Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6
Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7 Resultater af læse- og staveprøver årene 1-6:. 2. klasse. s. 9 5. klasse.. s. 14 8. klasse. s. 21 Tosprogede elever... s. 28 Afsluttende kommentarer... s. Bilag: De enkelte skolers resultater. 2
Baggrund Byrådet vedtog 12.4., sag nr. 3 at læsning skulle være indsatsområde for alle skoler i kommunen. Den vedtagne overordnede målsætning var at øge elevernes læselyst, at forøge andelen af hurtige og sikre læsere i skolerne i Gladsaxe Kommune og at reducere andelen af usikre læsere set i forhold til projekt Danlæs 1999. Sammenligning med Danlæs-undersøgelsen var ønsket, fordi kommunens 1. klasser indgik i denne undersøgelse. Resultatet var her, at Gladsaxe kommunes elever sammenlagt lå 11 procentpoint under undersøgelsens gennemsnit hvad angår hurtige og sikre læsere, og der var 6 procentpoint flere i gruppen af langsomme og usikre. Dette resultat lå inden for det, der i Danlæs karakteriseredes som normalområdet, men på kommunalt plan blev det oplevet som utilfredsstillende. Ud over det overordnede mål, blev der vedtaget mere specifikke målsætninger for alle klassetrin, og det blev besluttet at indsamle prøveresultater fra alle kommunens skoler på 2., 5. og 8. klassetrin. Og endelig blev der udarbejdet en handleplan, der dels omfattede den kommunale indsats, dels angav retningslinier for arbejdet på den enkelte skole. Status for handleplanen er beskrevet første gang i den delrapport, der kom april 4. Denne delrapport indeholder - en aktuel status for handleplanen - en analyse af udviklingen i antallet af hurtige og sikre læsere - en analyse af udviklingen i antallet af langsomme og usikre læsere - oversigter over den samlede fordeling på læsestandpunkter i 2., 5. og 8. klasse - resultater vedrørende elevernes læselyst - en analyse af resultaterne for de tosprogede elever De statistiske oplysninger er bearbejdet på Danmarks Pædagogiske Universitet i samarbejde med professor Peter Allerup. 3
Handleplanen for læsning status efterår 6 Den politisk vedtagne handleplan var delt i to niveauer: det, der skulle ske kommunalt og det, der kunne foregå på den enkelte skole. Den kommunale del af handleplanen for læsning omfattede: Opkvalificering af lærerne De første år var der obligatoriske kurser i læseundervisning for børnehaveklasseledere og dansklærerne i indskolingen og for lærere på mellemtrinnet. Herefter har disse kurser ikke været obligatoriske, men er alligevel i stort omfang blevet søgt af skolerne. Kursusevalueringerne viser, at lærerne oplever, at de har haft stort udbytte af kurserne. I skoleåret 4-5 blev afholdt et kursus, der havde til hensigt at opkvalificere lærere til den særlige indsats Tidlig læsehjælp. 9 skoler deltog med 2 lærere. Ved forespørgsel til de deltagende lærere (i 6) angiver de, at det lærte finder stor anvendelse på skolerne. Skoleåret 5-6 har der været kursus i individuel læseundersøgelse for de koordinerende specialundervisningslærere (og andre interesserede). Hensigten med dette kursus er at give skolernes indsats over elever med læsevanskeligheder en yderligere opkvalificering. Kurset er i skoleåret 6-7 fulgt op af en studiekreds for deltagerne. Uddannelse af ressourcepersoner læsevejledere og social-emotionelle vejledere Der er uddannet både en læsevejleder og en social-emotionel vejleder på hver skole. Læsevejlederne: Der er indgået en central aftale om timetildeling og arbejdsområder. Herudover kan den enkelte skole tildele til yderligere opgaver. Læsevejlederfunktionen er blevet en værdsat del af skolernes dagligdag. Læsevejlederne arbejder sammen på tværs af skolerne i et velfungerende netværk. De social-emotionelle vejledere: Fra skoleåret 5-6 kom der centrale aftaler om timetildeling og arbejdsområder for de socialemotionelle vejledere. Et af hovedområderne for de social-emotionelle vejledere har fra og med dette år været Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling (behandlet på Børne- og undervisningsudvalgets møde.4.4, sag nr. 29) Der er også etableret netværk for denne gruppe, og alle skoler deltager nu i denne. Netværket har positivt samarbejde med det kommunale supportteam. For begge vejledergrupper gælder, at der er et generationsskifte på vej, så der vil i de kommende år være behov for uddannelse af de nye vejledere, der kommer til. Tidlig sproglig indsats på kommunalt plan Det var oprindelig hensigten at indarbejde erfaringerne fra et projekt med sproglig screening af alle 3-årige børn i Høje Gladsaxe-distriktet i en handleplan, der omfattede alle småbørn i kommunen. Hensigten med dette var at opfange alle de børn, der har en forsinket / problematisk sproglig udvikling, samt at tilbyde råd og vejledning til forældre og pædagoger om børns sproglige udvikling både generelt og i forhold til de enkelte børn. Samtidig indebar projektet en opkvalificering af det pædagogiske personale (i form af kurser). Det er kun kursusdelen, der er blevet gennemført. 4
