EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)

EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) THE EFFECT OF FEEDING STRATEGY ON STEREOTYPIES, BEHAVIOR AND STRAW CONSUMPTION IN MINK (MUSTELA VISION) L O U I S E R I N G 2 0 1 3 0 9 2 9 2 B A C H E L O R P R O J E K T ( 1 5 E T C S ) J U N I 2 0 1 6 V E J L E D E R : J E N S M A L M K V I S T M E D V E J L E D E R : T O K E M U N K S C H O U

Resume Til dette forsøg blev effekten af restriktiv og ad libitum fodring på minks adfærd og halmforbrug undersøgt. Vi havde en hypotese om at vi ved restriktiv fodring ville se mere adfærd rettet imod den tildelte halm og mere stereotypi, pga. sult/høj æde motivation, end vi ville se ved ad libitum fodring. I forsøget brugte vi 160 1.års brune tæver og 160 2.års brune tæver. Tæverne blev opdelt i fire forskellige grupper, med fire forskellige bur indretninger: A (halm på redekassen og tildelt overdække, men uden halm i buret), B (halm på redekassen og tildelt overdække, samt halm i buret), C (ingen halm på redekassen og ingen overdække, men halm i buret) og D (ingen halm på redekassen, dog med tildelt overdække og halm i buret). Fra 1. januar frem til 24. februar blev dyrene fordret restriktivt og fra 24. februar til den 1. marts blev dyrene fodret ad libitum. I løbet af forsøget blev der indsamlet data om adfærd (ved direkte observationer), halmspild, mængden af halm i fæces, pelsgnav og redescore. Vi fandt at de mink der havde tilgang til halm i buret havde en højere mængde halm i afføringen, en højere mængde halmspild og en højere redescore. De samme dyr blev også oftere observeret liggende passiv i sin halm end dyrene uden halm i buret. Der var forskel mellem de yngre og de ældre tæver mht. adfærd hvor de yngre tæver var mere passive og de ældre brugte mere tid på stereotypi. Som afslutning, mink har et aktivt behov for at bruge den tildelte halm, både til at tilfredsstille sult, men også som beskæftigelses materiale. Abstract In this paper, the effect of restrictive and ad libitum feeding on the behaviour and usage of straw of mink where investigated. We hypothesized that under restrictive feeding we would observe more behaviour towards the available straw and more stereotypies (due to hunger/ high feed motivation), than we would during ad libitum feeding. We used 160 one-year-old brown mink and 160 two-yearold brown mink. The mink where separated into 4 groups, with four different cage structures: A (straw on nest box, with a nest box lid, but without straw in the cage), B (straw on nest box, with a nest box lid and straw in the cage), C (no straw on nest box, no nest box lid, but straw in cage) and D (no straw on nest box, but with a nest box lid and straw in cage). From the 1 st of January to the 24 th of February, the animals where fed restrictively, and from the 24 th of February to the 1 st of March the animals where fed ad libitum. During which, data was collected for behaviour (via direct observation), straw consumption, straw found in faeces, fur-chewing and nest-score. We found that the mink with access to straw in their cage had a higher amount of straw in their faeces, a higher straw consumption and higher nest-scores. The same animals where observed to be more passive in their straw than the other mink. There were differences in behaviour between the young and the older mink, where the younger where more passive and the older spent more time executing stereotypies. In conclusion, mink have an active need to have access to straw, both to satisfy hunger and for occupation. 1

Indholdsfortegnelse Resume... 1 Abstract... 1 1. Introduktion... 4 1.1 Mink produktionen... 4 1.2 Foderoptag og fodringstrategier.... 4 1.3 Velfærd kan påvirkes af burmiljø... 5 1.4 Halm i produktionssystemer... 6 1.5 Problemformulering... 7 1.6 Hypotese... 7 2. Materialer og metoder... 8 2.1 Dyr... 8 2.2 Undersøgelsens design og behandlinger... 8 2.3 Halmspild (40 mink)... 10 2.4 Halmindhold i afføring... 10 2.5 Adfærdsscanninger direkte (280 mink)... 11 2.6 Redescore... 12 2.7 Pelsgnav... 13 2.8 Statistisk analyse... 13 3. Resultater... 14 3.1 Halmspild (40 mink i hal 23)... 15 3.2 Halmindhold i fæces... 16 3.3 Adfærdsobservationer direkte (208 mink under restriktiv og ad libitum fodring)... 17 3.3.1 Stereotypi... 17 3.3.2 Aktivitet i buret... 18 3.3.3 Ophold i redekasse... 18 3.3.4 Adfærd rette mod halm... 18 3.4 Redescore... 19 3.5 Pelsgnav... 20 4. Diskussion... 20 4.1 Diskussion af hovedresultater i forhold til hypoteser.... 20 4.1.1 At tilfredsstille sult... 20 2

4.1.2 Adfærd mod halm... 21 4.1.3 Stereotypi, abnormal adfærd og aktivitet... 23 4.1.4 Effekten af overdække og brug af redekasse... 25 4.2 Anvendte metoder... 26 5. Konklusion... 27 6. Referencer... 28 3

1. Introduktion 1.1 Mink produktionen Danmark er en af verdens største producent af mink pelse. Produktionen omfatter 50% af den Europæiske produktion, samt 24,3% af verdens produktion (Kopenhagenfur, 2016). En typisk minkfarm kan variere i størrelse fra 1000-18,000 års tæver, der i gennemsnit får 5,5 hvalpe per produktions år. Der er tre faser i løbet af et år på en mink farm (figur 1), hvor alle dyrene til enhver tid er synkroniseret i samme fase, noget der står i stærk kontrast til andre produktionsdyr, som for eksempel kvæg og svin. I den første fase, vinter-fasen, foregår parring og parringsforberedelse, hvilket involverer slankning, flushing og parringen. En flushing er når minken øger sit foderoptag efter en periode med nedsat foderindtag, så øges antallet af æg der kan frigives af tæven. Den anden fase, hvalpefasen, involverer drægtighed og efterfølgende fødsel. Vækstfasen, som er den sidste fase, Figur 1 - De tre faser som en mink farm gennemgår på et år. Kilde: Forelæsning af Anna F. Marsbøll, december 2015. involverer fravænning, vækst og pelsning. De fleste mink på en farm der fravænnes i løbet af vækstfasen, bliver også pelset i denne fase, kun nogle få bliver udvalgt som avlsdyr. Alle observationer i denne opgave blev udført på mink i vinterfasen. 1.2 Foderoptag og fodringstrategier. For en stor del af produktionsåret, dvs. fra parring og til pelsning, fodres dyrene typisk ad libitum. Dette sikrer en tilstrækkelig vækst af de dyr, der ender med at blive pelset. Større dyr giver større/længere pelse, hvilket muligvis kan øge den enkelte pelses værdi til auktion. Mink er obligate kødædere og har en kost bestående af fugle, fisk samt mindre og større gnavere i naturen. Mink er opportunistiske predatorer, men har også været kendt for at være både ådselædere, samt generalister. Dette betyder at deres bytte er meget varieret og de kan godt finde på at jagte bytte der er for stort til at kunne ædes med det samme, og derfor vil opbevare det i sin hule. En adfærd vi også ser hos mink i produktionssystemet, der gemmer sit vådfoder i redekassen i stedefor at æde det med det samme. Dette er højst sandsynligt en tilpasning til tilgængelighed af bytte dyr i løbet af året. Udover årstid har køn har vist sig at også være en bestemmende faktor for minkens kost, hvor hanner vælger større byttedyr (for eksempel hare) end hunner (der typisk vælger fisk, mindre gnaver) (Sealander, 1943), hvilket kan forklares ved at adulte hanner er næsten dobbelt så store som hunner. 4

