NORDISK LOGISTIKBAROMETER 2012 EFFEKTIVE LOGISTIKLØSNINGER GENNEM SAMARBEJDE I FORSYNINGSKÆDEN

RDISK LOGISTIKBAROMETER 2012 EFFEKTIVE LOGISTIKLØSNINGER GENNEM SAMARBEJDE I FORSYNINGSKÆDEN

Forord Norden er et meget interessant område i forhold til at afdække, hvilke trends, markedskræfter og kundebehov der påvirker udviklingen inden for logistik. Her bor over 25 millioner mennesker, og logistikydelser er med helt forrest, når det gælder innovation og teknologi. Samtidig er der store forskelle mellem de nordiske lande mht. geografi, infrastruktur, centralisering, købekraft og omkostningsstruktur hvilket alt sammen har stor betydning for logistikbehovet. PostNord har en klar strategi om at blive en førende nordisk aktør og at være en partner for vores kunder. I dette års Logistikbarometer har vi derfor fokuseret på samspillet mellem erhvervslivet og transportbranchen, herunder især relationen mellem virksomheder og logistikleverandører. Hvis man betragtede logistik som et produkt på niveau med alle andre hyldevarer, ville indkøbere handle produkter og sammenligne priser og kvalitet præcis på samme måde som i mange andre brancher. Erhvervslivets struktur er imidlertid under stadig forandring pga. både globalisering og internationalisering, ny teknologi, nye produktionsmønstre samt ændrede miljøkrav. Dette medfører, at virksomhedens logistikbehov bliver mere og mere komplekse, f.eks. i forhold til told, værneting, sprog, informationssystemer og antal aktører, der er involveret i processen. Dette betyder, at erhvervslivet i højere grad vil fokusere på den samlede leveringsservice og omkostningerne derved. Henrik Höjsgaard Chef for forretningsområdet Logistik, PostNord AB. Ud fra dette perspektiv bliver det meget vigtigere at have indsigt i, hvordan relationen og integrationen mellem virksomheder og logistikaktører udvikler sig. I Nordisk Logistikbarometer kortlægger forskellige indeks dette perspektiv. Større integration mellem kunde og logistikleverandør ved hjælp af effektive it-løsninger, der gør hurtig informationsudveksling mulig, åbner op for større effektivitet og kvalitetskontrol, hvilket giver øget merværdi for kunden. Det er de samlede omkostninger i forhold til logistikkens værdiskabelse, der er afgørende. Leveringssikkerhed, pålidelighed og kvalitet er nogle af de faktorer, der skal være på plads. Udviklingen viser, at der stilles stadig højere miljøkrav til os, der leverer logistikydelser. I forhold til for to år siden er trenden tydelig, selv om mange stadig kritiserer os. Det svenske erhvervsliv stiller langt højere krav end de nordiske kolleger, og danskerne sakker langt bagud. Mange kunder svarer, at de ikke tror, at prisen vil blive reduceret, selv om volumen øges, eller at omkostningerne vil blive mindre, hvis de er villige til at sænke deres krav til, hvornår pakken skal komme frem. Større volumener med mulighed for koordinering er det bedste, vi ved! Det giver os mulighed for at planlægge og udnytte forsyningskæden bedre. Dette giver igen lavere omkostning - er og mindre miljøbelastning. Selvfølgelig skal det komme kunden til gode. Mange svarer, at de heller ikke tror, at et tættere samarbejde med leverandøren vil gavne deres virksomhed. Giv os chancen for at vise, at vi kan levere! God læselyst! Nordisk Logistikbarometer 2012 3

Indhold Om undersøgelsen Nordisk Logistikbarometer 2012 er udarbejdet af PostNord. Barometeret bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der blev besvaret i perioden marts-juni af logistikansvarlige eller chefer i forskellige brancher. Respondenterne var primært fra den private sektor. 1/3 repræsenterer produktion og industri, 1/3 engros, og resten servicesektoren eller andet. Virksomhederne ligger omsætningsmæssigt jævnt fordelt mellem K 20 mio. og over K 5 mia., bortset fra Finland, hvor virksomhederne er noget mindre. Rapporten bygger på svar fra 460 logistikkøbere i Norden. Rapporten er inddelt i to dele. Den første del er baseret på svar fra spørgeskemaundersøgelsen, og den anden på dybdeinterview med logistikansvarlige eller administrerende direktører i fire virksomhed i Norden. Undersøgelsen er gennemført af Eirill Bø (Handelshøjskolen BI) og Marianne Rygvold (BDO). Den fuldstændige version af Nordisk Logistikbarometer 2012 kan hentes på www.postdanmark.dk 6 7 11 15 18 23 Logistikbarometeret på to minutter Relationen mellem virksomheder og transportører Effektivitet i forsyningskæden Kompetence som en konkurrenceparameter Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? Cases

