Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Relaterede dokumenter
SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Uglevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Lillerød Boligforening afd. 10 Ørnevang Allerød DS-kode: Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1.

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 8. Nøgletal børn

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

Effekt og Analyse Analyseteam

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

Fattigdom i Odense Kommune

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

Kapitel 2: Befolkning.

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

DS-kode: AAB afd Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

DS-kode: Vildtbanegård BS. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

DS-kode: Domea Vejleåparken. 183 Ishøj. Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Statistisk oversigt over Vollsmose

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Vækst og beskæftigelse

BILAG MOD ET HANDLEKRAFTIGT KVARTER HUSUMKVARTERET - DEL 2. Ansøgning om områdeløft Københavns Kommune 2009

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Analyse 27. marts 2014

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2011

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Analyse 3. februar 2014

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

Bilag - Notat om status på målopfyldelse BP-2014 maj

Kvinde Mand Kvinde Mand

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

N O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Bilag til Boligpolitisk Strategi 2009 Boligfakta. Københavns Kommune

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

OPFØLGNINGSRAPPORT Vesthimmerland. juli 2012

Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Vollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Dokumentation af serviceopgave

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

Resultatrevision. Jobcenter Skive

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

Resultatoversigt - Syddjurs

Målopfølgning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Udvikling i perioden

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Modtagere af boligydelse

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. Status 2012

DA s reformudspil sender mindst personer ud i fattigdom

Knap unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Integrationskontrakt

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fattigdom i København

Aftaler om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Maj 2018

Målopfølgning. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Mindst 30 pct. af alle. være i offentlige eller private virksomheder. I 2006 var den virksomhedsrettede. aktiveringer for kontanthjælpsmodtagere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Personer under 30 år på offentlig forsørgelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

ر ز à ف ض س ر ك ع ـ â à س ع

Målopfølgning og ledelsesinformation

Kvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

Transkript:

... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17

Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

& 6 ( " - &% +&' 5 9-9 9$ " : " 9 $ 9 9 9 ; <$' 9-9 $ 9 9 9 9 9 = 9 9 9 >!' 9 = Side 3 af 17

Den sociale indikator 5 &!!! - $-$ $ " + 1= 9 &???4 - - Side 4 af 17

3 @ ;"-.;0A B 9. - 6!C - "- 1 -D-" 4 31+- E 3 DF -4 @ 1 G " D D 54 01 3H- + -" - -; 4.1 -. 9I3. D /- / 4. 1 3 -E D 4. 1 =. 0 4 A @ 1,- );9 +; )/4 A B 1) ) -. 4 B 1 ;/;,; 4 Side 5 af 17

Integrationsindikatoren 5 $ " 3 1 9 &???45 " - - Side 6 af 17

" -;3 "- @ A B.;0. "- 1 -) -" "-4 31+- E 3 D4 @ 1 G " 4 01 3H-" - -; - " 4.1 -. 9I3. D/- / 4. 1 3 -E D 4. 1 =. 0 4 A @ 1,- );9 +; )/ 4 A B 1) ) -. 4 B 1 ;/;,; 5 " B 4 Side 7 af 17

Børne- og ungeindikatoren 5 <' - $ 3 " 3 0- " $ Side af 17

" $ " $ " "B. $ - "- 1 -" "-@ ) -;E -; -;D-4 31+- E 3;) D "-; -4 @ 1 " G 4 01 3H- - " ;3;,3;4.1 /. 9I3. 4. 1 ;3 9 E B D -3; 4. 1 =4 A @ 1+; ),- 9 / 4 A B 1 ) -. 4 B 1 ;/;,; 3 + " 4 Side 9 af 17

Sundhedsindikatoren 5 " 9 9 - E 1 ''!4 ) - &6 &6 ) - Side 10 af 17

"- @ 3.0 - "- 1 -" "-@ E, B4 31+- E 3 DF -3.;3 4 @ 1 E "4 01 3H- -;,J - 5 " - -; - " + - -,J 4.1 -. 9I3.D ;" E D/- / 4. 1 ;3 5 /- / ; D 4. 1 =4 A @ 1+; )/ 4 A B 1 -;0 -) ) - ) 4 B 1 ;/;,; B -4 Side 11 af 17

