beretning og regnskab

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 beretning og regnskab 2002 magistrenes pensionskasse

Indhold Forord 3 Femårsoversigt - hovedtal 4 Årets resultat 5 Forrentning af pensionerne 8 Medlemsudviklingen 11 Medlemsservice 12 Investeringerne 13 Risikoforhold 18 Anvendt regnskabspraksis 20 Påtegninger 22 Regnskab med noter 23 Ejendomsoversigt 34 Aktieliste 36 Ordforklaringer 38 Læsevejledning til nøgletal 40 Bestyrelse og ledende medarbejdere 41 Tryk Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S Oplag 1000 April 2003

Forord Udviklingen på finansmarkederne i 2002 var absolut ikke med pensionsopsparerne. Usikkerhed om udviklingen i de vestlige økonomier, en række finansskandaler og tiltagende krigsfrygt udløste store kursfald på verdens aktiemarkeder, som blev reduceret med næsten en tredjedel. De senere års kursfald på aktier er ikke set større siden depressionen i 30 erne og samtidig er renten faldet til det laveste niveau siden slutningen af 50 erne. For at beskytte reserverne mod yderligere kursfald omlagde mange pensionsinstitutter betydelige investeringer fra aktier til obligationer. Det større udbud af aktier og den større efterspørgsel på obligationer har imidlertid forstærket den negative udvikling. Netop kombinationen af faldende aktiekurser og et lavt renteniveau er uheldig for den traditionelle pensionsopsparing, som bl.a. bygger på en fast minimumsrente. Den negative markedsudvikling har sat sit tydelige præg på MP s regnskab for 2002. Til trods for større omlægninger i investeringerne samt afdækning af kursrisiko på aktier og valuta måtte MP for andet år i træk indkassere et negativt afkast. Investeringsafkastet efter skat faldt fra -0,4% i 2001 til -4,1% i 2002. Samtidig er MP s frie reserver reduceret betydeligt. Målt i forhold til de samlede pensionsforpligtelser er reserverne i løbet af de seneste 3 år reduceret fra 33,6% til 4,8%. Reserverne anvendes som buffer til udligning mellem år med gode og dårlige investeringsafkast og udviklingen illustrerer betydningen af, at MP i tidligere år med gode afkast opbyggede en betydelig reserve. Reduktionen i reserverne betyder, at der i de kommende år må udvises tilbageholdenhed med tilskrivning af bonus. Det er på den baggrund, at kontorenten for 2003 er fastsat til 4,25%. Lovgivning og regnskabsregler vedrørende pensionsopsparing ændres hyppigt. Det svækker desværre gennemskueligheden i pensionsordningen. Der er derfor behov for øget åbenhed og information. MP s hjemmeside vil få en central placering i løsningen af denne opgave. Senest er hjemmesiden blevet udbygget med en særlig medlemsservice, Tjek din Pension, hvor der er mulighed for at se aktuelle pensionsdækninger. Denne service vil blive udvidet med beregning af pensionen under forskellige forudsætninger vedrørende fx valg af ægtefælledækning og ændring i bidragsbetaling. Samtidig lægger bestyrelsen vægt på muligheden for den personlige kontakt til MP. Af den grund vil der også i efteråret 2003 blive afholdt medlemsmøder rundt om i landet, ligesom den eksisterende ordning med regionalkontorer fortsættes. Hertil kommer, at der på forsøgsbasis forventes afholdt et antal snart-på-pension møder i 2003. Debatten om det danske pensionssystem fortsatte i 2002. Regeringen har nedsat et udvalg (Bremerudvalget), som skal se på behovet for øgede valgmuligheder og større individuel indflydelse på pensionsopsparingen. Resultatet af udvalgets arbejde imødeses med interesse. Pensionsordningen i MP skal naturligvis moderniseres i takt med medlemmernes ønsker og behov. Solidariteten i en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, herunder solidariteten med kollegaer der rammes af invaliditet eller efterladte til kollegaer, der dør i en tidlig alder, sætter dog nogle grænser for de individuelle valgmuligheder. Derved adskiller pensionsordningen i MP sig fra de rene opsparingsordninger i pengeinstitutter. Hertil kommer, at udsving i investeringsafkastet udjævnes fra år til år. Pensionen bliver derfor ikke beskåret ved pensionering i et år med kursfald på aktiemarkederne. Endvidere er den enkelte sikret en livslang pension uanset levealder. Disse forskelle mellem kollektive og individuelle pensionsordninger er det også vigtigt at holde sig for øje, når man taler om øgede valgmuligheder for den enkelte. Kaj Thomsen Formand for Magistrenes Pensionskasse 3

Femårsoversigt - hovedtal (mio. kr.) 1998 1999 2000 2001 2002 Resultatopgørelse Indtægter: Medlemsbidrag 1.031 1.113 1.202 1.339 1.430 Afkast af investeringer 1.869 4.543 1.472-244 -1.827 Indtægter i alt 2.900 5.656 2.674 1.095-397 Udgifter: Pensionsydelser 417 518 564 701 732 Forøgelse af pensionshensættelser 1.823 1.322 1.432 1.883 2.586 Administrationsomkostninger 27 25 27 34 34 Pensionsafkastskat mv. 220 301 192-117 -284 Andre udgifter 39 46 56 32 26 Udgifter i alt 2.526 2.212 2.271 2.533 3.094 Resultat før bonus mv. 374 3.444 403-1.438-3.491 Årets tilskrevne bonus 250 564 912 856 498 Hensat til bonusudjævning -250 - -550 - - Årets resultat 374 2.880 41-2.294-3.989 Balance Aktiver: Ejendomme 3.775 3.805 4.197 4.418 4.634 Aktier 10.489 14.305 14.262 11.604 7.310 Investeringsforeninger 317 607 1.238 1.048 969 Obligationer 16.077 16.531 16.624 20.162 22.958 Pantebreve og andre lån 104 80 66 68 57 Likvide beholdninger 284 351 921 327 279 Andre aktiver 336 393 492 660 1.166 Aktiver i alt 31.382 36.072 37.800 38.287 37.373 Passiver: Egenkapital 6.362 9.242 9.284 6.990 3.001 Pensionsmæssige hensættelser 24.570 26.468 28.252 31.030 34.120 Gæld og andre hensættelser 450 362 264 267 252 Passiver i alt 31.382 36.072 37.800 38.287 37.373 4