Logistikbarometeret på to minutter Større krav om effektivisering i forsyningskæden kræver et tættere samarbejde mellem virksomheden og logistikleverandøren. Øget integration skaber merværdi i form af lavere omkostninger og bedre service. Årets Logistikbarometer kortlægger, hvordan samarbejde bidrager til at opnå en mere effektiv logistikløsning. Integration og samarbejde betaler sig For at øge integrationen har flere end 7 ud af 10 nordiske virksomheder defineret en hovedleverandør af logistik. Så mange som 9 ud af 10 danske virksomheder har valgt en hovedleverandør, mens gennemsnittet i Norden ligger på 7 ud af 10. Når transportbehovet ændrer sig, oplyser 4 ud af 10 virksomheder om dette med det samme, men 6 ud af 10 gør det inden for et døgn. Dette giver effektivitet i samarbejdet. 6 ud af 10 virksomheder opfatter logistikleverandørerne som en ressource til at finde effektiviseringsområder inden for deres egen virksomhed s logistik. Dette er forudsætninger, der kan lægge grunden til en tæt kommunikation. 1. Relationen mellem virksomheder og transportører Stor kompetence 5 ud af 10 nordiske virksomheder mener, at uddannelse og kompetence er af stor betydning for konkurrenceevnen. I Sverige vurderes formelle kompetencer som værende vigtigere end i de andre lande. Undersøgelsen viser, at virksomheder, hvor de logistikansvarlige har et højt uddannelsesniveau, også i højere grad opnår en mere effektiv logistikløsning. Større miljøbevidsthed Hvor gode er de nordiske virksomheder til at opbygge relationer, samarbejde og udvikle informationsflowet med logistikleverandørerne for at udvikle effektive logistikløsninger? Nordisk Logistikbarometer 2012 Ekspres bliver vigtigere Der stilles store krav til logistikleverandøren, når virksomheder kræver hurtig levering. Virksomhederne har i dag behov for, at 25 % af varerne leveres inden for otte timer, altså som ekspresforsendelser. Ellers er det mest normale krav, at varerne ønskes leveret inden for +/- 1 dag. Krav om hurtig levering betyder ofte, at forsyningskæden ikke kan udnyttes optimalt, hvilket giver højere omkostninger og større miljøbelastning. Utilstrækkeligt overblik over transportomkostninger Kun halvdelen af virksomhederne fører regnskab over deres faktiske logistikomkostninger. Hvis it anvendes i stort omfang, kan omkostningerne i en vis udstrækning nedbringes, kvaliteten forbedres, og virksomhederne kan få et bedre samlet overblik over deres egen logistik. Dette er ydelser, som en professionel logistikleverandør kan bidrage med. Virksomhederne tror ikke, at større volumen e ller længere tidshorisonter reducerer prisen Med en større transportvolumen kan kapaciteten ofte udnyttes bedre, og omkostningerne kan reduceres. Kun 5 ud af 10 tror imidlertid, at transportprisen vil blive mindre, når transportvolumen bliver større. Dette giver virksomhederne et incitament til at planlægge bedre. Desuden tror kun 3 ud af 10, at prisen vil blive reduceret, hvis tidshorisonten for dagens forsendelser bliver forlænget. Inden for de sidste to år er der blandt de nordiske virksomheder fremkommet et krav om, at logistikleverandører skal kunne fremvise dokumentation for klimapåvirkning og emissioner. I dag ønsker 3 ud af 10 dette. Der stilles også oftere krav om, at logistikleverandører skal være miljøcertificeret, og i dag kræver 5 ud af 10 nordiske virksomheder ISO-miljøcertificering. Samtidig er viljen til at betale for mere miljøvenlige løsninger lav. Sverige skiller sig positivt ud fra de andre lande, idet hele 15 % er villige til at skifte til en mere miljøvenlig transportløsning, selv om prisen er 10 % højere. I mange tilfælde er miljøvenligere løsninger ensbetydende med lavere omkostninger. Sverige har de laveste logistikomkostninger De svenske virksomheder har de laveste omkostninger til administration af logistikken. Omkostningerne udgør kun 1 % af de svenske virksomheders omsætning, mens de for de finske virksomheder udgør næsten 5 %. Danmark reducerer antallet af lagre og produktionssteder Det har været en generel tendens, at antallet af lagre og produktionssteder reduceres for at nedbringe omkostningerne og i stedet øge transportafstandene. Denne tendens har i højere grad været gældende blandt de danske end blandt de finske virksomheder. Næsten 4 ud af 10 danske virksomheder har i de seneste fem år reduceret antallet af lagre eller produktionssteder, mens langt under 1 ud af 10 finske virksomheder har gjort det samme. Indeks: 59 Nordisk Logistikbarometer 2012 6 7