Sagen har været behandlet ved Børne- og Undervisningsudvalgets møde 17.4.1, sag nr. 34. Det talepædagogiske arbejde i førskole-området omfatter p.t. indsats over for de tosprogede børn (Folkeskolelovens 4a) + talepædagogisk arbejde med alle de børn, der har erkendte vanskeligheder på det sproglige område. Opgørelse af læseresultater 2., 5. og 8. klasse Funktionel læsning har 5 elementer: Afkodning: at kunne oversætte fra de trykte bogstaver til talt sprog / sige, hvad der står - også selvom det ikke giver nogen mening Forståelse: på det helt elementære plan at kunne gengive det læste, men senere i skoleforløbet indebærer forståelse også refleksion over indholdet Motivation: man skal være motiveret for det, der er hensigten med læsning, nemlig at få oplevelser og at tilegne sig ny viden. Realistisk selvtillid: at man har både viden om og tro på egne kompetencer (det man allerede kan uden hjælp) og egne potentialer (det man vil være i stand til at lære inden for overskuelig fremtid) Træning: for at læsefærdigheden skal kunne forblive funktionel livet igennem er det nødvendigt at læsefærdighederne trænes til et højt automatiseringsniveau Målene at forøge andelen af hurtige og sikre læsere og reducere andelen af usikre læsere hænger sammen med elementerne afkodning og forståelse. Målet at øge elevernes læselyst har sammenhæng med motivation og selvtillid og også med træning, da det jo er mere tillokkende at træne færdigheder, der også er lystbetonede. I denne rapport gives et overblik over elevernes præstationer med hensyn til læsning og stavning i årene 1-6. Der gives endvidere en analyse af elevernes besvarelser på spørgsmål om læselyst og -vaner. Det er vigtigt at fastholde, selvom der sker en fælleskommunal indsamling og behandling, så er det primære formål med læseprøverne den interne evaluering på skolerne det er dette, prøverne er konstruerede til. På 2. klassetrin er prøverne centrale på klasselæsekonferencen, i 5. og 8. klassetrin giver læsevejlederen tilbagemelding til lærerne under former, der er fastlagt på den enkelte skole. Den del af handleplanen for læsning, som skulle foregå på den enkelte skole, omfattede: Tidlig indsats på skoleplan forældresamarbejde - overgang mellem daginstitution og skole. I handleplanen var forbedringer i forhold til overgangen mellem daginstitution og skole udlagt til den enkelte skoles initiativ. Dette er nu ændret idet der er vedtaget en model for "Pædagogisk kontinuitet - Helhed og sammenhæng i børns overgang fra daginstitution til skole (Børne- og undervisningsudvalget.6.6, sag nr. 74). Undervisning i sociale og emotionelle kompetencer Børn lærer bedst i en rolig og tryg atmosfære, og når de har en tro på egne muligheder for læring og udvikling. Så for at fremme også læseindlæringen blev det vedtaget, at der skal arbejdes med elevernes sociale og emotionelle kompetencer. 4 blev Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling vedtaget se afsnittet om social-emotionelle vejledere s. 5
Klasselæsekonferencer et vigtigt element i den pædagogiske evaluering I handleplanen indgår, at dansklærere hvert år skal foretage en pædagogisk evaluering i form af en læseprøve. Fra børnehaveklasse (hvor det dog ikke er en læseprøve, men den sproglige screening, der er udgangspunktet) til og med 4. klasse skal der hvert år afholdes en klasselæsekonference, hvor såvel de enkelte elevers som den samlede klasses resultater analyseres, og hvor man diskuterer de pædagogiske konsekvenser. Der er udsendt beskrivelse af klasselæsekonferencens form og indhold til alle skolerne. Klasselæsekonferencerne er nu fuldt indarbejdede på alle skoler, og tilbagemeldinger fra skolerne taler om mange positive erfaringer. Årlig undersøgelse af elevernes læsefærdigheder Årlig undersøgelse af elevernes læsefærdigheder på alle klassetrin gennemføres på skolerne. På 2., 5. og 8. klassetrin anvendes de prøver, der indgår i den fælleskommunale opsamling, på de øvrige klassetrin er det op til den enkelte skole at afgøre, hvilke læseprøver, der skal anvendes. I 1. 4. klasse deltager læsevejlederen i klasselæsekonferencerne og er dermed med i vurdering af prøveresultaterne og i refleksionerne over de pædagogiske konsekvenser. Fra 5. klasse og opefter er formen for behandling af prøveresultater udlagt til den enkelte skole, og læsevejlederen deltager ikke nødvendigvis. Læsevejleder Er omtalt på s. 4 Sproglig screening i børnehaveklasserne og Tidlig læsehjælp Talepædagogerne har i mange år foretaget en sproglig screening i alle børnehaveklasser. Der er iværksat arbejde på at forbedre denne screening, således at man med størst mulig sikkerhed kan identificere de børn, der skal have særlig opmærksomhed. Tidlig læsehjælp er betegnelsen for særligt tilrettelagt enkeltmandsundervisning for børn, der har ekstraordinært svært ved at komme i gang med læsning. Undervisningen iværksættes inden børnene oplever egentlige nederlag i forhold til udvikling af læsefærdigheder. Alle skoler arbejder med dette, men det er forskelligt, hvordan det gribes an. De fleste skoler har dog fulgt anbefalingen om en særlig tilrettelagt undervisning, der er etableret i samarbejde med specialundervisningen. Indsatsen ser ud til leve op til forventningerne: at en stor del af de børn, der modtager tidlig læsehjælp kommer i gang med læseprocessen, og klarer sig i hvert fald et stykke tid fremover uden anden specialundervisningsmæssig indsats. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af, om der er nogle af børnene, der senere i skoleforløbet har fået brug for støtte til den videre læseudvikling. Samarbejde mellem den almene undervisning og specialundervisningen Det blev anbefalet at udvide samarbejdet mellem den almene undervisning og specialundervisningen på den enkelte skole. Alle skoler har et samarbejde mellem den almene undervisning og specialundervisningen, men det er meget forskelligt fra skole til skole, hvordan dette er organiseret. Nogle steder er samarbejdet knyttet til selvstyrende team eller klassetrinsteam andre steder er det organiseret centralt for hele skolen. Den koordinerende specialundervisningslærer har sammen med læsevejlederen haft en vigtig funktion i dette samarbejde. Med den ny bekendtgørelse om Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Lovbekendtgørelse nr. 1373 af 15.12.5), som træder i kraft i fuldt omfang fra 1.1.7 lægges der op til et endnu større samarbejde. 6
