September 2011 KOMMENTARRAPPORT ÆLDRES MEDICINERING KVANTITATIV UNDERSØGELSE - en del af projektet BORGERRETTEDE ADDS ON TIL DET FÆLLES MEDICINKORT Udarbejdet af: Lotte Larsen Katrine Weikop Majbrit Hilaire
Indholdsfortegnelse Baggrund og formål... 5 Analyse setup... 6 Om opbygning af rapporten... 7 Grupper i fokus i undersøgelsen... 8 Undersøgelsens resultater... 13 1. Risiko for non compliance... 14 1.1 Risikovurdering... 14 1.2 Utilsigtet non compliance... 17 1.3 Tilsigtet non compliance... 22 1.4 Overlap grupperne imellem... 27 2. Medicinering... 28 2.1. Dagligt indtag af medicin... 28 2.2. Medicintagning uden for hjemmet... 32 3. Information... 35 3.1. Informationsbehov... 35 3.2. Informationssøgning... 37 4. Teknologibrug og -interesse... 42 4.1. Teknologiadaption... 42 4.2. Elektroniske produkter i hjemmet... 45 4.3. Brug af teknologi... 48 4.4. Køb af pilledoseringsæske... 53 5. Huskeregler... 55 6. Deltagernes demografi... 59 Bilag A: Om undersøgelsens metode og gennemførelse... 61 Bilag B: Spørgeskema... 66 Bilag C: Regler for gennemførelse af markedsforskningsprojekter... 77 Bilag D: Sådan læses tabellerne... 82 Side 2 af 87
Tabel fortegnelse Tabel 1: Demografi krydset med grupper i fokus... Side 11 Tabel 2: Non compliance krydset med alder... Side 12 Tabel 3: Non compliance krydset med uddannelsesniveau......side 12 Tabel 4: Overlap mellem risiko de 4 grupper i fokus......side 27 Tabel 5-9: Køb af pilledoseringsæske krydset med køn, alder, civilstatus, tilknytning til arb. marked, hvor mange slags medicin tages... Side 54 Tabel 10: Køn...Side 59 Tabel 11: Alder...Side 59 Tabel 12: Kommune...Side 59 Tabel 13: Modtager hjemmehjælp... Side 59 Tabel 14: Civilstand...Side 59 Tabel 15: Tilknytning til arbejdsmarked.......side 59 Tabel 16: Skoleuddannelse...Side 60 Tabel 17: Erhvervsuddannelse....Side 60 Grafik fortegnelse Grafik 1: Risikovurdering......Side 14 Grafik 2: Risikoudsagn krydset med non compliance og info behov......side 15 Grafik 3: Utilsigtet non compliance udsagn......side 17 Grafik 4: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med risikovurdering.........side 18 Grafik 5: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med utilsigtet/tilsigtet.......side 19 Grafik 6: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med info behov........side 21 Grafik 7: Tilsigtet non compliance udsagn......side 22 Grafik 8: Tilsigtet non compliance krydset med risiko og utilsigtet (1/2)......Side 23 Grafik 9: Tilsigtet non compliance krydset med risiko og utilsigtet (2/2)......Side 24 Grafik 10: Tilsiget non compliance krydset med info behov (1/2)......Side 25 Grafik 11: Tilsigtet non compliance krydset med info behov (2/2)......Side 26 Grafik 12: Dagligt indtag af medicin...side 28 Grafik 13: Dagligt indtag af medicin krydset med non compliance......side 29 Grafik 14: Medicinantal......Side 30 Grafik 15: Medicinantal kkrydset md non comp. og info behov......side 31 Grafik 16: Medicinindtag uden for hjemmet......side 32 Grafik 17: Offentlighed omkring medicintagning krydset med køn......side 33 Grafik 18: Offentlighed omkring medicintagning krydset med frekvens for medicintagning uden for hjemmet......side 34 Grafik 19: Behov for information...side 35 Grafik 20: Behov for information krydset med non compliance......side 36 Grafik 21: Kilder til information......side 37 Grafik 22: Kilder til information fokus på respondenter med højt infobehov......side 39 Grafik 23: Mediebrug......Side 40 Grafik 24: Mediebrug krydset med højt info behov.....side 41 Grafik 25: Teknologiadaption......Side 42 Grafik 26: Teknologiadaption krydset med non compliance......side 43 Grafik 27: Teknologiadaption krydset med alder.......side 44 Grafik 28: Elektroniske produkter i hjemmet......side 45 Grafik 29: Elektroniske produkter i hjemmet krydset med alder.......side 46 Grafik 30: Elektroniske produkter i hjemmet krydset med non compliance...... Side 47 Side 3 af 87
Grafik 31: Brug af teknologi......side 48 Grafik 32: Brug af teknologi krydset med køn......side 49 Grafik 33: Brug af teknologi krydset med alder......side 50 Grafik 34: Brug af teknologi krydset med non compliance......side 51 Grafik 35: Interesse for elektroniske løsninger krydset med grupper i fokus... Side 52 Grafik 36: Køb af pilledoseringsæske......side 53 Grafik 37: Hyppigst nævnte huskeregler......side 55 Grafik 38: Medicinomfang krydset med huskeregler/ikke huskeregler.......side 56 Grafik 39: Frekvens for medicinindtag krydset med huskeregler/ikke huskeregler... Side 57 Grafik 40: Huskeregler/ikke huskeregler krydset med non compliance......side 58 Side 4 af 87
Baggrund og formål Baggrund Projekt Borgerrettede add ons til medicinkortet er et af innovationsprojekterne under Lev Vel. Lev Vel er et strategisk innovationssamarbejde, der samler kommuner, regioner, hospitaler, forsknings- og vidensinstitutioner, virksomheder og organisationer om at udvikle og afprøve innovative løsninger, der understøtter ældres egne ressourcer, gør dem i stand til i højere grad at klare sig selv samt sikrer deres livskvalitet Formålet med projekt Borgerrettede add ons til medicinkortet er, at udvikle produkter eller services, der kan understøtte ældres muligheder for at forblive aktive og selvhjulpne i forhold til deres medicinering. Forskning viser, at en stor andel af de ældre borgere fejlmedicineres, hvilket medfører hospitalsindlæggelser, samt behov for støtte til medicinering fra kommunernes hjemmesygepleje. Fejlmedicinering skyldes i høj grad usikkerhed omkring, hvilken medicin ældre borgere skal have. Denne usikkerhed skabes blandt andet i sektorovergange (praktiserende læge/hospitaler/hjemmesygepleje), idet de forskellige sundhedsprofessionelle, der er involveret i borgerens behandling ofte har forskellige medicinlister for den samme borger. For at afhjælpe dette problem udrulles Fælles medicinkort (FMK). FMK er rettet mod sundhedsprofessionelle og indeholder oplysninger omkring borgernes aktuelle medicinordinationer, og sikrer at alle sundhedsprofessionelle har samme oversigt over borgernes medicinering. Men forskning viser også, at ældre borgere både tilsigtet og utilsigtet fejlmedicinerer sig selv. Der er forskellige årsager til, at ældre ikke tager deres medicin som ordineret (kaldet