Minks kropsvægt bliver, i naturen, reguleret af dagslængde, adgang til føde og endokrinologi, hvilket fører til et vægttab i løbet af vinteren og foråret (Hansen et al., 2004). På farmen bliver avlstæverne slanket for at få de bedste resultater ud af en flushing, hvilket er en proces der efterligner det naturlig vægttab der sker hos de vilde mink. Jo flere æg tæven frigiver, jo flere æg kan befrugtes og herved kan antal af hvalpe der fødes øges. Det er dette avleren forsøger at opnå med sine restriktive og ad libitum fodringsperioder. En anden årsag til at udføre huld styrelse af tæverne er fødselsproblemer. Minks huld vurderes ud fra en Body Condition Score (BCS). Ved udførelsen af en BCS kigges der på dyrets nakke, skulder, hofter og mave, samt hvor synlig rygsøjlen er. Den enkelte mink kan opnå en score fra 1-5 og i løbet af et produktions år burde dyrene fluktuere mellem score 3 (se figur 2) og 5 for at opnå optimal reproduktion og vækst. I et forsøg hvor tæver blev bedømt med en BCS skala fra 1-4, fandt man at tæver der har en høj huldscore (BCS = 4) føder flere dødfødte hvalpe end de tæver der har et optimalt huld (BCS =2 3) (Malmkvist and Palme, 2008). Dog, hvis tæven taber for meget ved huld styrelse (BCS < 2), kan dyret have svært ved at holde til pludselige temperatur ændringer. Hvilket kan være et problem i det danske klima. 1.3 Velfærd kan påvirkes af burmiljø Der er flere årsager til at undersøge sammenhænge mellem burmiljø og minkens reaktion på forskellig fordringsintensitet både af hensyn til velfærd og produktionsøkonomi. Generelt kan man sige at hvis der er velfærds problemer på farmen kan dette ofte ses på dyrene som øget reproduktionsproblemer, højere dødelighed, højere grad af stereotypi og pelsgnav. Bekymringer om produktionsdyrs velfærd har skabt flere systemer til at bedømme velfærd. Disse systemer er baseret på dyrebaseret mål (for eksempel dyrs adfærd eller mangel på) og ressourcebaseret mål (for eksempel burets indretning og adgang til ressourcer) (Foseide Henriksen, 2015). Til mink er der blevet udarbejdet et system kaldt WelFur (citeret i (Hansen et al., 2011)) der er en videre udvikling af the Five Freedoms. Disse friheder siger at et dyrs primær velfærd kan opfyldes ved at sikre: 1) Frihed fra sult, tørst og fejlernæring. 2) Frihed fra ubehag. 3) Frihed fra smerte, skader og sygdom. 4) Frihed til at udtrykke normal adfærd 5) Frihed fra frygt Figur 2 - Adult mink med BCS på 3 hvilket er det ønskede resultat efter restriktiv fodring. En hyppigt anvendt indikator på velfærd hos mink er stereotypi, hvor pre-feed pacing er den mest almindelige form. En stereotypi defineres som en gentagende, tilsyneladende funktionsløs, adfærd 5

der ses ofte hos dyr i fangenskab (Mason and Mendl, 1997). Stereotypier forekommer oftere, og bliver mindre varieret, med alderen. Derfor vil man tit se at ældre tæver udfører mere stereotypi end yngre. Dannelsen af stereotypi er oftest multifaktoriel, og involverer faktorer som genotype, miljø, fravænningsalder, management og fodringsstrategi. Frustration over at ikke kunne udføre en artsspecifik adfærd, kan også udløse stereotypi. Noget der er blevet observeret hos søer der have begrænset mulighed for at udføre fourageringsadfærd (Rushen, 1985). Selvom stereotypi ses mest ved fodringstid, så er der nogle dyr der udfører stereotypi uafhængigt af fodring. Bevægelser hvor minken står stille med kroppen men kaster rundt med hoved ses oftest efter fodring og er af en enkelt forsker blevet foreslået at være udviklet fra motivationen for at forlade buret(mason, 1993), men dette er ikke vist i forsøg. Imens bevægelser hvor minken går frem og tilbage i buret (pre-feed pacing) anses at stamme fra ikke opnået fodersøgnings adfærd (Malmkvist et al., 2013). Ved at øge beskæftigelses muligheder i buret og øge fodringsintensiteten til farm mink kan stereotyper og anden unormal adfærd (f.eks. pelsgnav) reduceres markant. Stereotypier forekommer sjældent hos vildt levende dyr (Svendsen et al., 2007). Undersøgelser har vist at relative små ændringer i dyrets burmiljø kan påvirke minks adfærd og ikke kun i form af stereotypier. Tilgængeligheden af berigelse, i form af reb, reducerer mængden af pelsgnav samt forekomsten af stereotypier hos mink (Hansen et al., 2007). Dog viste forsøget at det ikke er alle objekter der har en effekt, eftersom man i samme forsøg så ingen effekt af brugen af bordtennis bolde på de samme velfærds parametre. Der er også blevet observeret at hanner der vokset op i beriget miljøer, opnåede flere parringer end hanner der opvokset i et stimuli-fattigt miljø (Diez-León et al., 2013). Hunner der ikke blev tildelt halm til redebygning under drægtigheden havde en højere koncentration af stresshormon metabolitter ved fødslen, samt havde hvalpe med mindre tilvækst og der var en højere dødelighed (Malmkvist and Palme, 2008). Halm har også vist sig at have en positiv effekt på andre dyr, blandt andet smågrise (Roldan-Santiago et al., 2015), lam (Teixeira et al., 2012), ænder (Jones and Dawkins, 2010) og kvæg (Tuyttens, 2005). 1.4 Halm i produktionssystemer I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr står følgende om minks adgang til halm (Fødevareministeriet, 2006): 10 - Pelsdyr skal i deres opholdssteder have adgang til egnet materiale, der kan stimulere til naturlig aktivitet som leg, gnavning, udforskning og lignende som f.eks. halm eller andet beskæftigelsesmateriale. 20 - Minks, ilderes og fritters miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse. Der skal som minimum være permanent adgang til halm og enten en hylde eller et rør. 21, stk.2 - Redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder af halm, og det skal sikres, at der er tilstrækkeligt halm, især i den periode, hvor dyrene føder, i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. 6