Resultaterne på kommunalt plan set i forhold til de opstillede mål Sammenfatning Målet: at forbedre det kommunale læseniveau set i forhold til Danlæsundersøgelsen 1999 var opfyldt for 2. klasserne vedkommende allerede da den første delrapport kom (april 4). Siden er udviklingen i 2. klasse forsat, således at en stadig større del er hurtige og sikre læsere samtidig med at der også er sket en forskydning fra relativt mange til relativt få langsomme og usikre læsere. Der sker også en stadig forbedring af elevernes retstavning. De første årgange af de undersøgte 5. klasser har haft deres første skoleår inden læsning blev et særligt indsatsområde i kommunen, hvilket betyder, at de ikke har været omfattet af den del, der vedrører indskolingen, mens eleverne i 5. klasse i skoleårene 4-5 og 5-6 er de første årgange efter handleplanerne for læsning blev vedtaget. Der er ikke endnu fremgang med hensyn til den faglige læsning, som eleverne bliver prøvet i i 5. klasse. Der er sket en lille forbedring i retstavning, men der er stadig mange elever med mangelfulde stavefærdigheder sammenlignet med landsnormen. 8. klassernes læseundervisning har kun været påvirket af læsning som indsatsområde i indirekte form: ved den øgede opmærksomhed på området i al almindelighed. I 8. klasse er der stor forskel på elevernes læsefærdigheder i forskellige teksttyper: Ved skønlitterær tekst ligger samtlige skoler begge år på den rigtige side af landsgennemsnittet både hvad angår gruppen sikre læsere og gruppen langsomme og usikre. Ved de fagligt prægede tekster ligger eleverne i 8. klasserne meget tæt på det gennemsnitlige. Det var også et mål, at eleverne skulle øge deres læselyst. Med de målemetoder, der er anvendt, er det ikke muligt at konstatere en sådan fremgang. I 2. klasse hænger elevernes læselyst sammen med den klasse, de går i. På 5. og 8. klassetrin kan der registreres en tæt sammenhæng mellem læsehastighed og læselyst og en tydelig kønsopdeling, således at piger angiver større læselyst end drenge. I 5. og 8. klasse ser man samme mønster som i 2. klasse, nemlig at læselysten svinger meget, afhængigt af hvilken klasse eleven går i. I 8. klasse giver den sproglige baggrund store forskelle i elevernes vurdering af sig selv som læsere. Tosprogede elever vurderer sig selv som mindre gode læsere end de elever, der har dansk som modersmål. De tosprogede angiver også oftere end de øvrige, at de mener, at deres lærer vurderer deres læsefærdigheder som mindre gode. Dette gav anledning til at undersøge de tosprogede elevers læsefærdigheder separat: er det rigtigt, at de tosprogede elevers læsefærdigheder generelt er ringere end de er hos de elever, der har dansk som modersmål. Svaret på dette spørgsmål er klart ja. Der er signifikante forskelle hele skoleforløbet igennem stigende med elevernes alder og med teksternes sproglige kompleksitet. 7
Der er store variationer skolerne imellem i andelen af henholdsvis hurtige og sikre læsere og elever med særlige undervisningsbehov, men ikke sådan, at skolerne altid har samme indbyrdes placering. Dette svarer til hverdagserfaringen med, at der kan være endog meget store forskelle på de forskellige klasser på den enkelte skole. Endvidere er det af betydning, at antallet af elever på den enkelte skoles årgang er så lille, at den enkelte elevs præstationer får stor indflydelse på det endelige resultat. Der er dog tendens til at nogle skoler generelt har en stor andel af hurtige, sikre læsere, mens andre oftere placerer sig under det kommunale gennemsnit. Det er ikke altid sådan at der er en entydig sammenhæng, sådan at årgang med mange hurtige sikre læsere på en årgang har tilsvarende færre elever med særlige undervisningsbehov (og omvendt: at et relativt lille antal hurtige og sikre følges af et stort antal med særlige behov) midtergruppen varierer jo også i størrelse. Læselysten varierer også meget skolerne imellem og år for år. Det samlede billede for både læsefærdighed og læselyst er, at det er den enkelte klasse langt mere end den enkelte skole der har betydning for, hvordan udviklingen bliver. For de enkelte skolers læseresultater, se bilag. 8
