SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan MODUL 7 SOA16 Relationer og Interaktioner Sygepleje, Farmakologi, Psykologi, Pædagogik og Kommunikation University College Lillebaelt 1
Studieplan Modul 7 Relationer og Interaktioner Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 4 Studie- og læringsaktiviteter på... 4 Modulets opbygning... 7 Modulet... 8 Orientering til ekstern prøve modul 7... 8 Spørgetime med henblik på synopsis... 8 Gruppeprocesser og samarbejde... 8 Sygepleje... 9 Introduktion til Sygeplejefaget... 9 Norming ( gruppesamspil PBL)... 10 Case 1 åbning og videndeling (Eksistentielle fænomener og problemstillinger ved sygt barn i familien - Mental sundhed.)... 11 Merry Scheel... 13 Hospitalsklovn... 14 Barnet som patient... 16 Mental sundhed... 18 Stud. akt. (Fastlagt studieaktivitet: At undervise patient og pårørende)... 19 Den professionelle relation... 21 Åbning og videndeling Case 2: (Etablering af den professionelle relation)... 22 Kom. udfordringer i relationen (Kommunikative udfordringer i relationen)... 24 Case 3 åbning og videndeling: (Den unges møde med sundhedsvæsenet hvad gør jeg nu?)... 25 Konflikter i relationen... 27 Kommunikationsøvelser... 28 Farmakologi... 29 Almen farmakologi... 29 Medicinregning... 30 Farmakodyna./ lægemid.doser. (Farmakodynamik og lægemiddeldosering)... 35 Bivirk. og interaktion (Bivirkninger og interaktioner)... 36 Psykologi... 39 Kriser... 39 Krise - interventioner (Krisereaktioner og interventioner)... 40 Udviklingspsykologi... 41 Udviklingspsykologi... 42 Udviklingspsykologi... 43 Pædagogik... 44 University College Lillebaelt 2
Studieplan Modul 7 Relationer og Interaktioner Intro til pædagogik... 44 Læring... 46 Didaktik Analyse (Didaktik Analyse af forudsætninger og undervisningsprogrammer)... 47 Didaktik... 49 Pæd. grundsyn og sund. Pædagogik (Pædagogiske grundsyn sundhedspædagogik)... 50 Pædagogisk grundsyn og didaktik - fokus på dannelse (Pædagogisk grundsyn og didaktik - fokus på dannelse)... 51 Didaktikevaluering (Didaktik - fokus på vurdering og evaluering)... 52 Kommunikation... 53 Kommunikationsprocessen... 53 Verbal og nonverbal kommunikation... 54 Skriftlig kommunikation... 55 Bilag... 57 Bilag 1: Præsentationsportefolio... 57 Bilag 2: Fastlagt studieaktivitet... 58 Bilag 3: Case med spørgsmål omhandlende patienter som smertelindres vha. morfinpræparater... 60 University College Lillebaelt 3
Studieplan Modul 7 Sygepleje Beskrivelse af modulet Modulet benævnes: relationer og interaktioner Modulet retter sig imod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Modulet fokuserer ligeledes mod pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patient og sygeplejerske samspillet. De fag, der studeres på modul 7, er udover sygeplejefaget de humanistiske fag: psykologi, kommunikation og pædagogik, samt det sundhedsvidenskabelige fag farmakologi. Modulplanen for og Svendborg danner udgangspunkt for studieplanen. (link til modulplan: http://esdhweb.ucl.dk/178479.modulplan%2007%20- %20Relationer%20og%20interaktioner%20-%2009-2012.pdf:) Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskellige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. University College Lillebaelt 4
Studieplan Modul 7 Sygepleje Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne vil til dels være skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. University College Lillebaelt 5
Studieplan Modul 7 Sygepleje Studieaktivitetsmodellen for modul 7 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave K1 K2 Deltagelse af: Underviser & Studerende Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser 103,5 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af underviser 106 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 189,5 timer Deltagelse af: Studerende Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering 1 timer Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 6
Studieplan Modul 7 Sygepleje Modulets opbygning Modulet er struktureret omkring 3 sygplejefaglige cases samt en fastlagt studieaktivitet. Modul 7 indeholder fem fag: Sygeplejefaget, pædagogik, psykologi, kommunikation og farmakologi. I alle fag er der grundbøger, som du forventes at anskaffe. I fagene sygepleje, pædagogik, og psykologi har vi samlet en del af den anbefalede modullitteratur i et elektronisk kompendium der er mærket med * i modullitteraturlisten. Vi gør opmærksom på, at du udover modullitteratur, selv supplerer med anvendelse af selvvalgt litteratur, som er udviklings- og forskningsbaseret litteratur. Der vil blive afholdt workshops i litteratursøgning som man kan melde sig til på biblioteket. I tæt sammenhæng med sygeplejen indgår fagene psykologi, kommunikation, pædagogik og farmakologi. Udover at arbejde med cases indgår der øvelser bl.a. med deltagelse af uddannet skuespiller. I forlængelse af lektioner omhandlende medicinregning vil der være en elektronisk multiple choice test i medicinregning. Formålet med denne test er at synliggøre, hvor I hver især har brug for at fordybe jer mht. at få opøvet jeres kompetence i at udføre medicinregning korrekt. Opnås 85 % rigtige svar i denne test, er den bestået og man behøver ikke tage testen igen. Opnår man færre end 85 % rigtige svar udbydes der workshops mm., samt mulighed for at tage en ny test på senere moduler. Varigheden af testen er 1½ time. For nærmere beskrivelse af testen se "Intranet/inforum sygeplejestud. Od Grundlagsdokumenter medicinregningstest information " Modul 7 afsluttes med en ekstern prøve, det er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve i grupper på baggrund af en skriftlig synopsis, hvor alle fagene indgår. Vejledning til synopsis starter i den sidste del af modulet University College Lillebaelt 7