Relationen mellem virksomheder og transportører Relationen mellem virksomheder og logistikleverandører Øgede krav til effektivitet i forsyningskæden kræver et tættere samarbejde mellem virksomheder og logistikleverandører. Der er gode muligheder for samarbejde, og kompleksiteten i forsyningskæden tvinger nye løsninger frem. Ved at udveksle forsendelsesoplysninger gennem moderne itsystemer kan både virksomhederne og logistikleverandørerne planlægge, så forsendelserne kommer frem i tide med lavest mulige omkostninger og minimal miljøpåvirkning. Ved hjælp af et indeks er informationsudveksling og evnen til at samarbejde parterne imellem blevet sammenfattet for at bedømme relationen. Dette omhandler muligheden for at udnytte hinandens ressourcer til at udvikle løsninger i forhold til opfølgningsmøder, diskussionsniveau, frekvens og metoder til informationsudveksling. Et gennemsnitligt indeks på 59 ud af 100 viser, at graden af samarbejde kunne styrkes gennem yderligere udvikling, og at informationsudvekslingen sker på et relativt traditionelt virksomhedsniveau. Forskellene er forholdsvist små mellem de enkelte lande, men Norge har et højere indeks end de andre (62), mens Finland har det laveste (56). Valg af hovedleverandør 62 59 59 56 Relationsindeks 30 % af de nordiske virksomheder afholder opfølgningsmøder hvert kvartal. Disse møder er vigtige for at udvikle logistikløsninger, præcisere krav og mål, men også for at udvikle gode relationer, der fremmer samarbejdet. Gode it-løsninger og -systemer til informationsudveksling ville kunne reducere antallet af punkter på dagsordenen til disse møder. 40 % af virksomhederne oplyser straks om ændringer i deres transportbehov, mens 25 % gør det inden for 24 timer. Dette viser, at mange har set værdien i at udveksle oplysninger og i at have et system, der er delvist integreret med logistikleverandørens. 13 % fortæller, at transportvirksomheden slet ikke informeres. Dette kan få relativt store konsekvenser for omkostninger og levering, både for virksomhederne og for logistikleverandøren. Gennem deres samarbejde kan begge parter lære af hinanden, hvis de har de rigtige kompetencer. I gennemsnit bruger 59 % af virksomhederne logistikleverandører som en ressource til at finde effektiviseringsområder inden for logistik. Det tyder på, at virksomhederne i Danmark og Norge får mest udbytte af samarbejdet med logistikleverandører, idet 63 % udnytter deres ekspertise, mens kun 53 % bruger denne mulighed i Finland. 48 % 47 % 42 % 35 % 33 % 28 % 17 % 8 % Omgående/ realtid Inden for 24 timer 63 % 63 % Informationsudveksling mellem virksomheder og transportør i tilfælde af pludselige ændringer i transportvolumen som følge af udsving i efterspørgslen/ uforudsete sæsonudsving. Relationen mellem virksomheder og transportører 74 % af de nordiske virksomheder har valgt en hovedlogistikleverandør. En god relation kræver tid og ressourcer. Det kan derfor være af afgørende betydning ikke at have for mange leverandører. I arbejdet med at udvikle funktionelle relationer er valget af leverandør afgørende. Forskellen mellem landene er stor. I Danmark har 90 % valgt en hovedleverandør af logistik, mens det i Finland kun er 53 % Halvdelen af de nordiske virksomheder vurderer leveringssikkerhed som den vigtigste parameter for en leverandør af logi stikydelser. Prisen angives som 2. prioritet. De svenske virksomheder skiller sig kraftigt ud, idet de prioriterer leveringssikkerhed, it-løsning, miljø og kompetence før prisen. For de nordiske lande som helhed er kompetence tredjeprioritet, mens miljø normalt prioriteres lavest. De nordiske virksomheder prioriterer leveringssikkerhed højt. Hvad er det vigtigste i valget af logistikleverandør? 90 % 81 % 70 % 53 % Virksomheder, der har valgt en hovedleverandør af logistik Højeste prioritet 2. prioritet 3. prioritet Laveste prioritet Norden Leveringssikkerhed 51 % Pris 33 % Kompetence 30 % Miljø 35 % Sverige Leveringssikkerhed 32 % It-løsning 25 % Miljø 28 % Landsdækkende 29 % Norge Leveringssikkerhed 62 % Pris 47 % Kompetence 36 % Miljø 44 % Finland Leveringssikkerhed 66 % Pris 38 % Kompetence 35 % Miljø/landsdækkende 46-44 % Danmark Leveringssikkerhed 43 % Pris 35 % It-løsning / Kompetence 28 % Miljø 40 % Til gengæld kan virksomhederne foreslå forbedringer af logistikløsningerne. Finske virksomhed mener, at de i høj grad hjælper logistikleverandørerne (74 %), mens det i Danmark og Norge er omkring halvdelen, der oplyser, at virksomhedernes feedback indgår i relationen. Svenskere er mindst tilbøjelige til at mene, at de bidrager til at forbedre deres logistik og effektivisere logistikleverandørens opgaver (37 %). 56 % 53 % Andel, der bruger logistikleverandøren som ressource til at finde effektiviseringsområder inden for egen virksomhed. Relationen mellem virksomheder og transportører 8 9

