Skolen på Nyelandsvej, profil: Mobningsfri skole Skolen har så at sige ingen mobningsproblemer, men for fortsat at sikre en mobningsfri skole, arbejder vi målrettet med konfliktløsning. Metoden bygger bl.a. på Helle Høibys metode - jf. bogen Ikke mere mobning, Trin for Trin og Den gode cirkel. Det er vigtigt for os, at både de, der driller og de, der drilles, hjælpes til at komme ud af de uhensigtsmæssige situationer og få mulighed for at få nye roller i det sociale samspil. Skolen har uddannet en lærer til at understøtte dette arbejde på i de enkelte klasser og for grupper af elever. Se endvidere skolens plan for arbejde med mobning. 1
Sammen mod mobning - For trivsel, tolerance og tryghed - Iværksat af Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen i samarbejde med: BUPL, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Danmarks Radio, DCUM, Danske Skolelever, KL, Mary Fonden, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Skolelederne og Skole og Samfund. 2
Skole og Samfund Kvægtorvsgade 1 1710 København V Tlf. 3326 1721 post@skole-samfund.dk www.skole-samfund.dk 3
Trivselserklæringen af 10. Marts 2004 4
Kampagnen Attention Mobning efteråret 2006 Metodehåndbogen: Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel 5
Hvad er mobning? Dan Olweus, professor med speciale i mobning, Norge: En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer Fra mobning i skolen, 1992 6
Hvad er mobning? Helle Raabøl Hansen, cand. Jur. og mobbekonsulent, Danmark: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Fra: Grundbog mod mobning, 2005 7
Konsekvenser for dem der mobbes: - Angst - Søvnbesvær - Manglende koncentration i skolen - Stagnation i en faglig udvikling - Ingen skoleglæde eller lyst til at komme i skole - Fysiske gener som mave- og hovedpine - Stress På længere sigt kan det føre til: - Manglende selvtillid /lavt selvværd - Depression - Tanker om selvmord 8
Konsekvenser for dem, der mobber: At de bliver mere aggressive og voldelige At de mister fornemmelsen for, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt At de bliver forstærket i et negativt socialt mønster med en dårlig omgangstone At de får magt over andre ved en truende og negativ dominerende adfærd At de oplever angst for selv at blive mobbet At de er til skade for andre og sig selv 9
Konsekvenser for øvrige elever: Medløberne støtter dem der mobber, men er ofte i et dilemma - Det er synd for dem, der bliver mobbet, men er bange for selv at blive mobbet. Tilskuerne det tavse flertal - De bliver passive mobbere, fordi de ikke griber aktivt ind. - De forsøger at holde sig uden for mobningen blandt andet af angst for selv at blive mobbet eller fordi, de ikke ved, hvad de skal gøre 10
Konsekvenser for øvrige elever - fortsat: Konsekvenser for alle - Utryghed - Med til at legitimere mobning - Manglende sociale kompetencer - Et dårligt undervisningsmiljø - Klassen bliver et dårligt sted at være 11
Antimobbestrategi - Hvad forstår vi ved trivsel? - Hvad forstår vi ved mobning? - Hvad forstår vi ved konflikter? - Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Hvad gør vi for at forebygge mobning? - Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig? - Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? 12
Antimobbestrategi fortsat - Hvordan inddrager vi forældrene i arbejder for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning? - Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? - Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? - Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle? - Hvordan sikrer vi optimal samarbejde mellem skole, SFO og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? - Hvornår og hvordan vil vi evaluere på vores antimobbestrategi? www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/vaerktoejer 13
Undervisningsmiljøkortet - www.um-kort.dk Indberet antimobbestrategi og/eller UVM Se Danmarkskortet over skoler med - UVM - Antimobbestrategi Lokale Trivselserklæring - forpligter til at udarbejde en antimobbestrategi - skabelon på www.dcum.dk/undervisningsmiljoe/vaerktoejer Brug et eller flere af disse ikoner på skolens hjemmeside 14
Fakta fra Børnerådets rapport Mobning 2008 Hver 4. elev har været udsat for mobning inden for de seneste par måneder 1 ud af 25 elever oplever mobning ugentligt 58% svarer at mobning forgår i frikvartererne Venner og forældre er de foretrukne personer at henvende sig til hvis man bliver mobbet. 15
Skolernes indsats for at øge trivslen og nedbringe mobning - Antimobbestrategi og undervisningsmiljøvurdering - Ordensregler (elever, medarbejdere, skolebestyrelse) - Kontaktforældre arbejder for klassen 16
- Nyt begreb - Trivselsambassadører - Findes blandt interesserede forældre på skolen - Skal arrangere og medvirke ved aktiviteter, der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen. - Udpeges af skolebestyrelsen / eller direkte valg - En arbejdsgruppe under skolebestyrelsen 17
Opgaver for trivselsambassadørerne Trivselsambassadørerne skal være nøglepersoner i en strategi for at involvere skolens forældre mere aktivt i skolens trivsels- og antimobbestrategi. Opgaven for trivselsambassadørerne er først og fremmest -at arrangere og medvirke ved aktiviteter der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, på årgange, i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Ligesom der kan arbejdes på tværs af 18 kommunens skoler.