Studieplan Modul 7 Sygepleje Modulet Orientering til ekstern prøve modul 7 2 lektioner (K1) Fælles undervisning Medbring kriterier for prøven samt kriterier for synopsis Spørgetime med henblik på synopsis 1 lektion (K1) Dialogbaseret undervisning ( 2 basisgrupper) Medbring kriterier for prøven samt kriterier for synopsis Gruppeprocesser og samarbejde (der er deltagelsespligt i disse lektioner) 2 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning (2 basisgrupper) Modullitteratur: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray (2012). Den gode opgave håndbog for i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udg. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. S. 105-140 Olsen P. Bitsch og Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog, 3. udgave. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. S. 97-112*. Findes i kompendiet under Modulet. University College Lillebaelt 8
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Introduktion til Sygeplejefaget Læringsaktivitet: 2 Lektioner (K1) Fælles undervisning Der introduceres til sygeplejefaget på modul 7, samt præsentations port folie og den planlagte studieaktivitet. I skal arbejde i cafeer med diverse opgaver. Derudover orienteres der af teamleder om iværksat handleplan på baggrund af sidste holds evalueringer. University College Lillebaelt 9
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Norming ( gruppesamspil PBL) Forberedelse (K3) Hvilke forventninger har du til dig selv og andre i samarbejdet i forbindelse med PBL. Læringsaktivitet Læringsaktivitet: 1 Lektion ( K1) med basisgruppen I basisgruppen drøftes gensidige forventninger dels mellem gruppedeltagerene dels ifht. uddannelsen. University College Lillebaelt 10
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Case 1 åbning og videndeling (Eksistentielle fænomener og problemstillinger ved sygt barn i familien - Mental sundhed.) Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Viden Have viden om menneskets mentale sundhed Beskrive eksempler på humanvidenskabelig viden indenfor modulets tema og give eksempler på denne videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Færdigheder Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen i interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Kan identificere og analysere eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger, herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskets mentale sundhed. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter relateret til udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger Anvende viden om psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter vedrørende patientsygeplejerske relationen og interaktionen Kompetencer Indgå i et samarbejde om og tage medansvar for at udvælge, argumentere for og bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger, samt præsentere relevante sygeplejeinterventioner Vurdere egen andel i samspil med medstuderende Læringsaktivitet Forberedelse (K2) Du skal læse litteratur og se følgende diasshow og forberede dig ud fra studiespørgsmål. Lassen, L.G., red., 2007. Diasshow med børnetegninger. Børn på hospital. Tilgængeligt fra http://media.videotool.dk/?vn=25_2013021519571131675829925076 lokaliseret 23.09.2016 Studiespørgsmål: - Hvad ser du på billederne? University College Lillebaelt 11
Studieplan Modul 7 Sygepleje - Hvilke tanker vækker billederne i dig? - Hvordan tror du børnene oplever at være indlagte? - Hvilken rolle har forældrene? 2 lektioner (K1) Case åbning af case 1 Casen udleveres i 1. lektion. Her fokuserer basisgruppen på problemstillinger i case, undersøger læringsbehov og udarbejder læringsmål. Der arbejdes individuelt med læringsmålene. Casearbejde: (K2)Selvstændigt arbejde med læringsmål og litteratursøgning 2 lektioner (K1) Videndeling case 1 Her udveksler basisgruppen den viden, som er fremkommet under de individuelle studier. Modullitteratur Hall, E.O.C. 2007, Familien og sygeplejen - i går, i dag, i morgen, Tidsskrift for sygeplejeforskning, vol. 23, no. 3, p. 3-9.* Jensen, S. C. 2014. Børns oplevelse af hospitalsindlæggelse. I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M.(red.), 2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. 1. udgave. Kbh. : Nyt Nordisk Forlag. p. 175 185. (Grundbog) Lassen, L. G., (red.).2007. Diasshow med børnetegninger. Børn på hospital. Tilgængeligt fra http://media.videotool.dk/?vn=25_2013021519571131675829925076 lokaliseret 23.09.2016 Maribo, L.2014. Forældrerollens historik fra eksklusion til medindlæggelse. I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M., (red.).2014. Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Nyt Nordisk Forlag. p. 19 28 (Grundbog) University College Lillebaelt 12
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Merry Scheel Et humanistisk perspektiv på sygepleje Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Viden Kan beskrive eksempler på humanvidenskabelig viden inden for modulets tema og give eksempler på denne videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Læringsaktivitet: 2 lektioner (K1) Fælles undervisning Præsentation af det humanvidenskabelige perspektiv i sygepleje i gennem forelæsning. Der gøres rede for nogle af de aspekter, som er centrale for sygeplejen som profession og hvad det vil sige at være professionel. Forelæsning for hele holdet har til hensigt at give en forståelse for hvordan interaktioner og relationer kan opfattes i et sygeplejevidenskabeligt perspektiv. Der gøres rede for det humanistiske perspektiv betydning for sygeplejen og hvilken betydning de forskellige videnskabelige perspektiver har for forståelsen af sygeplejen. Modullitteratur Scheel, M. 2013 Interaktionel sygeplejepraksis. Kbh: Munksgaard. 4. udg. s. 193-203, 206-213. University College Lillebaelt 13