non-compliance). De primære årsager er forglemmelser, manglende motivation, manglende forståelse samt forvekslinger. FMK er primært udviklet til sundhedsprofessionelle, men har potentiale som informations- og kommunikationsredskab rettet mod borgerne. I projekt Borgerrettede add ons til medicinkortet udvikles derfor produkter eller services, der på baggrund af informationerne i FMK, kan give ældre borgere støtte og/eller forståelse for egen medicinering og dermed handlemuligheder og tryghed. I projekt Borgerrettede add ons til medicinkortet samarbejder kommuner (Gentofte og Hillerød), hospitaler (Bispebjerg Hospital), forsknings- og vidensinstitutioner (Aarhus Universitet, DELTA, Alexandra Instituttet, National Sundheds-IT, Pharmakon, Biopeople) og virksomheder (Trifork og DLI). Projektledelsen af Borgerrettede add ons til medicinkortet varetages af Væksthus Hovedstadsregionen. I forbindelse med projektet udarbejdes to brugerundersøgelser, en kvalitativ og en kvantitativ. I denne rapport formidles resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Side 5 af 87
Formål Formålet med den kvantitative undersøgelse er at få en øget indsigt i ældres medicinering, der kan ligge til grund for en identificering af målgrupperne for de produkter eller services, der udvikles i projekt Borgerrettede add ons til medicinkortet. I undersøgelsen afdækkes derfor følgende områder: - ældres medicinering - ældres udfordringer med at tage medicin - årsager til fejl i ældres medicintagning - ældres teknologikundskaber Analyse setup Målgruppe Målgruppen for undersøgelsen er personer, der opfylder alle følgende betingelser: - 60+ årige mænd og kvinder - Borgere i Hillerød og Gentofte kommuner - Borgere, der selv administrerer deres medicin (er selvhjulpne) - Borgere der er i kontinuerlig behandling (min. 3 mdr.) med mindst 1 lægemiddel på recept. Medicinen skal tages efter et kompliceret regime Antal interview Der er gennemført 316 interview med telefoninterviews i perioden 8/2-16/2 2011. Undersøgelsens interview er ligeligt fordelt på de to kommuner og på aldersgrupper. Screening Screeningsspørgsmål kan ses i spørgeskemaet i Bilag B. Screeningsspørgsmål er markeret med SCREEN Side 6 af 87
Om opbygning af rapporten Opbygning I rapporten gennemgås resultaterne af undersøgelsen og disse beskrives både detaljeret i ord og vises grafisk. Udover totalresultater er der undersøgt sammenhænge i forhold til andre spørgsmål og demografiske kriterier (nedbrydninger). Disse beskrives hvor relevant. Der er gennemført relativt få interview og forskelle mellem delgrupper er derfor oftest ikke statistisk signifikante. Forskelle skal derfor betragtes som tendenser. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode og gennemførelse henvises til bilag A. Side 7 af 87
Grupper i fokus i undersøgelsen Baggrund I undersøgelsen er der defineret en række grupper, som der sættes specielt fokus på. Disse grupper relaterer hovedsageligt til non compliance defineret på forskellig måde og med forskelligt udgangspunkt. Men også respondenternes informationsbehov danner baggrund for en gruppe i fokus. Nedenfor gennemgås de 4 grupper i fokus. Herunder hvilket spørgsmål i spørgeskemaet, de er defineret ud fra og hvor mange respondenter, der er defineret som tilhørende gruppen. Efterfølgende beskrives de 4 grupper demografisk med fokus på forskelle ift. totalen. Bemærk, at hver respondent sagtens kan tilhøre flere af de 4 grupper i fokus. Risiko vurdering (Q9) Defineret på baggrund af et non compliance estimator spørgsmål, hvor respondenten tildeles et antal point baseret på respondentens svar på 2 statements om non compliance (primært tilsigtet). Respondenter, der er defineret som mellem eller høj risiko for non compliance, indgår i gruppen risikovurdering. Definition og gruppestørrelser: Lav risiko (84% - 264 resp): 0 point i Q9 Medium risiko (7% - 21 resp): 4-7 point i Q9 Høj risiko (10% - 31 resp): 8-34 point i Q9 Medium + høj risiko (17% - 52 resp): 4-34 point Ultilsigtet non compliance (Q10) Tilsigtet non compliance (Q11) Defineret som minimum et uhensigtsmæssigt svar på udsagn i Q10, der indeholder 5 udsagn om utilsigtet non compliance. Definition og gruppestørrelser: Utilsigtet non compliance (34% - 106 resp): Angivet aldrig eller ofte/ind imellem/sjældent i udsagn 1 eller ofte/ind imellem/sjældent eller altid i udsagn 2,3,4 eller 5 Ikke utilsigtet non compliance (66% - 210 resp): Ikke ovenstående Defineret som minimum et uhensigtsmæssigt svar på udsagn i Q11, der indeholder 6 udsagn om tilsigtet non compliance. Definition og gruppestørrelser: Tilsigtet non compliance (23% - 74 resp): Angivet ofte/ind imellem/sjældent eller altid i et eller flere udsagn Ikke tilsigtet non compliance (77% - 242 resp): Ikke ovenstående Side 8 af 87
Informationsbehov (Q12) Er defineret på baggrund af respondentens svar i Q12, der omfatter 4 udsagn om informationsbehov. Respondenten tildeles et antal point baseret på respondentens svar og er inddelt i 2 grupper: Definition og gruppestørrelser: Lavt info behov (29% - 92 resp): 0-11 point i Q12 Højt info behov (71% - 224 resp): 12-20 point i Q12 Demografisk profil af grupper i fokus Risikogruppen Udgør 17% af respondenterne. Der er i denne gruppe markant flere kvinder (60% mod 53% i gennemsnit), personer, der bor alene (65% mod 52%) og personer med en kort videregående udd. (17% mod 12%). Her er også en mindre overrepræsentation af 80+ årige (35% mod 32%) og personer med max 7 års skolegang (27% mod 24%). Omvendt er der færre studenter (27% mod 31%), faglærte (25% mod 30%) og personer med lang videregående udd. (13% mod 17%). Utilsigtet non compliance gruppen Udgør 34% af respondenterne. I denne gruppe er der flere personer i alderen 70-79 år (41% mod 35%), med studentereksamen el.lign (36% mod 31%), der har en partner (52% mod 48%) og mænd (51% mod 47%). Omvendt er der færre i denne gruppe, der er 60-69 år (29% mod 33%), ikke har en erhvervsuddannelse (10% mod 16%), har max 7 års skolegang (21% mod 24%) og stadig er i arbejde (5% mod 8%). (fortsættes næste side) Side 9 af 87