Incitament til samarbejde 2. Effektivitet i forsyningskæden Hvor gode er de nordiske virksomheder til at udvikle effektive logistikløsninger og sikre effektivitet i forsyningskæden? I en relation er det interessant at bemærke, i hvilken udstrækning en tæt relation betaler sig. Der er en lille indikation på, at et tæt samarbejde mellem logistikleverandøren og virksomheden, giver lavere transportomkostninger (omkostninger i procent af omsætningen). Det varierer mellem 1 og 3,5 % lavere omkostninger. Der er mange faktorer, som spiller ind, men trenden viser, at et tæt samarbejde og udnyttelse af logistikleverandørens kompetencer giver lavere transportomkostninger. Det er vigtigt, at alle parter oplever en fordel ved at investere tid i et samarbejde om fælles effektivitetsløsninger. Over 50 % af de norske virksomheder tror, at de vil bidrage til forandringer og udvikling af logistikken, mens de i Finland i mindre grad tror, at de vil få nogle fordele. Grunden til, at de finske virksomheder ikke oplever samme fordel, kan være, at de er mindre tilbøjelige til at have valgt en hovedlogistikleverandør og derfor generelt ikke ser udviklingen af et partnerskab som værdiskabende. Et andet incitament til samarbejde kan være, hvis virksomheden mener, at en ændring i transportvolumen vil påvirke transportomkostningerne. Omkring halvdelen siger, at de ikke tror, at prisen på transport vil blive reduceret, hvilket betyder, at virksomhedens motivation til at lægge et stort arbejde i bedre planlægning af hensyn til transportøren er relativt beskeden. I Danmark er situationen noget bedre, idet en tredjedel mener, at større volumener vil give lavere transportomkostninger. Indeks: 64 52 % 45 % 43 % 53 % 49 % 54 % 37 % Relationen mellem virksomheder og transportører Andel af virksomheder, der mener, at de vil drage fordel af at ændre egne logistikløsninger i samarbejde med leverandøren 18 % Andel, som ikke tror, at prisen vil ændre sig, hvis transportvolumen ændres Relationen mellem virksomheder og transportører 10 11

Effektivitet i forsyningskæden Måling og kontrol I en effektiv forsyningskæde udnyttes alle ressourcer fuldt ud, og produkterne transporteres på den optimale måde. Løsningen er differentierede forsyningskæder, hvor en virksomheds produkter leveres til kunder på forskellige måder, afhængigt af volumen- og tidskrav. Denne kompleksitet stiller store krav til alle involverede i forsyningskæden. Globaliseringen har resulteret i længere transportafstande og længere leveringstider. Der skal derfor fokuseres på at afbalancere omkostningerne til både transport og opbevaring i forhold til efterspørgslen efter hurtige og effektive leveringstider til kunden. For forsyningskædens effektivitet måles indekset på: 46 % af de nordiske virksomheder har ikke noget overblik over deres logistikomkostninger, men bruger i stedet overslag. Over halvdelen af de finske virksomheder har præcise tal, mens danskerne så vidt muligt benytter sig af skøn. Med dagens it-systemer bør det være muligt for flere at få præcise tal. Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er alle virksomheder, der kan se vigtigheden af at få et overblik over deres logistikforbrug? 53 % 35 % 25 % 24 % 68 63 58 Effektivitet i forsyningskæden Hvordan man arbejder for at udnytte transportmidlerne bedre I hvilken udstrækning man udveksler oplysninger og samarbejder med berørte parter i forsyningskæden Hvilken rolle og indflydelse logistikchefen har i virksomheden I hvilken grad har de nordiske virksomhed overblik over deres egne transportomkostninger? 62 Effektivitetsindekset for forsyningskæden ligger i gennemsnit på 64 %, hvor Norge har det højeste indeks på 68 % og Finland det laveste på 58 % Der er derfor potentiale i de nordiske lande til at effektivisere logistikken. Måling af effektiviteten skaber fokus Effekten af sæsonudsving og varierende efterspørgsel Effektivitet i forsyningskæden Det er let at fastsætte både service- og omkostningsmål inden for logistik, og det er meget vigtigt at følge op på dem. Leveringssikkerhed er den vigtigste parameter for de nordiske virksomheder. 32 % måler ikke dette, hvilket enten skyldes, at de ikke kan udtrække måltallet (13 %), eller at det bare ikke gøres. 57 % af virksomhederne måler leveringssikkerheden, hvor 24 % henter det fra deres egne systemer, mens 33 % får rapporter fra deres transportører. 33 % 11 % Måling af leveringssikkerhed 24 % 32 % Måler ikke Får data fra eget system Får data fra leverandører Ikke relevant Udsving i efterspørgslen skaber udfordringer for logistikken med hensyn til at tilpasse ressourcerne i de forskellige perioder. Gennemsnitligt oplever 69 % i Norden udsving, hvor Norge skiller sig ud med 80 % Det interessante er, at 70 % oplyser, at under 10 % af udsvingene er uforudsigelige dyk i efterspørgslen. De nordiske virksomheder har derfor god kontrol med udsvingene i efterspørgslen efter deres varer. 68 % 80 % 64 % 62 % Andel, som oplever sæsonudsving, der påvirker transportvolumen Effektivitet i forsyningskæden 12 13