Årets resultat Femårsoversigten på side 4 indeholder et summarisk koncernregnskab for perioden 1998-2002. At der er tale om et koncernregnskab hænger sammen med, at regnskabet er fremkommet ved en sammenlægning af årsregnskaberne for pensionskassen og pensionskassens ejendomsselskab, MP Ejendomme A/S. Det samlede årsregnskab med tilhørende noter og specifikationer findes på siderne 23-37. Negativt afkast i 2002 Resultatet før bonus faldt fra -1.438 mio. kr. i 2001 til - 3.491 mio. kr. i 2002. Den store resultatnedgang skyldes først og fremmest, at der - for andet år i træk - kunne konstateres et stort fald i investeringsafkastet. Afkastet af investeringerne faldt fra -244 mio. kr. i 2001 til -1.827 mio. kr., og dermed faldt MP s samlede afkast efter skat fra -0,4% til -4,1%. Det negative investeringsafkast hænger sammen med store kursfald på det danske og de udenlandske aktiemarkeder. Set over hele året blev MP s afkast før skat -21,9% på børsnoterede danske aktier og -34,0% på udenlandske aktier (før resultat af kurssikring). De sammenlignelige markedsafkast blev på henholdsvis -21,4% (Københavns Fondsbørs totalindeks) og -32,5% (MSCI-world). Afkastet af de øvrige investeringsaktiver blev positivt, men ikke tilstrækkeligt til at opveje det negative aktieafkast. Det faldende renteniveau betød pæne værdistigninger på MP s obligationsbeholdning. De danske obligationer bidrog med et afkast før skat på 7,0%, mens afkastet på de udenlandske obligationer blev på 10,1%. Samtidig fik MP et pænt afkast af ejendomsinvesteringerne på 10,3% før skat. For at afbøde virkningen af de faldende aktiekurser og det vigende renteniveau har MP i 2002 omlagt en andel af aktiebeholdningen til obligationer, ligesom der inden for obligationsbeholdningen er gennemført en massiv omlægning til inkonverterbare obligationer med lang løbetid. I løbet af 2002 steg obligationernes andel af investeringerne fra 54% ved årets begyndelse til 63% ved årets slutning. I samme periode faldt aktieandelen fra 32% til 21%. Med det negative investeringsafkast blev årets skattegrundlag også negativt. Det negative skattegrundlag kan fremføres og modregnes i kommende års positive skattegrundlag. Pensionsafkastskatten udviser derfor en indtægt på 284 mio. kr. mod 117 mio. kr. i 2001. Mange nye medlemmer Medlemsbidragene voksede med 6% til 1.430 mio. kr. (efter betaling af 119 mio. kr. i arbejdsmarkedsbidrag). Væksten er en kombination af en fortsat stor medlemstilgang og en beskeden stigning i det gennemsnitlige bidrag. Ved udgangen af 2002 var det samlede medlemstal steget til 46.341. Flere på pension I 2002 steg antallet af pensionister fra 3.431 til 3.864. Det svarer til en stigning på 13%. De månedlige pensionsudbetalinger steg derimod kun med 6% til 554 mio. kr., mens de samlede pensionsydelser steg til 732 mio. kr. Ud over de månedlige pensioner indeholder pensionsydelserne de såkaldte sumydelser samt præmien til den obligatoriske gruppeforsikring. Sumydelserne består af engangsydelser til medlemmer, der er fyldt 60 år, ugifte- og dødsfaldssummer til efterladte samt udtrædelsesgodtgøreiser. Stigende pensionsforpligtelser Udgiften til forøgelse af pensionshensættelser indeholder fortrinsvis den (grundlags-) forrentning af medlemmernes pensionsopsparing, som er indeholdt i pensionsordningen. Hertil kommer, at pensionshensættelserne af 2 årsager er forøget ekstraordinært i 2002; dels som følge af det lave renteniveau, dels på grund af den gradvise forøgelse af medlemmernes levetid. Ved udgangen af 2002 lå markedsrenten efter skat under grundlagsrenten på 4,25%, som pt. gælder for ca. 63% af pensionsopsparingen i MP. Da afkastudsigterne således er mindre end den rente, der på forhånd er indregnet i pensionerne, har det været nødvendigt at forøge pensionshensættelserne ekstraordinært med 665 mio. kr. Over de senere år er der konstateret en forøgelse i medlemmernes levetid. Den forhøjede levetid betyder, at der skal udbetales pension i flere år. Til dækning af denne forpligtelse er pensionshensættelserne ultimo 2002 ekstraordinært forøget med 5

263 mio. kr. I 1998 og 2001 blev der til samme formål afsat henholdsvis 500 mio. kr. og 250 mio. kr. Der er tale om en generel positiv udvikling i middellevetiden, som også andre pensionsinstitutter har måttet reservere betydelige midler til. Udviklingen følges nøje, og der vil i de kommende år blive foretaget yderligere hensættelser til dette formål, hvis det viser sig nødvendigt. Administrationsomkostninger MP s administrationsomkostninger udgjorde uændrede 34 mio. kr. i 2002. Dermed faldt omkostningerne målt i % af bidragsindtægterne fra 2,5% til 2,4%, mens omkostningerne pr. medlem faldt fra 765 kr. til 735 kr. Med disse nøgletal hører MP fortsat til blandt de billigste pensionsinstitutter. Resultat før bonus Størrelsen af årets resultat før bonus bestemmes af, hvordan de realiserede indtægter og udgifter udvikler sig i forhold til de regler, der anvendes til administration af pensionsordningen (det tekniske grundlag). På den baggrund kan resultatet før bonus opdeles i de tre elementer, som fremgår af tabellen. Det negative investeringsafkast i 2002 betyder, at MP isoleret set mangler et afkast på 3.438 mio. kr. for at kunne dække den grundlagsrente, der på forhånd er indregnet i pensionerne samt det udloddede pensionisttillæg og forøgelsen af hensættelserne på grund af den faldende markedsrente. Der konstateres fortsat færre pensionstilfælde end forudsat i beregningsgrundlaget. Dermed opstår der et risikooverskud, som anvendes til risikobonus for året og kommende år. I 1998, 2001 og 2002 er der imidlertid tale om et samlet risikounderskud. Det hænger sammen med de ekstraordinære hensættelser til dækning af medlemmernes forøgede levetid. Det særligt høje risikooverskud i 2000 skyldes, at der i dette år kunne konstateres en nedgang i antal dødsfald og invalidepensioneringer. Endelig er de faktiske administrationsomkostninger mindre end det administrationsbidrag, der forlods fratrækkes pensionsbidragene (6%). Dermed fremkommer et overskud på administrationen, som tilskrives som administrationsbonus for året og i kommende år. Resultatdisponering Årets resultat før bonus, -3.491 mio. kr., med tillæg af overførsel af 3.989 mio. kr. fra egenkapitalen, i alt 498 mio. kr., er anvendt til bonus for året. En mere detaljeret fordeling af det realiserede resultat for året fremgår af regnskabets note 25, jf. side 33. Resultat før bonus (mio. kr.) 1998 1999 2000 2001 2002 Afkast af investeringer efter skat 1.610 4.196 1.224-159 -1.569 - indregnet grundlagsrente 906 905 1.038 1.113 1.157 - pensionisttillæg 15 47 66 83 47 - grundlagsstyrkelse pga. lav rente - 4 1 33 665 Merafkast af investeringerne 689 3.240 119-1.388-3.438 Risikooverskud 166 182 261 176 185 - hensat til forøget levetid 500 - - 250 263 Risikoresultat -334 182 261-74 -78 Overskud på administration 19 22 23 24 25 Resultat før bonus 374 3.444 403-1.438-3.491 Pengestrømsopgørelse Som supplement til regnskabet er der på side 33 (note 30 til regnskabet) udarbejdet en pengestrømsopgørelse. Opgørelsen viser de faktiske ind- og udbetalinger i 2002 med sammenlignings- 6