Demografisk profil af grupper i fokus (fortsat) Tilsigtet non compliance gruppen Udgør 23% af respondenterne. I denne gruppe er der markant flere kvinder (62% mod 53%), personer der bor alene (61% mod 52%), har en kort - (20% mod 12%) - eller mellemlang videregående uddannelse (23% mod 18%). Der er også en mindre overrepræsentation af 60-69 årige (36% mod 33%) samt personer med 8-9 års skolegang (19% mod 16%) eller 10-11 års skolegang (31% mod 28%). Der er til gengæld færre på 80+ år (27% mod 32%) og ligeledes en mindre underrepræsentation af personer med kun 7 års skolegang (20% mod 24%), studenter (28% mod 31%), ingen erhvervsuddannelse (11% mod 16%), et eller flere kortere kurser (3% mod 6%) samt faglærte (27% mod 30%). Gruppen med højt info behov Udgør 71% af respondenterne og de skiller sig stort set ikke ud fra gennemsnittet. Kun når det gælder uddannelse er der forskel: Færre har max har 7 års skolegang (19% mod 24%) mens lidt flere har en studentereksamen el.lign (34% mod 31%). Gruppen med lavt info behov Udgør 29% af respondenterne. I denne gruppe er der markant flere personer med max. 7 års skolegang (37% mod 24%) og også lidt flere 80+ årige (36% mod 32%), 70-79 årige (38% mod 35%) og faglærte (34% mod 30%). Omvendt er der færre studenter (22% mod 31%) og personer med lange videregående udd (13% mod 17%). Side 10 af 87
Tabel 1: Demografi krydset med grupper i fokus Oversigt over non compliance og info behov i forhold til demografi Alle Risiko Utilsigtet Tilsigtet Lavt behov Højt behov Total 316 52 106 74 92 224 Kommune Hillerød 49% 48% 44% 39% 53% 47% Gentofte 51% 52% 56% 61% 47% 53% Køn Mand 47% 40% 51% 38% 46% 47% Kvinde 53% 60% 49% 62% 54% 53% Alder 60-69 33% 31% 29% 36% 26% 35% 70-79 35% 35% 41% 36% 38% 34% 80+ 32% 35% 30% 27% 36% 31% Civilstatus Alene 52% 65% 48% 61% 54% 50% M partner 48% 35% 52% 39% 46% 49% Ved ikke 0% - - - - 0% Arb. Status I arbejde 8% 6% 5% 7% 9% 7% Pension mv. 91% 90% 92% 93% 90% 91% Andet/Ved ikke 2% 4% 3% - 1% 2% Skoleudd. 7 eller færre 24% 27% 21% 20% 37% 19% 8-9 års skole 16% 13% 13% 19% 15% 16% 10-11 års skole 28% 29% 28% 31% 25% 30% Student/HF etc. 31% 27% 36% 28% 22% 34% Andet 0% - 1% - 1% - Ved ikke 1% 4% 1% 1% - 1% Erhv. udd. Nej (ej fuldført erhvervsuddannelse) 16% 13% 10% 11% 17% 15% Et el flere kurser 6% 8% 6% 3% 3% 7% Faglært 30% 25% 29% 27% 34% 29% Kort videregående uddannelse, under 3 år (fx. social- og sundhedsassistent, tekniker, merkonom) 12% 17% 14% 20% 14% 11% Ml.lang videreg. 18% 17% 20% 23% 17% 19% Lang videreg. 17% 13% 19% 15% 13% 18% Anden udd. 1% 2% - - - 1% Ved ikke 1% 4% 2% 1% 1% 1% Side 11 af 87
Der er ikke generel sammenhæng mellem alder og non compliance, dog falder andelen af tilsigtet non compliante med alderen. Der er flere 70-79 årige, der er utilsigtet non compliente (39% mod gennemsnitligt 34%), end såvel gennemsnittet som de øvrige grupper. Men de ældste (80+) er til gengæld lidt underrepræsenterede - både i gruppen af utilsigtet non compliente (31% mod 34%) og de tilsigtet non compliente (20% mod 23%). De 60-69 årige er lidt oftere tilsigtet non compliente (26% mod 23%), mens der er færre utilsigtet non compliente (30% mod 34%). Tabel 2: Non compliance krydset med alder. Alle 60-69 år 70-79 år 80 + år Risiko 16% 16% 16% 18% Utilsigtet 34% 30% 39% 31% Tilsigtet 23% 26% 24% 20% Base: Alle (316) Q2. Alder I forhold til uddannelsesniveau er den eneste trend i sammenhæng med non compliance, at utilsigtet non compliance stiger med stigende uddannelsesniveau. Respondenter med lavest/ingen videregående uddannelse tilhører sjældnere en af de tre definerede non compliance grupper, mens især dem, med en kort videregående uddannelse, oftere udviser non complient adfærd især tilsigtet non complient adfærd. Når man ser på uddannelsesniveau i relation til non compliance, er der markant flere med en kort videregående uddannelse, der ligger i gruppen tilsigtet non compliance (34% mod 23%), men også flere i såvel risiko gruppen (19% mod 16%) og gruppen utilsigtet non compliance (38% mod 34%). Dem med en lang videregående uddannelse er lidt oftere utilsigtet non compliente (38% mod 34%) og tilhører lidt sjældnere risiko gruppen (13% mod 16%). Dem, der ingen videregående uddannelse har, er markant underrepræsenteret i især gruppen af utilsigtet non compliente (22% mod 34%) men også i gruppen af tilsigtet non compliente (16% mod 23%). Og dem, der har taget et eller flere korte kurser, er lidt sjældnere tilsigtet non compliente (19% mod 23%). Tabel 3: Non compliance krydset med uddannelsesniveau. Alle Nej, ingen videregående udd. Et el flere korte kurser Kort videregående udd. Risiko 16% 14% 15% 19% 13% Utilsigtet 34% 22% 33% 38% 38% Tilsigtet 23% 16% 19% 34% 21% Base: Alle (316) Q27. Uddannelse Lang videregående udd. Side 12 af 87
Undersøgelsens resultater Side 13 af 87
1. Risiko for non compliance 1.1 Risikovurdering Risikovurdering non compliance (Q9) I alt 17% af undersøgelsens deltagere ligger i den definerede risikogruppe for non compliance. 6% er enige i udsagnet Jeg er bekymret for, at min medicin på recept vil gøre mere skade end gavn, mens 7% svarer hverken/eller og 2% ved ikke. Således udtrykker ialt 15% en eller anden grad af bekymring. I udsagnet Jeg er overbevist om vigtigheden af min medicin er 3% uenige mens 3% svarer hverken/eller og 2% ved ikke. Således udtrykker ialt 8% respondenter meget eller nogen usikkerhed over hvorvidt medicinen er vigtig. Baseret på estimation betyder det, at ialt 10% ligger i højrisikogruppen og 7% i mellemrisikogruppen. Grafik 1: Risikovurdering Gns. Jeg er bekymret for, at min medicin på recept vil gøre mere skade end gavn 85 7 6 2 1,2 Jeg er overbevist om vigtigheden af min medicin på recept 3 3 93 1 2,9 83% Uenig/overvejende uenig Hverken eller Enig/overvejende enig Ved ikke Lav Mellem 10% 7% Høj Base: Alle (n=316) Risiko baser: Lav=264, Mellem=21, Høj=31 Q9. Enighed i udsagn om medicin? Side 14 af 87