Effektiviseringsmekanismer Der findes mange værktøjer, som kan bruges til at effektivisere logistikken og forsyningskæden. Disse værktøjer omfatter bevidsthed omkring fastlæggelsen af en leveringshorisont til kunden, decideret effektivitetsudnyttelse af fysiske ressourcer, kapacitetsudnyttelse samt reduktion af lagerbehov. 11 % 10 % 10 % 10 % +/- 1-2 timer +/- 4-5 timer +/-1 dag En leveringshorisont er et på forhånd fastlagt tidsrum, som kunden får oplyst før leveringen. En lille leveringshorisont stiller store krav til logistikken, hvilket giver store udfordringer i forhold til kapacitetsudnyttelsen. 10 % af alle transporter leveres inden for en leveringshorisont på 1-2 timer, hvor Norge har den højeste andel af leverancer på 15 %. 9 % ligger inden for intervallet 4-8 timer. I alt ligger 25 % af alle transporter inden for 8 timer, hvilket betragtes som et meget højt serviceniveau. Kun 30 % af de nordiske virksomheder tror, at transportomkostningerne bliver lavere, hvis leveringshorisonten forlænges. Denne procentdel bør være meget højere, eftersom transportomkostningerne i høj grad fastlægges ud fra den tid, forsendelsen kræver. 22 % 38 % Hvordan er din virksomheds leveringshorisont fastlagt? 38 % 26 % 25 % 32 % +/- 2-3 dage Mere end 3 dage Andet/ikke aktuelt Andel, som tror, at udvidelse af leveringshorisonten vil reducere transportprisen 3. Kompetence som en konkurrenceparameter I hvor stor udstrækning har de nordiske virksomheder tilstrækkelige logistikkompetencer til at styre deres relationer og forsyningskæden effektivt? Indeks: 97 Det er en generel tendens, at antallet af lagre og produktionssteder bliver lavere. Dette betyder, at afstanden til kunderne bliver længere, og der er flere transporter, men ofte er det mere lønsomt. Vi kan se, at 25 % af respondenterne har reduceret antallet af produktionssteder eller reduceret lagerbeholdningen de seneste 5 år. Dette varierer meget mellem landene, hvor Finland ligger lavest på 7 %, og Danmark højst på over 38 %. 38 % 29 % 25 % 7 % Andel, som har reduceret antallet af lagre/produktionssteder gennem de seneste 5 år Omkostningseffektivitet i logistikken Effektivitet i forsyningskæden Omkostningerne til logistikstyring varierer betydeligt fra land til land. Finland har de højeste omkostninger, idet de udgør 5 % af omsætningen, mens Sverige har de laveste, nemlig 1 %. I gennemsnit bruges 2,6 % af omsætningen til logistikstyring. 1 % 2 % 3 % 5 % Omkostninger til administration og styring af logistikområdet i % af omsætningen Effektivitet i forsyningskæden 14 15

Logistikkompetence en forudsætning Konkurrenceevne Kompetence er en stadig vigtigere faktor i den effektive styring af forsyningskæden. I dag er logistikkæderne komplekse med hensyn til både systemløsninger, brug af værktøjer og håndtering af relationer. Kompetenceindekset er baseret på, i hvilken udstrækning virksomhederne har mulighed for at løse komplekse logistiske udfordringer på kompetenceniveau, og hvor stor indflydelse logistikområdet har i virksomheden. Med et gennemsnitligt indeks på 73 point har de nordiske virksomheder stadig potentiale til at udnytte deres ekspertise bedre, men de har dog gjort visse fremskridt. 73 74 75 Logistikkompetencer 68 Flere har en uddannelse Ekspertise kan være afgørende for at udvikle effektiv logistik. 55 % af de nordiske virksomheder mener, at færdigheder opnået gennem uddannelse er meget afgørende for virksomhedens konkurrenceevne. Danmark og Finland tilskriver uddannelse en noget mindre betydning end de øvrige lande. Sverige er det land, der har størst tiltro til uddannelse som en vigtig konkurrenceparameter. Der er en tydelig forbindelse mellem kombinationen af kompetenceniveau og effektivitet i forsyningskæden. Indekset viser, at effektiviteten øges med ca. 10 indekspoint for personer med en bachelor-/kandidatgrad i forhold til dem uden logistikkompetencer. Analysen viser således, at kompetencer betaler sig! Kompetence som en konkurrenceparameter Logistikkompetenceniveauet må siges at være relativt højt i Norden. Trenden viser, at flere og flere af dem, der arbejder med logistik, har en uddannelse. Af de nordiske virksomheder har: Næsten halvdelen af logistikcheferne en bachelor- eller kandidatgrad (48 %) 24 % af de transportansvarlige en bachelor- eller kandidatgrad, mens 37 % har læst videre 41 % af de lageransvarlige gennemført gymnasiet, mens 23 % har praktisk erfaring Norge og Sverige har en relativt større andel af logistikansatte med en bachelor- eller kandidatgrad end Danmark og Finland. Dette gælder især for de logistik- og transportansvarlige. 48 % Logistikansvarlig 24 % 24 % 38 % Transportansvarlig 14 % 41 % Lageransvarlig Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 70 % 53 % 49 % Andel, som mener, at kompetencer har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne 46 % Indekspoint, forsyningskædeeffektivitet 66 63 63 Logistikansvarlig Kort/mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Praktisk erfaring 69 65 65 60 70 61 Det nordiske uddannelsesniveau Transportansvarlig Lageransvarlig Sammenhæng mellem kompetenceniveau og effektivitetsudnyttelse Kompetence som en konkurrenceparameter 16 17