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Hospitalsklovn Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Færdigheder Kan identificere og analysere eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger, herunder forklare sammenhænge årsager og konsekvenser for menneskets mentale sundhed. Læringsaktivitet Forberedelse (K3) Læs nedenstående modullitteratur og orientere jer på hjemmesiden www.hospitalsklovn.dk 2 lektioner (K1) Fælles undervisning I relation til case 1. Fokus er på barnets oplevelse af at være patient. Børns rettigheder i forbindelse med indlæggelse og de eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande, der kan opstå i mødet mellem barnet og sygeplejersken, når behandling og sygepleje udføres og hospitalsklovnens bidrag til at hjælpe barnet til at mestre angst provokerende situationer Modullitteratur Gladkowa, Nina Klovnen og humoren som kommunikationsmetode Sygeplejersken 2003; 21. Fagredaktørbedømt artikel * I anbefales at se filmen Patch Adams kan ses på YouTube Er inspirator for uddannelsen af hospitalsklovne. University College Lillebaelt 14
Studieplan Modul 7 Sygepleje Supplerende litteratur: Hansen, S. L. 2014. Mødet med en hospitalsklovn - En kvalitativ observations- interviewundersøgelse af dagkirurgiske børns oplevelser af mødet med en hospitalsklovn. Kandidatspeciale Århus Universitet http://ph.au.dk/fileadmin/ph/sygepleje/publikationer/kandidatspecialer/270sabrinalouisahansen2014.pdf Pedersen, S. H., Sygepleje til børn. I: Lyngaa J 1998. Sygeplejefag: refleksion og handling. Kbh. Munksgaard, s. 111-123,138-149 ISBN 87-16-11883-9. University College Lillebaelt 15
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Barnet som patient Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Færdigheder Kan identificere og analysere eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger, herunder forklare sammenhænge årsager og konsekvenser for menneskets mentale sundhed. Læringsaktivitet Forberedelse K3 Læs nedenstående modullitteratur 3 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning i relation til case 1 (2 basisgrupper) Fokus er på barnets oplevelse af at være patient. Børns rettigheder i forbindelse med indlæggelse og de eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande, der kan opstå i mødet mellem barnet og sygeplejersken, når behandling og sygepleje udføres. Modullitteratur Tveiten, S. Barnets helse og livskvalitet. I: Tveiten,S., Wennicke, A. & Friis S. 2012: Sykepleie til barn familiesentrert sykepleie. Oslo : Gyldendal Norsk Forlag AS. Uddrag s. 52 68.* Reaksjoner på sykdom og sykehusindleggelse Albæk P. 2014. Børn og unges rettigheder i det moderne Danmark. I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M.(red.), Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. 1. udgave Kbh.: Nyt Nordisk Forlag. S. 74-89 (Grundbog) Forsner M., Jansson, L. & Söderberg, A., 2009. Afraid of Medical Care: School- Aged Children s Narratives about Medical Fear. Journal of Pediatric Nursing, December 2009.Vol 24, No 6. s. 519-528. ( ( lægges på Fronter) University College Lillebaelt 16
Studieplan Modul 7 Sygepleje Social- og indenrigsministeriet (2015). Forældreansvarsloven. LBK nr. 1820 af 23/12/2015. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173278 Udenrigsministeriet (1992). Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets rettigheder. BKI nr. 6 af 16/01/1992. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837 Børnerådets info: Børneportalen Lokaliseret d.07.02.2017 Supplerende litteratur: Pedersen, S. H., Sygepleje til børn. I: Lyngaa J 1998. Sygeplejefag: refleksion og handling. Kbh. Munksgaard, s. 111-123,138-149 University College Lillebaelt 17
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Mental sundhed Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden Have viden om menneskets mentale sundhed Færdigheder Kan identificere og analysere eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger, herunder forklare sammenhænge årsager og konsekvenser for menneskets mentale sundhed. Læringsaktivitet Forberedelse K3 Læs nedenstående modullitteratur 2 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning med fokus på mental sundhed. Udgangspunktet er rapporten: Fremme af mental sundhed-baggrund, begreber og determinanter (2008). Der tages udgangspunkt i at diskutere forskellige måder og modeller at anskue mental sundhed på i forhold til færdighedsmålet.. Modullitteratur Sundhedsstyrelsen (2008): Fremme af mental sundhed baggrund, begreber og determinanter, s 13-20, s. 38-40, lokaliseret på world wide web: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/psykiatri/~/media/db8fb08c97c549108 42436B1D4FC90F3.ashx Marcussen, J. et al. 2016. Børn og unge i dobbelt sorg kræver særlig støtte. Fag & Forskning.2016 nr. 3. p. 38-47. Tilgængeligt fra :https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2016-3/boern-og-unge-i-dobbeltsorgkraever-saerlig-stoette. Lokaliseret 23.09.2016 University College Lillebaelt 18