Overlap med andre grupper i fokus (Q9) Det er især gruppen (defineret som) tilsigtet non compliance, der udtrykker bekymring over, om medicinen kan gøre mere skade end gavn (14%), eller er i tvivl om vigtigheden af medicinen (4%). Der er også en stor andel, der hverken er enige/uenige i de to udsagn (hhv. 15% og 9%) eller svarer ved ikke (hhv. 3% og 4%) - og herved udtrykker en vis usikkerhed/skepsis. Samlet set kan man således sige, at der blandt de tilsigtet non compliente er ialt 33%, som udtrykker større eller mindre usikkerhed i forhold til hvorvidt medicinen kan gøre mere skade end gavn, og ialt 17%, der ikke er helt overbeviste om vigtigheden af medicinen. (fortsættes næste side) Grafik 2: Risikoudsagn krydset med non compliance grupper og info behov Jeg er bekymret for, at min medicin på recept vil gøre mere skade end gavn - Alle 85 7 6 2 Utilsigtet noncompliance 83 5 9 3 Tilsigtet noncomliance 68 15 14 4 Lavt info behov 85 7 4 4 Højt info behov 86 7 61 -Jeg er overbevist om vigtigheden af min medicin på recept Alle 3 3 93 1 Utilsigtet noncompliance 6 4 90 1 Tilsigtet noncomliance 4 9 82 4 Lavt info behov 32 95 0 Højt info behov 4 3 92 1 Uenig/overvejende uenig Hverken eller Enig/overvejende enig Ved ikke Base: Alle (n=316), Utilsigtet (n=106), Tilsigtet (n=74), Lavt behov (n=92), Højt behov (n=224) Q9. Enighed i udsagn om medicin? Side 15 af 87
(fortsat) I gruppen (defineret som) utilsigtet non compliance udtrykkes også tvivl: 9% er bekymrede over om medicinen gør mere skade end gavn, 5% siger hverken/eller og 3% ved ikke. Ialt er der altså 17%, der udviser større eller mindre bekymring for om medicinen kan skade. Ligeledes er 6% usikre på vigtigheden af medicinen, 4% siger hverken/eller og 1% ved ikke. Ialt 11% udviser således større eller mindre tvivl om medicinens vigtighed. Højt eller lavt informationsbehov synes ikke at have den store betydning i forhold til, om man er mere eller mindre bekymret/tvivlende i forhold til effekten/vigtigheden af sin medicin. Blandt dem, der har et lavt info behov, svarer fordelingen næsten til gennemsnittet, omend kun 4% (mod 6% totalt) er bekymrede for, om medicinen vil gøre mere skade end gavn. Når det gælder vigtigheden af medicin, svarer fordelingen også næsten til gennemsnittet. Også gruppen med højt info behov følger den gennemsnitlige fordeling. Side 16 af 87
1.2 Utilsigtet non compliance Utilsigtet non compliance (Q10) I alt en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen defineres som utilsigtet non compliance. Dette baseres på følgende: 14% glemmer at tage medicin, når de ikke er hjemme (2% altid, og 12% ofte/ind imellem/sjældent) 12% har besvær med at huske om de har taget sin medicin (2% altid, 10% ofte/ind imellem/sjældent) 12% glemmer at tage deres medicin pga. travlhed (1% altid, 11% ofte/ind i mellem/sjældent) 11% tager ikke deres medicin nøjagtig som lægen har ordineret (4% aldrig og 7% ofte/ind i mellem/sjældent) 10% glemmer generelt at tage deres medicin (ofte/ind imellem/sjældent). Der er altså en nogenlunde ligelig fordeling af årsager til at glemme at tage sin medicin, med en svag overvægt af personer, der glemmer at tage sin medicin, når de ikke er hjemme. Grafik 3 : Utilsigtet non compliance udsagn Jeg tager min medicin nøjagtigt, som min læge har ordineret 4 7 89 Jeg glemmer generelt at tage min medicin 89 10 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme 86 12 2 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt 88 11 1 Jeg har besvær med at huske om jeg har taget min medicin 88 10 2 Aldrig Ofte/ind i mellem/sjældent Altid Ved ikke Base: Alle (n=316) - Q10. Hvor ofte gælder det for dig, at...? Side 17 af 87
Utilsigtet non compliance ift. risikovurdering (Q10) Risikovurderingen fanger en del af den utilsigtede non compliance personer i risikogruppen tager ikke altid deres medicin nøjagtig, som lægen har ordineret (20% af risikogruppen svarer aldrig eller ofte/ind imellem/sjældent) Ligeldes glemmer 19% i risikogruppen at tage deres medicin, når de ikke er hjemme (imod 14% totalt). For risikogruppen gælder det dog, at de i mindre grad end totalt glemmer deres medicin i andre sammenhænge: Kun 6% af risikogruppen glemmer generelt at tage sin medicin (imod 10% totalt) Kun 6% af risikogruppen glemmer at tage sin medicin i forbindelse med travlhed (imod 12% totalt) For det sidste udsagn er der stort set overensstemmelse mellem risikogruppen og totalt (i begge grupper er der ialt 12% der har svært ved at huske, om de har taget medicinen). Grafik 4: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med risikovurdering Jeg tager min medicin nøjagtigt, som min læge har ordineret - Alle Medium+høj risiko 4 8 7 12 89 81 Jeg glemmer generelt at tage min medicin - Alle Medium+høj risiko 89 94 10 6 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme - Alle Medium+høj risiko 81 86 15 12 2 4 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt - Alle Medium+høj risiko 88 94 11 6 1 Jeg har besvær med at huske om jeg har taget min medicin - Alle Medium+høj risiko 88 88 10 8 2 4 Aldrig Ofte/ind i mellem/sjældent Altid Ved ikke Base: Alle (n=316), Medium+høj risiko (n=52) - Q10. Hvor ofte gælder det for dig, at...? Side 18 af 87
Utilsigtet non compliance ift. non compliance (Q10) På nedenstående graf vises resultaterne af spørgsmålet om utilsigtet non compliance nedbrudt på de 2 definerede non compliance grupper; utilsigtet og tilsigtet. Derved fås et overblik over, hvor der mest markant er overlap mellem tilsigtet og utilsigtet non compliance men samtidig også hvilket udsagn, der fanger flest af dem, der er defineret som utilsigtet non compliente. Naturligvis er der en markant overrepræsentation af utilsigtet non compliente svar blandt gruppen af utilsigtet non compliente respondenter. Men også de tilsigtet non compliente er markant overrepræsenterede, når det gælder svar, der angiver utilsigtet non complient adfærd. Jeg glemmer min medicin, når jeg ikke er hjemme er det udsagn, flest svarer bekræftende på (altså den mest almindelige årsag til at glemme sin medicin). Dette gælder for alle tre grupper. Grafik 5: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med utilsigtet og tilsigtet Jeg tager min medicin nøjagtigt, som min læge har ordineret - Alle Utilsigtet 4 11 7 21 89 68 Tilsigtet 7 15 78 Jeg glemmer generelt at tage min medicin - Alle 89 10 Utilsigtet 68 31 1 Tilsigtet 78 20 1 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme - Alle Utilsigtet 58 86 36 12 6 2 Tilsigtet 74 20 5 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt - Alle Utilsigtet 63 88 33 11 1 31 Tilsigtet 78 16 41 Jeg har besvær med at huske om jeg har taget min medicin - Alle Utilsigtet 65 88 29 10 2 6 Tilsigtet 80 15 5 Aldrig Ofte/ind i mellem/sjældent Altid Ved ikke Base: Alle (n=316), Tilsigtet (n=74), Utilsigtet (n=106) - Q10. Hvor ofte gælder det for dig, at...? Side 19 af 87