Ekspertise fremmer indflydelsen 4. Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? Ekspertise inden for logistik giver større indflydelse og bedre forudsætninger for at skabe strategiske logistikløsninger. I de nordiske lande har 68 % af de logistikansvarlige stor indflydelse på virksomhedens ledelse. Sverige og Norge skiller sig ud med næsten 75 %, der hævder, at de har stor indflydelse. Logistikområdet er i relativt stor udstrækning løftet op til det strategiske niveau i Norden: Logistik er for 68 % af vores virksomheder omfattet af den overordnede forretningsstrategi. Sverige og Norge trækker gennemsnittet op med henholdsvis 71 % og 78 % I Sverige og Norge har henholdsvis 64 % og 69 % organiseret ansvaret på logistikområdet i deres egen logistikafdeling, mens gennemsnittet for de nordiske lande er 61 % Hvor gode er de nordiske virksomheder til at indføre konkrete miljøvenlige logistikløsninger? Indeks: 33 Logistikansvaret er placeret i en stabsfunktion 18 % Logistikansvaret er placeret i en liniefunktion 31 % Logistik er organiseret både som stabs- og liniefunktion 40 % Kompetence som en konkurrenceparameter Logistik er organiseret i egen enhed Logistik har stor indflydelse på ledelsen Logistik er en del af virksomhedens overordnede strategi 60 % 63 % 68 % Organisering af logistikken hos de nordiske virksomheder Kompetence som en konkurrenceparameter 18 19

Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? Lav vilje til at betale for mere miljøvenlige løsninger Valget af logistikløsning har stor betydning for miljøet. Krav om hurtigere og hyppigere transporter med kortere leveringshorisonter kan føre til, at transporterne ikke udnyttes optimalt. Det samme gælder valget af hurtigere og mindre miljøvenlige løsninger som bil i stedet for tog og skib. Hvis togets pålidelighed er for lav, vælger kunderne i stedet bilen. Centralisering af lagre indebærer ofte længere transportstrækninger. Det er generelt dyrere at bruge miljøvenlige brændstoffer og miljøvenlige motorer end de mindre miljøvenlige alternativer, men i mange tilfælde kan det give lavere omkostninger og bedre logistik. Dette glemmer man ofte, når miljøet fremhæves i debatten. Brug af tog i stedet for bil, at sende mindre og udnytte køretøjernes kapacitet, bidrager til at nedbringe omkostningerne og er samtidig miljøvenligt. Indekset for miljøvenlig logistik ligger helt nede på 37 point, hvilket viser, at logistikvirksomhederne har potentiale til at synliggøre de fordele, som kan opnås ved at fokusere på miljøet. Indekset er baseret på de krav, der foreligger, og i hvilken udstrækning man er villig til at betale mere for miljøvenlige løsninger. 33 36 Kun 8 % af virksomhederne er villige til at skifte til en mere miljøvenlig transportør, hvis det betyder, at prisen vil stige med 10 %. I Sverige er viljen til at betale for miljøvenlige løsninger relativt stor, idet hele 15 % er villige til at betale mere. Kun 4 % af de danske virksomhed er villige til at betale mere for miljøvenlige løsninger 15 % 6 % Vilje til at erstatte eksisterende transporter med mere miljøvenlige løsninger ved en prisstigning på 10 % 4 % 5 % 37 Strengere miljøkrav til logistikleverandører 25 Miljøvenlig logistik Konflikt mellem service og miljøvenlighed Virksomhederne stiller stadig højere miljøkrav. De mest almindelige krav er valg af tog eller skib, dokumentation for miljøpåvirkning, miljøeffektive brændstoffer og ISO-certificering. ISO-certificering er det mest almindelige krav (46 %). Dette er en stigning på 18 % siden målingen i Nordisk Logistikbarometer 2010. Danskerne trækker gennemsnittet ned med et resultat på 32 %. Kravet om at tilvejebringe beregninger af miljødata er også steget betydeligt fra 16 % i undersøgelsen fra 2010 til de nuværende 30 %. Kravet om disse beregninger er dermed blevet fordoblet på to år. Dette betyder, at virksomheden ved, nøjagtigt hvilken type energiforbrug og udslip transporten af godset har forårsaget, og kan bruge dette over for sine kunder. Svenske virksomhed er mere tilbøjelige til at prioritere miljøet inden for logistik end de øvrige nordiske virksomhed. Ud over at de er villige til at betale mere for miljøvenlige løsninger, stiller de meget højere krav end andre nordiske virksomhed til ISO-certificering inden for miljø, krav til biobrændstoffer og miljødokumentation. Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? I gennemsnit siger 37 %, at de oplever en konflikt mellem at være miljøvenlig og levere en bedre service. Dette viser, at miljøbelastningen kan reduceres ved at reducere servicebehovet. Danskerne oplever ikke dette dilemma i samme udstrækning som nabolandene. 42 % 41 % 21 % 46 % Oplevet konflikt mellem leveringsservice og miljøvenlig logistik Sverige Norge Finland Danmark ISO-certificering 51 % 47 % 44 % 32 % Brændstof 40 % 23 % 37 % 21 % Miljødokumentation 37 % 36 % 19 % 15 % Jernbane 16 % 32 % 9 % 3 % Skib 13 % 21 % 28 % 12 % Miljøkrav til transportører i forhold til miljøeffektive transporter pr. land Sverige - et forbillede på miljøområdet Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? 20 21