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Stud. akt. (Fastlagt studieaktivitet: At undervise patient og pårørende) Lektionerne knytter sig til det centrale element: At undervise patient og pårørende -fokus på den ny diagnosticerede patient med enten livstruende, forventet kronisk og /eller invaliderende art. Mål Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Viden Kan redegøre for og reflektere over pædagogiske aspekter i patient/sygeplejerske interaktionen. Have viden om ansvar og kompetence i forbindelse med medicinhåndtering. Færdigheder Kan identificere behov for undervisning og vejledning hos patienter med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Kan redegøre for pædagogiske overvejelser i relationen med patienter og pårørende, samt planlægge, udføre og reflektere over den pædagogiske aktivitet. Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Kompetencer Kan indgå i et samarbejde om at tage medansvar for at udvælge, argumentere for og bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger, samt præsentere relevante sygeplejeinterventioner. Kan vurdere egen andel i samspil med medstuderende. Læringsaktivitet 2 lektioner (K1) til åbning 2 lektioner (K1) til mødet med pædagog Gruppearbejde herunder besøg i børnehave (K2/K4) 1 lektion (K1) til videndeling del 1. 3 lektioner (K1) til videndeling del 2. Undervisningen foregår i basisgrupper - se bilag 2 Fastlagt studieaktivitet Modullitteratur Granum, V. 2003, Praktisk pasientundervisning.bergen :Fagbokforlaget, kap 5. ISBN 82-450-0070-1. University College Lillebaelt 19
Studieplan Modul 7 Sygepleje Supplerende litteratur Granum, V. 2003, Praktisk pasientundervisning.bergen :Fagbokforlaget, ISBN 82-450-0070-1. University College Lillebaelt 20
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Den professionelle relation Lektionerne knytter sig til det centrale element: Den professionelle relation MÅL: Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden: - Beskrive eksempler på humanvidenskabelig viden indenfor modulets tema og give eksempler på denne videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Færdigheder: - Reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdaget sygdom af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art - Identificere og analysere eksistentielle fænomener, problemer og krisetilstande i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger, herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskets mentale sundhed - Anvende viden om psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter vedrørende patient sygeplejerske relationen og interaktionen Læringsaktivitet: Forberedelse (K3) Modullitteratur 2 lektioner (K1) Fælles undervisning En ressource forelæsning i relation til case 2 for hele holdet. Her præsenteres en professionel sygeplejefaglig tilgang til patienten med udgangspunkt i Kari Martinsen Denne diskuteres efterfølgende med fokus på den professionelle relation Modullitteratur: Jensen, B.B., Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L. Hounsgaard & J. Juul Eriksen, 2000 Læring i sundhedsvæsenet.1. udgave Kbh.: Munksgaard Danmark. S.191-212. ISBN 9788762802926* Martinsen, K., 2000. Øyet og kallet. Bergen : Fakbokforlaget. s. 9-46ISBN 82-7674-216-5..* s. 9-46 University College Lillebaelt 21
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Åbning og videndeling Case 2: (Etablering af den professionelle relation) Lektionerne knytter sig til det centrale element: Den professionelle relation MÅL: Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Viden: Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter relateret til udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger Beskrive eksempler på humanvidenskabelig viden indenfor modulets tema og give eksempler på denne videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdaget sygdom af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art Færdigheder: Anvende viden om psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter vedrørende patient sygeplejerske relationen og interaktionen Kompetencer: Indgå i et samarbejde om og tage medansvar for at udvælge, argumentere for og bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger, samt præsentere relevante sygeplejeinterventioner Vurdere egen andel i samspil med medstuderende Læringsaktivitet: Problembaseret læring i basisgrupper. Forberedelse: Ressourceforelæsning Den professionelle relation genlæs litteraturen og læs nedenstående modul litteratur (K3) samt Besvar Study Quiz (K2) vedr. teksten om familiesygepleje. 2 lektioner (K1) Opstart case 2 (case udleveres ved opstart). Her fokuserer basisgruppen på problemstillinger i case, undersøger læringsbehov og udarbejder læringsmål. Der arbejdes individuelt med læringsmålene. University College Lillebaelt 22
Studieplan Modul 7 Sygepleje Casearbejde: (K2) Selvstændigt arbejde med læringsmål og litteratursøgning 2 lektioner (K1): Videndeling case 2 Her udveksler basisgruppen den viden, som er fremkommet under de individuelle studier. Modullitteratur: Østergaard, B., Pedersen, K. S, Voltelen, B, 2014. Familiesygepleje. I: Danbjørg, Dorthe Boe og Tvistholm, Nina ( red.). Patient. Grundbog i sygepleje. 1 udg. Munksgaard ISBN 978-87-628-1170-6, s. 339 359. * Supplerende litteratur: Østergaard, Birte og Konradsen, Hanne (red.), 2016. Familiesygepleje. 1. udg. Kbh.: Munksgaard, University College Lillebaelt 23
