DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Relaterede dokumenter
ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

For og imod GMO i foder og mælk

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Proteinudnyttelse i græs

FRILANDSSVINEPRODUKTION

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Emissionsbaseret regulering

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Ny viden fra Bio-Value

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?

Anvendelse af blåmuslinger til husdyrfoder

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Velkomst og præsentation af projektets mål

Tangs antibakterielle mekanismer

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Transkript:

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler på markedet! Pris, kvalitet og tilgængelighed er helt afgørende i svine- og fjerkræproduktion Der er mangel på økologisk protein Muslinger, søstjerner og tang: Det mest interessante er de problemer der kan løses for samfund og erhverv Træt af mudder og støv? Muslinger og tang dyrkes på farme! 2

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Dagens program Kompensationsopdræt / Muslinger som virkemiddel Muslinger som foder Søstjerner som foder Tang som foder 3

KOMPENSATIONSOPDRÆT Muslinger på line: Stor produktion, 60 t våd/ha Fjerner næringsstoffer Laves til mel eller ensilage Fodres til(bage) husdyr Arbejdspladser Perfekt for økologer Virkemiddel? 4

KOMPENSATIONSOPDRÆT Skive Fjord Anlæg nr. 112 i Skive Fjord: Brugt i forskningsprojekt 18 hektar muslinger på line 1.100 tons friske muslinger/år Fjerner 600-900 kg N/ha/år Fjerner 30-40 kg P/ha/år Karup Å Kilde: Jens Kjerulf Petersen, DTU-AQUA, Dansk Skaldyrcenter 5

MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL? Karup Å opland: Kvælstof anvendt: 135 øget til 160 kg N/ha Udvaskning: +10 kg N/ha Udledning via Karup Å: +2 kg N/ha Skive Fjord: Merudlening: +60 ton N Behov: 100 ha muslingeanlæg Eksempel: Skive Fjord og Karup Å opland Karup Å opland: Omkostning for anlæg: 200 kr./ha (dyrket areal) Gevinst ved optimeret N-norm: 320 kr./ha Samlet gevinst: 120 kr./ha (uden salg af muslinger) Kilde: Flemming Gertz, SEGES 6

MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL? Fremtidens koncept? Udvidelse af dyrehold = investering i muslingefarm (alternativ til anden teknik) Arbejdspladser på landbrug, muslingefarm, melfabrik, + + Bæredygtigt lokalt protein Økologisk protein (31/12 2017!) Alle vinder! 7

MUSLINGER SOM FODER Høstes fra liner. Afskalles ved kogning. Tørres og formales eller laves til ensilage. 8

MUSLINGER SOM FODER Muslinger: 60% råprotein, 16% fedt og 6% aske i tørstof Indholdet af fedtsyrer er interessant. Årstidsafhængig. 9

SØSTJERNER SOM FODER Søstjerner fanges i Limfjorden og laves til mel Skadedyr med højt protein Store mængder og håndterbare 10

SØSTJERNER SOM FODER Fanget i maj 2013: 70% råprotein! Fanget i november 2014: 38% råprotein 11

SØSTJERNER SOM FODER Årstidsvariation er stor bedst i foråret Udfordring i foderoptimeringen 12

SØSTJERNEMEL SOM FODER Rod i EU lovgivning - men netop godkendt som foder! Produktion af søstjernemel er i gang hos FF Skagen Forsøg på Foulum i 2015 Forsøg hos Svinerådgivningen i Herning afsluttet 10. januar 2017 13

TANG SOM FODER Dyrkning er brun sukkertang er muligt i industriel skala Arbejdskrævende dyrkning, så udvikling er nødvendig Tang tørres og formales til tangmel Tang kan også fermenteres som hos European Protein i Jelling 14

(SUKKER)TANG SOM FODER Stor variation: 6-15% råprotein, 1-3% fedt, 15-40% aske i tørstof. Mange ufordøjelige fibre. MEN! Sundhedsfremmende egenskaber for visse tangarter + dyr madvare i København 15

NYE PROJEKTER NETOP BEVILGET Muslinger (MuMiPro) 15 partnere, 2018-2020, 21 mio. kr. Innovationsfonden Optimering af produktion af muslinger på farme Forarbejdning til foder Afprøvning som proteinfoder til økologiske høner og smågrise og meget mere Tang (Tang.nu) 17 partnere, 2018-2020, 13 mio. kr. Villum-Velux Fondene Optimering af tangproduktion Forarbejdning til foder Afprøvning af sundhedsfremmende egenskaber til økologiske kalve og smågrise og meget mere 16

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jan Værum Nørgaard Aarhus Universitet, Foulum Institut for Husdyrvidenskab JanVNoergaard@anis.au.dk Tak for billeder: 17