5. Cases Bæredygtig logistik stadig en meromkostning? 23

Kwintet Komplett Kwintet er Europas førende leverandør af arbejdstøj. Med 11 forskellige varemærker, en organisation med kontorer i hele Europa og et marked, der er spredt over hele verden, er der brug for en generel vurdering af logistiksektoren for at opnå effektivitet og stordriftsfordele. Virksomheden har i løbet af de seneste fire år gennemført et konsolideringsprojekt, som har resulteret i følgende: Kwintet AB Sælger: Arbejdstøj Omsætning: EUR 600 mio. Ansatte: 3. 200 Interview med: Niklas Millerton, Group Transport Manager, Henrik Malmrup, Manager S&OP Antallet af lagre er reduceret fra 30 til 20 Antallet af transportører er reduceret fra 40 til 15 Positive virkninger på omkostningssiden med hensyn til priser og service Kwintet har arbejdet meget med transportområdet, og det har været nemmere at gennemføre forandringer inden for transport end f.eks. inden for levering og indkøb. Fokus ligger i arbejdet på styrkelse af kvaliteten ved at skabe en god balance mellem leveringstider og service på markedet. Desuden forsøger de at opnå flere stordriftsfordele ved koordinering af distribution med et tættere partnerskab og reduktion af antallet af nationale lagre. Ved at koordinere sin import vil de skabe deres egen indgangsvej til Europa fra Asien. - Det vigtigste ud over omkostninger og pålidelighed i vores samarbejde med vores logistikleverandør er den personlige relation. Nærhed gør, at vi er mere forberedte på at mødes på midten og løbe store risici, siger den transportansvarlige, Niklas Millerton. - Vi forventer, at vores samarbejdspartnere indtager rollen som strategisk løsningsrådgiver. Vi outsourcer lager og transport i forventning om, at andre kan gøre det bedre, end vi kan, siger han. Komplett begyndte at sælge på nettet i 1996. Indtil for ni år siden solgte de også gennem butikker. Fra 2003 har de fokuseret fuldt ud på e-handel og i dag er de en førende skandinavisk aktør med 10 netbutikker. De sælger alt fra computerdele til computere, tv, kameraer og andre elektronikprodukter som værktøj, husgeråd og skønheds- og velfærdsprodukter. For at være konkurrencedygtige inden for e-handel i Norge kræves plukkeeffektivitet og lave transaktionsomkostninger. Komplett bruger derfor et automatiseret system til lagerføring, Autostore. Autostore består af et kubisk gitter, der sikrer lagerplads til varerne. Varerne hentes af robotter, som kører på skinner på toppen af kuberne. Bestillinger bliver modtaget via it-systemet, hvorefter Autostore sender de enkelte forsendelser til en arm, som plukker varen fra hylden, mens arme rundt om kuben pakker produkter i passende emballage. Autostore omorganiserer automatisk pladserne, så varerne med den hurtigste omsætning er længst oppe i systemet. I 2011 leverede Komplett 1.454.776 ordrer med i alt 4.547.226 produkter. Dette er i gennemsnit en bestilling hvert 21. sekund (24/7/365). I de travleste timer leveres der en ordre hver 1,9 sekunder. Kunden vælger selv, hvordan varerne skal leveres. 30 % af leverancerne sker via Pick-up-Points, mens resten enten leveres til en butik eller til kundens hjem. Effektive transportløsninger er afgørende, og Komplett arbejder konstant på at forbedre løsningerne på dette område. Komplett Sælger: Elektronik Omsætning: EUR 536 mio. Ansatte: 430 Interview med: Pål Vindegg, Logistikdirektør, og Steffan Andre Welfler, Logistikchef Cases Cases 24 25