Mulige aktiviteter for trivselsambassadørerne - Etablering af legegrupper i indskolingen - Etablering af madgrupper på mellemtrinnet - Etablering af videolørdage i udskolingen - Internetcafe for elever og forældre på mellemtrin og i udskolingen - Gå-hjem-møder /cafe om forskellige emner - Igangsætte legepatruljer, elevmægling - Igangsætte storebror/-søster ordninger på tværs af årgange - Afvikle markedsdagen el. lign på skolen - Afvikle fælles gåture / motionsløb - Osv. 19
Hvordan kommer vi i gang? Punkt på skolebestyrelsens dagsorden Temadrøftelse: Trivsel - Skolens antimobbestrategi - Lokal trivselserklæring - Seneste undervisningsmiljøvurdering - Princip for Trivselsambassadører - Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører 20
Forslag: Princip for Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører -Arbejdsgruppen af trivselsambassadører fungerer som et permanent underudvalg nedsat af skolebestyrelsen og refererer direkte hertil. -Et af skolebestyrelsens medlemmer fungerer som koordinator mellem arbejdsgruppen og skolebestyrelsen. -Arbejdsgruppen afholder min. et møde hvert kvartal. Formanden indkalder hertil med min. tre ugers varsel. Derudover kan arbejdsgruppen afholde de møder, der er nødvendige. -Det er trivselsambassadørernes opgave at arbejde for at forebygge mistrivsel og mobning på skolen. Dette arbejde skal ske i samarbejde med skolens øvrige parter samt de parter som arbejdsgruppen finder relevant udenfor skolen. 21
t Forslag: Princip for Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører -Såfremt trivselsambassadørernes initiativer kræver ressourcer i form af penge og/eller medarbejderes tidsforbrug, samt lokaler skal dette godkendes i skolebestyrelsen inden initiativet igangsættes. -Arbejdsgruppens opgaver og sammensætning er nærmere beskrevet i Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører Godkendt af skolebestyrelsen den / 2008 Skolebestyrelsesformand Skoleleder 22
Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører Skolebestyrelsen nedsætter hermed en arbejdsgruppe kaldet Trivselsambassadører. Arbejdsgruppen refererer direkte til skolebestyrelsen. Det er trivselsambassadørernes opgave -at arrangere og medvirke ved aktiviteter der forebygger mobning og fremmer trivslen på skolen, både i de enkelte faser, på tværs af faserne og på hele skolen. Ligesom der kan arbejdes på tværs af kommunens skoler. -at arbejde for at sikre trivslen på skolen gennem inddragelse af alle skolens parter herunder også skolens AKT-lærere samt relevante parter udenfor skolen. 23
Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører -at overveje og fremkomme med forslag til, hvorledes denne proces bedst fremmes -at overveje, indsamle eksempler på og fremkomme med forslag til aktiviteter der forebygger mistrivsel og sikrer et trygt og mobbefrit miljø omkring eleverne både i og uden for skolen -at overveje, indsamle eksempler på og fremkomme med forslag til, hvorledes samarbejdet mellem skolens parter kan foregå. Arbejdsgruppen sammensættes af min. 7 medlemmer, som fordeler sig således: 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds i indskolingen, 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds på mellemtrinnet, 2 medlemmer udpeget blandt skolens forældrekreds i udskolingen, 1 repræsentant fra skolebestyrelsen som er koordinator 24 mellem arbejdsgruppen og skolebestyrelsen.