Halm kan have flere funktioner. For tæven kan den bruges både som beskæftigelses materiale, samt isolerende materiale til redekassen. Som beskæftigelses materiale kan den være med til at reducere stereotypi, eftersom den kan tilfredsstille dyrets fourageringsadfærd (Hansen et al., 2011) og den giver tæven mulighed for at udføre redebygning. For hvalpen, kan halmen bruges til termoregulering, imens dyrene er for små til at klare det selv (Harjunpää and Rouvinen-Watt, 2003) og dermed reducere hvalpedødelighed. Der kan dog være flere potentielle problemer med permanent halm-tildeling over hele året for avleren i praksis. For det første, siges det at det øger mængden af affald fra dyrene og kan skabe problemer med hensyn til gyllesystemerne (tilstopning). For det andet kan det være tids- og omkostningskrævende for avleren at tildele halm hyppigt, evt. på daglig/ ugentlig basis. Og for det tredje kendes der ikke til data hvor halm påvirker pelskvalitet, udover at den kan bidrage til at reducere pelsgnav. Der er dog set at tildeling af halm til kaniner reducerer pelsslikning (Lidfors, 1997), hvilket ligeledes formodes at kunne have en positiv effekt på pels kvaliteten. Hos avleren kan der være modstand mod at tildele halm, idet fordele vejes op mod ulemperne i den enkelte produktion. 1.5 Problemformulering I denne opgave bliver problemstillingen: Hvilke effekt har restriktiv og ad libitum fordring, samt tildelingsmetode (i buret vs oven på redekassen) og bur miljø på minks halmforbrug; og hvilket effekt har denne halmforbrug på unormal adfærd? Denne vi jeg forsøge at besvare via disse underspørgsmål: - Kan der ses forskelle i halmforbruget i perioderne med henholdsvis restriktiv fodring og ad libitum fodring? Hvilke? - Påvirker tildelingsmetode (i buret/ oven på redekassen/ både i buret og på redekassen) samt overdække (eller mangel på) halmforbruget hos mink? - Hvad bruger dyrene i de forskellige behandlingsgrupper halmen til? - Ædes halmen i den restriktive fodringsperiode for at tilfredsstille sult? -Ser vi mere adfærd rettet mod halmen, i form af manipulation og transportering rundt i buret, som en erstatning for den manglende mulighed for at udføre fodersøgnings adfærd? -Vil der være en ændring i halmspild grundet dyrenes ændrede sult og vil dette påvirke deres motivation til at æde halmen? 1.6 Hypotese Hypoteserne til dette forsøg er som følger. Øget tilgængelighed af halm (halm tildelt i buret) vil give: 7

- Øget mængde af halm i afføringen, som en effekt af at dyrene forsøger at tilfredsstille sin sult. - Øget mængde af adfærd rettet mod halmen (halmmanipulation, redebygning, mm), som en udløser for manglende mulighed for at udføre fodersøgnings adfærd. Adgang til overdække giver: - Mindre stereotypi, fordi redekassen vil efterligne mere en naturlig hule og øge dyrenes motivation mod at tage den i brug. - Mindre redebygnings adfærd, eftersom redekassen vil være bedre til at give dyrene ly fra omgivelserne. - Øget brug af redekassen da denne i højere grad opfylder et behov for skjul når overdækket Ved restriktiv fodring vil vi se: - Øget stereotypi, specielt i tiden op til fodringstid pga. den øget motivation for fodersøgning. - Øget mængde af halm i afføringen som et forsøg på at tilfredsstille sult, igen pga. øget fodermotivation. Ved ad libitum fodring vil vi se: - Mindre stereotypi pga. tilfredsstillet fodermotivation og dermed ikke så kraftig en indre stimulus. - Øget mængde af halmmanipulation fremfor at bruge halm til at tilfredsstille sult. 2. Materialer og metoder 2.1 Dyr Til forsøget blev der brugt 160 1-årige tæver og 160 2-årige tæver fra samme avlslinje af brune tæver, i alt 320 mink. Minkene blev opstaldet enkeltvis i bur af dansk standardstørrelse (L:90cm, H:45cm, B:30cm) med tilhørende redekasser (L:23cm, H:20cm, B:28cm). Dyrene blev udsat for naturligt lys på Århus Universitets forsøgsfarm, DK-8830 Tjele, Danmark. Fra 1. januar 2016 til 23. februar 2016 blev dyrene fodret restriktivt (120 g foder om dagen) og fra den 24. februar til den 1 marts 2016 blev dyrene fodret ad libitum (250 g foder om dagen). Mink havde fri adgang til vand i drikkenippel ude i buret. Foderet bestod af standard vådfoder fra Holstebro Minkfodercentral (DK- 7500 Holstebro, Danmark) og havde et næringsmæssigt indhold bestående af 122 kcal/mg, 50,1 % protein, 39,9 % kulhydrater og 10 % fedt. Dyrene blev i både den restriktive og ad libitums perioden tildelt halm tirsdag og torsdag, så frem der var mindre end 25% halm tilbage i buret. 2.2 Undersøgelsens design og behandlinger I dette delforsøg blev effekten af +/- tildeling af halm i buret og +/- tildeling af redekasselåg undersøgt. De 320 mink blev tilfældigt opdelt i 4 grupper, bestående af samme antal 1. og 2. års 8

tæver (tabel 1). Grupperne var spredt i grupper på tre minkhaller, således at de lokale klimatiske effekter blev fordelt ligelig. Tabel 1 - Oversigt over de 4 forsøgsgrupper som de 320 brune første og anden års tæver blev opdelt i under kontrollede forhold på AU forsøgsfarm Gruppe Halm oven på redekasselåg Halm i bur Overdækket redekasse Antal bure 1, 2. års A + - + 80 40+40 B + + + 80 40+40 C - + - 80 40+40 D - + + 80 40+40 Tabel 2 viser en oversigt over denne opgaves data indsamling, fordelt på 3 minkhaller på AU forsøgsfarm, og figur 3 viser en tidslinje over forsøgets observationer. Tabel 2 - Oversigt over antal dyr fra hvilke haller der indgik i de diverse forsøg Halnummer Antal dyr Forsøg 19 170 Halm i fæces Adfærd direkte observation Pelsgnav Redescore 21 110 Halm i fæces Adfærd direkte observation Pelsgnav Redescore 23 40 Halmspild Halm i fæces Pelsgnav Redescore 9

Figur 3 Tidslinje over de fire behandlinger der blev udført på dyrene i både restriktiv og ad libitum fodring. Mink i hallerne 19 og 21 blev udsat for fire behandlinger: Halm i fæces, adfærd direkte, pelsgnav og redescore. Mink i hal 23 blev udsat for fire behandlinger: Halmspild, halm i fæces, pelsgnav og redescore. 2.3 Halmspild (40 mink) Til halmopsamling blev der monteret rustfri stål plader 15 cm under buret, der dækkede hele burets bund, inklusiv gylle-renden, men eksklusiv redekassen som har ilagt fast bund. Disse blev opsat under burene i hal 23. Pladerne havde en størrelse på L: 90 cm, H: 45 cm, B: 30 cm, med en huldiameter på 0,5 cm. Imellem hvert bur blev der monteret plader (L: 68 cm, H: 15 cm og B: 0,3 cm) for at minimere halmspild overførsel mellem burene samt minimere vindpåvirkning. Ved forsøgets start (19/26-02, se figur 4) blev der klokken 09:00 fjernet overskydende halm fra burets bund, opsat plader under burene og til slut tildelt halm inden i det enkelte bur. Halmen blev opsamlet efter 2 x 24 timers perioder (altså klokken 09:00 på dag 2 (20/27-02) og klokken 09:00 på dag 3 (21/28-02)). Ved opsamling bliver halmen overført til en beholder med kendt vægt og halmspild afvejes på en digital vægt (Ohaus, Ranger 3000), med to betydende cifre. Figur 4 - Tidslinje over indsamling af halmspild under buret i et udsnit af dyrene (N=40) ved restriktiv (19-21/02) og ad libitum (26-28/02) fodring. 2.4 Halmindhold i afføring Afføringsprøver blev opsamlet fra alle de 320 mink. Hos de 280 mink der ikke deltog i halmspild opsamling (dvs. mink i hal 19 og 21), blev der opsat net (maske størrelse på 1,2 cm x 1,2 cm) oven på gylle-renden. Nettene blev opsat klokken 11:00 på første forsøgsdag (19/26-02, se figur 5) og al afføring blev opsamlet efter 24 timer, altså klokken 11:00 på anden forsøgsdag (20/27-02). Prøverne for den enkelte mink blev opsamlet i mindre opsamlingsposer med dato, dyr nummer, bur 10