Nøgletal (koncern) 1998 1999 2000 2001 2002 Afkastnøgletal 1. Afkast før pensionsafkastskat 6,5% 14,3% 4,0% -0,7% -4,8% 2. Afkast efter pensionskassens pensionsafkastskat 5,6% 13,3% 3,4% -0,4% -4,1% 3. Afkast efter korrigeret pensionsafkastskat 5,5% 13,3% 3,3% -0,4% -3,9% Omkostningsnøgletal 4. Omkostningsprocent 2,6% 2,3% 2,2% 2,5% 2,4% 5 Omkostninger beregnet som rentemarginal 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 6. Omkostninger pr. medlem 730 kr. 643 kr. 640 kr. 765 kr. 735 kr. 7. Omkostningsresultat -0,01% 0,00% -0,01% -0,02% 0,01% Risikonøgletal 8. Risikoresultat -2,17% 0,03% 0,56% -0,48% -1,00% Konsolideringsnøgletal 9. Bonusreserve 8,7% 5,6% 3,6% 0,7% 0,0% 10. Egenkapitalreserve 15,9% 28,0% 25,1% 17,7% 4,8% 11. Solvensgrad 480% 772% 716% 535% 217% tal for 1998-2001. I 2002 har der været en meget stor pengestrøm i MP, som hænger sammen med de tidligere omtalte omlægninger i investeringerne. Af den samlede kapitalanvendelse er hovedparten på 14,4 mia. kr. (92%) placeret i obligationer og kun en mindre del i de øvrige aktivkategorier. Opgørelsen viser, at der er købt aktier for 1,1 mia. kr., mens der er solgt aktier for 1,5 mia. kr. Aktiekøbene er overvejende sket i starten af året, mens salget af aktier er gennemført i årets sidste halvdel i forbindelse med en reduktion af MP s samlede kursrisiko. Nøgletal For at øge gennemsigtigheden af livsforsikringsselskabers og pensionskassers virksomhed og de opnåede resultater mv. blev regnskabsbestemmelserne fra 1995 udvidet med et krav om offentliggørelse af 11 nøje definerede nøgletal for regnskabsåret og de foregående 4 år. Nøgletallene skal belyse udviklingen i pensionskassens investeringsafkast, omkostninger, risikoforløb og konsolidering. Nøgletallene fremgår af tabellen, og Finanstilsynets læsevejledning hertil er gengivet på side 40. I et livsforsikringsselskab er det væsentligt at sondre mellem egenkapitalreserven, som tilhører ejerne, og bonusreserven, som tilhører kunderne. I en pensionskasse, hvor der er sammenfald mellem ejere og kunder, skal de 2 reserver ses under ét. Alle reserver tilhører i sagens natur medlemmerne og skal alene anvendes til fordel for medlemmerne. Reducerede reserver Pengetanken er et udtryk for et pensionsinstituts kapitalstyrke og evne til at modstå værditab på aktiverne og/eller negative udviklinger i pensionsforpligtelserne. Pengetanken opgøres til det beløb, hvormed de ufordelte reserver (egenkapital med tillæg af eventuelle bonusudjævningshensættelser) overstiger lovgivningens mindstekrav til kapitalgrundlaget (solvensmargen). Udviklingen i pengetanken fremgår af tabellen på næste side. 7

Pengetank (mio. kr.) 1998 1999 2000 2001 2002 Bogførte ufordelte reserver 6.912 9.792 9.284 6.990 3.001 Solvensmargen -1.006-1.080-1.153-1.263-1.382 Pengetank 5.906 8.712 8.131 5.727 1.619 Pensionshensættelser 24.015 25.901 28.246 30.985 34.069 Pengetank i % af pensionshensættelser 24,6 33,6 28,7 18,4 4,8 Kurstab på aktier, et negativt investeringsresultat og yderligere pensionshensættelser på grund af det lave renteniveau og medlemmernes forøgede levetid, er alle forhold, som i 2002 har tæret på MP s reserver. Pengetanken er dermed faldet med 4,1 mia. kr. til 1,6 mia. kr. ved årets udgang. Målt i forhold til de samlede pensionshensættelser er pengetanken reduceret fra 18,4% til 4,8%. MP s reserver er således under pres fra flere sider og det stiller skærpede krav til den løbende risikostyring. MP s risikostyring er nærmere omtalt på side 18. Pengetanken opbygges i år med gode investeringsresultater, så der også er plads til forrentning af pensionerne i år med mindre gode resultater. Hidtil har MP s pengetank, som især blev udbygget i de gode aktieår i slutningen af 90 erne, vist sig som en effektiv økonomisk stødpude mod de massive kursfald på aktiemarkederne. Nye regnskabsregler Nye regnskabsregler indebærer, at fastforrentede fordringer (obligationer mv.), som hidtil er optaget i regnskabet til en matematisk reguleret kostpris, fra og med 2002 skal værdiansættes til markedsværdi. Det samme gælder prioritetsgælden på passivsiden, som hidtil er værdiansat til den nominelle restgæld. Alle aktiver er hermed optaget i regnskabet til markedsværdi. Den ændrede regnskabspraksis indebærer, at aktiverne ved årets begyndelse er forøget med 236 mio. kr., mens gæld og egenkapital tilsvarende er forøget med henholdsvis 4 mio. kr. og 232 mio. kr. Fra 2003 skal også pensionsforpligtelserne opgøres til markedsværdi. Det betyder, at pensionsforpligtelserne, som hidtil er opgjort med udgangspunkt i en fast renteforudsætning (grundlagsrenten), fremover skal opgøres ud fra en markedsbestemt rente. Ændringer i markedsrenten får dermed stor betydning for den regnskabsmæssige værdi af både aktiver og forpligtelser. Således vil fx et rentefald på den ene side forøge pensionshensættelserne, mens det på den anden side vil forøge værdien af obligationsbeholdningen. De nye regler stiller dermed også større krav til den løbende regnskabs- og risikostyring. Forrentning af pensionerne Medlemmernes opsparing forrentes først og fremmest med kontorenten, som for 2002 var fastsat til 4,5% (4,25% for pensionister med en grundlagsrente på 4,25%). Kontorenten er sammensat af en grundlagsrente og en rentebonus. Grundlagsrenten er den minimumsrente, som på forhånd er indregnet i pensionerne. Det er således kun bonus, som medfører regulering af pensionerne. Med de senere års faldende renteniveau har Finanstilsynet løbende nedsat den maksimale grundlagsrente, som pensionsinstitutterne må anvende for nye medlemmer. Af den grund vil der for de ikke-pensionerede medlemmer kunne gælde op til flere forskellige grundlagsrenter. Forskellen i grundlagsrente udlignes gennem tilskrivning af rentebonus. Sammenhængen fremgår af tabellen på næste side. 8

