Iliopsoas syndrom Fyraftensmøde Idrætsmedicinsk klinik Middelfart Sygehus, 25.04.17 Ved Fysioterapeut Lars Damsbo
Primære faktor ved kroniske lyskesmerter hos 12-36 % af atleter 25-30% af akut opståede lyskesmerter ved atleter. Efter adductor relaterede smerter er iliopsoas syndrom det oftest repræsenterede. I et studie fra 2007 (Hölmich et al) med sportsrelateret lyskesmerte havde 73 ud af 207 iliopsoas syndrom, mens 40 havde det som sekundært klinisk fund. Den største subgruppe var fodboldspillere, hvor 60 % havde iliopsoas smerter som sekundære smerter til adductor smerter. Hos løbere er iliopsoas syndrom den hyppigste årsag til lyskesmerter I et studie med elite dansere fandt man 91% rapporterede prævalens af intern springhofte, 58% havde en grad af smerte Prævalens
Iliopsoas består af m. psoas major/minor og m. iliacus som forbinder columna og UE. Musklen virker som hoftefleksor, både excentrisk og koncentrisk og udadrotator yderligere involveret i lateral truncusfleksion, stabilisator for columna og pelvis m.m. Anatomi
Definition af Iliopsoas Syndrom Svært at præcisere diagnostisk, symptomerne ligner intraartikulære symptomer som OA, FAI, labrumskader m.m. Smerterne kan skyldes senen smutter over knogleprominenser i bækken (intern springhofte) eller bursit. Senen kan dog være irriteret i sig selv uden intern springhofte. Behandlingen er den samme, og da det kan være svær at skelne imellem ovenstående kaldes det for Iliopsoas Syndrom Primær iliopsoas syndrom er en overbelastningsskade. Sekundær iliopsoas syndrom er rapporteret i sammenhæng med THA, OA og RA.
Pt rapporter typisk om tiltagende forreste hoftesmerter, smerter ved at strække hoften, forceret fleksion, siddende til stående, ved løb, forceret løb, evt. rygsmerter m.m. Smerterne er typisk belastningsrelaterede og er lokale. Igangsætningssmerter, bedres ved opvarmning Intern springhofte beretter om klonk -> smerte Anamnese
Palpation over og under lig. inguinale med kendte smerter. Isometrisk test (gerne dynamometer) af hoftefleksion med let udadroteret hofte i rygliggende eller siddende, gerne i flere forskellige grader af fleksion. Positiv: smerte og evt. nedsat kraft Mod.Thomas test. Positiv: smerte og/eller stram Intern springhofte: Fra Faber position til ekstension med samtidig palpation af forsiden af hoften. Positiv: Mærkbart/hørbart klonk. Test af øvrige muskler i hoften for svaghed. Diagnostik
Forskning og kliniske retningslinjer for genoptræning af iliopsoas syndrom
Int J Sports Phys Ther. 2014 Nov; 9(6): 785 797. PMCID: PMC4223288 REHABILITATION OF SOFT TISSUE INJURIES OF THE HIP AND PELVIS Timothy F. Tyler, MS, PT, ATC, 1 Takumi Fukunaga, DPT, ATC, CSCS, 1 and Joshua Gellert, DPT Genoptræning Best practice Vores viden generelt om tendinopati og genoptræning. Seners helingstid på 6-12mdr.
Behandlingen kræver dels moderering af aktivitet, dels genoptræning af overbelastede og irriterede strukturer. Struktur, smertemonitorering og tålmodighed. Konservativ genoptræning
Mindre volumen og intensitet Undgå løb op ad bakke Øg frekvensen og undgå dermed lange skridt Løb på astronaut løbebånd Running retraining Udskift løb med cykling I den akutte fase kan der kræves helt ro Eksempel på aktivitetsmoderering for løberen
Akutte fase: Isometrisk træning 30-60 s x 3-5 om dagen (gennemføres gennem resten af genoptræningen ved behov). Sub akutte fase:low load koncentrisk/excentrisk arbejde 3x20-30 langsomme reps dagligt (træning af lumbopelvic kontrol) High load: 3x8-15 tungt, langsomt hver 2. dag Fra Ikke vægtbærende aktivitet -> vægtbærende aktivitet Stigende fokus på den excentriske fase Min. 3 mdr. Sports specifik genoptræning: Øg hastigheden i de vægtbærende øvelser Plyometriske øvelser, 30-60 sek reps, 4-6 sæt/ 60 sek pause hver 3. dag. Return to sport Hvis pt har været helt ude af sin sport, da kun max fuld belastning x 3 om ugen, det næste år Genoptræningsfaser
VAS-Skala Smertemonitorering Pt bør monitorere sine smerter og føre dagbog Smerter op til 5 på VAS er i orden ved træning, hvis ikke der er forværring næste morgen. Daglig belastning af m. ilopsoas bør ikke overstige 2 på VAS. Daglig monitorering af smerter ved fx isometrisk test af hofteflexion i 5 sek. Smerten som guide for patienten Brug Hagos spørgeskema