nummer og hal nummer noteret. Prøverne blev frosset ned til senere behandling. Videre behandling indebar at prøverne blev optøet og overført til netposer (maske størrelse 1,9 mm x 1,9 mm), hvor de blev afvejet, på en digital vægt (Ohaus, Ranger 3000) med to betydende cifre. Halmen blev så separeret ved at fæcesprøverne blev vasket i en vaskemaskine (Miele, novotronic W565, skyllet i 22 C varmt vand i 2 x 5 minutter). Prøven blev efter vaskeprocessen tørret i 8 timer ved 60 C, til det havde en fugtprocent på omkring 5 % RH. Halmen blev sorteret fra resterne, såsom fiskeknogler mv., og vejet. Det procentvise indhold af tørret halm i hver afføringsprøve blev efterfølgende beregnet. Figur 5 Tidslinje over proceduren til bestemmelse af halm i afføring fra mink. 2.5 Adfærdsscanninger direkte (280 mink) Adfærdsscanninger blev udført af fire trænede observatører på to forskellige dage (den 22/02-2016 og den 29/02-2016). På den enkelte dag blev der udført fire observationsrunder henholdsvis klokken 07:15, 09:45, 13:45 og 17:00 den 22/02-2016 og klokken 07:00, 09:00, 13:45 og 17:15 den 29/02. Hver observationsrunde varede en time. Hver adfærd havde på forhånd fået tildelt en kode, som kan ses i nedenstående etogram (tabel 3). Tabel 3 - Etogram over mink adfærd der kunne blive observeret under observation runderne. Kode Navn Beskrivelse 1 I redekasse Mink kan ikke ses er i redekasse i hele observationstiden. Hvis mindst hoved + forben er ude i buret = i buret. I bur 2 Passiv Inaktiv i hele observationsperioden i buret ligger stille, kan løfte hoved, slikke pels, men ikke stå, drikke osv. 2H Passiv i halm Passiv, mindst halvdelen af mink i kontakt med halm 3 Aktiv Aktiv 3H Aktiv i halm Aktivitet rettet mod halm f.eks. bevægelse inde i halm, jagt-leg, hvile-intentionsbevægelse. 3HM Aktiv halm manipulation Tilfældig kontakt (går hen over halm) eller aktivitet uden relation til halm f.eks. står på bagben og ser ud, æder, stereotyperer regnes ikke med. Manipulerer med halm, inklusive oral/snude og med ben. Kan være bærer halm, æder halm, rode med snude, graver/skraber i halm. 11

4 Stereotypi Fast bevægelse uden åbenlys funktion, gentaget mindst 3 gange uden afbrydelse. En anden type adfærd eller pause på > 5 sek. regnes for en afbrydelse. Kan være pacing (bevægelse frem-og-tilbage, kan inkludere redekasse) eller mere stationær (hovedrul, op-ned bevægelse), eller blanding af flere former for stereotypier. 4S Stereotypisk slik/skrab Slik og skrab uden åbenlys funktion mindst 3 gange uden afbrydelse. En anden type adfærd eller pause på > 5 sek. regnes for en afbrydelse. NB: Slik/skrab på foderområdet (20 cm af burets forreste toptråd) regnes ikke med. Kan være rettet mod drikkenippel, men ikke drikkeadfærd. Ikke leg rettet mod f.eks. drikkenippel leg er kendetegnet ved et mindre fast bevægelsesmønster og indeholder flere elementer (er mindre monotont). Hver observatør observerede i 1 minut (15 sekunders tilvænning + 45 sekunders observation) pr. bursektion med fem mink og gik fire observationsrunder pr. time. Ved hver observation blev det enkelte dyr tildelt en kode hvor interaktioner med halmen prioriteres over de øvrige adfærd (dvs. kode 2H > 2 og kode 3HM > 3H > 3), og stereotypi blev noteret for sig selv og hvor kode 4S prioriteres over kode 4. Dvs. hver mink kan opnå minimum en og højst to score pr. observationsrunde. Inden adfærdsobservationerne blev der foretaget samlet gennemgang og træning af etogram og proceduren. 2.6 Redescore Redescore blev indsamlet af en trænet person på alle 320 mink på to separate dage, henholdsvis en dag under restriktiv fodring og en dag under ad libitum fodring. For hver mink blev den totale redescore udarbejdet via to separate score, en for redens omfang (0-5, se tabel 6) og en redens tæthed (high / low). Den dårligste score er således en 0L, imens den bedste score er en 5H. Ud over dette blev det noteret hvor i buret minkens redet blev bygget (se tabel 5). Tabel 4 - Placering af rede - kode samt beskrivelse af kode. Kode Beskrivelse 1 Inde i redekassen 2 Ude i bur 3 Begge steder 12

Tabel 5 - Redens omfang - kode samt beskrivelse. Hver score blev desuden rangeret med Low/High (se tekst for detaljer). Kode Beskrivelse 0 Ingen synlig fordybninger, eller områder som tæven har arrangeret. 1 Fordybning (bund) 2 Rede med tydelig kant (<5 cm sider fra bunden af reden), kan være skålformet. 3 Rede med sider >5 cm fra bunden af reden. 4 Top lag tilstede men ikke helt lukket (ca. 2/3) 5 Lukket og tæt rede 2.7 Pelsgnav Mængden af pelsgnav på dyrene blev observeret ved to separate dage, henholdsvis en dag under restriktiv fodring og en dag under ad libitum fodring. Mink blev belyst via LED lommelygte i hjemmeburet, og mængden af pelsgnav blev undersøgt på hhv. hoved, krop og hale. Hver mink fik, for hver kropsdel, en vurdering fra 0-4 (se tabel 7). Tabel 7 Pelsgnav score samt beskrivelse. Score Beskrivelse 0 Ingen skade, hårlaget intakt 1 Hårlaget ikke intakt. Slid/skade på hårlaget, men ingen tydelige gnav. 2 Hår skadet eller fjernet fra mindre områder: * < 2 cm på krop/nakke, Hale: * < 1 cm på halen 3 Hår fjernet over større områder; 2 < 5 cm i diameter, Hale: * Op til 1/3 af halen påvirket 4 Udbredt pelsgnav, eller mere end 1/3 af halen påvirket 2.8 Statistisk analyse Programmerne SAS (version 9.2, Statistical Analysis Systems Institute, Cary, NC) og R (version 3.2.4, The R foundation for statistical computing) blev brugt til de statistiske beregninger. Et signifikans niveau (P) på 0,05 blev brugt som grænseværdien for statistisk signifikans og P-værdier mellem 0,05 og 0,1 blev beskrevet som tendenser. Ved halmspild blev der udført en ANOVA test mellem de første dage efter tildeling. Dette blev udført i SAS og derfor blev der også beregnet forskellige i LSmeans i de tilfælde hvor der blev 13