Kontorenten 2002 Opsparing fra før 1983 er fritaget for pensionsafkastskat. Denne del af opsparingen har fået yderligere 0,5% i rente. Foruden rentebonus er medlemmernes opsparing tilskrevet en risiko- og administrationsbonus, som for 2002 i gennemsnit udgjorde en yderligere forrentning på 1,1%. Den samlede rentetilskrivning for 2002 lå dermed i intervallet 4,5-5,6%. Bonus er tilskrevet medlemmernes konti pr. 1. januar 2003. Kontorenten for 2003 Bestyrelsen lægger vægt på, at kontorenten giver en ensartet forrentning af ny og gammel opsparing i MP. Det kræver umiddelbart en kontorente på mindst 4,25% for alle medlemmer. Det er i øvrigt bestyrelsens målsætning, at pensionerne løbende skal reguleres i takt med prisudviklingen, således at pensionernes købekraft fastholdes. I en periode med lav rente og efter en lang periode med faldende aktiekurser er bestyrelsen dog nødsaget til at udvise tilbageholdenhed med bonustilskrivningen. Kontorenten for 2003 er derfor fastsat til netop 4,25%. Det svarer til grundlagsrenten for ca. 63% af pensionshensættelserne i MP. Med en kontorente af den størrelse er det ikke muligt at leve op til målsætningen vedrørende reguleringen af pensionerne. Det har MP s pensionister allerede kunnet konstatere i forbindelse med en meget lille eller slet ingen regulering af pensionen i januar 2003. Medregnes pensionisttillægget, er pensionerne, set over de senere år, imidlertid steget mere end priserne, jf. grafen på næste side. Opsparingsafdelingen I opsparingsafdelingen var kontorenten fastsat til 3,75% i 2002. Kontorenten er lavere i denne afdeling, fordi omkostningerne til administration af ordningen modregnes i rentetilskrivningen. I 2003 vil opsparingsafdelingen blive forrentet med 4,0%. Pensionisttillæg Som beskrevet ovenfor skal der - af forsigtighedsgrunde - opbygges ufordelte reserver i år med gode regnskabsresultater. Samtidig skal medlemmerne have del i de midler, som de er med til at spare op. For at sikre, at medlemmer, der har været med til at opbygge de ufordelte reserver, også får glæde heraf i form af højere pension, udbetales i tillæg til den månedlige pension et såkaldt pensionisttillæg. Tillægget opsummeres og udbetales 2 gange om året, henholdsvis den 1. april og den 1. oktober. Tillægget kan nedsættes eller i yderste konsekvens helt bortfalde, hvis kursfald på investeringsaktiverne formindsker de ufordelte reserver. I 2002 udgjorde pensionisttillægget 13% for 1. halvår og 6% for 2. halvår. Nedsættelsen af tillægget fra 1. til 2. halvår var en følge af den negative resultatudvikling i året. De fastsatte tillæg betyder, 9

Udvikling i pensioner 1997-2002 (indeks) at pensionen for april 2002 og oktober 2002 blev forøget med et tillæg på henholdsvis 78% og 36% af den månedlige pension. Medlemmer, der var pensionister i hele 2002, modtog således mere end 1 måneds ekstra pension i 2002. Medlemmer, der blev pensioneret i løbet af 2002, fik udbetalt et forholdsmæssigt tillæg. På grund af det negative investeringsresultat for 2002 er pensionisttillægget nedsat yderligere til 5% for 1. halvår 2003. Tillægget for 2. halvår 2003 fastsættes af bestyrelsen i september måned. Omregnede pensioner De gentagne nedsættelser af grundlagsrenten i den sidste halvdel af 90 erne har haft en umiddelbar indvirkning på invalidepensionernes størrelse. For et nyoptaget 30-årigt medlem betyder alene reduktionen i grundlagsrenten fra 3 til 1,5%, at invalidepensionen på optagelsestidspunktet reduceres med ca. 1/3. Blandt andet af den grund har bestyrelsen besluttet, at alle nye pensionister skal tilbydes en omregning af pensionen ud fra den høje grundlagsrente på 4,25%. Det betyder, at der udbetales en højere startpension mod en reduktion af den fremtidige bonustilskrivning. Modellen indebærer, at pensionen kan nedsættes, hvis MP på sigt ikke kan opnå et afkast på mindst 4,25%. Den omregnede pension fremgår af den årlige pensionsoversigt, og det har i 2002 kunnet konstateres, at ca. 84% af de nye pensionister, som har mulighed for det, vælger den højere startpension. Pensionsoversigt Pensionsoversigten udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen medio april 2003. Af oversigten fremgår medlemmernes pensionsdækning beregnet med udgangspunkt i den hidtidige bidragsindbetaling og forrentningen heraf samt visse forudsætninger om de fremtidige bidrag og rentetilskrivning mv. Oversigten indeholder såvel grundpensioner som omregnede pensioner. Som en nydannelse indeholder pensionsoversigten fra i år en oplysning om afgivne begunstigelser, fx til gruppelivsforsikringen. Hensigten hermed er at forbedre medlemmernes mulighed for løbende at tilpasse de registrerede oplysninger til medlemmets aktuelle ønsker til pensionsdækningen. Højere gruppelivssummer Gruppelivssummerne er forhøjet fra 1. januar 2003 og udgør herefter 650 tkr. for medlemmer under 45 år, 540 tkr. for medlemmer mellem 45 og 54 år og 430 tkr. for medlemmer mellem 55 og 66 år. 10

Medlemsudviklingen I 2002 blev der optaget 2.851 nye medlemmer i MP. Da samtidig 309 medlemmer døde eller udtrådte af pensionsordningen, voksede MP s medlemstal fra 43.799 til i alt 46.341 Det er en stigning på 5,8% og dermed en fortsættelse af stigningstakten fra de foregående år. Siden 1990 er medlemstallet vokset med gennemsnitligt 5,6% om året, svarende til i alt 22.147 nye medlemmer. Den beskedne vækst i det gennemsnitlige bidrag på 1% i 2002 skal ses i lyset af en tilsvarende moderat lønudvikling på det offentlige område. I 2000 og 2001 steg det gennemsnitlige bidrag derimod med 6%, bl.a. som følge af de forhøjede bidragsprocenter, som kom ind i overenskomsten for offentligt ansatte magistre og psykologer fra 1. april 2000, samt de pensionsgivende tillæg, som kom ind i overenskomsterne for gymnasielærere fra 1. oktober 2001. På trods af en fortsat stor vækst i antallet af pensionister faldt stigningstakten for de løbende pensionsudbetalinger fra 14% i 2001 til 6% i 2002. Det skyldes primært en lavere bonusregulering af pensionerne i 2002 og den omstændighed, at flere og flere vælger udbetaling af engangsydelsen, som fra 2000 har kunnet udbetales uden samtidig alderspensionering. Når der udbetales engangsydelse nedsættes den løbende alderspension tilsvarende. I de seneste 2 år er de udbetalte engangsydelser steget med ca. 25% om året. Ikke-pensionerede medlemmer, bidragsindbetalinger mv. 1998 1999 2000 2001 2002 Bidragsbetalende 26.604 27.674 28.377 29.834 31.228 Bidragsfrit dækkede 164 178 1.679 2.106 2.026 Hvilende 8.924 9.730 9.586 9.840 10.778 Ikke-pensionerede i alt 35.692 37.582 39.642 41.780 44.032 Stigning i bidragsbetalende (%) 5 4 3 5 5 Ordinære bidrag (mio. kr.)* 1.103 1.191 1.293 1.438 1.527 Stigning pr. år (%) 10 8 9 11 6 Gennemsnitligt bidrag pr. bidragsbetalende (kr.) 41.403 42.965 45.554 48.210 48.889 Stigning pr. år (%) 4 4 6 6 1 * Løbende bidrag før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Pensionister og løbende pensioner 1998 1999 2000 2001 2002 Alderspensionister 954 1.051 1.215 1.395 1.610 Invalidepensionister 496 535 562 624 699 Ægtefællepensionister 474 527 561 592 657 Børnepensionister 795 803 797 820 898 Pensionister i alt 2.719 2.916 3.135 3.431 3.864 Stigning pr. år (%) 7 7 8 9 13 Løbende pensioner (mio. kr.) 340 401 458 521 554 Stigning pr. år (%) 18 18 14 14 6 11

