris, der har været anvendt i løbet af året. Procedurer for 2007 og fremefter i Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune gennemfører årlige tidsstudier til opgørelse af de faktisk leverede timer. Desuden anvendes KL's model til beregning af de faktiske priser til hjemmehjæip. Dermed opfylder kommunen alle regler for beregning af afregningspriser for hjemmehjælp. Afsluttende kommentarer Vi skal beklage, hvis Konkurrencestyrelsen ikke tidligere har modtaget fyldestgørende oplysninger om prisberegningen for 2005 og 2006. Det fremgår imidlertid ikke af vores sager, om Konkurrencestyrelsen har bedt om yderligere oplysninger til den dokumentation, som Bogense Kommune fremsendte den 15. august 2006, jf. bilag 4. ( ) Det er vores opfattelse, at priserne for 2005 og 2006 er beregnet på så korrekt et grundlag, som det har været muligt ud fra kommunens registreringer. Nordfyns Kommune har den 1. september 2010 telefonisk oplyst, at en gennemgang af sagen viser, at der ikke er blevet tilbagebetalt penge til leverandører, der ikke har fået korrekt betaling. Såvidt Nordfyns Kommune kan se ud fra de eksisterende dokumenter, der foreligger - såvel fysisk som elektronisk - har Nordfyns Kommune ikke skrift- SIDE 7

ligt henvendt sig til de leverandører, der måtte kunne være tale om, og orienteret dem om muligheden for efterregulering. Nordfyns Kommune har i uge 34 rettet op på dette ved at skrive til leverandørerne - det drejer sig om 2 - at der er mulighed for korrektion af beløbene. Nordfyns Kommune oplyser videre, at kommunen ikke har oplysninger om, hvorfor Bogense Kommune valgte den specifikke fordelingsnøgle og ikke en anden. Retsgrundlag: 91, stk. 1 9 i den dagældende bekendtgørelse af lov om social service (serviceloven lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 med senere ændringer) nu lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 lyder således: 91. Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til dette formål skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører får adgang til at levere ydelser efter 83. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetsmæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter 83, jf. 139, herunder krav til, hvilket beredskab der, jf. 90, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter 83, kan effektueres. Kvalitetskravene skal være saglige, konkrete og velunderbyggede og må ikke være konkurrenceforvridende. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan vælge at sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere ydelser efter stk. 1 via udbudsmodellen. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter 1. pkt. indgå kontrakt med mindst to kvalificerede leverandører af de forskellige typer af ydelser efter 83. Kontrakterne skal indgås med de leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Grundlaget for udbudsmaterialet er de efter stk. 1 fastsatte kvalitetskrav. Stk. 3. Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelsen i stk. 2 og betingelserne fastsat i medfør af 92, stk. 4, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter stk. 4-7 anvendelse. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen ikke benytter udbudsmodellen, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere ydelser efter stk. 1 via godkendelsesmodellen. Ud over de kvalitetskrav, der skal fastsættes i medfør af stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, hvis der skabes valgfrihed via godkendelsesmodellen, fastsætte og offentliggøre de SIDE 8

priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter 83, jf. 139. Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen har valgt at give kvalificerede leverandører adgang til at levere ydelser efter 83 via godkendelsesmodellen, har kommunalbestyrelsen pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, jf. dog 92, stk. 4. Stk. 6. Priskravene efter stk. 4 fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. stk. 1. Stk. 7. Fastsættelse af priskrav efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard, jf. 139. Prisfastsættelsen kan ligeledes fraviges, hvis en kommunalbestyrelse, der har valgt at bruge godkendelsesmodellen, jf. stk. 4, vælger at gennemføre en udbudsforretning med henblik på at finde en privat hovedleverandør til ydelserne efter 83 i stedet for den kommunale leverandørvirksomhed. Stk. 8. Efter en udbudsforretning efter stk. 7, 2. pkt., fastsættes priskravet til de øvrige leverandører, kommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt med efter stk. 5, til kommunens omkostninger ved kontrakten med den private leverandør, der har vundet udbuddet. Det er en betingelse herfor, at den leverandør, der har vundet udbuddet, accepterer, at den kontrakt, der indgås efter udbuddet, danner grundlaget for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt med andre leverandører efter stk. 5. Det er endvidere en betingelse, at kommunens kontrakt med den leverandør, der har vundet udbuddet, er offentlig. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen har pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, jf. stk. 6 og 7. 14, stk. 1-3 i den dagældende bekendtgørelse om, kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. (bekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006) lyder således: 14. Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog 15. Stk. 2. Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte SIDE 9

alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Stk. 3. I forbindelse med kommunalbestyrelsens aflæggelse af årsregnskab, skal der ske opfølgning og kontrol af, om priskravet har været fastsat korrekt, herunder om de i 15, stk. 1 nævnte forventede effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden er gennemført jf. 19. 14, stk. 1-4 i den nugældende bekendtgørelse om, kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv. (bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010) lyder således: 14. Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog 16. Stk. 2. Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Kalkulationen skal ske med udgangspunkt i det seneste afsluttede regnskabsår. Stk. 3. Kalkulationen foretages på baggrund af den faktisk leverede tid. Den faktisk leverede tid skal enten opgøres ved en direkte registrering af den faktisk leverede tid eller ved hjælp af KLs og Socialministeriets fælles anbefaling til beregning af den kommunale leverandørs brugertidsprocent, BTP-modellen. Anvendes BTPmodellen, må stikprøvemålingen ikke være mere end et år gammel i forhold til prisfastsættelsestidspunktet. Stk. 4. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger til en ydelseskategori, skal valg af fordelingsnøgle begrundes nærmere. Omkostninger, der er direkte henførbare til en bestemt ydelseskategori, kan ikke indgå i fordelingsnøgler. Følgende fremgår af punkt 204 i Socialministeriets vejledning nr. 94 af 5. december 2006: 204. Det følger af bekendtgørelsen 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen mindst en gang om året fastsætter priskrav om personlig og praktisk hjælp. Den årlige fastsættelse af priskrav skal ske for at sikre sammenhængen mellem prisfastsættelsen og kommunens serviceniveau, som den bl.a. kommer til udtryk ved den årlige udarbejdelse af kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp. Med en årlig fastsættelse af priskravene tilgodeses tillige hensynet til prisstabilitet for en periode hos leverandørerne af personlig og praktisk hjælp. SIDE 10

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis revidere priskravene, inden der er gået et år. Det kan være nødvendigt, hvis det konstateres, at de stillede priskrav til en eller flere ydelser ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger ved leverancen af den eller de pågældende ydelser. Ekstraordinære ændringer i kvalitetsstandarden herunder kvalitetskravene eller forventede effektiviseringer kan også begrunde en revision af priskravet inden 1 år, jf. bekendtgørelsen 15, stk. 1 og 2. Fastsættes priskravet ud fra den kommunale leverandørvirksomhed, skal priskravet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. bekendtgørelsen 12, stk. 2. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger til personlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid. I opgørelsen af den kommunale leverandørvirksomheds leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller fx til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer i hjemmet skal ske med udgangspunkt i registrerede data om den tid, der leveres i hjemmet og for de omfattede ydelser, dvs. som minimum personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider og praktisk hjælp i hjemmet, jf. også bekendtgørelsen 13, stk. 1. Skal der beregnes særskilte priskrav i hjemmet i henhold til bekendtgørelsen 13, stk. 3, opgøres de leverede timer særskilt for disse. Foretages der ikke en direkte registrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid i hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunerne at lægge visitationen til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid og dermed for prisberegningen. Størrelsen af stikprøven skal være repræsentativ både med hensyn til antal brugere og plejetyngde, i tidsperiode og i forhold til medarbejdergrupper mv. Priskravet opgjort pr. time personlig og praktisk hjælp kan illustreres således: Samlede omkostninger for periode X Pris pr. time ; = Samlede antal leverede timer i periode X For ydelser leveret uden for hjemmet fastsættes priskravet pr. ydelse. Denne bestemmelse er møntet på centrale ordninger som tøjvask, indkøb mv., jf. bekendtgørelsen 12, stk. 3. BTP-modellen. SIDE 11

Udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 som senest ændret ved 1 i lov nr. 1515 af 27. december 2009). Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder udøver, er et retligt tilsyn. Beregningen af priser for praktisk og personlig hjælp: Konkurrencestyrelsen har anmodet det kommunale tilsyn om at sikre, at (nu) Nordfyns Kommune lever op til Socialministeriets regler ved at lægge resultater fra en stikprøveundersøgelse til grund for udregningen af priser for både praktisk hjælp og personlig pleje i 2005 og 2006, eller sikre at kommunen anvender en måling af den faktiske leverede tid, Socialministeriet har den 28. april 2010 i en tilsvarende sag vedrørende en anden kommune vejledende oplyst følgende til Statsforvaltningen Syddanmark om forståelsen af servicelovens regler om prisfastsættelse, at en kommunes priskrav, når kommunen benytter godkendelsesmodellen, skal fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk jf. servicelovens 91, stk. 4 og 6. Af 14, stk. 1, i den historiske bekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 og den gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 fremgår, at: "Kommunalbestyrelsen fastsætter priskrav ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, jf. dog 16". Det følger af 14, stk. 2, i gældende bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010, at: "Kalkulation af kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp. Kalkulationen skal ske med udgangspunkt i det seneste afsluttede regnskabsår." Af 14, stk. 3, fremgår det, at: "Kalkulationen foretages på baggrund af den faktisk leverede tid. Den faktisk leverede tid skal enten opgøres ved en direkte registrering af den faktisk leverede tid eller ved hjælp af KLs og Socialministeriets anbefaling til beregning af den kommunale leverandørs brugertidsprocent, BTP-modellen. Anvendes SIDE 12