Boligstandardindikatoren 5 @!' 1 $ - ; 4 1 $ 4 Side 12 af 17

" @ "-.0 9... B $ $ $ KK. B. <C &?!' &<C "- 1 -); ; " - -4 31 F - D -4 @ 1 3+ 3+ 5 D4 B 1 ;94 01 -;,J -4.1 /-;D D/-4. 1 9 3;" " 4. 1 4 A @ 1 3" E 4 A B 1 4 B 1 B - 5 " 34 Side 13 af 17

Sammenfatning -, 1$ $ $ 4 = 5 1 $4 "- 3A B @.. 0. B + "- -" "- 2 E 3;)+- 3 D 2 ) ) - A B.,- 9 ) A @ ;+/ @ 2 ;" G. 2 = 0 2 3H- " - -; 2-3.. / E D/- B 2 ;,. 2 -;3 E D Side 14 af 17

Bag om kortlægningen 9 L = 6?! 3 &' I = - = I$ 0 I 1&' 4 ) - $ D 2 - + ) 5 ) 0 K K - = 9 Side 15 af 17

" 9 M3;" M" E M 3 9 $2 E 9 9 3 N " ; 9 N Referencer 95O J$@, O+ + 0 ''! O3, O@ 09 9 + ''! GG 21''<4P. Q 5/$B.P " 9 E ''< 5 - - ''% 9 " ''< 9 3. &??$&??< $ 6& " &??? 9 3" / "''( 9 3R + "$ %< " &??< Side 16 af 17

i Det socioøkonomiske københavnerkort er overordnet modeleret efter de af Skifter Andersen opstillede indikatorer i forbindelse med en analyse af omfanget af sociale og etniske problemer i de almene boligafdelinger (Skifter Andersen maj 2005), men er tilpasset således at den bedre afspejler interesser og udfordringer i forhold til Københavns Kommunes områdebaserede fokus (mere herom nedenfor). ii Det socioøkonomiske københavnerkort er baseret på forskellige databaser, som SBi har adgang til på Danmarks Statistiks forskermaskine. Københavnerdatabasen er oprettet ved at udtrække alle boliger, personer og husstande hjemhørende i Københavns Kommune. Den består således af data for udtrukne boliger, data for udtrukne husstande og data for personer, der er borgere i disse. Data er opgjort per 1.1. 2007. iii Gruppekoefficienterne angiver de forskellige forventninger til omfanget af sociale problemer i de forskellige grupper for personer 1+ år. Følgende grupper indgår: Førtidspensionister: 1.2, modtagere af kontanthjælp: 1.12, modtagere af sygedagpenge: 1.07, modtager af understøttelse: 1.07. iv Fattigdomsdata er baseret på en undersøgelse foretaget af Københavns kommune i 2007. Opgørelse af fattigdom er baseret på en sammenholden af disponibel indkomst og leveomkostninger ud fra den såkaldte budgetmetode. For en enlig uden børn er fattigdomsgrænsen 103.649 kr. Mellemlangtidsfattige har været fattige i 2 til 3 år. Langtidsfattige i 4 år eller flere. Tallene er baseret på data fra 2005 (se Københavns Kommune, Socialforvaltningen, projektkontoret, januar 200). v Indeholder både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. vi Personer 1+ år, hvis dominerende ydelse er enten førtidspension, kontanthjælp, eller arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, aktivering, ledighedsydelse. vii Sundhedsindikatoren er modeleret under inspiration fra Diderichsen et al. 2006. viii Personer 25+ år, hvis højeste uddannelse er grundskole. ix Lav indkomst er defineret som bruttoindkomst <150.000 kr. om året per person. x Installationsmangler er defineret som boliger uden enten køkken, bad, toilet eller central- og fjernvarme. xi Der er fx ikke umiddelbart en nær sammenhæng mellem dårlig boligstandard og tilstedeværelsen af sociale problemer. Således er der mange områder med lav boligstandard, hvor der er relativt færre sociale problemer end i områder med god eller gennemsnitlig boligstandard. Med andre ord er borgere med sociale problemer ikke overvejende koncentreret i områder med dårlig boligstandard. xii Som det måske bemærkes er indikatorgennemsnittet på rodeniveau ikke 0. Det skyldes, at roderne ikke vægter ens grundet deres uens størrelse. Københavnergennemsnittet, som indikatorværdierne relaterer sig til, er således ikke et gennemsnit på rodeniveau, men på enhedsniveau (personer, husstande og boliger). xiii Der indgår i alt 377 roder i analysen. Side 17 af 17