Aldersfordeling ikke-pensionerede Pensionsudbetalingerne stiger mere end bidragsindbetalingerne. Indbetalingerne er dog fortsat betydeligt højere end udbetalingerne. Da samtidig MP fortsat har en pæn nettotilgang af medlemmer, vil der i de kommende mange år være en nettoindbetaling fra pensionsvirksomheden. Den store årlige tilgang af nye medlemmer har i øvrigt medvirket til en løbende udjævning af medlemmernes alderssammensætning. For 20 år siden udgjorde de store efterkrigstidsårgange (de 30-39 årige) ca. 63% af de dengang 15.709 ikkepensionerede medlemmer. I dag udgør de samme årgange (de 50-59 årige) ca. 30% af de 44.032 ikke-pensionerede medlemmer. Medlemsservice Medlemsmøder I 2002 blev der afholdt 7 medlemsmøder rundt om i landet, med deltagelse af 264 medlemmer. På møderne orienterede pensionskassens formand og chefen for medlemsafdelingen om aktuelle emner, ligesom der var mulighed for at få besvaret konkrete pensionsspørgsmål. I efteråret 2003 vil der igen blive afholdt medlemsmøder. Pensionsrådgivning på regionalkontorerne MP s tilbud om personlig pensionsrådgivning i Aalborg, Århus og Odense er blevet godt modtaget. I 2002 blev regionalkontorerne besøgt af 72 medlemmer, der hovedsagelig kom for at få personlig vejledning om de valg, der skal træffes forud for pensionering. Mange medlemmer ledsages af deres ægtefælle til disse rådgivningsmøder. Tidspunkterne for hvornår der er pensionsrådgivning i Aalborg, Århus og Odense, annonceres i MP Nyt og på hjemmesiden. Boligudlejning til MP s medlemmer MP ejer - direkte eller indirekte - 1.509 boliger i Danmark, jf. oversigten over boligejendomme på side 34. Ledige boliger tilbydes først til medlemmerne. I 2002 blev 186 lejligheder annonceret ledige, og heraf gik 128 til medlemmer. MP s hjemmeside indeholder en detaljeret udlejningsstatistik. Her kan man bl.a. se, hvor mange point der skulle til for at leje de pågældende boliger. Som noget nyt annonceres ledige boliger nu på hjemmesiden, ligesom man kan se hvor mange boligpoint, man har sparet op. Det er dog fortsat muligt at abonnere på det månedlige bolignyhedsbrev, Bolignyt. Det koster 150 kr. om året at abonnere på nyhedsbrevet. 12

Maison Danice ferielejligheder i Nice MP ejer sammen med Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse 15 ferielejligheder i Nice i Sydfrankrig. Ferielejlighederne er i de seneste år blevet moderniseret med nye køkkener og badeværelser. Udlejningen af de populære ferieboliger satte i 2002 ny rekord med 80,3%. Tilbud om alkoholafvænning MP tilbyder gratis og anonym alkoholafvænning til bidragsbetalende og hvilende medlemmer. Den forebyggende behandling varetages af Nordic Mental Corporation (NMC), tidligere Dansk Mentalhygiejne Center, der er landsdækkende. NMC havde 44 medlemshenvendelser i 2002. MP s udgifter ved ordningen opvejes af sparede udgifter til invalidepensioner. Tjek din pension på www.mp-pension.dk MP s hjemmeside er udvidet med et medlemsafsnit, Tjek din Pension, der giver adgang til egne pensionsoplysninger. Under Tjek din Pension kan man også se de aktuelt ledige lejligheder i MP s ejendomme, samt hvor mange boligpoint, man har optjent. Tjek din Pension vil løbende blive udbygget. I første omgang vil det blive muligt at beregne pensionen under forskellige forudsætninger om bl.a. valg af ægtefælledækning, engangsydelse og bidragsbetaling. Den årlige pensionsoversigt vil også blive lagt på hjemmesiden. Ankenævnet for Forsikring MP blev i 2001 tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, som behandler klager vedrørende forsikringsforhold. Der har i 2002 været indgivet 1 klage til ankenævnet fra et medlem af MP. Ankenævnet gav MP medhold i klagesagen. Investeringerne Investeringsmæssigt blev 2002 et endnu vanskeligere år end 2001. På trods af en mindre fremgang i den økonomiske vækst var finansmarkederne præget af et faldende renteniveau, store aktiekursfald og en række skandaler med regnskabsfusk i store børsnoterede selskaber. Hertil kommer en stigende nervøsitet i markedet på grund af frygten for en krig i Irak. Udviklingen blev forstærket af, at mange europæiske pensionsinstitutter, af solvensmæssige årsager, var nødsaget til at foretage betydelige omlægninger i investeringerne fra aktier til obligationer. MP fik et pænt afkast af ejendomme og obligationer i 2002. Kursfaldene på aktiemarkederne var imidlertid så store, at MP s samlede afkast blev negativt. Som det fremgår af tabellen, er der store udsving i afkastet fra år til år, både totalt og for de enkelte Afkast før skat af investeringsaktiver (%)* 1998 1999 2000 2001 2002 gns. 5 år Ejendomme 12,0 10,3 13,8 9,9 10,3 11,3 Danske nominelle obligationer 8,8 1,0 7,2 7,6 7,2 6,3 Indeksobligationer 5,0 1,2 1,9 5,6 6,7 4,1 Udenlandske obligationer** - - 6,0 5,3 10,1 7,1 Børsnoterede danske aktier -5,6 24,6 17,6-10,7-21,9-0,7 Unoterede danske aktier 5,7 14,1-1,0 4,0 2,0 4,8 Udenlandske aktier** 10,8 50,4-10,8-14,3-35,9-4,0 Total afkast før skat 6,5 14,3 4,0-0,7-4,8 3,7 Total afkast efter skat 5,6 13,3 3,4-0,4-4,1 3,4 * Afkast i investeringsforeninger er medregnet under den aktivkategori, som foreningerne investerer i. ** Inkl. afkast af finansielle instrumenter i 2002. 13

Fordelingen af investeringsaktiver (%)* 1998 1999 2000 2001 2002 Ejendomme 13 11 12 12 13 Danske nominelle obligationer 38 36 31 36 29 Danske indeksobligationer 13 10 9 7 - Udenlandske obligationer - - 5 11 34 Danske aktier 16 16 15 9 6 Udenlandske aktier 18 25 25 23 15 Likvide beholdninger mv. 2 2 3 2 3 100 100 100 100 100 *Andele i investeringsforeninger er medregnet under den aktivkategori, som foreningerne investerer i. aktivtyper. Det er derfor vigtigt at vurdere afkastet over en længere periode. Set over de sidste 5 år har MP s afkast før skat i gennemsnit været på 3,7% om året. I den periode har det akkumulerede afkast fra investeringer i børsnoterede aktier været negativt, hvorimod der har været et betydeligt merafkast på MP s ejendomsinvesteringer. Set over de sidste 10 år har det samlede afkast før skat i gennemsnit udgjort 7,8% om året. Hermed er 100 kr. på 10 år vokset til 212 kr. Mål for investeringerne Det er MP s målsætning at yde de størst mulige pensioner. Det langsigtede reale afkast skal derfor maksimeres under hensyn til sikkerhed, likviditet og risikospredning. Der lægges stor vægt på at opnå stor spredning af risikoen på investeringerne. Det opnås ved at investere i aktiver med forskellige egenskaber. Investeringerne fordeles derfor på forskellige aktivtyper og inden for de enkelte aktivtyper på fx virksomheder fra forskellige brancher, obligationer og aktier i forskellige lande og ejendomme med forskellig udnyttelse mv. I forbindelse med udvælgelsen af de enkelte aktieinvesteringer har MP s bestyrelse vedtaget nogle retningslinjer, som fremgår af rammen. Retningslinjer for MP s investeringer Med respekt for målsætningen om at opnå det højest mulige afkast ønsker MP at prioritere investering i selskaber, der arbejder for at forbedre miljøet. Pensionskassen forventer, at de selskaber, der investeres i, som minimum overholder: - internationale konventioner, herunder menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tiltrådt - regler fastlagt af internationale organisationer, som Danmark har tiltrådt - nationale love Pensionskassen ønsker ikke at investere i selskaber, der ikke respekterer miljøhensyn, arbejdsmiljø eller anvender børnearbejde. Rejses der tvivl om, hvorvidt et selskab lever op til MP s retningslinjer, vil dette blive undersøgt og virksomheden eventuelt kontaktet med henblik på at redegøre for situationen. Er der tvivl om resultatet af undersøgelserne, vil bestyrelsen afgøre om aktierne i den pågældende virksomhed skal sælges. For at undgå kurspåvirkning annonceres beslutningen ikke. 14