Forslag: Kommissorium for arbejdsgruppen af trivselsambassadører Arbejdsgruppen konstituerer sig med en formand. Arbejdsgruppen sammensættes for to år ad gangen, men med valg hvert år, således at halvdelen af udvalgets medlemmer er på valg hvert år. Godkendt af skolebestyrelsen den / 2008 Skolebestyrelsesformand Skoleleder 25
Handleplan / tidsplan Maj/juni På skolebestyrelsesmødet Temadrøftelse omkring trivsel. (Se forslag til dagsordenspunkt på side X) Herunder vedtagelse af princip og kommissorium for Trivselsambassadører. Beslutning om hvordan trivselsambassadørerne skal vælges eller udpeges. Evt. udarbejdelse af antimobbestrategi. Evt. lokal trivselserklæring. 26
Handleplan / tidsplan Aug./sept. Skolebestyrelsen orienterer forældrene om nedsættelsen af arbejdsgruppen af Trivselsambassadører, dette kan ske på flere måder fx: - Ved besøg i klasserne på forældremøderne. - I skolebladet /nyhedsbrevet o.lign. - I et brev til alle hjem - På skolens hjemmeside / intranet Forældrene opfordres til at melde sig som kandidat til arbejdsgruppen af Triveselsambassadører. Husk at sætte en deadline på der ligger før det næste skolebestyrelsesmøde. Der kan også afholdes direkte valg i forbindelse med arrangementer på skolen hvor forældrene er samlet fx skolefest, forældredage o.lign.. 27
Sept. På skolebestyrelsesmødet Handleplan / tidsplan Udpegning af medlemmer til arbejdsgruppen af Trivselsambassadører blandt de interesserede tilmeldte kandidater. Udpegning af det skolebestyrelsesmedlem som skal være koordinator og deltage i arbejdsgruppen. Invitation til/indkaldelse af trivselsambassadører udarbejdes. Arbejdsgruppen af Trivselsambassadører offentliggøres på skolens hjemmeside og/eller i skolebladet o.lign. Navne og adresser på trivselsambassadørerne meddeles Skole og Samfunds sekretariat. Sept./okt. Trivselsambassadørerne samles og orienteres kort om arbejdsgruppens opgaver, muligheder og begrænsninger m.v. Princip og kommissorium forlægges. Okt./nov. Trivselsambassadørerne inviteres på kursus sammen med kommunens øvrige trivselsambassadører. Skole og Samfund inviterer. 28
Tidslinie April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. -Møder for landets skolebestyrelser -Temadrøftelse i skolebestyrelsen - Orientering af forældrene - Princip og kommissorium - Direkte valg eller udpegning - Antimobbestrategi -Trivselsambassadørernes første møde -Trivselsambassadørerne på kursus 29
Pause 30
Gruppearbejde / Debat Hvordan kan vi som skolebestyrelsen medvirke til at trivselsambassadørerne får gode arbejdsbetingelser på skolen? Og i kommunen som helhed? Forslag og idéer til trivselsambassadørernes arbejde. 31
www.sammenmodmobning.dk 32
Trivselsambassadør Frederiksberg Kommune Skolebestyrelsen skal informeres. Skolebestyrelsen afklarer, om Trivselsambassadører er den strategi, man ønsker. Koordinerer arbejdet med eksisterende initiativer. Kan vi som skolebestyrelse bære opgaven, det kræver ressourcer i form af koordinatoren og igangsættelsen. Kommissorium må meget gerne blandt andet indeholde forslag til initiativer, der støtter skolens, fx elevrådets eksisterende initiativer. Inddrage Trivselsambassadørene i udarbejdelse af principper, handleplan etc. De skal fodres med information (skolebestyrelsen, ledelsen, AKT, SSP) der udarbejdes statusrapport. De skal have adgang til skolens faciliteter. Fællesarrangement med skolebestyrelsen, der hæver informationsniveauet yderligere, temadebat fx med ekstern oplægsholder. Afklarer fælles holdning på skolen. Arbejde for anerkendelse / erkendelse af mobning som eksisterende. 33
Trivselsambassadør (fortsat) Frederiksberg Kommune Afklarer stillingtagen overfor ordningen / opbakning. Hjælpe med synlighed, gøre noget ud af informationen om ordningen. Nem adgang til samarbejdspartner på skolen. Udpege / finde engageret koordinator, som støttes af skolebestyrelsen. Opfordrer forældrene til at deltage i Trivselsambassadørenes initiativer. Facilitet møde rammer. Fælles kontaktperson i kommunen. Undersøger sportsfaciliteter o.a. Samarbejde på tværs af skolerne. Arbejde på at sikre, at Trivselsambassadørene har adgang til nødvendige informationer og praktisk hjælp ved fællesarrangementer. Udbrede viden om mobning og konsekvenser af mobning. Initiativer der griber fat i tilskuerne, ophæve angst og tabuisering. 34
Trivselsambassadør Skolen på Nyelandsvej Kan vi bruge begrebet trivselsambassadører hos os? Skal begrebet tilpasses? Er første skridt næste kontaktforældremøde? Hvad er skolens holdning (skolens ledelse, lærerne, SFO, elevrådene)? Kan/skal vi afsætte midler til projektet? 35
Skolen på Nyelandsvej, profil: Mobningsfri skole Skolen har så at sige ingen mobningsproblemer, men for fortsat at sikre en mobningsfri skole, arbejder vi målrettet med konfliktløsning. Metoden bygger bl.a. på Helle Høibys metode - jf. bogen Ikke mere mobning, Trin for Trin og Den gode cirkel. Det er vigtigt for os, at både de, der driller og de, der drilles, hjælpes til at komme ud af de uhensigtsmæssige situationer og få mulighed for at få nye roller i det sociale samspil. Skolen har uddannet en lærer til at understøtte dette arbejde på i de enkelte klasser og for grupper af elever. Se endvidere skolens plan for arbejde med mobning. 36