Resultater 2. klasse De anvendte prøver 2. klasserne er prøvet med en læseprøve: OS1 og en -ords staveprøve. Desuden har eleverne udfyldt et selvvurderingsskema Mig og skolen, som bl.a. afspejler elevernes holdning til indlæring, tro på sig selv og forhold til kammerater og lærere. Læsefærdighed Der er anvendt klasselæseprøven OS 1, som er en ordlæsningsprøve, som består af 1 lette og almindelige ord. Elevernes resultater opgøres i et kategorisystem, hvor der tages hensyn til såvel læsehastighed som rigtighed. Figur 1: Oversigt over kategorisystem OS 1 Stigende rigtighedsprocent 9% < 9% men flest fejllæste < 9% men flest oversprungne A1 A2 A3 3 sek. pr. opgave A2 og A3 eksisterer ikke som kategorier i prøven Stigende læsehastighed > 3 sek. 8 sek. pr. opgave > 8 sek. pr. opgave B1 B2 B3 C1 C2 C3 Elever i kategori A1 + B1 Elever i kategori C1 Elever i de øvrige kategorier Er hurtige og sikre har et godt fundament for en videre læseudvikling. Læser sikkert, men noget langsomt. Har sandsynligvis behov for at konsolidere deres læsning på nuværende niveau inden der gås videre med sværere stof. Opmærksomhedskrævende. Har særlige undervisningsbehov. 9
Klasselæseprøven OS1 opererer ikke med et landsgennemsnit, men med en øvre og en nedre referenceværdi. Denne referencefordeling er baseret på en standardisering fra 1987. Hvad der ligger mellem den øvre og den nedre værdi regnes for at være inden for den almindelige spredning på klassetrinnet. Retstavning Der er brugt den -ords staveprøve, som blev udarbejdet til det kommunale Projekt læseudvikling (gennemført i årene 199 ). Prøven indeholder kun ord, der staves regelmæssigt efter de almindelige afkodningsregler i det danske sprog. Disse regler skulle børnene gerne have tilegnet sig i løbet af de to første skoleår. Beskrivelse af kategorierne: -4 rigtige ord: eleven er slet ikke kommet rigtig i gang med sin skriftsproglige udvikling. En del af de elever, der ligger i denne kategori, har helt opgivet at skrive nogle af ordene. 5-8 rigtige ord: meget usikker stavning, der tyder på, at eleven endnu ikke har knækket koden (er i stand til at oversætte fra ordets lyd til det skrevne sprog) 9-12 rigtige ord: usikker stavning på det forventelige niveau, eleven har sandsynligvis kendskab til reglerne, men er endnu ikke i stand til at anvende dem korrekt eller konsekvent 13-16 rigtige ord: nogenlunde sikker stavning på det forventelige niveau 17- rigtige ord: sikker stavning på det forventelige niveau Med denne prøve undersøger man altså kun, om eleverne har nået det opstillede mål: at være sikre i korte, regelmæssigt stavede ord. Dette indebærer, at de elever, der er kommet videre i deres staveudvikling (f.eks. er sikre i brugen af stumme bogstaver, kan anvende bøjningsendelser korrekt eller behersker stavning af fremmedord) ikke udskilles som en særlig kategori. Denne staveprøve er den eneste prøve, der er den samme i Projekt læseudvikling og i den nuværende dataindsamling. Elevernes stavefærdigheder i 2. klasse er altså det eneste område, hvor man kan iagttage udviklingen over en længere årrække. Læselyst Til vurdering af elevernes læselyst i 2. klasse er der udvalgt en række spørgsmål fra Mig og skolen et spørgeskema om elevens selvvurdering.
Hurtige og sikre læsere: Hurtige og sikre læsere i 2. klasser Gladsaxe Kommune 1-6 Figur 2: 9 8 7 øvre 62 67 64 7 71 6 58 58 % af alle elever i 2. klasse 5 Danlæs 55 nedre 48-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Målet om en større andel af hurtige og sikre læsere må siges at være opfyldt. Siden skoleåret 2-3 har det kommunale gennemsnit ligget over den øvre grænseværdi og dermed et godt stykke over Danlæs-resultaterne, som der ifølge den politiske beslutning også skulle sammenlignes med. Der er tale om en signifikant stigning i antallet af hurtige og sikre læsere over årene 1-6. Langsomme og usikre læsere (elever med særlige undervisningsbehov): Elever med særlige undervisningsbehov 2. klasser Gladsaxe Kommune 1-6 Figur 3: 9 8 7 % af alle elever i 2. klasse 6 5 Danlæs nedre 22 øvre 18 21 18 14 13 12-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Tilsvarende er målet om et mindre antal langsomme og usikre læsere opfyldt. Siden skoleåret 3-4 har andelen af elever med særlige undervisningsbehov i læsning ligget under den øvre grænse for det gennemsnitlige og dermed igen væsentligt bedre end Danlæsresultatet. 11
Samlet udvikling i elevernes læsefærdighed i 2 klasse: Samlet fordeling 2. klasser Gladsaxe kommune 1-6 Figur 4: % 9% 21 18 14 13 12 8% 7% 21 22 15 22 17 17 6% 5% % % 58 58 67 64 7 71 % % % -1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Hurtige og sikre læsere Sikre, men lidt langsomme læsere Elever med særlige undervisningsbehov Retstavning Figur 5: 2. klasse ords staveprøve Gladsaxe Kommune 199-6 8 7 6 % af alle elever i 2. klasse 5-4 5-8 9-12 13-16 17- Antal rigtige 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1 2 3 4 5 6 12
Som omtalt er retstavningen det eneste område, hvor der kan sammenlignes over en længere årrække. Og som det fremgår af figuren, bliver der stadig flere elever, der fuldt ud opfylder kravene, mens stadig færre slet ikke er i gang med den skriftsproglige udvikling under 1% er i kategorien -4 rigtige. Læselyst I 2. klasse er der ingen sammenhæng mellem børnenes udsagn om deres lyst til forskellige læserelevante aktiviteter og andre data. Der kan ikke påvises sammenhænge med hverken elevens faktiske læsestandpunkt, køn eller sproglig baggrund. Der er statistisk sammenhæng med, hvilken skole, barnet går i, men ikke år for år, så sammenhængen er mere med barnets aktuelle klasse end med skolen som sådan. Der er ingen generel udvikling i retning af større læselyst år for år, sådan som målet var. 13