Obligationsbeholdning og varighed 31. december 2002 mio. kr. % Varighed Danske obligationer: Statsobligationer 8.755 38 Realkreditobligationer 1.994 9 10.749 47 2,0 Udenlandske obligationer:* Europæiske statsobligationer (euro) 10.131 44 Amerikanske statsobligationer 1.157 5 Europæiske realkreditobligationer (euro) 921 4 12.209 53 11,2 Obligationer i alt 22.958 100 7,0 Valutarisiko afdækket på 12.209 100 * Inkl. værdi af valutaafdækning Obligationer De positive forventninger til den økonomiske udvikling i USA førte i 1. halvår til først stigende og siden stabile korte og lange renter i både USA og Europa. De finansielle markeder blev imidlertid hen over sommeren ramt af en serie begivenheder, som underminerede investorernes tillid til markederne. Det førte til fald på de globale aktiemarkeder på 25-30% og til nedgang i både de korte og lange obligationsrenter. Det faldende renteniveau medførte kursstigninger og dermed pæne afkast på obligationer. For MP s vedkommende blev afkastet før skat 7,2% for nominelle danske obligationer og 10,1% for udenlandske obligationer. I konsekvens af det lave renteniveau og den meget usikre situation der fulgte efter den 11. september 2001, blev der sat fokus på pensionsinstitutternes evne til at honorere de indgåede pensionsforpligtelser i tilfælde af yderligere rentefald. Af den grund gennemførte MP i starten af 2002 en betydelig omlægning i obligationsbeholdningen fra konverterbare realkreditobligationer til inkonverterbare danske og udenlandske statsobligationer, som er bedre egnet til at afdække pensionsforpligtelserne. Det skyldes, at kursen på de inkonverterbare obligationer fortsætter med at stige når renten falder, i modsætning til de konverterbare obligationer, der kan indfries til kurs 100 i perioder med rentefald. Til gengæld giver de inkonverterbare obligationer som regel et lidt lavere afkast i perioder med et stabilt renteniveau. I løbet af 2002 blev der gennemført yderligere omlægninger, ligesom den resterende beholdning af indeksobligationer blev solgt. Varigheden er et mål for obligationsbeholdningens rentefølsomhed og angiver den procentvise ændring i obligationernes kursværdi ved et udsving i renten på 1%-point. Samtidig angiver varigheden den gennemsnitlige vejede løbetid på beholdningen. Ved beregningen af varigheden er der taget højde for eventuelle førtidige indfrielser på realkreditobligationerne. Varigheden på MP s samlede obligationsbeholdning steg i 2002 fra 4,4 ved årets start til 7,0 ved årets udgang. Ved en rentestigning på 1%-point vil obligationsbeholdningen således falde med ca. 1,6 mia. kr. i værdi. Aktier Aktiemarkederne kunne desværre ikke fastholde den positive tendens fra slutningen af 2001. Efter første kvartal af 2002 var kursniveauet stort set uændret. I positiv retning trak klare indikationer på, at væksten i den amerikanske økonomi var stigende. I modsat retning trak en mistillid til selskabernes regnskaber, som var opstået i forbindelse med, at flere store amerikanske selskaber uden 15

Udenlandske aktier opdeling ultimo 2002 og værdiudvikling i 2002 i DKK (%) regnskabsmæssige forvarsler var trådt i betalingsstandsning. Tilliden til aktiemarkedet bristede for alvor, da et af de største amerikanske teleselskaber, WorldCom, stillede op i køen af nødlidende selskaber, som havde omgået regnskabsreglerne. Selskabet er senere trådt i betalingsstandsning. Det amerikanske børstilsyn havde meget travlt med at undersøge sundhedstilstanden i det amerikanske erhvervsliv, men investorernes tiltro til aktiemarkedet var for alvor bristet. Da samtidig selskabernes indtjening generelt skuffede faldt aktiekurserne markant gennem årets 2. og 3. kvartal for slutteligt at stabilisere sig og afslutte året med en svag stigning i 4. kvartal. Verdensindekset, MSCI-World, faldt i 2002 med hele 32,5% målt i danske kroner. Kursfaldet blev forstærket af et samtidigt kursfald i flere valutaer, herunder amerikanske dollars som faldt med næsten 16%. Det fik stor indflydelse på det endelige aktieafkast, da de amerikanske aktier udgør ca. 60% af verdensindekset. På regionsniveau faldt de europæiske aktier med 31,3%, mens de nordamerikanske aktier faldt med 34,9%. De fjernøstlige markeder faldt kun med 23,6%. I forhold til aktiemarkedernes vægt i MSCI- World, var MP ved udgangen af 2002 svagt overvægtet i Nordamerika og Fjernøsten og svagt undervægtet i Europa. I forhold til sektorfordelingen i MSCI-World var MP s aktiebeholdning primært overvægtet i sektorerne informationsteknologi, finans og konsu- MP s sektorvægte mod MSCI-World ultimo 2002 (%) 16