Utilsigtet non compliance ift. info behov (Q10) Der er ikke store forskelle når man ser på udsagnene i spørgsmålet, der definerer utilsigtet non compliance i relation til det at have et højt eller lavt info behov. Men der er enkelte svage tendenser: Således ser der ud til at være en svag tendens til, at de, der har højt info behov, (lidt) oftere undlader at tage medicin som det er ordineret, (lidt) oftere glemmer at tage medicin, når de ikke er hjemme, og (lidt) oftere glemmer at tage medicin, når de har travlt (i forhold til dem med lavt info behov og gennemsnittet generelt.) I gruppen med højt info behov er der lidt flere, der ikke tager sin medicin som ordineret (aldrig: 5%, ofte/ind i mellem/sjældent: 8%). Det skal holdes op mod gruppen med lavt info behov (1% og 4%) og totalt (hhv 4% og 7%). Og de glemmer oftest at tage sin medicin, når de ikke er hjemme: I alt 15% glemmer altid (2%) eller ofte/ind i mellem/sjældent (13%). Det skal holdes op imod 10% af gruppen med lavt info behov og 13% totalt. Og endelig er det også gruppen med højt info behov, som oftest glemmer at tage medicin ved travlhed. I alt 13%, imod 9% (lavt info behov) og 12% totalt. Omvendt er det respondenter med lavt info behov, som oftest generelt glemmer at tage sin medicin og i flest tilfælde har besvær med at huske, om de har taget deres medicin: 12% af dem glemmer således generelt ofte/ind i mellem/sjældent at tage deres medicin (mod 10% i hhv. totalt og højt info behov). Og 13% har ofte besvær med at huske, om de har taget deres medicin (mod 10% i gruppen med højt info behov og 12% totalt). Side 20 af 87
Grafik 6: Utilsigtet non compliance udsagn krydset med info behov Jeg tager min medicin nøjagtigt, som min læge har ordineret - Alle Lavt behov Højt behov 4 1 4 5 7 8 95 89 87 Jeg glemmer generelt at tage min medicin - Alle 89 10 Lavt behov 88 12 Højt behov 90 10 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg ikke er hjemme - Alle Lavt behov 86 88 12 11 2 1 Højt behov 85 13 2 Jeg glemmer at tage min medicin, når jeg har travlt - Alle Lavt behov 88 90 11 9 1 1 Højt behov 87 12 1 Jeg har besvær med at huske om jeg har taget min medicin - Alle Lavt behov 88 87 10 11 2 2 Højt behov 89 9 2 Aldrig Ofte/ind i mellem/sjældent Altid Ved ikke Base: Alle (n=316), Lavt behov (n=92), Højt behov (n=224) Q10. Hvor ofte gælder det for dig, at...? Side 21 af 87
1.3 Tilsigtet non compliance Tilsigtet non compliance (Q11) 23% af respondenterne er defineret som tilhørende gruppen tilsigtet non compliance. I alt 10% af respondenterne holder op med at tage deres medicin, hvis de ikke tror, den virker (4% altid, 6% ofte/ind i mellem/sjældent). Næsten lige så almindeligt er det at vælge at springe en dosis over (8%), mens 5% tager mere eller mindre end den dosis lægen har ordineret, holder op med at tage medicin når sygdommen føles under kontrol eller holder op når de føler, at de gør noget andet for at forbedre deres helbred. 4% holder pauser med deres medicin. Grafik 7: Tilsigtet non compliance udsagn Side 22 af 87
Tilsigtet non compliance ift. risikovurdering og utilsigtet non compliance (Q11) Respondenter, der er defineret som tilhørende risikogruppen, holder markant oftere pauser med deres medicin. Således holder hele 19% altid (2%) eller ofte/ind i mellem/sjældent (17%) pauser. Det skal holdes op imod gennemsnittet (4%) og de utilsigtet non compliente (10%). Det er også risikogruppen, der oftest tager mere eller mindre end den ordinerede dosis: 17% (2% altid og 15% ofte/ind i mellem/sjældent). Her er det kun 5% i totalgruppen og 9% i gruppen af utilsigtet non compliente. Til gengæld er det gruppen af utilsigtet non compliente, der oftest vælger at springe en dosis over. 18% svarer således ofte/ind i mellem/sjældent imod 15% i risikogruppen og 8% totalt. (fortsættes næste side) Grafik 8: Tilsigtet non compliance krydset med risiko og utilsigtet (1/2) Side 23 af 87
(fortsat) 14% af risikogruppen holder op med at tage medicin når de føler at sygdommen er under kontrol (4% altid og 10% ofte/ind i mellem/sjældent). Blandt de utilsiget non compliente er tallet 12% (5% altid og 7% ofte/ind i mellem/sjældent, mens i alt 5% totalt holder op af denne årsag (2% altid og 3% ofte/ind i mellem/sjældent). 15% af risikogruppen, holder op med at tage medicinen, når de gør noget andet for at forbedre deres helbred (2% altid og 13% ofte/ind i mellem/ sjældent). Det er dobbelt så mange som dem med en utilsigtet non complient adfærd (1% altid og 7% ofte/ind i mellem/sjældent) og tre gange mere end gennemsnitligt (altid 1% og ofte/ind i mellem/sjældent 4%). 18% af både risikogruppen og gruppen af utilsigtet non compliente (begge med en fordeling på 8% altid og 10% ofte/ind i mellem/sjældent), holder op med at tage medicinen, hvis de ikke føler, den virker. Grafik 9: Tilsigtet non compliance krydset med risiko og utilsigtet (2/2) Side 24 af 87
Tilsigtet non compliance ift. info behov (Q11) Respondenter, der har et højt info behov, holder oftere (ialt 6%) pause med deres medicin, end dem, der har et lavt info behov (3%). Gennemsnittet totalt er 5%. Dem med lavt info behov tager oftere (ialt 7%) mere eller mindre end den ordinerede dosis, end dem, der har et højt behov for information (ialt 4%). Gennemsnittet totalt er 5%. Der er ingen forskel på hvor mange, der vælger at springe en dosis over: Dette gøres ofte/ind i mellem/sjældent af 8% af alle - uanset infomationsbehov. (fortsættes næste side) Grafik 10: Tilsigtet non compliance krydset med info behov (1/2) Side 25 af 87
(fortsat) Der er begrænset forskel mellem de 2 info-grupper og totalen på de resterende 3 udsagn. En mindre gruppe af de respondenter, der har højt info-behov (5%) holder op med deres medicin, når de føler at sygdommen er under kontrol, imod 4% af respondentern med lavt info behov. Gennemsnittet totalt er 5%. Samme mønster gælder for respondenter, der holder op, når de føler, at de gør noget andet for at forbedre deres helbred: 5% med højt info behov imod 4% med lavt info behov. Gennemsnittet totalt er 5%. Størst forskel på de to grupper finder man, når man ser på udsagnet: Jeg holder op med at tage min medicin, hvis jeg ikke tror den virker. I alt 10% af dem, med højt info behov, svarer bekræftende på dette (altid: 5% eller ofte/ind i mellem/sjældent: 5%) mod ialt 7% af dem, med lavt info behov (altid: 2% og ofte/ind i mellem/sjældent: 5%). Gennemsnittet totalt er 9%. Grafik 11: Tilsigtet non compliance krydset med info behov (2/2) Side 26 af 87