fundet signifikante forskelle mellem grupperne. Den samme fremgangs måde blev brugt på halmindhold i fæces dataen. Af statistiske analyser på adfærds dataene fra de direkte observationer blev der udført 2 tests på de fire forskellige tidspunkter for observationsrunderne, for at undersøge sammenhæng mellem tidspunkt og adfærd, ved hjælp af en online udregner (Preacher, 2001), og en ANOVA test på de enkelte dyrs procentvis observerede adfærd. Der hvor det blev observeret for få tilfælde af en bestemt adfærd til at udføre en ANOVA, blev der udført en 2 tests ved hjælp af en online udregner (Preacher, 2001) for at undersøge forskelle mellem adfærden under de to fodringsstrategier. For redescore og pelsgnav blev der udført ANOVA tests på hhv. den samlet redescore og scoren for den observeret mængde pelsgnav hos de enkelte dyr. Ved redescore blev de reder der fik en high score tildelt 0,5 til deres omfang score. Dvs. en 5H blev til en score på 5,5. 3. Resultater I tabel 8 vises hovedresultaterne fra forsøget. Ved halmspild og halmindhold i fæces blev der ikke fundet forskelle under hhv. restriktiv og ad libitums fodring, derfor er resultaterne for disse slået sammen. Hos de værdier uden markering, blev der ikke fundet signifikante forskellige på p < 0,05 mellem behandlings grupperne. Tabel 8 Oversigt over resultater fra forsøgene. Halmspild og halmindhold er beregnet ud fra gns. gram halmspild og gram halm i afføring. De 4 adfærd ved direkte observation er beregnet ud fra procentvis observerede tilfælde af adfærden ud fra alle observationer. Redescore er beregnet ud fra det individuelle minks totale score, imens pelsgnav er beregnet ud fra den observeret halescore. A B C D Halmspild Halmspild, g 12,45 ± 10,7a 136,8 ± 10,7b 165,2 ± 10,7b 142,1 ± 10,7b Halm i fæces Halmindhold i 0,88 ± 0,07 0,97 ± 0,07 0,85 ± 0,07 0,915 ± 0,07 fæces, g Adfærdsscanning - direkte % stereotypi, 21,6 ± 2,12 18,66 ± 2,12 15,5 ± 2,12 16,9 ± 2,12 restriktiv % aktiv i bur, 45,45 ± 2,09 40,2 ± 2,09 46,8 ± 2,09 47,86 ± 2,09 restriktiv % i redekasse, 41,5 ± 1,89 49,55 ± 1,89 44,9 ± 1,89 46 ± 1,89 restriktiv % halm aktivitet, 0,0 ± 0,3a 0,45 ± 0,3a 1,60 ± 0,3b 0,45 ± 0,3a restriktiv % stereotypi, ad 16,5 ± 1,83 14,5 ± 1,83 12 ± 1,83 14,46 ± 1,83 libitum % aktiv i bur, ad libitum 34,2 ± 1,94 34,8 ± 1,94 37,2 ± 1,94 35,8 ± 1,94 14

% i redekasse, ad 52,23 ± 2,1 59,34 ± 2,1 57,15 ± 2,1 57,3 ± 2,1 libitum % halm aktivitet, 0,6 ± 0,4a 0,8 ± 0,4a 2,14 ± 0,4b 1,1 ± 0,4a ad libitum Redescore Redescore, 0,83 ± 0,18a 1,96 ± 0,23b 1,1 ± 0,23b 1,5 ± 0,23b restriktiv Redescore, ad 0.7 ± 0.2a 3,1 ± 0.25b 2.6 ± 0.25b 2.5 ± 0.25b libitum Pelsgnav Pelsgnav, hale, ad libitum 0.48 ± 0.13 0.02 ± 0.16 0.26 ± 0.16 0.07 ± 0.16a a, b, c Forskellige bogstaver indikerer signifikante forskelle (P<0,05) mellem grupperne. 3.1 Halmspild (40 mink i hal 23) På figurerne 6 og 7 ses det gennemsnitlige halmspild i gram for de fire forsøgsgrupper. Ved restriktiv fodring har gruppe C det største halmspild (gns. 179g over begge dage), mens gruppe D har det største halmspild ved ad libitum fodring (gns. 199 g over begge dage). Fodringsintensitet (restriktiv vs. ad libitum) havde ikke en effekt på halmspildet (F3,39 = 1,0, P = 0,32), dog vidste det sig at behandlingsgruppe havde en effekt hvor A var signifikant forskellig fra B, C og D (F3,36 = 40,9, P < 0,001 for alle tre grupper) og hvor B udviste en tendens til at være forskellig fra C (P værdi = 0,070). Der var ingen signifikant forskel på halmspild mellem de to aldersgrupper af mink (1. vs 2. år; F1,35.1 = 0,5, P = 0,23). Halmspild hos restriktivt fodret mink (gns. gram / gruppe) 180 165 150 135 120 105 90 75 60 45 30 15 0 A B C D 20-feb 21-feb Figur 6- Den gennemsnitlige gram halmspild hos de 4 behandlings grupper ved restriktiv fodring. Gruppe A: Med halm på redekasselåg + overdække, gruppe B: Med halm på redekasselåg + halm i 15