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Kom. udfordringer i relationen (Kommunikative udfordringer i relationen) Lektionerne knytter sig til det centrale element: Den professionelle relation. Mål: Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden: Anvende viden om psykologiske pædagogiske og kommunikative aspekter vedrørende patientsygeplejerske relationen og interaktionen Kan reflektere over patient-sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med ny opdagede lidelser af livstruende, forventet kronisk og /eller invaliderende art Læringsaktivitet: Forberedelse (K3) Modullitteratur 2 lektioner (K1) Fælles undervisning I relation til case 2 vil der i en forelæsning for hele holdet blive præsenteret kommunikative udfordringer i relationen. Der vil blive taget udgangspunkt i artiklen af Janice Morse: Beyond empathty. Forelæsningen gør rede for empatibegrebet, herunder kognitiv og emotionel empati. Der er fokus på, hvilken betydning sygeplejerskens følelsesmæssige respons har for relationen til patienten. Samt den betydning det har for patienten, at sygeplejersken på forskelligvis engagerer sig i patienten. Modullitteratur: Morse, J.M., et al.2006. Beyond empathy: expanding expressions of caring.i: Journal of advanced nursing, vol. 53, no. 1, pp. 75-87; discussion 87-90* University College Lillebaelt 24
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Case 3 åbning og videndeling: (Den unges møde med sundhedsvæsenet hvad gør jeg nu?) Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål Mål der knytter sig til det centrale element/ eller emne/indhold er: Viden Have viden om ansvar og kompetence i forbindelse med medicinhåndtering. Færdigheder Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen i interaktionen ved patienter med ny opdagede lidelser, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter relateret til udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger Anvende viden om psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter vedrørende patientsygeplejerske relationen og interaktionen Kompetencer Indgå i et samarbejde om og tage medansvar for at udvælge, argumentere for og bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger, samt præsentere relevante sygeplejeinterventioner Vurdere egen andel i samspil med medstuderende Læringsaktivitet Problembaseret læring i basisgrupper. 2 lektioner (K1) Opstart af case 3 Her identificerer du sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til den unge patients møde med sundhedsvæsenet ud fra den præsenterede case. Den sygeplejefaglige problemstilling analyseres ved hjælp af relevant teori, samt udviklings og forskningsbaseret viden. Casearbejde: (K2) arbejde med individuelle læringsmål 2 lektioner (K1) Videndeling af case 3 University College Lillebaelt 25
Studieplan Modul 7 Sygepleje I videndelingen lægges der vægt på faglige refleksioner i forhold til den sygeplejefaglige problemstilling. Modullitteratur Boisen, A Kirsten et al., 2014. Unge på hospital I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M.(red. (red.) Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Nyt Nordisk Forlag. S. 219-245. Fredskild U. Trine, 2014. Velfærdsteknologiske løsninger i den sundhedsprofessionelle kommunikation. I: Jørgensen, Kim (red.). Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 3 udg. Gads forlag. s.101-110. Hallin Susanne Pilgaard (2016). Ansvar og kompetence. I: Olsen Inge og Hallin Susanne Pilgaard (red.) 2016. Farmakologi hånden på hjertet. 2. udg. 3. oplag. S. 117-136 Hallin Susanne Pilgaard (2016). Arbejdsmiljø og patientsikkerhed. I: Olsen Inge og Hallin Susanne Pilgaard (red.) 2016. Farmakologi hånden på hjertet. 2. udg. 3. oplag. S. 137-156 Vejledning for sygeplejestuderendes deltagelse i lægemiddelbehandling og medicingivning gældende for studieordningen 2008: http://esdhweb.ucl.dk/60548.retningslinjer%20medicinhåndtering%20februar%202013.pdf Supplerende Litteratur Johansen, C. B.&Walling, Ingrid, 2014. Børn, unge og patientuddannelse. I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M.(red.). Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.:Nyt Nordisk Forlag. s. 194-205. Bregnballe, V. & Boisen, K.A., 2014. Ung med kronisk sygdom. I: Jensen, S. C., Eg M. & Herholdt Lomholdt, S.M.(red.Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Kbh.:Nyt Nordisk Forlag. s. 206-218. University College Lillebaelt 26
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Konflikter i relationen Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål: Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Viden Kan søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden vedrørende menneskelige relationer og interaktioner. Kan beskrive eksempler på humanvidenskabelig viden inden for modulets tema og give eksempler på denne videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Færdigheder Kan reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med nyopdagede lidelser af livstruende, forventet kronisk og/eller invaliderende art. Kompetencer Kan indgå i et samarbejde om at tage medansvar for at udvælge, argumentere for og bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger, samt præsentere relevante sygeplejeinterventioner. Kan vurdere egen andel i samspil med medstuderende Læringsaktivitet Forberedelse: læs nedenstående modullitteratur (K3) 2 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning i relation til case 3 (2 basisgrupper) Der er fokus på de elementer, som kan karakterisere dilemmaer i sygeplejerskens professionelle relation til patienten. Oplægget tager udgangspunkt i nedenstående forskningsartikel med henblik på at drøfte denne med inddragelse af jeres erfaringer med den professionelle relation. Modullitteratur Mach- Zagal, R. & Poulsen, M. H., 2011.Modstand. Psykologi og pædagogik for sundhedsprofessionelle. Danmark:Munksgaard. p. 69 89.* Zoffmann, V. & Kirkevold, M. 2009. Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg, Klinisk sygepleje, vol. 23, no. 1, p. 57-70. * University College Lillebaelt 27
