Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15 Baggrund: Sundhedssamtaleforløb er ét ud af den vifte af sundheds- og rehabiliteringstilbud som kommunen har til borgerne i Det kommunale Sundhedscenter. Tilbuddene udgør dels udmøntningen af de kommunale rehabiliteringsopgaver i sundhedsaftalen, og dels lokale politisk besluttede forandringer. Det overordnede formål med tilbuddene er at understøtte mestring og handlekompetence hos borgere med helbredsudfordringer, så de kan leve et sundt og aktivt hverdagsliv trods kræft, kronisk sygdom eller risiko for kronisk sygdom. Herunder at understøttederes fastholdelse af eller tilbagevenden til arbejde eller uddannelse. Vi har både individuelle forløb og forløb på hold, og forløbene varetages af et sundhedsprofessionelt team af fysioterapeuter, diætister og sygeplejersker, som har særlige kompetencer inden for sundhedspædagogik. Effekten af Sundhedssamtaleforløb Målet med et sundhedssamtaleforløb i Det kommunale Sundhedscenter er jf. ovenstående at understøtte borgerens sundhed og helbred igennem en styrkelse af deres handlekompetence og evne til at mestre eget liv. Notat 4. oktober 2016 Beskæftigelse og sundhed Sundhedscenter Sygehusvej 7, 1.sal 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk
Effekten af forløbene måles primært på en række forskellige kvantitative parametre med monitorerings- og evalueringsredskabet MoEva, der består af et spørgeskema, som borgerne opfordres til at besvare før og efter et samtaleforløb. Da mange borgere i målgruppen (som både rummer psykosocialt sårbare etnisk danske borgere samt borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund) imidlertid har vanskeligt ved eller ikke formår at medvirke i den kvantitative effektevaluering, har vi valgt at supplere med kvalitative undersøgelser af, hvad et sundhedssamtaleforløb betyder for de borgere, som deltager. Kvantitative MoEva-resultater Herunder præsenteres de MoEva-resultater, som vi indtil nu har registreret i forhold til de opstillede effektmål. I alt 116 borgere er indtil nu blevet henvist og har påbegyndt et sundhedssamtaleforløb. Deraf har imidlertid kun knap 50 borgere kunnet / ønsket at besvare spørgeskemaet ved start, og kun 12 har indtil nu besvaret skemaet ved afslutning af forløbet. Dette relativt lave antal betyder, at der er en stor statistisk usikkerhed forbundet med resultaterne, som derfor må betragtes som tendenser. Generelt viser de mørke søjler borgernes udgangspunkt forud for samtaleforløbet og de grønne søjler viser niveauerne efter et gennemført forløb. Kostvaner Spørgsmålene i MoEva om kost omhandler indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Borgernes besvarelser sammenfattes til én samlet score for kostens kvalitet, der herefter opdeles i tre kategorier: 1) sund kost, 2) middelsund kost og 3) usund kost. Kostscoren belyser dermed samlet set i hvilket omfang borgere, som gennemfører et sundhedssamtaleforløb, efterlever Ernæringsrådets kostråd vedrørende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Side 2 af 6
Der ses her tydelige tendenser til en positiv udvikling i borgernes kostvaner med et fald i andelen som har en usund samlet kostscore fra 27% til 0 og en firedobling i andelen som har en sund samlet kostscore fra 9% til 36%. Fysisk og psykisk funktionsevne Fysisk og psykisk funktionsevne måles i MoEva med det såkaldte SF-12 spørgeskema, som er et internationalt anerkendt og valideret redskab. SF-12 er et ikke-sygdomsspecifikt mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. SF-12 består af 12 spørgsmål, og svarene på dem sammenfattes i otte skalaer. De otte skalaer beskriver fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. Tilsammen tegner de en funktionsprofil af en person eller en gruppes funktionsevne på skalaer for: Fysisk funktion, Fysisk betingede begrænsninger, Fysisk smerte, Alment helbred, Energi, Social funktion, Psykisk betingede begrænsninger og Psykisk trivsel. En forandring på 5 procentpoint eller derover betegnes som klinisk relevant. Resultaterne fra sundhedssamtaleforløbene viser tendens til en positiv udvikling på alle parametrene, og på følgende parametre er den positive forskel over 5 procentpoint: Reduktion i oplevede fysisk betingede begrænsninger (7 procentpoint) Reduktion i oplevet fysisk smerte (6 procentpoint) Øgning i oplevet alment helbred (8 procentpoint) Øgning i oplevet energiniveau (7 procentpoint) Side 3 af 6