Resultater 5. klasse De anvendte prøver 5. klasserne er prøvet med læseprøven LÆS5 og staveprøven ST5 Læsefærdighed Der er anvendt klasselæseprøven Læs5, som er en tekstlæseprøve, der indeholder 2 læsetekster: Uroksen, som er en faktionstekst (fagligt indhold formidlet i skønlitterær form - lix 29) med en kronologisk, fremadskridende handling og et ukompliceret sprog. Malmbanen, som er en faglig tekst (lix 37) med et leksikalt præg. Den er meget informationsmættet og sætningsopbygningen er ofte vanskelig. Teksterne Uroksen og Malmbanen opgøres efter et kategorisystem det samme system bruges også ved opgørelsen af læseprøverne for 8. klasse. Figur 6: Større FORSTÅELSE Mindre Rigtige (Ri%) D E F G Lavere TEMPO Højere A B C K1 Godt læsetempo og sikre resultater K2 Jævnt læsetempo og sikre resultater K3 Langsomt læsetempo Og sikre resultater K4 Godt læsetempo og nogenlunde sikre resultater K5 Jævnt læsetempo og nogenlunde sikre resultater K6 Langsomt læsetempo og nogenlunde sikre resultater K7 Godt eller jævnt læsetempo og noget usikre resultater K8 Langsomt læsetempo og noget usikre resultater K9 Svingende læsetempo og meget usikre resultater A-C: her angives for hver enkelt delprøve, hvilke tidsrammer der er for de enkelte kategorier D-G: her angives for hver enkelt delprøve, hvilken rigtighedsprocent der er for de enkelte kategorier 14
Retstavning I modsætning til ords staveprøven i 2. klasse er staveprøverne for 5. (og 8.)klasse prøver, hvor der er en landsnorm at sammenligne med. Disse prøver opgøres efter en normalfordelingsmodel, sådan at de særligt dygtige også defineres i en særskilt gruppe. Det er altså ikke forventet, at alle prøvens 6 ord skal kunne staves korrekt. Dette har også sammenhæng med prøvens intention om at være en diagnosticerende prøve, hvor man ud fra elevens fejltyper kan se, hvad det fremover vil være relevant at eleven arbejder med. Ved denne opgørelse er eleverne opdelt i 5 grupper: 26 6 fejl: Elever med mangelfulde stavefærdigheder 16 25 fejl:: Elever med almindelige stavefærdigheder lidt under middel 9 15 fejl: Elever med almindelige stavefærdigheder 4 8 fejl: Elever med almindelige stavefærdigheder lidt over middel 3 fejl: Elever med særligt gode stavefærdigheder Læselyst Prøvesættet LÆS5 indeholder et spørgeskema Læserselvvurdering, hvor elevernes svar opdeles i kategorierne - Oplevelse af fremgang - Vurdering af eget standpunkt - Oplevelse af feedback fra omgivelserne (forældre, lærere og kammerater) - læselyst I denne analyse, er der kun medtaget data fra kategorien læselyst. 15
Sikre Læsere Der er en klar fremgang i andelen af hurtige og sikre læsere i 2. klasse, men dette er endnu ikke slået igennem i 5. klasse. Der er ingen fremgang at aflæse i resultaterne for nogen af de to prøver. I den letteste af teksterne Uroksen, ligger elevernes præstationer stabilt omkring landsnormen, og for den sværere tekst Malmbanen ligger de lige så stabilt et lille stykke under denne norm. Figur 7: Sikre læsere 5. klasse "Uroksen" Gladsaxe kommune 2-6 9 8 7 % af samtlige elever i 5 klasse 6 5 Landsnorm 6 57 59 62 54 61 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Figur 8: Sikre læsere 5. klasse "Malmbanen" Gladsaxe Kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 5. klasse 6 5 Landsnorm 43 41 38 32 39 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 16
Usikre læsere Billedet er det samme, når det gælder antallet af usikre læsere i 5. klasse. I Uroksen ligner det landsgennemsnittet, mens Malmbanen klares lidt ringere. Figur 9: Usikre læsere 5. klasse "Uroksen" Gladsaxe Kommune 2-6 9 8 7 % af samtlige elever i 5. klasse 6 5 11 6 Landsnorm total 14 11 2 9 12 6 6 5 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Både langsomme og usikre læsere Usikre læsere 9 Figur : Figur : Usikre læsere 5 klasse "Malmbanen" Gladsaxe Kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 5. klasse 6 5 25 Landsnorm total 32 25 27 27 25 14 16 12 17 15 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Både langsomme og usikre læsere Usikre læsere 17
Samlet udvikling i elevernes læsefærdighed i 5. klasse Figur 11: 9 8 Samlet fordeling 5. klasse "Uroksen" Gladsaxe Kommune 2-6 11 11 9 12 2 6 6 6 9 5 7 26 28 23 28 25 6 5 57 59 62 54 61 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere Nogenlunde sikre læsere Usikre læsere Både langsomme og usikre læsere Figur 12: Samlet fordeling 5. klasse "Malmbanen" Gladsaxe Kommune 2-6 % 9% 21 21 24 21 8% 7% 14 16 12 17 15 6% 5% 25 25 27 27 25 % % % 41 38 32 39 % % 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere Nogenlunde sikre læsere Usikre læsere Både langsomme og usikre læsere Eleverne i 5. klasse i skoleårene 4-5 og 5-6 er de første årgange efter handleplanerne for læsning blev vedtaget. Det vil sige, at kun den sidste årgang har været med fra starten. Det er svært at vurdere, om den manglende fremgang skyldes, at det har taget skolerne nogle år at få gennemført de enkelte elementer i handleplanerne, f.eks. at få indarbejdet alt omkring læsevejledernes arbejde og gennemførelse af klassekonferencer, eller om årsagen er, at eleverne godt nok er blevet bedre til afkode de enkelte ord, men ikke har fået rutiner og redskaber til at håndtere og forstå indholdet i faglige tekster. 18