bur + overdække, gruppe C: Uden halm på redekasselåg og overdække, dog med halm i bur, D: Uden halm på redekasselåg, med overdække + halm i bur. Halmspild hos ad libitum fodret mink (gns. gram / gruppe) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 A B C D 27-feb 28-feb Figur 7 Den gennemsnitlige gram halmspild hos de 4 behandlings grupper ved ad libitum fodring. Gruppe A: Med halm på redekasselåg + overdække, gruppe B: Med halm på redekasselåg + halm i bur + overdække, gruppe C: Uden halm på redekasselåg og overdække, dog med halm i bur, D: Uden halm på redekasselåg, med overdække + halm i bur. Halmspild er størst for dagen der er tættest på halm-tildelingsdagen for gruppe B-D, men ikke for gruppe A, der har halm ovenpå redekasselåget. Mink med adgang til halm i buret har det største halmspild og gruppe A (den eneste gruppe uden halm i buret) adskiller sig fra de andre. Fordrings strategi ser ikke ud til at have en stor effekt på halmspild, eftersom dyrene der bliver tildelt halm i buret spilder mere halm om de er restriktivt fodret eller ej. I forhold til den mængde der tildeles, genfindes der hos de dyr der tildeles halm i buret ca. 90% har halmen under buret i løbet af de to første dage. 3.2 Halmindhold i fæces Ud af de 320 mink var der 11 mink hvor jeg ikke kunne indsamle fæces den 20/02 og 11 mink den 27/02, dvs. der var prøver fra 96,6 % af forsøgsdyrene. I figur 8 kan der ses den gennemsnitlige andel af halm i afføringen hos de fire forsøgsgrupper ved restriktiv (20/02) fodring og ad libitum (27/02) fodring. Ved den restriktive fodring havde gruppe B (halmoverdække + halm i buret) det højeste procent halm-indhold (5,1 %), hvor det ved ad libitum fodring var grupperne A (halmoverdække) og B - med højeste halm-indhold (begge 1,8 %). Kun foderintensiteten (F1,312 = 70,9, P < 0,001) havde en signifikant effekt, imens hold (F3,317 = 0,6, P = 0,62) og tævealder (F1,316 = 1,9, P = 0,17) havde ingen effekt på halmindholdet i fæces. Halmindholdet var ca. 55,9% højere per gram fæces under restriktiv fodring i forhold til ad libitum fodring. Således er det for første gang vist at mink indtager halm i højere grad under restriktiv fodring. 16

Gennemsnitlig % halm i afføring / gruppe 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A B C D 20-feb 27-feb Figur 8 Gennemsnitlig % halm fundet i afføring ved hhv. restriktiv (20/02) og ad libitum (27/02) fodring. Det ses højst gennemsnitlig halm indhold hos gruppe B (halmoverdække + halm i buret) ved restriktiv fodring, hvor der ved ad libitum fodring ses den største indhold af halm hos gruppe A(halmoverdække) og B. Den største effekt på halmindholdet ser ud til at stamme fra den restriktive fodring. 3.3 Adfærdsobservationer direkte (280 mink under restriktiv og ad libitum fodring) Generelt blev der som forventet observeret mere stereotypi og aktivitet under restriktiv end under ad libitum fodermængder. Vi observerede mere adfærd rettet mod halm under ad libitum fodermængde ved alle 4 observationsrunder (henholdsvis 0,5 % vs 0,4 % ved rundestart klokken 07; 1,2 % vs 0,2 % ved rundestart klokken 09:45; 1,3 % vs 0,6 % ved rundestart klokken 13:45 og 1,7 % vs 1,3 % ved rundestart klokken 17:15) og der blev observeret mest halm aktivitet ved runderne efter fodring. 3.3.1 Stereotypi Under restriktiv fodring udviste ældre tæver mere stereotypisk adfærd end de yngre (2-årige 21,5% vs. 1-årige: 14,8%, F1,275 = 9,9, P = 0,002) og der var ingen forskel imellem de fire forsøgsgrupper (F3,275 = 1,5, P = 0,21). Tilsvarende, under ad libitum fodring blev der observeret en større andel stereotypi hos ældre end hos yngre tæver (17,3% vs 11,4%; F1,275 = 10,5, P = 0,001), men der igen var ingen forskel på forekomsten af stereotypi mellem grupperne (F3,275 = 1.0, P = 0,38). Som forventet ser vi mere stereotypisk adfærd ved den lavere foderintensitet og hos de ældre tæver. Dog har adgangen til halm i buret, samt +/- overdække ikke påvirket fremkomsten af unormal adfærd i form af stereotypi, baseret på direkte observation. 17

3.3.2 Aktivitet i buret Under restriktiv fodring var de yngre mere aktive end de ældre tæver (født 2015; 50,4% vs født 2014: 39,7%, F1,275 = 25,9, P < 0,001). Alle former for aktivitet er med i denne score. Her ses der forskelle blandt grupperne. Hold B har lavere andel af observerede aktive mink end gruppe C (post test P= 0.027) og gruppe D (post test P = 0.010) og der er en tendens til at gruppe B også har færre aktive end gruppe A (post test P = 0.077). Ligeledes var de yngre tæver mere aktive ude i buret end de ældre (40.4% vs 32.7%: F1,275 = 15.7, P < 0,0001), men der var ingen forskel mellem grupperne (F3,275 = 0.6, P = 0.62), under ad libitums fodring. Dette betyder at kombinationen af halm i buret og overdække af redekassen med halm (gruppe B) kan give lavere aktivitet ude i buret (dvs. roligere mink) i perioden med restriktiv fodring. Samtidig ser vi at de yngre tæver er mere aktive end de ældre fordi de ældre udfører mere af deres aktivitet som stereotypi. 3.3.3 Ophold i redekasse Under restriktiv fodring opholdt de yngre tæver sig mere i redekassen end de ældre (født 2015: 50,5% vs født 2014: 40,5%, F1,275 = 27,8, P < 0.0001) og der var forskel imellem grupperne (F3,275 = 3,1, P = 0,029). Gruppe B opholdte sig mere i redekassen end gruppe A (post test P = 0,003) og B havde også en tendens til at opholde sig mere inde i redekassen end gruppe C (post test P = 0.085). Gruppe A havde en tendens til at opholde sig mindre i redekassen end gruppe D (post test P = 0,097). Under ad libitum fodring opholdte de yngre tæver mere i redekassen end de ældre (52.2% vs 59.8%, F1,275 = 9,6, P = 0,002), men der ingen signifikant forskel mellem grupperne (F3,275 = 2,1, P = 0,106). Dog var der tæt på en tendens for at hold A var mindst i redekasserne (P = 0,0176). Kombinationen her af halm i buret og overdække ser ud til at en effekt på hvor meget dyrene opholder sig i redekassen ved restriktiv fodring. Dette kan hænge sammen med forrige afsnit, dvs. roligere mink opholder sig mere i redekassen. 3.3.4 Adfærd rette mod halm Under restriktiv fodring blev adfærd rettet mod halm observeret i få tilfælde. Der var en tendens til at yngre tæver manipulerede mere med halmen end de ældre (født 2015: 0,9% vs født 2014: 0,4%, F1,275 = 3,2, P = 0,075). Dog under ad libitum fodring var der ingen forskelle mellem de yngre og de ældre tæver (F1,275 = 0,2, P = 0,67). Eftersom adfærden ikke blev observeret så tit blev der lavet en 2 test hvilket viste at der ingen forskel var mellem grupperne ( 2 værdi = 5,14, df = 3, P = 0,16) i adfærd rettet mod halm. 18