Reduktion i oplevede psykiske begrænsninger (8 procentpoint) Øgning i psykisk velbefindende (10 procentpoint) Det er bemærkelsesværdigt og tilfredsstillende, at borgerne oplever positive effekter af et samtaleforløb både fysisk og mentalt, og at vores bevidste målretning af indsatsen, mod både de fysiske KRAM 1-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) og i lige så høj grad de merelærings- og psykosocialt orienterede KRAM 2-faktorer som kompetencer, relationer, accept og mestring, synes at virke. Fysisk aktivitet I Sundhedssamtaleforløbene indgår fysisk aktivitet i praksis kun i mindre grad typisk i form af walk-and-talk seancer. Temaet indgår imidlertid altid i samtalerne, hvor borgerne støttes i at arbejde med deres motivation og barrierer for fysisk aktivitet og i at finde aktivitets- og træningsformer, som de er motiveret for at fortsætte med efter endt forløb ligesom de understøttes i at finde ind i sociale træningssammenhænge med andre. Borgernes motionsvaner i hverdagen afdækkes i MoEva via spørgsmålet Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Resultaterne viser tydelige tendenser til en positiv udvikling blandt borgere, som gennemfører et sundhedssamtaleforløb, med en klar forskydning i retning af flere dage med fysisk aktivitet. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at andelen af fysisk inaktive falder til 0 efter et sundhedssamtaleforløb, samt at fordelingen efter et sundhedssamtaleforløb ligger på niveau med eller bedre end baggrundsbefolkningen i Region Midt. Side 4 af 6
Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. en række kroniske sygdomme, tidlig død, brug af sundhedsvæsenet, sygefravær, medicinforbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension. Selvvurderet helbred belyses i MoEva på baggrund af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Generelt ses det af vores data, at fordelingen i forhold til selvvurderet helbred er væsentlig anderledes end i baggrundsbefolkningen i Region Midt med en klar forskydning i den dårlige retning. Dette giver i sig selv god mening målgruppen taget i betragtning, og det indikerer, at vi lykkes med at rekruttere de rigtige borgere relateret til ambitionen i kommunens sundhedspolitik om at søge at modvirke ulighed i sundhed. Der ses en tydelig positiv udvikling i borgernes vurdering af eget helbred fra start af et sundhedssamtaleforløb til slut. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at: Andelen som angiver at have det vældig godt øges fra 0 til 25% Andelen som angiver at have det mindre godt reduceres med 9 procentpoint Andelen som angiver at have det dårligt reduceres fra 17% til 0 Side 5 af 6
Kvalitative resultater af Sundhedssamtaleforløbene Vi har foreløbig fået udarbejdet en enkelt rapport fra februar i år baseret på et fokusgruppeinterview blandt tre sagsbehandlere (som har henvist borgere til et sundhedssamtaleforløb) og to af sundhedsfremmemedarbejderne (som varetager sundhedssamtaleforløb) Deltagerne i fokusgruppeinterviewet blev stillet en række spørgsmål til belysning af deres vurdering af de henviste borgeres udbytte af et samtaleforløb. Rapporten støtter de positive tendenser fra de kvantitative effektmålinger. I rapportens sammenfatning drages følgende konklusioner: Borgerne får øget viden om og forståelse af - KRAMS-faktorernes sammenspil med og indflydelse på helbredsproblemer - deres mulighed for at påvirke eget helbred og sundhed ved at erfare effekten på egen krop Borgerne får redskaber og handlemuligheder - Redskaber til f.eks. at arbejde med kost, søvn og motion - Strategier, f.eks. arbejde med mål for livsstilsændringer - Oplevelsen af større accept og forståelse for, hvad man kan ændre på og ikke kan ændre på Borgerne oplever motivation og støtte - Det skaber mening og motivation, at borgerne bliver lyttet til og taget alvorligt - Øget motivation gør, at borgerne er i stand til at handle og ændre livsstil - Det gør en forskel, at DKS-medarbejderen følger og støtter borgerne i processen Borgerne bliver bedre til at mestre udfordringer i hverdagslivet gennem - øget self-efficacy (troen på at kunne sætte sig mål og nå dem) - en selvforståelse af at kunne mestre udfordringer - en erkendelse af, at man godt kan lave noget, selv om man har smerter mestring på trods Borgerne får brudt deres isolation og øget deres sociale samvær ved at - blive aktive i lokale fitnesscentre - komme mere i kompetencecenteret og Gazellen - blive aktive i frivilligt arbejde Side 6 af 6