Retstavning Figur 13: Retstavning 5. klasse Gladsaxe Kommune 2-6 5 45 % af alle elever i 5. klasse pågældende år 35 25 15 5 38 33 34 23 36 27 21 22 25 17 18 21 16 19 21 22 24 17 16 18 1517 18 8 5 23 6 1 26-6 1fejl 16-252fejl 9-153fejl 4-8 fejl 4-3 fejl5 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Landsnorm Resultaterne for retstavning i 5. klasse ligger under landsgennemsnittet. Sammenligningen er dog ikke helt retfærdig, idet landnormen er baseret på testresultater for skoleårets afslutning, mens eleverne i Gladsaxe Kommune er prøvet i januar. Den sidste årgang (5-6) er som omtalt den første årgang, der har haft hele deres skolegang, mens læsning har været et indsatsområde. Her er der klart færre elever med mangelfulde stavefærdigheder end de foregående år, og generelt er der en forskydning i retning af bedre stavning. Men det kan ikke på grundlag af et enkelt års resultat siges, om der er tale om en holdbar tendens. Læselyst I 5. klasse er der en signifikant sammenhæng mellem elevernes læselyst og deres faktiske læsefærdigheder. Læsefærdighederne vurderes på de to parametre hastighed og rigtighed. Læselysten er positivt forbundet med læsehastigheden. De elever, der læser hurtigt, giver udtryk for større læselyst end dem, der læser langsomt. Der er således støre læselyst i gruppen af hurtige, men noget upræcise læsere end i gruppen af langsommere, mere præcise læsere. Det er svært at sige, hvad der årsag og virkning i denne sammenhæng: om eleverne læser hurtigere, fordi de rent faktisk har lyst til at læse, eller om lysten opstår, fordi læsningen skrider frem i et tempo, hvor man rent faktisk oplever at opfylde de egentlige formål med at læse: at skaffe sig oplevelser og ny viden. Det mest sandsynlige er, at det er en positiv spiral, hvor de to ting gensidigt påvirker hinanden. Det er en ganske almindelig mekanisme, at det man godt kan lide, bliver man god til, og det man er god til, kan man godt lide at gøre. Der ses også kønsmæssige forskelle: pigerne giver udtryk for en signifikant større læselyst end drenge. Med hensyn til sproglig baggrund er der også forskel: de tosprogede elever angiver at have større læselyst end de øvrige. Denne forskel er dog ikke helt så markant som den kønsmæssige. 19
Ligesom i 2. klasse er der sammenhæng mellem skole og læselyst på en helt usystematisk måde, der peger på, at det er den enkelte klasse, der betyder noget, ikke hvilken skole, denne klasse befinder sig på. Der er ingen stigning i elevernes læselyst hen over de 5 år. Dette kan for en del forklares med, at der ikke er sket nævneværdige ændringer i elevernes læsefærdigheder, der som netop omtalt i høj grad er sammenhængende med lysten til at læse. Det kan dog også tænkes, at andre pædagogiske forhold påvirker læselysten, f.eks. udbuddet af læsestof og feedback fra omgivelserne. Disse forhold kan ikke belyses ud fra de her stillede spørgsmål, men kan være med til at forklare de store udsving fra klasse til klasse udsving, som ikke kan forklares med læsestandpunktet. Men det må så også konstateres, at det ikke har et omfang, der har kunnet påvirke det samlede resultat.
Resultater 8. klasse De anvendte prøver 8. klasserne er prøvet med læseprøven TL3 og staveprøven ST7 Læsefærdighed Der er anvendt klasselæseprøven TL3, som er en tekstlæseprøve, der indeholder 3 opgavesæt: Førstehjælp, som er en opgave i punktlæsning karakteriseres som en forholdsvis let opgave Maries rejse, en journalistisk reportage, en forholdsvis svær tekst hvor besvarelse af forståelsesspørgsmålene stiller store krav til elevernes omtanke Om hobbitterne er en skønlitterær tekst. Det er på denne tekst elevernes læsehastighed beregnes. Retstavning Den anvendte staveprøve er standardiseret, så der ligesom i 5. klasse kan sammenlignes med en landsnorm. Disse prøver opgøres efter en normalfordelingsmodel, sådan at de særligt dygtige også defineres i en særskilt gruppe. Det er altså ikke forventet, at alle prøvens 6 ord skal kunne staves korrekt. Dette har også sammenhæng med prøvens intention om at være en diagnosticerende prøve, hvor man ud fra elevens fejltyper kan se, hvad det fremover vil være relevant at eleven arbejder med. Ved denne opgørelse er eleverne opdelt i 5 grupper: 26 6 fejl: Elever med mangelfulde stavefærdigheder 18 25 fejl:: Elever med almindelige stavefærdigheder lidt under middel 17 fejl: Elever med almindelige stavefærdigheder 6 9 fejl: Elever med almindelige stavefærdigheder lidt over middel 5 fejl: Elever med særligt gode stavefærdigheder Læselyst Prøvesættet TL3 indeholder et spørgeskema om læsevaner, der er benyttet ved vurdering af elevernes læselyst. 21
Sikre læsere Også i 8. klasse ligger andelen af sikre læsere på nogenlunde samme niveau over årene. De bedste resultater er i teksten Om hobbitterne den letteste at de 3 tekster. Teksten er ekstra let for de elever, der allerede inden læseprøvens afholdelse har stiftet bekendtskab med Tolkiens univers. Og det er ikke så få elever, det drejer sig om. Dette er ikke noget, der er specielt for Gladsaxe, men det er et spørgsmål, om landsgennemsnittet ville ændre sig, hvis standardiseringen skulle foretages i dag. Figur 14: Sikre læsere 8. klasse "Førstehjælp" Gladsaxe Kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 52 Landsnorm 48 48 52 5 51 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Figur 15: 8. klasse "Om hobbitterne" Gladsaxe kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 Landsnorm 28 49 5 47 51 55 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere 22