DropinMarket Deichmann DropinMarket sælger streetwear og er en af Finlands førende e-handelsvirksomheder. De blev i 2010 kåret til Finlands bedste netbutik. Deres mål er bl.a. at yde den bedst mulige service på de bedste streetwear-produkter. DropinMarket bruger multikanalkonceptet, hvor produkter udbydes gennem mange forskellige kanaler. På forbrugermarkedet anvendes en netbutik, mobile løsninger, konceptbutikker, shop-in-shop, pick-up i butikker, outlets og events. I virksomhedens egne butikker har kunderne mulighed for at prøve et begrænset udvalg af varer, mens hele sortimentet er tilgængeligt online. På B2B-markedet kan forhandlerne afgive bestillinger i netbutikken. Service er en vigtig del af forretningsfilosofien med fokus på omkostningseffektivitet. DropinMarket Sælger: Streetwear Omsætning: EUR 1,5 mio. Ansatte: 20 Interview med: Juha Valvanne, CEO For at få fuld kontrol bruger virksomheden et komplet integreret system, som forbindes til logistikvirksomheden. Systemet viser alle nødvendige oplysninger for alle parter, selv for kunden. - Kunden kan bestille vores varer på nettet, besøge butikken, prøve produkterne og derefter betale for varerne, siger Juha Valvanne. Dermed får vi kunder ind i butikkerne, slipper for returvarer, og betalingen sker med det samme. 16-17 % af indtægterne kommer fra varer, som kunden selv henter i en butik. Ud over butikkerne har DropinMarket 1.100 pick-up-points, hvor kunderne kan hente deres varer, fortæller han. B2B-kunder kan forudbestille store ordrer på nettet. Alle varer koordineres med leverandøren og køres direkte til kunden. Dette løser udfordringen med pakning af små bestillinger fra privatpersoner og store ordrer fra B2B-kunder. Virksomheden fortsætter med at udvikle stemmestyret plukning i lagerløsningen og optimering af valg af rute. Deichmann Sælger: Sko og mode Omsætning: EUR 4,13 mia. Ansatte: 32.500 Interview med: Mikkel Link, Direktør, Deichmann Danmark, og Rebecca Lauge Arlnaes, Online-Shop Manager Deichmann er en af Europas største lavpriskæder for sko, og virksomheden udvikler størstedelen af sine kollektioner selv. Deichmanns logistikløsning er afgørende for konkurrenceevnen. Virksomheden køber direkte fra producenter i ca. 40 lande og opnår dermed meget fordelagtige priser. I Tyskland står to store distributionscentraler for leverancerne fra producenterne. Disse sendes dagligt ud til de nationale centre, hvor transporterne pakkes og leveres til butikkerne. 1.500-1.600 par sko leveres dagligt fra distributionscentralen i Danmark til enten forbrugere eller til nogle af de mange butikker i Danmark eller Sverige. Dette svarer til mere end 2 mio. par sko om året. Logistikken styres gennem et globalt system, som forbinder både lager, butik og netbutik, hvilket betyder, at lageret opdateres i realtid, og at informationen er synlig for alle parter. Systemet er meget pålideligt, og man oplever næsten ingen fejl. Systemet giver også markedsdata i realtid samt data vedrørende økonomi og indkøb. Partnerskaber inden for logistik er meget vigtigt for Deichmanns virksomhed. - Leveringssikkerhed er den vigtigste faktor, især i forhold til netbutikken. Fleksibilitet er også vigtigt, fordi efterspørgslen kan variere meget. Endelig er prisen central, fordi vi tilbyder fri fragt og hele tiden må presse avancen, siger Mikkel Link. Cases Cases 26 27

Nimbus Communication Om PostNord PostNord leverer førsteklasses kommunikations- og logistikløsninger til virksomheder og private i Norden. Når varer skal sendes til, fra eller inden for Norden, skal PostNord være det naturlige og miljøvenlige valg. PostNord blev grundlagt i 2009 ved sammenlægningen mellem Post Danmark A/S og Posten AB. Koncernen har en omsætning på ca. K 34 mia. og ca. 40.000 ansatte. Virksomheden er inddelt i forretningsområderne Breve Danmark, Meddelande Sverige, Logistik og Strålfors. PostNord har en unik infrastruktur til kommunikations- og logistikydelser til, fra og inden for Norden. Logistikdivisionen har ca. 6.500 ansatte og omsatte i 2011 for 12,5 mia. kr. PostNord har cirka 4.600 pakkeudleveringssteder med lange åbningstider i Sverige, Danmark, Finland og Norge. PostNord AB Kontaktinformation Post Danmark Logistik A/S Tietgensgade 37, 1566 København V, Danmark Tlf: 33 61 00 00 www.postdanmark.dk 105 00 Stockholm, Sverige Besøgsadresse: Terminalvägen 24, Solna, Sverige Tlf.: +46 10 436 00 00 Tollpost Globe Alfaset, 3. Industrivei 25, 0668 Oslo Postboks 6441 Etterstad 0605 Oslo, Norge E-post: salg@tollpost.no Tlf: +47 09300 www.tollpost.no Posten Logistik SCM Oy Osumakuja 3/ PL 179 01530 VANTAA, Finland Tlf: +35 10 572 80 80 Kontakt: Danmark Kurt Madsen E-mail: kurt.madsen@post.dk Tlf: 33 61 48 30 Sverige Jan Jakobsson E-mail: jan.jakobsson@posten.se Tlf: +46 104 365 282 Norge Bjørn Thorvaldsen E-mail: bth@tollpost.no Tlf: +47 91 82 34 39 Finland Meri Mäkkylä E-mail: meri.makkyla@postenlogistik.com Tlf: +358 40 82 65 665