1.4 Overlap grupperne imellem Overlap grupperne imellem Der er overlap mellem utilsigtet og tilsigtet non compliance; 41% af de, der har utilsigtet non compliance-adfærd er også i gruppen tilsigtet non compliance, mens 58% af de, der har tilsigtet non compliance også er i gruppen utilsigtet non compliance. Der er altså større risiko for at have utilsigtet non compliance adfærd, hvis man også har tilsigtet adfærd end modsat. Højt informationsbehov er relateret til dét at have (tilsigtet) noncompliance adfærd der er flere, der er i grupperne risikovurdering og tilsigtet non compliance blandt disse end blandt respondenter med lavt info-behov. Tabel 4: Overlap mellem de 4 grupper i fokus (læses lodret) Risikovurdering Utilsigtet Tilsigtet Info behov Medium+Høj Lavt behov Højt behov Base: 52 106 74 92 224 Medium risiko-høj risiko 22% 36% 14% 17% Utilsigtet non-compliance 44% 58% 33% 34% Tilsigtet non-compliance 52% 41% 21% 25% Lavt behov 25% 28% 26% 0% Højt behov 75% 72% 74% 0% Side 27 af 87
2. Medicinering 2.1. Dagligt indtag af medicin Antal gange der tages medicin (Q7+8) En tredjedel af deltagerne (33%) tager kun medicin 1 gang om dagen. Næsten halvdelen (45%) tager medicin 2 gange om dagen, mens 15% tager medicin 3 gange dagligt, 4% 4 gange dagligt og bare 1% tager mere end 4 gange dagligt. Grafik 12: Dagligt indtag af medicin Side 28 af 87
Antal gange, der tages medicin ift. non compliance (Q7+Q8) Der er en sammenhæng mellem antallet af gange, man skal tage medicin, og utilsigtet non compliance. 30% af de, der tager medicin 1 gang dagligt, er utilsigtet non compliente og denne andel stiger til 39% blandt de, der tager medicin 3 eller flere gange dagligt. Der er ikke sammenhæng mellem antallet af gange, man skal tage medicin, og dét at være i risikogruppen eller have tilsigtet non complient adfærd. Grafik 13: Dagligt indtag af medicin krydset med non compliance Tilsigtet noncomliance 17% 29% 28% 3+ gange/dagligt (base: 66) 23% 39% 2 gange/dagligt (base: 143) Utilsigtet noncompliance 33% 30% 34% 1 gang/dagligt (base: 105) Risiko 17% 18% 14% Alle (base: 316) 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 29 af 87
Medicin antal (Q6) Størstedelen af respondenterne tager max. 5 slags medicin dagligt (84%) 16% tager mere end 5 slags medicin. Grafik 14: Medicinantal De fleste respondenter i undersøgelsen tager enten 2 slags medicin (30%) eller 3 slags medicin (18%) dagligt. 13% tager 4 slags medicin, 9% tager 5 slags mens 6% kan nøjes med 1 slags medicin om dagen. Medtages dem, der ikke præcist husker antallet (24% af deltagerne), men ved, om det er hhv. over eller under 5 slags, er der altså ialt 84% af deltagerne, der tager 1-5 slags medicin om dagen. 1 slags medicin 6 2 slags medicin 30 3 slags medicin 18 4 slags medicin 13 5 slags medicin 9 Max. 5 slags medicin totalt 84 Mere end 5 slags medicin totalt 16 Base: Alle (n=316) Q6. Hvor mange forskellige slags medicin på recept skal du tage? Side 30 af 87
Medicinantal ift non compliance og info behov (Q6) Krydses medicinantallet med non compliance grupper, er det kun risiko gruppen, der skiller sig ud, idet en stor andel af denne gruppe (33%) tager mere end 5 slags medicin dagligt (mod 16% totalt). Der er i denne gruppe dog også flere, der tager 1 slags medicin (10% mod 6%) og omvendt færre der tager hhv. 2, 3 og 5 slags medicin. I alt 67% af risikogruppen tager max. 5 slags medicin (mod 84% af alle). Når det gælder info behov, er der ikke de store sammenhænge at spore. Men der er lidt færre med højt info behov blandt dem, der tager mere end 5 slags medicin dagligt (13% mod 16%). Grafik 15: Medicinantal krydset med non compliance og info behov 1 slags medicin 2 slags medicin 3 slags medicin 4 slags medicin 5 slags medicin Max. 5 slags medicin totalt Mere end 5 slags medicin totalt 6 10 5 8 5 7 30 23 30 26 29 30 18 10 20 22 20 17 13 13 14 12 13 13 9 4 8 9 11 9 16 33 14 14 13 17 67 Alle Risiko Utilsigtet Tilsigtet Højt behov Lavt behov 84 86 86 87 83 Base: Alle (n=316) Q6. Hvor mange forskellige slags medicin på recept skal du tage? Side 31 af 87
2.2. Medicintagning uden for hjemmet Hvor ofte tages medicin uden for hjemmet? (Q16) Kun en mindre gruppe i undersøgelsen tager jævnligt medicin uden for hjemmet. 12% af deltagerne i undersøgelsen tager sin medicin udenfor hjemmet en eller flere gange om ugen. Det sker dagligt for 1%, flere gange om ugen for 5% og cirka en gang om ugen for 6%. For 12% sker det flere gange om måneden, mens det forekommer sjældnere end en gang om måneden for 56%. 17% kommer aldrig i en situation hvor de er nødt til at tage medicin uden for hjemmet og 2% svarer ved ikke. Krydses Q16 med demografi (kryds ikke vist i rapport) ses det, at det er de 60-69 årige, der oftest (dvs ugentligt) tager medicin uden for hjemmet, ligesom dem, der har en partner og et arbejde også oftere tager medicin uden for hjemmet (begge dele hænger naturligt sammen med alderen). Endelig synes dem, der hhv. tager 1 slags medicin og 5 slags medicin dagligt, også oftere at tage sin medicin uden for hjemmet. Der er altså ikke en direkte sammenhæng mellem medicinantal og hyppighed for medicintagning uden for hjemmet (kryds ikke vist i rapport). Grafik 16: Medicintagning uden for hjemmet Side 32 af 87
Holdning til at tage medicin offentligt (Q17) Overordnet har 70% af alle respondenterne ingen problemer med at tage medicin offentligt. Brudt ned på køn svarer kun 65% af kvinderne mod 76% af mændene positivt på dette udsagn. Kvinder er altså mere private omkring dét at tage medicin end mænd. Denne forskel slår også tydeligt ud, når man ser på det mere privat orienterede udsagn; kun meget få mennesker ser mig (...) tage medicin. Dette udsagn vælges af 18% kvinder imod 11% mænd. Totalt svarer 15% bekræftende på udsagnet. Samme tendens, omend knap så udtalt, ses ved udsagnet; det er kun mennesker der kommer i mit hjem, der ser mig tage medicin. Her svarer 9% kvinder bekræftende imod 6% af mændene. Gennemsnittet ligger på 8%. Der er stort set ingen forskel på mænd og kvinder når det gælder udsagnet; det er i orden at mennesker jeg kender, ser mig tage medicin (kvinder: 7%, mænd 6%). Grafik 17: Offentlighed omkring medicintagning krydset med køn Side 33 af 87