mentvarer, mens de største undervægte var i sektorerne telekommunikation og forsyning. Set over hele året klarede selskaber inden for konsumentvarer (-19,8%), materialer (-21,1%) og energi (-22,8%) sig bedst, mens teleselskaberne (-41,4%) og it-selskaberne (-48,5%) for tredje år i træk var de sektorer, der blev hårdest ramt af aktienedturen. Det samlede afkast før skat af MP s udenlandske aktier og finansielle instrumenter blev på -35,9%. Uden de finansielle instrumenter blev afkastet før skat på -34,0%, hvilket kan sammenlignes med udviklingen i MSCI-World på -32,5%. MP tjente lidt i forhold til verdensindekset ved en bedre sektorvægtning gennem året. Det forhold, at aktierne i de store selskaber klarede sig 7%-point dårligere end aktierne i de små selskaber, havde imidlertid en negativ indflydelse på afkastet af MP s udenlandske aktieportefølje, der primært består af de største selskaber i MSCI-World. Den negative udvikling på de globale aktiemarkeder ramte også det danske aktiemarked, som faldt med 21,4% målt ved det såkaldte KAX indeks (det samlede indeks for Københavns Fondsbørs). MP s danske aktieportefølje endte med et afkast på -21,9%. Tendensen på det danske aktiemarked lignede udviklingen på det globale aktiemarked. Det vil sige, at de store selskaber klarede sig dårligere end de små. MP s overvægt af aktier i de største danske selskaber fik imidlertid ikke nogen væsentlig betydning for MP s afkast. MP s andele i investeringsforeninger med aktier i de såkaldte Emerging markets blev afhændet i 2002. Set over hele året solgte MP aktier og investeringsforeningsandele for ca. 1,5 mia. kr. MP s unoterede aktier er først og fremmest placeret i ejendomsselskaber, udviklingsselskaber, forskerparker og enkelte produktionsselskaber. Der er ikke investeret i nye selskaber inden for denne kategori i 2002. En samlet oversigt over MP s investeringer i aktier og investeringsforeninger pr. 31. december 2002 findes på side 36-37. Ejendomme Markedsværdien af MP s i alt 86 ejendomsinvesteringer var ved udgangen af 2002 4.634 mio. kr. Investeringerne fordeler sig på 49 erhvervsejendomme med en værdi på 3.616 mio. kr. (78%) og 37 boligejendomme med en værdi på 1.018 mio. kr. (22%). På side 34-35 findes en samlet oversigt over MP s ejendomsinvesteringer med angivelse af driftsresultatet for 2002 og markedsværdien ved årets udgang. Den generelle økonomiske afmatning i 2002 påvirkede også udlejningssituationen for MP s erhvervsejendomme. Således var der blandt MP s erhvervslejere, herunder særligt inden for it-branchen, en markant stigning i antallet af indskrænkninger, fraflytninger og konkurser. Tomgangen for MP s erhvervsejendomme er dermed steget fra 2,7% ved årets begyndelse til 5,3% ved årets udgang. En tomgang af denne størrelse er dog tilfredsstillende set i forhold til en samlet tomgang for kontorejendomme i det storkøbenhavnske område på ca. 6%. MP s samlede ejendomsafkast i 2002 blev på 10,3% før skat, hvilket må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Afkastet fordeler sig med et driftsafkast på 6,6% og et kapitalafkast på 3,7%. En anden opdeling af afkastet viser, at erhvervsejendommene bidrog med et afkast på 8,8%, mens boligejendommene gav et afkast på hele 17,3%. Det meget høje afkast for boligejendomme hænger sammen med en generel opjustering af markedsværdien for denne ejendomskategori, som afspejler udviklingen i markedet i de senere år. Ejendommenes markedsværdi beregnes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet. Beregningerne baseres på et afkastkrav, som fastsættes individuelt for hver enkelt ejendom afhængig af blandt andet vedligeholdelsesstand og specielt for erhvervsejendomme af beliggenhed og lejernes bonitet. Afkastkravet afspejler den risiko, der er forbundet med den pågældende investering. Afkastkravene på MP s ejendomsinvesteringer ligger i intervallet 4,5-9,0%, med et gennemsnitlig vægtet afkastkrav på 6,6%. I 2002 blev der kun nyinvesteret i tilkøb af et yderligere erhvervsareal i ejendommen Østergade 32-34 i København, mens ejendommen Dronninglund Storskov blev afhændet. 17

Risikoforhold For at begrænse risikoen for tab er MP s investeringer spredt på forskellige aktivtyper og herunder på forskellige markeder, selskaber og institutioner, brancher mv. MP s risikoforhold kan opdeles i en række faktorer vedrørende markedsrisiko, kreditrisiko og solvensrisiko. Markedsrisiko omfatter risiko for kurstab på investeringsaktiverne ved en negativ udvikling på de finansielle markeder i Danmark og i udlandet, fx ved en stigning i renteniveauet eller kursfald på værdipapirer eller valutaer. Kreditrisiko omhandler risiko for kurstab på de enkelte investeringer i selskaber og institutioner, mens solvensrisiko vedrører den langsigtede risiko for, at de fremtidige afkast ikke vil være tilstrækkelige til at dække den minimumsforrentning, som på forhånd er indregnet i pensionerne. De senere års negative investeringsresultater har reduceret MP s frie reserver. Dermed er MP blevet mere sårbar overfor en (yderligere) negativ udvikling på de finansielle markeder. En mere forsigtig investeringsstrategi med færre aktier og flere obligationer er derfor nødvendig på kort sigt. Af den grund er MP s samlede risiko nedbragt i løbet af 2002 på flere områder: For det første er MP s aktiekursrisiko reduceret, dels ved salg af danske og udenlandske aktier for ca. 1,5 mia. kr. i løbet af efteråret 2002, dels ved salg af såkaldte aktiefutures, som ved årets udgang afdækkede kursrisikoen på udenlandske aktier med en værdi på ca. 1,9 mia. kr. Aktiefutures er et finansielt instrument, der som alternativ til et egentligt frasalg anvendes til at nedbringe aktiekursrisikoen. Instrumentet anvendes typisk, hvis kursrisikoen ønskes elimineret for en kortere periode. MP s aktieandel blev i løbet af 2002 reduceret fra 32% til 21%. Ved udgangen af 2002 udgjorde den samlede værdi af aktier og investeringsforeninger 8,1 mia. kr., hvoraf der var en kursrisiko på 6,3 mia. kr., svarende til knap 17% af de samlede aktiver. For det andet har MP nedbragt den samlede renterisiko gennem en forøgelse af obligationernes andel af investeringerne og gennem omlægninger i obligationsbeholdningen fra konverterbare danske realkreditobligationer til inkonverterbare danske og udenlandske statsobligationer med en lang løbetid. Obligationernes andel af de samlede investeringer er derved forøget fra 54% til 63% i løbet af 2002. Rentefølsomheden i MP er sammensat af en modsat rettet virkning på aktiver og passiver af en renteændring. På grund af pen- Aktier og investeringsforeninger 31. december 2002 opdelt på valuta mio. kr. % af aktier Danmark, noterede aktier 2.173 26,3 Danmark, unoterede aktier 476 5,7 Danmark i alt 2.649 32,0 Euro-lande 775 9,4 England 527 6,4 Schweiz 128 1,5 Sverige 151 1,8 Europa i alt 1.581 19,1 Nordamerika 3.232 39,0 Fjernøsten 684 8,3 Værdi af risikoafdækning 133 1,6 Udland i alt 5.497 68,0 Aktier mv. i alt 8.146 100,0 Valutarisiko afdækket på 3.136 57,0 Aktiekursrisiko afdækket på 1.870 22,6 18