Studieplan Modul 7 Sygepleje Sygepleje Kommunikationsøvelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejefaglige problemstillinger ift. det syge barn / unge og dets pårørende Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/ indhold er: Færdigheder: Reflektere over patient sygeplejerske relationen og interaktionen ved patienter med ny opdaget sygdom af livstruende, forventet kronisk og /eller invaliditet Anvende viden om kommunikative aspekter vedrørende patient sygeplejerske relationen og interaktionen. Læringsaktivitet Forberedelse: læs nedenstående modullitteratur (K3) 3 lektioner (K1) Der arbejdes i to forskellige workshops med 2 basisgrupper af gangen. Casen der anvendes til begge workshops udleveres ved lektionernes start. De 2 basisgrupper deles og arbejder med begge workshops. Workshop 1. Simulationsbaseret undervisning og refleksion, hvor der anvendes barnesimulator. Workshop 2. Simulationsbaseret undervisning og refleksion, med deltagelse af en professionel skuespiller. (K1) Der er fokus på fagene sygepleje og kommunikation Modullitteratur Morse, J.M., et al.2006. Beyond empathy: expanding expressions of caring.i: Journal of advanced nursing, vol. 53, no. 1, pp. 75-87; discussion 87-90* Eide H.& Eide T. 2007. Kommunikasjon i relasjoner; samhandling, konfliktløsning, etik. 2.udgave, Gyldendal Akademisk Forlag. s. 36-43, 45-54, 56-61* University College Lillebaelt 28
Studieplan Modul 7 Farmakologi Farmakologi Almen farmakologi Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i, hvad faget farmakologi handler om. Du skal få en forståelse for, hvad den almene farmakologi omfatter, hvad lægemiddelregning er og hvordan man laver lægemiddel-/ medicinregning. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold Kan redegøre for udvalgte dele indenfor farmakokinetik, farmakodynamik, lægemiddelbivirkninger og interaktioner på generelt niveau Har kendskab til lægemidlers dosering og holdbarhed Har forståelse for tal og kan anvende denne ift. lægemiddelregning Læringsaktivitet: Undervisningen i almen farmakologi omfatter i alt 13 lektioner, hvor de første handler om medicinregning herefter introduceres til faget. De efterfølgende lektioner omhandler farmakokinetik, farmakodynamik og lægemiddeldosering, lægemiddelbivirkninger og interaktioner. Lektionerne er planlagt som dialogbaserede lektioner, gruppearbejde og medicinregningsøvelser. Efterfølgende er der skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, hvad der skal foregå i lektionerne og endelig hvad dit udbytte af lektionerne bør være. University College Lillebaelt 29
Studieplan Modul 7 Farmakologi Farmakologi Medicinregning Forberedelse før lektionerne. (K3) Olsen, Inge (2016). Lægemiddelregning. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S 173-184 Bek, S., Bjeld, B & Olsen I., 2015. Lægemiddelregning. 1 udg. Kbh. Munksgaard., s.7-37. Tag selvevalueringstesten i fronter: holdrum modul 7 aflevering/test - styrker, stofmængde og antal. Se 4 film omhandlende medicinregning. (http://videotool.dk/ucl/c2459 ) (februar 2017). Hent aplikationen MedCal i AppStore eller Google Play butikken og orienter dig i den. Den er mest overskuelig på en Ipad eller tablet, men kan også bruges på mobilen. Find formelsamling samt opgaver til medicinregning (Fronter modul 7 - undervisningsmaterialer farmakologi ) 2 lektioner (K1) i basisgrupper I lektionerne: I basisgrupper. Grundlæggende regneregler gennemgås og forskellige måder at lave medicinregning på præsenteres. Herefter arbejder du/ I med opgaver, som ligger på Fronter (jf. ovenstående) og/eller med opgaver fra lærebøgerne. University College Lillebaelt 30
Studieplan Modul 7 Farmakologi Farmakologi Intro, Med.proces og Kinetik (Introduktion, Medicineringsproces og Farmakokinetik) Læringsaktivitet Forberedelse inden de første 2 lektioner. (K3) Olsen, Inge (2016). Farmakologiens område. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 21-34 Olsen, Inge (2016). Farmakokinetik. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 35-52 Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (2016). Medicinregningsprocessen. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 185-246 For at få det optimale ud af lektionerne om introduktion og medicineringsprocessen i faget farmakologi forberedes følgende spørgsmål inden undervisningen i emnet. Spørgsmålene sætter fokus på vigtige teoretiske aspekter indenfor emnerne. (Kap. 1 og 11) 1. Særnavnet for et lægemiddel er det samme som? 2. Hvad er generika? 3. Hvad er analogpræparater? 4. Hvilket fagudtryk bruges om lægemidlernes virkning og virkningsmekanismer på organismen? 5. Forklar med dine egne ord hvad farmakokinetik betyder. 6. Er følgende to lægemidler synonym- eller analogpræparater? Panodil (aktivt stof: paracetamol) og Pamol (aktivt stof paracetamol) Forslag: 7. Er efterfølgende præparater synonym- eller analogpræparater? Corodil (aktivt stof enalapril) og Captopril Stada (aktive stof captopril) Atenolol Orifarm (aktivt stof atenolol) og Selo-Zok (aktivt stof metoprolol) Magnyl DAK (aktivt stof acetylsalicylsyre) og Aspirin (aktivt stof acetylsalicylsyre) 8. Beskriv med egne ord, hvad et lægemiddels styrke er for en størrelse. 9. Angiv et andet ord for lægemiddelform. 10. Angiv de fire elementer, som indgår i medicineringsprocessen. 11. Lægen ordinerer medicin, men hvilke ting skal han overveje, når han ordinerer et nyt lægemiddel? University College Lillebaelt 31