Figur 16: 8. klasse "Maries rejse" Gladsaxe Kommune 5-6 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 56 Landsnorm 41 44 47 35 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere Usikre læsere Andelen af langsomme og usikre læsere er væsentligt under landsgennemsnittet i alle tre prøver. Der er ikke tale om statistiske ændringer i antallet af elever i den forløbne 5-års periode. Figur 17: Usikre læsere 8. klasse "Førstehjælp" Gladsaxe kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 Landsnorm total 27 5 6 9 7 9 7 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Både langsomme og usikre læsere Usikre læsere 7 8 5 3 23
Figur 18: 8. klasse "Om hobbitterne" Gladsaxe kommune 2-6 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 Landsnorm total 29 5 5 6 6 4 3 6 4 5 7 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Både langsomme og usikre læsere Usikre læsere Figur 19: 8. klasse 5-6 "Maries rejse" 9 8 7 % af alle elever i 8. klasse 6 5 Landsnorm total 36 14 9 5 13 9 9 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Både langsomme og usikre læsere Usikre læsere 9 9 16 24
Samlet udvikling i elevernes læsefærdighed i 8. klasse Figur : 9 Samlet fordeling 8. klasse "Førstehjælp" Gladsaxe KOmmune 2-6 5 6 7 8 9 7 9 7 5 3 8 7 34 39 32 35 41 6 5 52 48 52 5 51 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre Læsere Nogenlunde sikre læsere Usikre læsere Både langsomme og usikre læsere Figur 21: Samlet fordeling 8. klasse "Om hobbitterne" Gladsaxe Kommune 2-6 9 6 5 6 4 5 3 6 4 5 7 8 7 42 39 43 33 6 5 49 5 47 51 55 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere Nogenlunde sikre læsere Usikre læsere Både langsomme og usikre læsere 25
Figur 22: Samlet fordeling 8. klasse "Maries rejse" Gladsaxe Kommune 2-6 9 8 14 9 5 13 9 9 9 9 16 7 29 6 36 34 35 5 41 56 44 47 35 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Sikre læsere Nogenlunde sikre læsere Usikre læsere Både langsomme og usikre læsere Retstavning Resultaterne for 8. klasse svarer stort set til landsnormen, dog med en tendens til bedre stavning de seneste år. Kommende års resultater vil vise, om der er tale om en stabil udvikling i retning af bedre stavefærdigheder på 8. klassetrin. Figur 23: Retstavning 8. klasse Gladsaxe Kommmune 2-6 35 % af alle elever i 8 klasse den pågældende årgang 25 15 23 18 23 2322 13 19 17 17 17 24 26 21 25 18 19 23 23 17 17 15 15 25 5 1 26-6 1 fejl 16-252fejl 9-153fejl 4-8 fejl 4-3 fejl 5 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 Landsnorm 26
Læselyst: Der er ingen konstaterbar udvikling gennem de 5 år, men ligesom på de øvrige klassetrin er klassetilhørsforholdet den mest betydende faktor for læselyst og -vaner. Fra spørgeskemaet om læsevaner er følgende temaer udvalgt til nærmere analyse: Antal timer pr. uge, der anvendes på fritidslæsning: Her kan registreres, at - der er signifikant sammenhæng med læsestandpunkt, således at hurtige læsere læser mere i deres fritid end langsomme læsere, hvorimod læsesikkerhed ikke spiller nogen større rolle med mindre læsningen er meget usikker - piger læser lidt mere i deres fritid end drenge - der ikke er nogen forskel mellem tosprogede elever, og elever, der har dansk som modersmål Elevens egen vurdering af sin læsefærdighed og sine læsevaner: Her kan registreres, at - der er samme sammenhæng med læsestandpunkt som ovenfor - der er en tendens til at piger vurderer sig selv lidt lavere end drenge gør - der er en tendens til at tosprogede vurderer sig selv lidt lavere end elever, der har dansk som modersmål For de to sidste udsagns vedkommende er der dog ikke tale om nogen særlig høj signifikans. Elevens opfattelse af lærerens vurdering af elevens læsefærdighed: Her kan registreres, at - der er sammenhæng med den faktiske læsefærdighed både hastighed og sikkerhed således at de elever, der placerer sig i gruppen af både meget hurtige og meget sikre læsere i den sværeste tekst ( Maries rejse ) også er den gruppe, der mest markant oplever, at lærerne synes, de er gode til at læse, mens elever, der har meget usikre læseresultater enten ikke oplever, at lærerne synes, de er gode til at læse eller også er de usikre på, hvad læreren egentlig synes. - der ikke er nogle konstaterbare kønsforskelle - uanset det faktiske standpunkt oplever flertallet af de tosprogede elever ikke, at læreren synes, de er gode til at læse eller også er de usikre på, hvad læreren mener Elevens angivelse af, hvilke faktorer de oplever som motiverende til fritidslæsning: Her kan registreres, at - de tosprogede elever finder færre gode grunde til at læse i fritiden end de elever, der har dansk som modersmål Det er jo ikke forbavsende, at elever med gode læsefærdigheder har flere positive oplevelser med læsning end de øvrige, men måske nok, at hastigheden spiller en så overvejende rolle for elevernes egen oplevelse både af læselyst og ved vurdering af eget standpunkt. De få og ikke særlig store kønsforskelle der er, er måske heller ikke så overraskende. Derimod giver resultaterne for de tosprogede elever anledning til at se nærmere både på deres faktiske præstationer (en sådan analyse er ikke foretaget før), på den måde de vurderer sig selv og på den måde, de oplever at blive vurderet af lærerne. 27