Største aktieinvesteringer 31. december 2002 sektor mio. kr. % af aktier Danmark: D/S 1912 og D/S Svendborg industri 386 4,7 Danske Bank finans 340 4,2 Novo Nordisk sundhedspleje 262 3,2 TDC telekommunikation 164 2,0 H. Lundbeck sundhedspleje 161 2,0 5 største danske 1.313 16,1 Udland: Exxon/Mobil energi 162 2,0 Wal Mart Stores forbrugsgoder 161 2,0 Microsoft it 158 1,9 Pfizer Inc. sundhedspleje 150 1,8 Citigroup finans 127 1,6 5 største udenlandske 758 9,3 sionsforpligtelsernes størrelse og meget langsigtede karakter (stor varighed) er rentefølsomheden på passivsiden betydelig større end på aktivsiden. De øgede obligationsinvesteringer i 2002 har dog mindsket denne forskel. Således er obligationernes varighed steget fra 4,4 til 7,0 og rentefølsomheden ved en renteændring på 1%-point er samtidig steget fra 0,8 mia. kr. til 1,6 mia. kr. Den tilsvarende rentefølsomhed på pensionsforpligtelserne udgør imidlertid ca. 4,5 mia. kr. I tilfælde af et rentefald på 1%-point vil MP s reserver derfor blive reduceret med ca. 2,9 mia. kr. For det tredje har MP nedbragt valutarisikoen forbundet med investeringen i udenlandske værdipapirer. Gennem hele 2002 har MP anvendt valutaterminsforretninger til afdækning af valutakursrisikoen på udenlandske obligationer, som ved årets udgang var afdækket fuldt ud. Mod slutningen af 2002 er det endvidere vedtaget at afdække dele af valutarisikoen på udenlandske aktier. Ved årets udgang udgjorde investeringen i disse værdipapirer 5,5 mia. kr. Heraf var valutarisikoen afdækket på en beholdning på 3,1 mia. kr., således at den samlede udækkede eksponering i udenlandske aktiver udgjorde 2,4 mia. kr., svarende til 6,3% af de samlede aktiver. MP har desuden i de senere år nedbragt kreditrisikoen på de største aktieinvesteringer, således at ingen af disse overstiger 2% af MP s aktiver. Det forholdsvis lille danske aktiemarked taget i betragtning har det kun været muligt, fordi MP har omlagt fra danske til udenlandske aktier. De senere års store virksomhedsskandaler i USA har også ramt MP s investeringer i selskaber som Enron og WorldCom. På den baggrund er det besluttet at nedbringe kreditrisikoen i den udenlandske aktieportefølje yderligere gennem spredning på et større antal selskaber. Finanstilsynets røde og gule risikoscenarier De ovennævnte risikofaktorer samvejes i Finanstilsynets røde og gule risikoscenarier en test som tilsynet anvender til at overvåge pensionsinstitutternes kapitalstyrke. I trafiklys-scenarierne vurderes kapitalstyrken i tilfælde af, at en række parametre ændrer sig samtidigt i en ugunstig (rødt lys) henholdsvis meget ugunstig (gult lys) retning. I det røde lys-scenarie kalkuleres primært med et aktiekursfald på 12%, en ændring i den lange obligationsrente på 0,7%-point og et fald i ejendomspriserne på 8%. I det gule lys-scenarie vurderes virkningen af et samtidigt aktiekursfald på 30%, en ændring i den lange rente på 1%-point og et fald i ejendomspriserne på 12%. Ved udgangen af 2002 var MP på linje med mange andre pensionsinstitutter i det gule lys, mens MP holdt sig fri af det røde lys med en overdækning på 530 mio. kr. 19

Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet og koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med pensionskassens vedtægter, Lov om Forsikringsvirksomhed samt de bekendtgørelser og vejledninger om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber og koncernregnskaber, som Finanstilsynet har udstedt. Den anvendte regnskabspraksis for 2002 er nærmere forklaret i det følgende. Ud over den nedennævnte ændring er regnskabspraksis uændret i forhold til sidste år. Ændring i regnskabspraksis Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse er ændret således, at fastforrentede værdipapirer (obligationer og pantebreve) fra og med 2002 skal værdiansættes til markedsværdien på balancedagen. Hidtil er disse værdipapirer værdiansat til en matematisk reguleret anskaffelsespris. Samtidig er gæld til kreditinstitutter nu optaget i regnskabet til kursværdien på balancedagen. Hidtil er denne gældspost optaget til den nominelle restgæld. Den ændrede regnskabspraksis indebærer, at egenkapitalen pr. 1. januar 2002 er forøget med 232 mio. kr., som sammensætter sig af en opskrivning af obligationer og pantebreve på 236 mio. kr. med fradrag af en forøgelse af gælden til kreditinstitutter med 4 mio. kr. Sammenligningstallene for de foregående år er tilrettet den ændrede praksis. Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen er udformet som en totalmodel. Det vil sige, at alle bogførte gevinster og tab, såvel realiserede som urealiserede, indgår i årets nettoresultat. Alle ændringer i pensionskassens formue (egenkapital) fremgår dermed af resultatopgørelsen. Kun ved eventuelle ændringer i regnskabspraksis reguleres de akkumulerede ændringer for tidligere år direkte på primobalancen. Resultatet er opdelt i en række indtægts- og udgiftsposter, som vedrører enten pensionsvirksomheden (de tekniske poster) eller investeringsvirksomheden. Det samlede ordinære resultat er derefter opdelt i et såkaldt teknisk resultat og et overført investeringsafkast. Ved denne opdeling fordeles det samlede investeringsafkast og de samlede administrationsomkostninger på de to områder således: Overført investeringsafkast Overført investeringsafkast er en tilnærmet forrentning af den gennemsnitlige egenkapital. Regnskabsposten beregnes som den del af det samlede resultat af investeringsvirksomheden, som svarer til forholdet mellem på den ene side regnskabsårets gennemsnitlige egenkapital og på den anden side summen af årets gennemsnitlige egenkapital og gennemsnitlige pensionsmæssige hensættelser. Det samlede resultat af investeringsvirksomheden opgøres som summen af resultatposterne for indtægter af investeringsaktiver, udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, urealiserede tab på investeringsaktiver, valutakursregulering og pensionsafkastskat. Administrationsomkostninger De ordinære omkostninger er opdelt i administrationsomkostninger (ved pensionsvirksomheden) og administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomheden. Den del af pensionskassens administrationsomkostninger, som ikke umiddelbart kan henføres til enten pensionsvirksomhed eller investeringsvirksomhed, er fordelt efter forholdet mellem lønudgifterne på de to virksomhedsområder, jf. note 6 til regnskabet. Omkostninger ved værdipapirhandel (kurtage og provision mv.) udgiftsføres løbende i forbindelse med de enkelte handler og indgår således i resultatopgørelsen under administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed, jf. ligeledes note 6. Pensionsafkastskat Den pensionsafkastskat, der påhviler regnskabsårets afgiftspligtige afkast, udgiftsføres fuldt ud, uanset at en del af afgiften først skal betales i de efterfølgende regnskabsår. Pensionsafkastskat, beregnet på den del af afkastet, som først indgår i pensionskassens skattegrundlag i efterfølgende regnskabsår, er hensat som udskudt pensionsafkastskat. Pensionsafkastskat beregnet på et negativt skattegrundlag indtægtsføres og aktiveres som et skatteaktiv under tilgodehavender. Fordeling af resultat Efter forrentning af pensionsopsparingen med den forudsatte forrentning (grundlagsrenten), disponeres den resterende del af årets resultat således, at egenkapitalen højst opnår et afkast, der svarer til årets formueafkast efter skat, opgjort som regnskabsnøgletal 2, med tillæg af et driftsherretillæg på maksimalt 4%. Det resterende afkast fordeles til medlemmerne, herunder ved henlæggelse til eventuelle bonusudjævningshensættelser. Såfremt egenkapitalen i et givet år ikke tilskrives den maksimale forrentning, kan den manglende forrentning - en såkaldt skyggekonto - fremføres til efterfølgende år og forlods tilskrives egenkapitalen, når de realiserede resultater tillader det. Fordelingen af resultatet samt den manglende tilskrivning til egenkapitalen (skyggekontoen) skal fremgå af regnskabet, jf. note 25. Balancen Ejendomme Ejendomme er værdiansat til en vurderet markedsværdi, som fastsættes med udgangspunkt i en afkastmodel, hvori primært indgår ejendommens fremtidige driftsafkast og pensionskassens afkastkrav til den enkelte type ejendomsinvestering, jf. note 10 til regnska- 20