1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011
2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer 1. Indledning FDA, BL, YouSee, Sofa og Copydan Verdens TV har indgåe afale om a eablere danske underekser på de fem nabolandskanaler ARD, ZDF, NRK1, SVT1 og SVT2. Iniiaive er organisere som e non-profi foreagende og udføres indenfor de vilkår, a der årlig skal afrapporeres overfor en følgegruppe og nærværende er afrapporering for 2010. 2. Baggrund De danske underekser er non-profi, hvor der krone for krone beales i forhold il de fakisk afholde omkosninger for a få danske underekser på nabolandskanaler. De danske underekser medvirker il a holde v-vindue åben il vores nærmese nabolande Sverige, Norge og Tyskland, og medvirker derved il, a danskerne forsa kan følge med i poliik, samfund, økonomi, sprog og kulur i nabolandene. Pengene il iniiaive kommer fra kabel-v-abonnemene og beløber sig il ca. én krone pr. måned pr. hussand (beløbe neoprisindekseres). Bag iniiaive sår bl.a. FDA (Forenede Danske Anenneanlæg), BL (Boligselskabernes Landsforening), reighedsorganisaionen Copydan Verdens TV(Kabel-TV), Sofa og YouSee. De dansk-eksede nabolandskanaler disribueres il ca. 1,65 mio. hussande med kabel-v. Projeke syres og udføres af Copydan Verdens TV.
3 3. Rammer I punkform kan de oprindelige bagvedliggende vilkår for de danske underekser opsummeres således: 1. Der eableres danske underekser på 5 nabolandskanaler (SVT1, SVT2, NRK1, ARD og ZDF) i op il 20 imer pr. v-kanal pr. uge. (sam herudover efer afale på enkele produkioner på øvrige nabolandskanaler). 2. Der gennemføres fra og med 2009 og frem brugerfinansiering på e non-profi grundlag via e illæg pr. abonnen pr. måned (beløbe afregnes og indekseres sammen med grundbeløbe i Copydan-variffen). Kabel-v-abonnenerne afholder således alene de fakiske omkosninger forbunde med eksningen. 3. Tillægge (beløbe) udgør 1,00 kr. pr. abonnen pr. måned i 2010. I 2009 var beløbe 1.00 kr, men blev sa ned il 0,50 kr. af hensyn il indkøringsfasen. 4. Bealingen i 2010 og følgende år for alle v-disribuører på 1,00 kr. (2009-priser) pr. abonnen pr. måned svarer ved 1,6 mio. kabelv-hussande il e forvene oalbeløb på 19,2 mio. kr. (ekskl. Evenuel brugerbealing fra IP-v-disribuører, saelli-vdisribuører, ec.). 5. Omkosningerne kan ingen år oversige brugerfinansieringen, ide mængden af danske underekser ilpasses de indkomne beløb og reduceres om nødvendig. På samme måde er de forudsa, a hele brugerfinansieringen anvendes il produkion af danske underekser, og a andelen af ekser derfor øges, hvis de er mulig indenfor disse rammer. 6. Der er eablere en følgegruppe besående af YouSee, FDA m.fl. der følger arbejde med danske underekser og indsiller relevane juseringer sam foresår den regnskabsmæssige konrol af nonprofi.
4 4. Berening 2010 I kalenderåre 2010 blev projeke med danske underekser på nabolandskanalerne for alvor konsolidere, ide alle de involverede akører, søer sadig mere posiiv op omkring projeke. Analle af eksede programmer på nabolandskanalerne er sø sigende og således er mængden af eksede programmer i 2010 cfr. med mængden i 2009 på alle kanalerne vokse markan. Generel har vi dog valg a have sørs fokus på a øge mængden af imer på de svenske og yske kanaler, ide peneraionen og ineressen for disse kanaler er sørs. For flere dealjer om eksning se de vedlage bilag. De neværk og posiive konaker, som i 2009 blev eablere il en lang række cenrale personer hos de 5 public service saioner (ARD, ZDF, SVT1, SVT2 og NRK), er bleve endnu særkere. Dee har medvirke il, a gode arbejdsruiner er bleve opbygge, som sikrer e god samarbejde fremadree. Samarbejde med v-saionerne, anenneforeningerne og vdisribuører omkring de ekniske se-up udvikler sig således posiiv. Kommunikaionen og markedsføringen forløber lige som sidse år gennem de daglige programannoncer i landsdækkende aviser, annoncering i diverse fagblade sam informaion via Verdens TV s websie og ugenlige nyhedsbrev herfor. De anføres således i mere end 100 avisannoncer per uge, når der er danske underekser og med angivelse af a de danske underekser kan fås hos YouSee, Sofa eller de flese anenneforeninger. Ligeledes har vi på YouSee og FDA-messen i år også informere grundig om de danske underekser il de mange anenne- og boligforeninger og opleve øge eferspørgsel efer danske underekser. Vores sysemaiske arbejde med a informere om underekserne har båre frug, ide vi nu ud fra undersøgelser kan aflæse, a danskerne har age vel imod iniiaive og er glade for, a nabolandskanalerne har fåe danske underekser. På sidse YouSee messe udformede vi vores egen lille undersøgelse bland de besøgende, som knap 1000 mennesker delog i. Her svarede 92 %, a de mene, a danske underekser får flere il a se svensk, norsk og ysk v. Vi har også foreage en mere generel undersøgelse spred ud på hele Danmarks befolkning med assisance fra Wilke, og her kan vi aflæse, a 45 procen fakisk mener, a danske underekser har en sor beydning for ineressen for nabolandskanalerne i v-pakkerne. Vi gør en del ud af ikke blo a sikre danske underekser, - men også sikre, a danskerne ved, a der er danske underekser. De foreløbige resula er: En redjedel af danskerne er i dag klar over, a der er