BTP-modellen, må stikprøvemålingen ikke være mere end et år gammel i forhold til prisfastsættelsestidspunktet." Socialministeriet skriver i sin vejledende udtalelse, at der ikke i serviceloven eller i forarbejder hertil er foretaget yderligere præciseringer af prisberegningen. Der er i stedet angivet retningslinjer og forslag til metodetilgange i vejledninger m.v., som den enkelte kommune kan benytte til at beregne priskravene. Socialministeriet henleder derfor opmærksomheden på ministeriets vejledning nr. 2 af 5. december 2006, punkt 204 hvoraf fremgår, at: "I opgørelsen af den kommunale leverandørvirksomheds leverede timer hos modtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller fx til indkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer i hjemmet skal ske med udgangspunkt i registrerede data om den tid, der leveres i hjemmet og for de omfattede ydelser, Det fremgår videre af ovennævnte vejlednings punkt 204, at: "foretages der ikke en direkte registrering af den faktisk leverede tid i hjemmet, skal der i stedet foretages en stikprøveundersøgelse som dokumentation for den leverede tid hjemmet (den brugerrettede tid). Derimod er det ikke tilstrækkeligt for kommunerne at Iægge visitationen" [visiteret tid eller planlagt tid] "til grund for fastsættelsen af den brugerrettede tid, og dermed for prisberegningen. Størrelsen af stikprøven skal være repræsentativ både med hensyn til antal brugere og plejetyngde, i tidsperiode og i forhold til medarbejdergrupper m. v." Nordfyns Kommune har oplyst, at timepriserne i 2005 og 2006 er beregnet på baggrund af de visiterede timer, og at der ikke er foretaget en registrering af de faktisk leverede timer, hverken via måling eller stikprøver. Statsforvaltningen har noteret sig, at en undersøgelse af den faktisk leverede tid for 2005 og 2006 ikke kan foretages, da denne registrering ikke er foretaget. Statsforvaltningen har dog noteret sig, at der efter Nordfyns Kommunes opfattelse ikke er ret stor forskel mellem antal visiterede timer og antal faktiske timer. Ifølge lovgivningen må de visiterede timer nemlig ikke aflyses. Statsforvaltningen konstaterer på den baggrund, at Bogense Kommune i 2005 og 2006 har fastsat priserne for levering af praktisk og personlig hjælp på baggrund af det visiterede timetal, hvilket er i strid med lov om social service. Idet det ikke længere er muligt at rekonstruere de tal, som priserne rettelig skulle være baseret på, og idet Nordfyns Kommune har oplyst, at der fra 2007 og frem SIDE 13

administreres i overensstemmelse med lovgivningen, hvorefter afregningsprisen fastsættes på baggrund af en opgørelse af de faktisk leverede timer, sammen med KL s BTPmodel, finder statsforvaltningen ikke grundlag for at foretage videre dette spørgsmål. Fordelingsnøgler: Konkurrencestyrelsen har anmodet det kommunal tilsyn om at sikre, at (nu) Nordfyns Kommune redegør for anvendelsen af de fordelingsnøgler, som kommunen anvender til udregningerne af omkostningerne til tjenestekørsel, administration af døgnpleje (ledelse) og pedelløn. Statsforvaltningen har noteret sig, at Nordfyns Kommune ikke er i besiddelse af oplysninger om baggrunden for den af Bogense Kommune valgte fordelingsnøgle. Da statsforvaltningen således ikke kan få sagen yderligere oplyst foretager vi ikke videre i den anledning, udover at henlede Konkurrencestyrelsens opmærksomhed på oplysningen om, at kommunens revision har ikke haft nogen bemærkninger til de anvendte fordelingsnøgler. Efterbetaling: Konkurrencestyrelsen har anmodet det kommunale tilsyn om at påse, at (nu) Nordfyns Kommune efterbetaler de private leverandører, såfremt prisen for de pågældende ydelser har været sat for lavt. Nordfyns Kommune har oplyst, at efterkalkulationen for 2005 har vist, at der skal ske efterbetaling til private leverandører, da den efterkalkulerede timepris er højere end den beregnede a'contopris, der har været anvendt i løbet af året. Statsforvaltningen har noteret sig, at Nordfyns Kommune derfor i indeværende år har anmodet de private leverandører om at henvende sig, hvis de mangler at få en efterbetaling for 2005. Statsforvaltningen har videre noteret sig oplysningen om, at efterkalkulationen for 2006 har vist, at der ikke skal ske efterbetaling til private leverandører, da den efterkalkulerede timepris er lavere end den beregnede a'contopris, der har været anvendt i løbet af året. Idet Nordfyns Kommune har foretaget en vurdering og korrektion af udbetalte ydelser, finder statsforvaltningen ikke grundlag for at foretage videre i den anledning. SIDE 14

I øvrigt Statsforvaltningen har sendt en kopi af denne skrivelse til Nordfyns Kommune. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet: (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Ingelise Jellesen kontorchef / Ingeborg Mamsen Nissen fuldmægtig SIDE 15