Studieplan Modul 7 Farmakologi 12. Hvilke delelementer ligger der i dispensering af lægemidler? 13. Forklar med dine egne ord, hvad administration omfatter. 14. Administrationsmåden dækker over administrationsvejen og administrationsteknikken. Administrationsmåden afhænger af lægemidlets formulering. Beskriv 5 administrationsmåder, dvs. beskriv hvilken lægemiddelformulering der bruges og hvad der skal til for at indtage dette via en bestemt vej. 15. Angiv 3 fordele og 3 ulemper ved parenteral administration. 16. Angiv delelementerne i administrationsprocessen. 17. Beskriv kort hvad man skal observere i forhold til. For at få det optimale ud af lektionerne omhandlende farmakokinetik (kap 2) forberedes følgende spørgsmål inden undervisningen i emnet. Spørgsmålene sætter fokus på vigtige områder indenfor farmakokinetik. Indledende spørgsmål: 1. Beskriv kort, hvad forstår man ved farmakokinetik. 2. Forklar kort, hvad man forstår ved følgende 3 faser; absorption, distribution og elimination Spørgsmål til absorption: 1. Beskriv diffusion, filtration og aktiv transport af lægemidler over cellemembraner. Repetér herunder opbygning af cellemembraner. 2. Mange lægemidler er enten syrer eller baser. Forklar, hvorfor man kan sige, at sure lægemidler fanges i basiske miljøer, mens basiske lægemidler fanges i sure miljøer i kroppen. Inddrag her din viden omkring syrer og basers elektriske ladning i de omtalte miljøer, og ladningens betydning for passage over cellemembraner. 3. Angiv faktorer, som påvirker absorbtionen. 3. Forklar, hvorfor det kan være en fordel at anvende brusetabletter til behandling af hovedpine frem for faste tabletter. 4. Beskriv, hvad der menes med biotilgængelighed. 5. Definér, hvad man forstår ved first pass metabolism (=førstepassage metabolisme). 6. Giv eksempler på forskellige administrationssteder samt fordele og ulemper i forhold til lægemidlets absorption. 2 lektioner (K1) University College Lillebaelt 32
Studieplan Modul 7 Farmakologi I lektionerne. Farmakologien gennem uddannelsen synliggøres og nye begreber defineres. Der arbejdes 2 og 2 med en opgave vedr. lægemiddelformer og administrationssteder. Endelig gennemgås teori i forhold til absorption. Medbring evt. flg. fra Fronter (holdrum modul 7- undervisningsmaterialer - farmakologi filer vedr. lægemiddelformer og administrationssteder). Læringsaktivitet Forberedelse før de sidste 2 lektioner. (K3) Olsen, Inge (2016). Farmakokinetik. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 52-62 For at få det optimale ud af lektionerne omhandlende farmakokinetik distribution og elimination - forberedes følgende spørgsmål inden undervisningen i emnet. Spørgsmålene sætter fokus på vigtige områder indenfor distribution og eliminationen. (K2) Spørgsmål til distribution: 1. Beskriv kort, hvordan følgende faktorer påvirker lægemidlers fordeling i kroppen: Blodgennemstrømning Vand-/fedtopløselighed Biomembraner Binding til plasmaproteiner herunder sure og basiske lægemidlers binding Spørgsmål til elimination: 1. Beskriv kort, hvad man forstår ved elimination 2. Leveren er vigtig mht. omdannelse (metabolisme) af lægemidler. Repetér leverens funktioner. 3. Beskriv lægemidlernes omdannelse i leveren. Herunder forklares, hvad der sker i fase 1 og fase 2. 4. Beskriv, konsekvenser af at lægemidler udsættes for førstepassage metabolisme. 5. Angiv forskelle mellem førstepassage metabolisme og efterfølgende metabolisering i hepar. 6. Beskriv, ved brug af eksempler, hvilke organer der er vigtige mht. lægemidlernes udskillelse fra kroppen. 7. Repetér nyrefysiologi med fokus på følgende: glomerulær filtration, tubulær sekretion og tubulær reabsorption. Giv eksempler på lægemidler, som undergår ovenstående 3 processer. 8. Forklar, hvorfor man behandler acetylsalicylsyreforgiftninger med hydrogencarbonat infusioner. 9. Forklar, hvorfor ældre generelt skal behandles med reducerede doser af lægemidler, som udskilles gennem nyrerne. 10. Definér t 1/2 University College Lillebaelt 33
Studieplan Modul 7 Farmakologi 11. Hvorfor er det vigtigt, at man som sygeplejerske kender til et lægemiddels plasmahalveringstid, og til den tid der skal gå, før maksimal eller ønsket virkning indtræder? 12. Eliminationen af lægemidler kan overordnet følge to forskellige processer. Beskriv 1. ordens kinetik og blandet 0. og 1. ordens kinetik. 2 lektioner (K1) I lektionerne: Teori i forhold til farmakokinetikken præsenteres i en dialogbaseret undervisning. Medicinregning - øvelser Forberedelse før lektionerne (K3). Bek, S., Bjeld, B & Olsen I., 2015. Lægemiddelregning. 1 udg. Kbh. Munksgaard. VIA University College, E-videncenter. Medicinregning for sygeplejestuderende. Tilgængelig fra: http://avenbuild.ventures.dk/medicinregning.asp [lokaliseret 08.2.2017]. 2 lektioner (K1) 2 lektioner (K1) I lektionerne (2 basisgrupper). Du/ I arbejder med medicinregningsopgaver og kan få hjælp af en underviser, som vil være til stede. Du regner på opgaver som ligger i jeres holdrum (jf. ovenstående) og/eller på opgaver fra bøgerne og eller online opgaver. Lektionerne ses som forberedelse til medicinregnings-testen (se beskrivelsen af faget side 7 i denne studieplan). University College Lillebaelt 34