5 danske underekser på nabolandskanalerne. I 2009 var de kun en fjerdedel, der vidse besked. Samidig kan vi ud af vores rapporering aflæse, a udbredelsen af nabolandskanalerne generel er vokse de sidse par år. For dem med kabel eller IPTV er de næsen 100 procen, der har adgang il nabolandskanalerne. De danske underekser kommer flere og flere danskere il gode og der er sor opbakning fra kulurminiser, kulur- og medieordfører sam ledende kulurpersonligheder og meningsdannere i Danmark. De 5 public service saioner delager alle non-profi i projeke og siler således ikke særlig bealingskrav for arbejde med a give den danske befolkning danske underekser. De opnår il gengæld, a danskerne bevarer ineressen for nabolandskanalerne, da de danske underekser medvirker il a gøre kanalerne mere ilgængelige. De skal ligeledes nævnes, a de er UBOD (Union of Brodcasing Organizaions) der har være medvirkende il, a de danske underekser er komme i sand. 5. Økonomi Nedenfor en opgørelse over, hvordan økonomien har fordel sig i 2010: 2010 A. Indgående bealing i al: 20.328.135 kr. B. Udgifer i al: 20.292.899 kr. Teksningsarbejde: 13.070.039 kr. Transpor, mødeakivie og repræsenaion: 119.362 kr. Teknisk suppor/udsyr: 4.170.171 kr. Markeing, kommunikaion og formidlingsakivieer for a få fokus på de danske underekser: 2.933.327 kr. Hensae beløb: Efersom reglerne for afregning af moms for handel med udlande har ændre sig i 2010 pga. nye EU-regler herfor, har vi modage en eksra regning for de yske underekser og der er hensa 1,75 millioner kroner il denne pos for 2010 (denne indgår i ovensående sum, der sår under eksningsarbejde). Ligeledes er 3.1 mio. kroner hensa(disse indgår i ovensående sum, der sår under eknisk suppor/udsyr), der i 2010 har være afsa il eknisk bisand il de anenneforeninger, der ikke har haf mulighed for a se nabolandsv med danske underekser og som bealer herfor. De har ikke være mulig for os a løse denne
6 udfordring i 2010 og disse midler er derfor hensa il a blive brug i 2011. C. Differencen mellem A. Indgående bealing og B. Udgifer er 35.236 kr. Overføres il 2011 Ovennævne er revidere af KPMG i forhold il rammerne under pk. 3 og deres regnskabserklæring vedlægges dee noa som bilag.
7 Vi ser frem il samarbejde i 2011 med de mange forskellige akører og il den løbende udvikling og udbygning af danske underekser. Ledelsen for Copydan Verdens TV Dao Jacob Hedebrink På vegne af følgegruppen Dao FDA, Forenede Danske Anenneanlæg Poul Juul, Landsformand for FDA På vegne af følgegruppen Dao YouSee Conen Direcor, Claus Dawall
jan/yy feb/yy mar/yy apr/yy maj/yy jun/yy jul/yy aug/yy sep/yy ok/yy nov/yy dec/yy 8 Bilag 1: Saisik over eksede programmer Nedenfor følger en oversig over, hvordan eksningsvolumen på de 5 nabolandskanaler har udvikle sig i 2010. SVT: Dansk eksning i minuer - SVT M i n u e r 18000,0 16000,0 14000,0 12000,0 10000,0 8000,0 6000,0 4000,0 2000,0,0 Dansk eksning i minuer - SVT (inkl. Genuds.) Måneder Toal anal minuer i 2010: 114.123 Timer i gennemsni pr. måned: 158,5 172 procen øge eksning i 2010: 2009: 41.967 min. 2010: 114.123 min.
jan/yy feb/yy mar/yy apr/yy maj/yy jun/yy jul/yy aug/yy sep/yy ok/yy nov/yy dec/yy 9 NRK: Dansk eksning i minuer - NRK M i n u e r 8000,0 7000,0 6000,0 5000,0 4000,0 3000,0 2000,0 1000,0,0 Dansk eksning i minuer - NRK (inkl. Genuds.) Måneder Toal anal minuer i 2010: 46.254 Timer i gennemsni pr. måned: 64 244 procen øge eksning i 2010: 2009: 13.642 min. 2010:46.896 min.
jan/yy feb/yy mar/yy apr/yy maj/yy jun/yy jul/yy aug/yy sep/yy ok/yy nov/yy dec/yy 10 ZDF: Dansk eksning i minuer - ZDF 7000,0 M i n u 6000,0 5000,0 4000,0 3000,0 Cxbn e r 2000,0 1000,0 Dansk eksning i minuer - ZDF (inkl. Genuds.),0 Måneder Toal anal minuer i 2010: 51.674 Timer i gennemsni pr. måned: 72 316 procen øge eksning i 2010: 2009: 12.414 min. 2010:51.674 min.
jan/yy feb/yy mar/yy apr/yy maj/yy jun/yy jul/yy aug/yy sep/yy ok/yy nov/yy dec/yy 11 ARD: Dansk eksning i minuer - ARD M i n u e r 8000,0 7000,0 6000,0 5000,0 4000,0 3000,0 2000,0 1000,0,0 Dansk eksning i minuer - ARD (inkl. Genuds.) Måneder Toal anal minuer i 2010: 26.540 Timer i gennemsni pr. måned: 37 4556 procen øge eksning i 2010:* 2009: 570 min. 2010: 26.540 min. *: Den markane signing i procen skyldes, a ARD førs begynde a sende programmer med danske underekser i december 2009.