3.4 Redescore Gns redescore / gruppe 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A B C D Restriktiv Ad libitum Figur 9 De gennemsnitlige redescore ved restriktiv og ad libitum fodring. Det ses en højere redescore hos gruppe B (halm i buret + overdække), C (halm i buret) samt D (halm i buret + overdække). Der er en effekt af både tævens alder, samt gruppe på redescoren. I grafen (figur 9) ses det at gruppe A er dem med de mindst omfattende reder og de er også den eneste gruppe hvor redens omfang bliver mindre ved ad libitum fodring (score = 0,43 ved restriktiv vs. en score på 0,25 ved ad libitum). Gruppe B er den gruppe med de mest omfattende reder både ved restriktiv (score = 2,33) og ad libitum (score = 3,25) fodring. Ved restriktiv fodring var der signifikant forskel både mellem de yngre og de ældre tæver (F1,315 = 15,5, P = 0,001) og mellem holdene (F3,315 = 26,2, P < 0,001). De yngre tæver havde i gennemsnit en lavere redescore end de ældre (P = 0,001; gns. redescore hos yngre vs. ældre ved restriktiv = 1,3 vs. 2, ved ad libitum = 2,2 vs. 2,8), samt gruppe A havde en markant lavere redescore end grupperne C, B og D (P<0,001 for alle grupper). Ligeledes var der også ved ad libitum fodring en signifikant forskel både mellem de yngre og de ældre tæver (F1,315 = 10,9, P = 0,001) og mellem holdene (F3,315 = 60,7, P < 0,001). De yngre tæver havde en lavere redescor end de ældre (P = 0,001), samt gruppe A havde en lavere redescore end grupperne B, C og D (P<0,001 for alle grupper). Tildeling af halm ude i buret (hold B-D) øger markant redescore for den rede som mink bygger. Ved både restriktiv og ad libitum fodring var 100% af redene placeret inde i redekassen. 19

3.5 Pelsgnav Pga. den korte tid mellem skift til ad libitum fodring og registreringen af pelsgnav under ad libitum fodring (kun to dage), vil det ikke være hensigtsmæssigt at kigge på observations data fra både restriktiv og ad libitums fodring. Minkens pels vil ikke have haft tid til at gro tilbage og de score vil derfor have en naturlig høj korrelation. Ved både restriktiv og ad libitums fodring var der ingen tilfælde af pelsgnav på krop og hoved, derfor er der ikke lavet statistik på disse. Ved den restriktive fodring var der signifikant forskel mellem de yngre og ældre tæver (F1,315 = 15.1, P = 0.0001), hvor de ældre tæver udførte mere pelsgnav på halen end de yngre. Dog var der ikke signifikant forskel mellem behandlingerne (F3,315 = 0.96, P = 0.41). Ved ad libitums fodring var der igen signifikant forskel mellem holdene (F3,315 = 1.07, P = 0.36), dog var der forskel på de yngre og ældre tæver (F1,315 = 11.7, P = 0.001), hvor de ældre tæver udførte mere pelsgnav på halen end de yngre. 4. Diskussion 4.1 Diskussion af hovedresultater i forhold til hypoteser. I grove træk, var mine hypoteser til dette forsøg at: - Se øget mængde af halm i afføringen, både ved øget tilgængelighed af halmen, men også som en effekt af den restriktive fodring. - Se øget mængde af adfærd mod halmen (halmmanipulation, redebygning, mm), både ved øget tilgængelighed af halmen men også som en effekt af ad libitums fodring. - Restriktiv fodring vil have en effekt på stereotypi (mere ved restriktiv og mindre ved ad libitum). Samt mindre stereotypi ved adgang til overdække. - Mere redebygning hos mink uden overdække - Mindre brug af redekasse uden overdække 4.1.1 At tilfredsstille sult Jeg har vist for første gang, at mængden af halm i fæces hos mink er påvirket af foderintensiteten. Dette understøtter hypotesen om at man ved restriktiv fodring vil ser mere halm i afføringen, fordi dyr der føler sult vil have en højere æde motivation. Tideligere undersøgelser har koblet sult til forekomsten af stereotypier hos mink under produktions forhold. Ligeledes kan elementer af fodersøgning (f.eks. mere tekstur i fodret) nedbringe forekomsten af stereotypi hos mink (Malmkvist et al., 2013) og dermed tilfredsstilles formentlig deres sultfornemmelse. Jeg foreslår at minken æder halmen som en tilpasning til den restriktive fordring, idet det høje indhold af fiber i halm giver en mætheds fornemmelse. At fodre svin med en diet med højt fiber indhold har tideligere vist at reducere forekomsten af stereotypi(robert et al., 1993). De dyr der havde den største mængde af halm i afføringen var dem der fik halm tildelt i buret og dermed havde nemmere 20

adgang til halmen, hvilket bekræfter endnu en af vores hypoteser. I naturen ændrer mink deres kost alt efter hvilke bytte der er tilgængeligt i det pågældende årstid (Dunstone, 1993) og på denne måde får de dækket deres sult hele året rundt selvom der er en nedgang i f.eks. pattedyr. Det kan tænkes at mink i fangenskab tilpasser sig nedgangen i vådfoder ved at inkorporere halm i deres kost, også selvom der ikke er nogen næringsværdi i halmen, men fordi det er det foder der er tilgængeligt. 4.1.2 Adfærd mod halm Under de direkte observationer så jeg ikke mange tilfælde af adfærd rettet mod halm. Selvom observations metoden er non-invasive, så kan forstyrrelsen ved direkte observationer have en effekt på dyrene og dermed også vores resultater. Vi så ved flere tilfælde at dyrene afbrød deres adfærd pga. ydre stimulus (f.eks. en vogn der kørte fordi eller en mobil der ringede). Samtidig, fordi vi skulle nå så mange dyr (280), var observationerne begrænset til et meget kort tidsrum. Dyrene der blev tildelt halm i buret var de mest rolige, eftersom vi, under restriktiv fodring, så at disse dyr lå oftere og i længere tid passiv i halmen end de dyr uden halm. Ad libitum fodring så også ud til at have en effekt på de ældre tæver, eftersom vi så flere ældre end yngre der lå passiv i halmen. Det er muligt at denne ro kommer fra opnået æde motivation. I en af vores hypoteser vurderede vi at ved ad libitum fodring, så ville der udføres mere adfærd rettet mod halmen, eftersom dyrene ikke ville være udsat for en stærk indre stimulus (sult). Under vores observationer så vi at de mink der lå passive i halmen, lå ude i buret i stedefor at ligge i redekassen. Mink i berigede bure er blevet Figur 10 Mink, under restriktiv fodring, der ligger udstrakt og passiv i den tildelte halm i buret observeret i at ligge ude i buret (enten sammenkrøllede eller på ryggen (se figur 10)), mere end mink fra ikke-berigede bure (Meagher et al., 2013). Dette kunne indikerer at mink med adgang til halm i buret kunne være mere rolig end mink der ikke har adgang til halm. Det at dyrene valgte at ligge ude i buret i stedefor at gemme sig i redekassen kunne dermed godt være en direkte indikator på øget velfærd med mindre det skyldes en forringet værdi af redekassen (se senere diskussion af +/- overdække). Dyrene havde også en halm briket tildelt i buret. Aktivitet rettet mod denne blev dog ikke registreret som halmaktivitet. Denne briket må gerne tildeles som substitut for halmtildeling ifølge avlerne (Kopenhagenfur, 2014), men under observationerne viste det sig at dyrene interagerede med denne brikette på meget den samme måde som de gjorde med deres tildelte plastik rør. Tæverne skubbet briksen frem og tilbage i buret, samt gnavede på den. Briketten kan dermed bruges og betegnes som beskæftigelses materiale, men ikke som erstatning for redebygningsmateriale. 21