Offentlig medicintagning ift. frekvens for medicintagning uden for hjemmet (Q17) Hvor ofte eller hvor sjældent, man er nødt til at tage sin medicin væk fra hjemmet, synes slet ikke at have nogen betydning for/sammenhæng med, om man bryder sig om at tage medicin offentligt eller ej. Grafik 18: Offentlig medicintagning krydset med frekvens for medicintagning uden for hjemmet Jeg har ingen problemer med at tage min medicin offentligt 70 70 70 Det er i orden, at mennesker jeg kender, ser mig tage medicin 6 8 6 Det er kun mennesker, der kommer i mit hjem, der ser mig tage medicin Kun meget få mennesker (partner, børn, hjemmepleje), ser mig tage medicin 8 8 8 15 15 14 Alle Hver dag - ca en gang om ugen Flere gange om måneden - ved ikke Ved ikke 2 2 Base: Alle (n=316), Hver dag ca en gang om ugen (n=40), Flere gange om mdr ved ikke (n=276) Side 34 af 87
3. Information 3.1. Informationsbehov Behov for information (Q12) 75% har brug for mest mulig information om deres medicin, 68% mener at man aldrig kan vide for meget om medicin og 64% er uenige i udsagnet om at for meget information er dårligt. Grafik 19: Behov for information Samtidig svarer 73% dog også, at de ikke har behov for mere information om medicin. Halvdelen af deltagerne (54%, kryds ikke vist) mener samtidig, at de har brug for meget information og at information er vigtigt, men også at den information de får/har fået er (opleves som) tilstrækkelig, eftersom størstedelen ikke har behov for mere. En femtedel (20%; 18% uenig og 2% overvejende uenig) føler, at de har behov for mere information. Bemærk i øvrigt, at udsagn 2 i spm. 12 muligvis kan misforstås, idet det enten kan læses som man kan godt få for meget information eller megen information er (kvalitetsmæssigt) dårlig. Besvarelserne kunne godt tyde på at nogle respondenter har været i tvivl om betydningen idet langt flere har svaret ved ikke ved dette udsagn end ved de øvrige. Side 35 af 87
Infobehov ift. non compliance (Q12) Den gruppe deltagere, der udviser tilsigtet non complient adfærd, har i mindre grad behov for information end både risikogruppen og de, der udviser utilsigtet non compliance. Således er ialt 19% (af de tilsigtede) uenige i udsagnet: Jeg har brug for mest mulig information om min medicin. I risikogruppen er 15% uenige og ligeså gruppen af utilsigtet non compliente (15%). Samtidig er der dog også 31% af de tilsigtet non compliente, som angiver at de har behov for mere information (uenige i, de ikke har behov for mere information), hvilket er mere end de andre grupper (hhv. 23% af de utilsigtet non compliente og 29% af risikogruppen). Det kan derfor tyde på, at de føler, at de får for lidt information, men alligevel har en grænse for mængden af information og at informationsmængden derfor måske opleves som relativt lille i gruppen af respondenter med tilsigtet non compliant adfærd. Grafik 20: Behov for information krydset med non compliance Side 36 af 87
3.2. Informationssøgning Informationssøgning (Q13+14) Mere end halvdelen af deltagerne (58%) har selv gjort noget for at få information om deres medicin. Af dem har lidt over halvdelen (52%), søgt information hos deres læge. 41% har søgt på danske - og 9% på udenlandske - hjemmesider. Over en tredjedel (36%) læser indlægsseddelen og 10% søger information på apoteket. 5% spørger sygeplejersker og 4% søger information via familien. Kun få søger information hos hhv. speciallæger (2%), i netværksgrupper på internettet (2%) eller i patientforeninger (2%), mens endnu færre søger information hos hjemmehjælpen (1%) eller venner (1%). 13% søger information helt andre steder. Endelig er det værd at bemærke, at hele 42% ikke selv har gjort noget for at få information om deres medicin. (fortsættes næste side) Grafik 21: Kilder til information Side 37 af 87
(fortsat) Det er især de ældste (70-79 og 80+) og kvinderne, der søger information hos lægen. Omvendt er det de yngste (60-69 år), der oftest søger information via netværk/diskussions-grupper og via internettet (danske hjemmesider). Den ældste gruppe (80+) bruger sjældnere indlægsseddelen som informationskilde end de øvrige deltagere, men søger til gengæld oftere information via hjemmeplejen. Endelig er der en tendens til, at mænd i højere grad end kvinder søger information hos/via familien. (Kryds på alder og køn ikke vist i rapport). Side 38 af 87
Informationssøgning ift. info behov (Q13+14) Respondenter, der har et højt behov for information, har næsten 2 ud af 3 (64%) selv gjort noget for at få information om deres medicin. Det er 6 procentpoint mere end gennemsnittet. Ser man på, hvor de søger information, er der ikke de store forskelle fra der, hvor den gennemsnitlige respondent søger information. Også her er lægen, danske hjemmesider og indlægssedlen de mest populære informationskilder. Der er dog en svag tendens til, at flere af respondenterne med højt info behov læser indlægssedlen (38% mod 36% totalt) og søger info via udenlandske hjemmesider (11% mod 9% totalt). Grafik 22: Kilder til information fokus på respondenter med højt infobehov Side 39 af 87
Mediebrug (Q13+Q15) Af de 58%, der selv har søgt information om deres medicin, har lidt over halvdelen søgt information i medier (54%). De mest anvendte medier/kilder til information er bøger (12%) og ugeblade/aviser (11%). Grafik 23: Mediebrug 6% har fået deres information fra TV og lige så mange gennem omtale i medierne. Kun 2% har søgt information fra radio og 2% fra reklamer. 28% har søgt gennem andre former for medier (ikke oplyst hvilke, da lukket svarkategori). Knap halvdelen (46%) anvender ikke medier til infosøgning. Side 40 af 87
Mediebrug ift. info behov (Q13+Q15) For respondenter med et højt behov for information, er tendensen den samme som for det totale billede. 43% har således slet ikke søgt information gennem medierne. Blandt de 64%, der selv har søgt information er bøger (12%) og ugeblade/aviser (10%) som totalt de mest populære medier, mens TV og omtale i medierne hver nævnes af 6%. Kun 2% søger information via radio eller reklamer. 31% får deres information fra andre kanaler end de i spørgeskemaet listede. Grafik 24: Mediebrug krydset med højt info behov Side 41 af 87