Studieplan Modul 7 Farmakologi Farmakodyna./ lægemid.doser. (Farmakodynamik og lægemiddeldosering) Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne. (K3) Olsen, Inge (2016). Farmakodynamik. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 63-70 Olsen, Inge (2016). Lægemiddeldosering. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 95-116 For at få det optimale ud af lektionerne omhandlende farmakodynamik forberedes følgende spørgsmål inden undervisningen i emnet. Spørgsmålene sætter fokus på vigtige områder indenfor farmakodynamik. 1. Beskriv kort, hvad man forstår ved farmakodynamik. 2. Giv eksempler på lægemidler som virker pga. deres fysiske, kemiske eller osmotiske egenskaber. 3. Forklar, hvordan lægemidler kan påvirke receptorer på cellerne herunder beskrives forskellen på agonister, partielle agonister og antagonister. 4. Diskutér, hvad det vil sige at en agonist/antagonist bindes reversibelt. 5. Repetér den viden I har omkring enzymers opbygning og virkning. Beskriv, hvordan lægemidler kan påvirke enzymers funktion. 6. Hvad betyder begrebet placebo og hvad menes med en placeboeffekt? Lægemiddel dosering. 1. Forklar begrebet; Standarddosering 2. Efter 4-6 T ½ opnår lægemidler en ligevægts- (=steady state) tilstand i blodet i kroppen, hvad betyder det? 3. Hvad er forskellen på mætningsdosis/ støddosis og vedligeholdelsesdosis? 4. Under hvilke omstændigheder anvendes støddosis? 5. Hvornår kan man tale om maksimal virkning/ ceiling effekt af et lægemiddel, som påvirker receptorer eller enzymer? Hvorfor anvendes der ikke i praksis doser som medfører maksimal virkning? 6. Forklar, ved brug af figur 6.5, hvad man forstår ved lægemidlers potens og hvad man kan bruge denne viden til. 7. Forklar begreberne terapeutisk indeks og terapeutisk bredde. Inddrag figurerne 6.2 og 6.8. 8. Giv eksempler på, forskellige doseringsprincipper og diskuter, hvad der er det bedste princip. 9. Definer begrebet clearance. University College Lillebaelt 35
Studieplan Modul 7 Farmakologi 10. Diskutér, hvilke forholdsregler, der skal tages, når der doseres lægemidler til risikogrupper (gravide, ammende, ældre, patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion). 11. Beskriv, hvad der menes med polyfarmaci. 2 lektioner (K1) Holdundervisning I lektionerne: Teori i forhold til farmakodynamik og lægemiddeldosering præsenteres i en dialogbaseret undervisning. Derudover kan svarene til spørgsmål relateret til casen (bilag 3) drøftes. Bivirk. og interaktion (Bivirkninger og interaktioner) Læringsaktivitet: Forberedelse før lektionerne. (K3) Olsen, Inge (2016). Lægemiddelbivirkninger. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 71-82 Olsen, Inge (2016). Lægemiddelinteraktioner. I: Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. S. 83-92 For at få det optimale ud af lektionerne omhandlende lægemiddel bivirkninger og interaktioner forberedes følgende spørgsmål inden undervisningen i emnet. Spørgsmålene sætter fokus på vigtige områder indenfor nævnte områder.(k2) Bivirkninger 1. Hvad er definitionen på en lægemiddelbivirkning? (OBS tjek promedicin.dk) 2. Forklar, hvad der er karakteristisk for dosisafhængige (=type A-) bivirkninger. Angiv eksempler. 3. Forklar, hvad der er karakteristisk for dosisuafhængige (=type B-) bivirkninger med fokus på allergiske reaktioner. Stikord som skal inddrages i forklaringen; eksantemer, urticaria, fotosensibilisering, anafylaktisk shock, CAVE, krydsallergi, antistofdannelse. 4. Forklar, hvad der er karakteristisk for dosisuafhængige (=type B-) bivirkninger med fokus på organotoksiske bivirkninger. Stikord som skal inddrages i forklaringen; knoglemarvspåvirkning (leukopeni, trombocytopeni, erytrocytopeni, pancytopeni), leverpåvirkning (reversibel/irreversibel påvirkning), nyrepåvirkning (serumkreatinin, anuri). 5. Forklar, hvad der menes med toleranceudvikling overfor et lægemiddel? 7. Forklar, hvilke abstinenssymptomer man ser hos patienter som er fysisk og/eller psykisk afhængig af lægemidler University College Lillebaelt 36
Studieplan Modul 7 Farmakologi 8. Giv eksempler på, at man kan anvende lægemidler til behandling af bivirkninger. 9. Hvordan indberettes bivirkninger i DK? Interaktioner 1. Hvad forstår man ved lægemiddelinteraktion? 2. Hvilke lægemidler kræver at man er ekstra opmærksom som sygeplejerske mht. interaktioner? 3. Beskriv eksempler på farmakodynamiske interaktioner. 4. Forklar, hvad der menes med additive, synergistiske og antagonistiske virkninger 5. Angiv de mulige farmakokinetiske interaktioner, og giv eksempler på lægemiddelinteraktioner. 6. Hvilke fødevarer kan være problematiske at indtage sammen med et lægemiddel? 7. Hvor kan man som sygeplejerske finde oplysninger omkring interaktioner og deres kliniske relevans? 3 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning (hold) I lektionerne: Teori i forhold til bivirkninger og interaktioner præsenteres i en dialogbaseret undervisning. Modullitteratur Olsen, Inge og Hallin, Susanne P. (red.) 2016. Farmakologi. Hånden på hjertet.2. udgave, 3. oplag. Bek, S., Bjeld, B & Olsen I., 2015. Lægemiddelregning. 1 udg. Kbh. Munksgaard. Supplerende litteratur. Hospitalsapoteket Viborg (2010) Lægemiddelformer. Tilgængelig fra: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/afdelinger/hospitalapotek/lagemiddelformer.pdf [lokaliseret: 08.2.2017]. Lægemiddelkataloget for sundhedsprofessionelle. Tilgængelig fra: www.promedicin.dk [lokaliseret: 08.2.2017]. Interaktionsdatabase for sundhedsprofessionelle. Tilgængelig fra: http://www.interaktionsdatabasen.dk/ [lokaliseret: 08.2.2017] Sundhedsstyrelsen (2015). Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr 9079 af 12/02/2015. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=168156 [lokaliseret: 08.2.2017]. University College Lillebaelt 37