Gruppen med halmtildeling ovenpå redekasselåget alene havde en lavere redescor end de dyr med halm i buret. Halm på redekasselåget bruges generelt af avlere i dag, da formodningen er at mink kan trække halm ned til brug efter behov, som ved brug af en halmhæk. Imidlertid hænger denne lave redescor sammen med manglende halmtilgængelighed. Dette understøtter vores hypotese om øget tilgængelighed af halm vil øge mængden af redebygning. Jeg kan således - imodsætning til formodninger blandt nogle avlere ikke bekræfte at mink i samme grad kan bygge reder inde i redekasserne når de blot får tildelt halm ovenpå redekasselåget. Undersøgelser af ferale mink i UK, viste at de kan overtage andres dyrs huler (Dunstone, 1993) og forbedre dem med f.eks. pels fra byttedyr. I forsøg hvor mink bliver tildelt +/- halm samt +/- en kunstig rede, kan det ses at de dyr med den højeste redescore er dem med tilgang til halm samt en kunstig rede, efterfulgt af dem med adgang til kun halm (Malmkvist and Palme, 2008). Adgang til en allerede etableret rede kunne måske være en del af minks redebygnings motivation og kunne undersøges nærmere ved videre forsøg. Det kunne godt tænkes at forskellen mellem de ældre og de yngre tæver sin redescore ligger i det faktum at de ældre tæver har haft et kuld før, ergo har de tideligere erfaring og dermed vil de have en stærkere motivation for at redebygge end de yngre tæver. Ved rotter har man set en stærkere motivation for at udføre andet maternal adfærd (yngelpleje) hos multiparous hunner, eftersom det bliver udført med det samme ungerne er født, men at det kan tage 6-10 dage før primiparous udfører den samme adfærd (Novakov and Fleming, 2005). Ved undersøgelse af halm spild dvs. halm som ryger igennem bunden af buret så jeg det største spild hos dyrene der havde adgang til halm i buret. Dog ser vi at der også er et mindre halmspild fra gruppe A, dem uden halm i buret, hvilket kommer højst sandsynligt fra deres redekasser (halmmanipulation, som vi ikke observerede i denne undersøgelse). Det blev dog observeret at nogle mink tog halm fra ovenpå redekassen til deres redebygning. Mink der skulle arbejde for sin adgang til halm (i form af en dør med stigende vægt) brugte signifikant mere tid med halmen og udførte mere halmmanipulation, jo mere døren vejede (Cooper and Mason, 1999). Dette vil sige at minks motivation for at udføre halmmanipulation er høj. Vi ville have forventet at gruppen uden halm i buret, gruppe A, ville have arbejdet mere intenst med halmen når de først gik i gang, eftersom det koster mere for disse dyr at få adgang til halmen end de andre grupper. Dog kunne dette desværre ikke bekræftes. Adfærden får en højere værdi for dyret jo længere det bliver ved, fordi vi har set at den reducerer stereotypi og øget kvaliteten af reden (reden bliver mere omfattende jo mere halm der bruges). Dette fortæller os at halm har en værdi for dyret, også når det koster at få fat i det. Der var intet forskel mellem de yngre og de ældre tæver i mængden af halmspild, hvilket peger imod at halmspild ikke er en aktivt tillært adfærd der bliver forstærket med tiden (ligesom stereotypi bliver), men udløses i stedefor af et behov. Under restriktiv fodring var der en tendens til at de yngre tæver manipuleret mere med halmen end de ældre, men de udførte mindre stereotypi. Her kunne man måske overveje om mængden af halmspild har en korrelation med stereotypi. Eftersom der heller ikke var en forskel på halmspild mellem de to fodringsperioder, kan vi også gå ud fra at halmspild ikke bliver påvirkeret af sult. 22

Halmspild er absolut ikke så negativt som navnet får det til at lyde. Mængden af halm der opsamles under buret er bevis på at mink aktivt manipulere med deres halm og at halmen hjælper dem med at opnå et behov. Det viser også at minkens motivation for at udnyttes deres halm er høj, eftersom 90% af den tildelte halm blev opfanget under buret, men også fordi halmspild blev dannet uden at der blev tildelt halm. Vi kan forestille os at halmen giver altså minkene en mulighed for at komme af med noget af deres frustration, på den samme måde som reb tideligere har vist sig at kunne gøre (Malmkvist et al., 2013). Jeg kunne forestille mig at halmspild også kunne være en indikator på stereotypi, eftersom mink med tildelt halm i buret, der udførte bevægelses stereotypi, ville udføre adfærden oveni halmen og dermed have et større halmspild. Eftersom der ikke blev fundet en signifikant forskel mellem ældre og yngre tæver i mængden af halmspild, vil jeg dog ikke tro at dette var tilfælde. 4.1.3 Stereotypi, abnormal adfærd og aktivitet I denne undersøgelse ville vi have forventet en højere forekomst af unormal adfærd hos dyrene uden halm i buret, eftersom det ville have været sværere for dem at få adgang til halmen, samt den mindste forekomst hos de dyr med både halm i buret samt overdække. Til trods for permanent adgang skulle halmen trækkes ned ind i buret og før minken vil gøre dette skulle udbyttet fra denne adfærd være stort nok til at der skulle bruges kræfter på det. Havde udbyttet været for ringe ville vi ikke have set den mængde halmspild som vi så. Til gengæld havde gruppe uden halm i buret overdækket redekasse, som kan være en ressource for mink, eftersom deres naturlige levevis involverer brug af huler. Tidligere forsøg (Hansen et al., 2007) har vist at mink født i standardbure, som så er blevet flyttet til berigede burer (bur med bidereb og plastikrør) udviste mindre stereotypi og mindre aktivitet, end mink der fortsatte med at være i standard bure. En lignende effekt kunne vi havde set hos de mink med halm i buret, eftersom de blev beriget med mere halm/ halm der var nemmere tilgængeligt. Stereotypi kommer fra manglende mulighed for at udføre fouragerings adfærd og bliver forstærket når mængden af tilgængeligt foder daler. Mink i naturen bruger også meget tid og energi på at søge efter foder, og kan dække en afstand på over 2 km per nat når de fouragerer (Mason and Mendl, 1997). Det at halmen gør vores mink mere rolig indikerer at de kan interagerer/ fouragere i det på en måde dækker deres behov for at udføre fouragerings adfærd. Som tideligere beskrevet, er fodringen af stor betydning for forekomsten af aktivitet og stereotypi. Sult øger minkens aktivitetsniveau op til forventede fodring, og det er denne aktivitet som er vigtigst for udviklingen af stereotypi. (Hansen et al., 2011). Vi havde en hypotese om at restriktiv fodring ville øge stereotypien, specielt op til fodringstid, og denne blev bekræftet eftersom både de ældre og de yngre mink brugte mest tid på stereotypi før klokken 11. Adfærd som stereotypi og aktivitet er et kontinuum, altså udvikles de og bliver mere etableret over længere tid (Hansen et al., 2007). Tideligere burmiljø kan have en effekt på udviklingen af stereotypi (Jeppesen et al., 2000). For at se den fulde effekt af halmen, burde vi måske have oprettet et hold med de fire behandlings grupper allerede fra fødsel/fravænning. Sålædes kunne vi have set om den allerede etableret stereotypi, der blev dannet i standard buret, havde en effekt på halmens effekt på stereotypien. Hvis dyret allerede 23