Akutte fase: 30-60 sek x 3-5 dagligt Udgangsposition: rygliggende, progredieres til siddende Brug gerne en tennisbold helt lednært at klemme sammen om. (forudsætning for at gå videre til næste trin i genoptræningen er gennemførelse af isometriske øvelser med kun lette smerter)
3 x 20-30 langsomme reps dagligt Start rygliggende og lednært og progredier til heelslides, fuld extension af hoften Siddende kontrol Knæ4stående kontrol Stående kontrol forudsætning for at gå videre til tung, langsom træning er god bækkenkontrol og kun lette smerter ved træning Subakutte fase, træning af kontrol,
Start rygliggende -> siddende -> knæ4stående -> stående (Forudsætning for at gå videre til plyometriske øvelser er ens styrke ved hofteflexion samt minimal smerte ved hoppetests) High load, tungt og langsomt, 3 x 8-15 hver 2. dag
Øg hastigheden i de vægtbærende øvelser, Plyometriske øvelser, 30-60 sek reps, 4-6 sæt/ 60 sek udføres kun hver 3. dag Smerten må ikke overstige 3 på VAS, ikke øgede smerter 24 timer efter. Sports specific genoptræning /Plyometrisk genoptræning
For holdsport: Et fuldt træningspas skal kunne gennemføres uden smerter, og du bør ikke have morgenstivhed i senen. Hvis du har været helt ude af din sport bør træninger og kampe med fuld belastning det første år max udføres tre gange om ugen. Return to sport
For løberen: Som eksempel påbegyndes løbetræning med lav kadence, kort skridtlængde og undgå bakker. Betragt dig selv som nybegynder, og træn en blanding af løb og gang i rask tempo i starten. En simpel tommelfingerregel: øg aldrig træningsmængde og -hastighed med mere end 10 % pr. uge. Acute/Cronic-Work ratio bør ikke overstige 1,5. Return to sport
Udstrækning: Hvis der under undersøgelsen er fundet en kort m. ilopsoas. Core stabilitet: Da iliopsoas er både en hofte flexor og en stabilisator for ryggen. Hoftestabilitet og styrke: Manglende styrke/stabilitet fundet i fx glut max, glut med og udadrotatorer. Ex. Kan nedsat styrke i omtalte muskler medføre impingement af m. iliopsoas. Manglende styrke i bugmuskler, korte rygmuskler. Dårlige vaner Øvrige fund genoptrænes
Har sin relevans specielt ved intern springhofte, hvis konservativ genoptræning fejler, eller hvis patienten ikke kan komme i gang med genoptræning pga. smerter. Kan ikke stå alene, kun som supplement til træning Ultralydvejledt Blokadebehandling
Litteraturliste 1. Holmich P, Thorborg K, Dehlendorff C, et al. Incidence and clinical presentation of groin injuries in sub-elite male soccer Br J Sports Med 2014;48(16):1245-50 2. Rankin AT, Bleaakley CM, Cullen M. Hip joint pathology as a leading cause of groin pain in the sporting population: a 6-year review of 894 cases. Am J Sports Med 2015;43(7):1698-703 3. Holmich P, Renstrom PA. Long-standing groin pain in sportspeople falls into three primary patterns, a clinical entity approach: a prospective study of 207 patients. BR J Sports Med 2007;41(4):247-52 4. Winston P Awan R Cassidy JD Bleakney RK, Clinical examination and ultrasound of self-reported snapping hip syndrome in elite ballet dancers AM J Sports Med. 2007;35(1):118-126 5. Timothy F. Tyler et al Rehabilitation of soft tissue injuries of the hip and pelvis IJSPT.2014 Nov;9(6):785-797. 6. Weir A et a, Doha agreement meeting on terminology and definitions in groin pain in athletes, Br J Sports Med;2015 jun;49(12):768-774 7. Anderson C.N., Iliopsoas Pathology, Diagnosis, and Treatment, Clin Sports Med 35 (2016) 419-33. 8. Heiderscheit B and McCkinton S, Evaluation and Management of Hip and Pelvis Injuries, Phys Med Rehabil Clin N Am 27 (2016) 1-29 9. Johnston C.A.M. et al, Treatment of Iliopsoas Syndrome with a Hip Rotation Strength Program: A Retrospective Case Series, J of Orthopaedic & Spo Phy Therapy, 1999;29(4):218-224 10. Serner A et al Diagnosis of acute groin injuries: a prospective study of 110 athletes AM J sports med 2015;43(8):1857-64 11. Lund Pedersen L m.fl. Tendinopati og rehabilitering: den tidlige fase Dansk Sportsmedicin jan 2016, nr. 1. 12. Lund C Tendinopati og retur til sport: Den sene rehabiliteringsfase Dansk Sportsmedicin jan 2016, nr. 1. 13. Vigotsky A.D. The modified Thomas test is not a valid measure of hip extension unless pelvic tilt is controlled, PeerJ 4:e2325; DOI 10.7717/peerj.2325 14. Blankenbaker D. G. Sonography of the iliopsoas tendon and injection of the iliopsoas Bursa for diagnosis and mangement of the painful snapping hip, Skeletal Radiol (2006) 35: 565-571 DOI 10.1007/s00256-006-0084-6