4. Teknologibrug og -interesse 4.1. Teknologiadaption Teknologi adaption (Q19) Kun 3% vil prøve nye teknologiske produkter med det samme, mens andre 3% gerne køber nyt før andre - dog ikke før det er gennemtestet. Det er således kun en meget lille del af respondenter, som er meget teknologi-interesserede og kan karakteriseres som first-movers på området. Grafik 25: Teknologiadaption Over halvdelen af de adspurgte (56%) er således tilfredse med det de har, og har ikke behov for nyt. Desuden er der 23% som finder det svært at forstå elektronik og lader andre bestemme. 11% køber kun nye elektroniske produkter, hvis de har været på markedet i en årrække. Side 42 af 87
Teknologiadaption ift. non compliance (Q19) De tre non compliance grupper har generelt sværere ved at forstå teknologi og lader i højere grad andre bestemme sammenlignet med totalt. Hvor 23% totalt svarer bekræftende på dette udsagn, gælder det for 37% i risikogruppen, 32% af de tilsigtet non compliente og 29% af de utilsigtet non compliente. De tilsigtet non compliente er dog samtidig i lidt højere grad end de øvrige first-movers på området i alt 9% køber nyt før andre enten med det samme eller når produkterne er gennemtestede. Grafik 26: Teknologiadaption krydset med non compliance Side 43 af 87
Teknologiadaption ift. alder/køn (Q19) De ældste respondenter har sværere ved at forstå elektronik end de øvrige respondenter i undersøgelsen (især i forhold til de yngste). Selvom de procentvise forskelle ikke er markante, ses en sammenhæng mellem stigende alder og mindre teknologiadaption. Således svarer 29% af de ældste (80+ år), at de har svært ved at forstå elektronik, mens kun 17% af de 60-69 årige vælger dette svar (mod 23% totalt). Mænd er mere teknologi-interesserede end kvinder samlet 10% af mændene vil prøve nyt med det samme eller køber nyt før andre, mens dette kun gælder for 3% af kvinderne (kryds ikke vist i rapport). Grafik 27: Teknologiadaption krydset med alder Alle 60-69 år 70-79 år 80+ år 54 57 57 56 2 29 23 23 17 14 11 11 9 4 5 3 3 4 5 3 3 4 1 4 Vil prøve med det samme Køber nyt før andre - dog gennemtestet Køber kun, når det har været på markedet en årrække Tilfreds med det jeg har og ej behov for nyt Har svært ved at forstå elektronik. Lader andre bestemme Ved ikke Base: Alle (n=316), 60-69 år (n=103), 70-79 år (n=111), 80+ år (n=102) Q19. Hvilket af disse udsagn passer bedst på dig? Side 44 af 87
4.2. Elektroniske produkter i hjemmet Elektroniske produkter i hjemmet (Q20) En stor andel af respondenterne har en DVD-afspiller i hjemmet (78%), og 55% har et USB-stik. 52% har trådløst netværk og 16% har en elektronisk billedramme. 17% af deltagerne har ingen af disse produkter. Grafik 28: Elektroniske produkter i hjemmet Side 45 af 87
Elektroniske produkter ift. alder (Q20) Der er en klar tendens til, at respondenterne har færre elektroniske produkter, jo ældre de er. Der er således flest af de ældste (80+) som slet ingen af de nævnte elektroniske produkter har (38% imod 12% af de 70-79 årige og kun 2% af de 60-69 årige). Der er et stort fald i elektronik-ejerskab for hvert stigende ti-år, men forskellen mellem den sidste gruppe (80+) og de to øvrige er mest udtalt. Forskellen er desuden mest udtalt, når det gælder USB-stik og trådløst netværk, som markant færre af de ældste har. DVD-afspiller ejes af 91% af de 60-69 årige, 85% af de 70-79 årige og 56% af de 80+ årige. USB-stik ejes af 74% af de 60-69 årige, 63% af de 70-79 årige og bare 26% af de 80+ årige. Trådløst netværk haves af 67% af de 60-69 årige, 58% af de 70-79 årige og 29% af de 80+ årige. En elektronisk billedramme haves af 20% af de 60-69 årige, 18% af de 70-79 årige og 10% af de 80+ årige. Grafik 29: Elektroniske produkter i hjemmet krydset med alder Side 46 af 87
Elektroniske produkter ift. non compliance (Q20) Risikogruppen har generelt færre elektroniske produkter end de øvrige deltagere i undersøgelsen og ligger markant under gennemsnittet. Således svarer 29% af risikogruppen, at de slet ikke ejer nogle af de elektroniske produkter (imod 14% af de tilsigtet non compliente og 17% af hhv. de utilsigtet non compliente og totalt). Omvendt ejer de tilsigtet non compliente oftere elektroniske produkter end gennemsnittet (og de to øvrige non compliance grupper i fokus). 65% i risikogruppen har en DVD-afspiller mod 81% af de tilsigtet non compliente. 44% af risikogruppen ejer et USB-stik, mod 58% af de tilsigtet non compliente (og ligeledes 58% hos de utilsigtet non compliente). 40% af risikogruppen har trådløst netværk, mod 57% af de tilsigtet non compliente (og 55% af de utilsigtet non compliente). Når det gælder billedrammen er der minimal forskel mellem non compliance grupperne, men de tilsigtet non compliente skiller sig lidt ud med 2 procentpoint over gennemsnittet (18% mod 16% totalt). Grafik 30: Elektroniske produkter i hjemmet krydset med non compliance Side 47 af 87
4.3. Brug af teknologi Brug af teknologi (Q21) 78% af respondenterne har i løbet af de seneste 14 dage brugt mobiltelefon til samtale. De fleste deltagere bruger også tekst-tv (66%), internet på computer (58%), modtager (58%) - og sender (52%) - emails. Knap halvdelen (43%) har brugt mobiltelefonen til sms. Grafik 31: Brug af teknologi Kun 6% har brugt internet på mobiltelefonen. Side 48 af 87
Brug af teknologi ift. køn (Q21) Kvinderne bruger oftere mobiltelefon end mændene - både til samtale og sms. Når det gælder samtale i mobil, er der kun en lille forskel (79% kvinder, 76% mænd) mens forskellen er mere markant, når det gælder sms (49% kvinder og 37% mænd). Tekst-tv er også mere populært blandt kvinder end mænd. Således har 69% kvinder set tekst-tv inden for de sidste 14 dage imod 62% mænd. Omvendt er det mændene, der oftest bruger internettet, og hhv. sender og modtager emails. 64% mænd har brugt internettet (mod 53% af kvinderne), 65% af mændene har modtaget emails (mod 51% af kvinderne) og 57% af mændene har skrevet og sendt emails (mod 47% af kvinderne) inden for de sidste 14 dage. Internet på mobiltelefon bruges ikke af ret mange (6%), og der er ikke forskel på mænd og kvinder. Grafik 32: Brug af teknologi krydset med køn Side 49 af 87