Læseresultater tosprogede elever De tosprogede elever defineret som de elever, der kommer fra hjem, hvor hovedsproget er et andet end dansk har dårligere læseresultater i samtlige læseprøver på de 3 klassetrin 2., 5. og 8. klasse. Det gælder alle skoler alle år, men da der er så få tosprogede elever på den enkelte årgang på den enkelte skole, er nedenstående opgørelse lavet over samtlige elever, der indgår i denne undersøgelse. Herved undgås procentberegning baseret på ganske små tal, hvilket let bliver misvisende, fordi den enkelte kommer til at fylde mange procent. Figur 24: 2. klasse OS 1 - alle år 8 7 67 % af den pågældende elevgruppe 6 5 53 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Hurtige og sikre læsere Figur 25: 5. klasse "Uroksen" - alle år 7 6 % af den pågældende elevgruppe 5 62 37 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Sikre læsere Figur 26: 5. klasse "Malmbanen" - alle år 7 6 % af den pågældende elevgruppe 5 41 16 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Sikre læsere 28
Figur 27: 8. klasse "Førstehjælp" - alle år 6 5 % af den pågældende elevgruppe 52 36 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Sikre læsere Figur 28: 8. klasse "Om hobbitterne" - alle år 6 5 % af den pågældende elevgruppe 53 36 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Sikre læsere Figur 29: 8. klasse "Maries rejse" - alle år 6 5 % af den pågældende elevgruppe 49 16 Elever med dansk som modersmål Tosprogede elever Sikre læsere Forskellen er mindst i 2. klasse, men stiger i 5. og 8. klasse. Der er tydelig forskel de forskellige prøvetekster imellem: jo sværere og jo mere sprogligt kompliceret teksten bliver, jo større bliver forskellen mellem de to elevgrupper. I de to sværeste tekster, Malmbanen i 5. klasse og Maries rejse i 8. klasse, er der ikke mere end 16 % af de tosprogede elever, der er helt sikre i deres besvarelser. Den store forskel mellem de forskellige teksttyper indicerer, at det ikke er elevernes færdighed i at afkode de enkelte ord, der er problemet. De tosprogedes vanskeligheder med tekstforståelse ligger snarere i deres forståelse af begreber og deres ordforråd. Med dette udgangspunkt er det helt forståeligt og i overensstemmelse med de faktiske forhold, når en hel del tosprogede elever udtrykker, at hverken de selv eller deres lærere synes, at de er særlig 29
gode til at læse. Men der er også gode læsere blandt de tosprogede, og blandt dem er der uforholdsmæssigt mange, der ikke føler sig sikre på, at lærerne synes, de er gode til at læse. Det foreliggende materiale giver ingen svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Man kan ikke forestille sig, at lærerne ikke har opdaget, hvordan de enkelte elever læser, men måske er de tosprogede elever ikke så gode til at tolke lærernes signaler som de elever, der har dansk som modersmål (og samme kulturelle baggrund som de fleste lærere). Resultaterne her giver i hvert fald anledning til overvejelser hos lærerne om, hvordan de kan være mere tydelige i deres feedback. Men også de faktiske præstationer hos de tosprogede elever gør det nødvendigt at sætte fokus på, hvordan man kan forbedre læsefærdigheden hos denne elevgruppe. Afsluttende kommentarer Der er sket en signifikant forbedring af læse- og stavestandpunkt hos eleverne i 2. klasse. De kommende år vil kunne vise, om denne forbedring vil slå igennem på de højere klassetrin. Målet om en forbedret læselyst er endnu ikke nået. Den mest betydende faktor hele skoleforløbet igennem ser ud til at være forholdene i den enkelte klasse. I de kommende år vil det derfor være oplagt at få indkredset, hvilke ting i den enkelte klasse, der er af betydning, samt at få formidlet de gode erfaringer klasser og skoler imellem. Netværket af læsevejledere vil være et forum, hvor en sådan videndeling kan foregå. Der er ikke særlig mange tosprogede elever, der opnår at placere sig i gruppen af hurtige og helt sikre læsere. Det vil være relevant at undersøge, hvordan man kan gøre en særlig indsats for at forbedre læsefærdigheden hos de tosprogede elever. Endelig er det vigtigt, at de elever, der har særlig store vanskeligheder med skriftsproget får en hjælp, der gør dem i stand til at følge den øvrige undervisning. De elever findes rundt om i klasserne i dag, og uanset eventuelle generelle forbedringer i elevernes læsefærdigheder, vil der blive ved med at være elever, der ikke er i stand til at tilegne sig læse- og skrivefærdigheder der er funktionelle i forhold til de krav, der er i den almindelige undervisning på det klassetrin, du nu måtte befinde sig. Inden for de sidste år har der vist sig nye muligheder for disse elever i form af IT-baserede hjælpemidler. Et mindre antal elever er allerede blevet forsynet med en såkaldt IT-rygsæk: en bærbar computer med nogle særlige programmer, der hjælper eleverne til at kompensere for de manglende færdigheder, sådan at de kan følge den øvrige undervisning på lige fod med deres læsende kammerater. Den foreløbige evaluering viser gode resultater, både i form af forbedret fagligt standpunkt og i form af større glæde ved skolegang og læring i det hele taget. Fremover vil flere elever kunne få gavn af at få en sådan hjælp stillet til rådighed.