HORNUM SKOLE
Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Morten Birk Pedersen Kirkevejen 23, Hornum 9600 Års Folkeskoleloven. Undervisning elever 0.-9. klasse En udvidet fritidsdel med børn fra 0-10 år samt SFO2. I skolen 01.01.2013: 248 elever LBO 59,56 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/9 2011 0-9 1-2 19,38 12,73 39,80 % 5/9 2012 0-9 1-2 21,01 13,22 41,88 %
Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i 2014. Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2015. Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.
Forvaltnings mål for DBA 2013-2014 Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Vi har gode møder som udmønter sig i god sparring til lærerteam, ledelse og forældre. Møderne giver ofte anledning til handling af de forskellige instanser som er repræsenteret. Men vi arbejder endnu ikke som et team, da det altid er ukendte sager vi har ikke mulighed for at sætte fælles mål for indholdet (sagerne) af møderne. Det er en stor mangel at vi ikke kan drøfte status / justeringer på de forskellige indsatser / forløb som vi har sat i gang. Vi har afholdt mange netværksmøder med de relevante familier og tilhørende sagsbehandlere. Der er kommet forskelligt output ud af disse møder. Sundhedsplejersken er jævnligt på skolen og spiser sammen med personalet. Dette giver mange uformelle møder hvor forskellige problemstillinger bliver vendt og personalet får en god sparring. Ligeledes oplever vi stabilt ugentligt møde med SSP / ungeteam, som derfor har god kontakt og samarbejde med de relevante lærere og ledelse. Vi har gode samarbejdsprojekter med PPR ikke mindst omkring udviklingen af faglig læsning. Vi ser gerne PPR med stabil ugentlig mødedag på skolen, således at der både er plads og tid til de formelle og uformelle møder med såvel skolens personale, ledelse og elever. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Mulighed for at drøfte status og anbefalinger for igangværende tiltag med respekt for den relevante sagsbehandler. Fast ugedag til PPR på skolen. Styrkelse af skolens resurseteam større grad af
klarhed over opgaver, inklusiv de akutte. Skolen har i 2012/13 haft en inklusionskoordinator som stort set har været med i alt vedr. elever og klasser. Men vi vil fremover dele funktionen i to, således at der er et fagligt ben og et socialt ben. Faglige prøver / test er eksempelvis en opgave i det faglige ben. Ledelsen er repræsenteret i begge ben, og er ansvarlige for den samlede koordinering. I det faglige ben samles alle læringsvejlederne (bibliotekarer, læsevejledere, didaktiske it-vejledere). I det sociale ben arbejder inklusionsvejledere og koordinator med inklusionsfremmende tiltag overfor enkelt elever, grupper og / eller klasser i samarbejde med teamlærere, ledelse, forældre og tværfagligt team. Vejledere og koordinator kan fx indgå i forløb med fokus børnenes læring af sociale kompetencer, observation og sparring. Vi anvender professionelle værktøjer og arbejdsmodeller i det kvalitative arbejde med enkelt elever, grupper eller klasser. På Hornum skole anvender vi følgende modeller / redskaber: IC 3 SMTTE LP s pædagogiske analysemodel. Elevplaner Dette gælder såvel i klasseteams, klassekonferencer (inkl. SFO) og tværfaglige teams. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Vi er gode til at se at se løsninger og muligheder hvor alle relevante parter og relationer bliver bragt i spil. Vi er omstillings- og handlingsparate. Det betyder at vi kan flytte resurserne hvis det er nødvendigt og hurtigt kan sætte nødvendige tiltag i gang. Vi arbejder med på hinandens idéer og aftalte tiltag (også hvor der er uenighed). Vi gør en positiv forskel i børnenes trivsel og læring. Status for målopfyldelse / evaluering Løbende opfølgning i de forskellige fora på skolen. Løbende opfølgning af netværksmøder. Årligt evalueringsmøde i tværfagligt team Løbende elev- og forældresamtaler
Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Hypotese: 94 96 % af afgangselever fra Hornum skole gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har lavet vores egen uofficielle undersøgelse bl.a. ved at spørge tidligere elever og tjekke tidligere elevers profil på Facebook her kan vi se hvad de selv skriver hvilke uddannelser de har.. Resultatet af undersøgelsen for følgende afgangsårgange: 2008: Ca. 90 % gennemført. 2009: Ca. 94,6 % ---- ---- 2010: Ca. 97 % ----- ----- 2011: 100 % startet på ungdomsuddannelse el. 10. kl. 2012: 100 % startet på ungdomsuddannelse el. 10. kl. vi er vidende om 1 elev som har afbrudt 10. klasse (arbejder som ufaglært). Vedr. karakterer (forskelle mellem drenge og piger): Vi har undersøgt kararakterne nærmere for 3 årgange. Følgende gør sig gældende: Pigerne scorer generelt klart højere karakterer i de humanistiske fag end drengene. I dansk er pigernes gennemsnit således nogle år 3 3,5 karakter højere. Drengene scorer generelt højere end pigerne i naturvidenskabelige fag. Dog er der en undtagelse i 2011/12 hvor pigerne scorer højst i alle fag. I projektopgaven scorer pigerne over eller klart over drengene helt op til 2,39 karakterer højere. Hvorfor det? Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes
Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013. Øget fokus på og udvikling af undervisning som i højere grad tilgodeser drengenes behov for AKTIV læring jfr. handleplanerne for inklusion og udskolingen. Overleveringsmøder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU hvor det giver mening.- Fx aftale om mentor, storebror eller andre tiltag for relevante afgangselever. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Fortsat alle elever i gang med 10. klasse / ungdomsuddannelse. Fortsat høj gennemførelsesprocent på omkring 95%. Varieret praksisbaseret undervisning hvor elevernes forskelligartede produkter udstilles på skolen som inspiration for andre. Gode relationer mellem elever (og lærere) på tværs af årgange og skoler / institutioner. Status for målopfyldelse / evaluering Dialog med - og feedback fra ungdomsuddannelserne og UU. Evalueringer i udskolingsteam. Løbende samtaler med eleverne og deres forældre om trivsel og udbyttet af undervisning.
Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til 2015. Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Strategi / informationsfolder om Informationsteknologi udarbejdet med beskrivelse af forventninger til lærere, resursepersoner og ledelse. Digital dannelse / IT færdigheder / web etik er beskrevet i teamkontrakter der er planlagte emne/fagdage i alle afdelinger. Der er IWB i alle klasselokaler og de bliver brugt såvel pædagogisk som interaktivt. Der er systematisk brug af syntetisk tale og CD ord af alle elever bliver også anvendt hyppigt i fremmedsprogene. Afholdt forældreundervisning i CD ord Skolens IT kontrakter er med til at sætte klare normer og regler som samtidigt er oplysende for forældre og elever der kommer flere og flere private computere med i skolen. Undervisningsdifferentieringen er nemmere med digitale midler. IT-vejlederne har planlagt intern IT legestue for alle lærere.. Fagligt svage elever undervises mere end andre elever i IT og bruger det nu som et naturligt og sikkert værktøj. IT fylder mere og mere i den daglige undervisning hvor de nye muligheder i web. 2.0 også anvendes. Vi ser større sikkerheder hos elever og god opbakning og medvirken hos forældre. Didaktiske vejledere og digital indskoling har sat ekstra fart på den positive udvikling. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Forbedring af elevernes faglige niveau. Sikre elevernes digitale uddannelse og dannelse. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret 2012-2013 udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc
tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. IT forløb/fagdage i alle tre afdelinger hvert år. 6.kl skal involveres i vejlederrollen i forhold til 4. klasse. Klare aftaler i teamkontrakten hvilke lærere der har ansvar for hvad fx i udskolingen (kildekritik, regneark, skrivning, CD ord m.m.) IT/computere implementeres via det daglige arbejde i alle fag. Der arbejdes løbende og gentagne gange med webetik i alle 3 afdelinger fx i mellemtrinnet er det 3 gange i løbet af skoleåret. Gennemgå relevante emner for årgangene. IT som en naturlig differentieringsmulighed Elev- og forældreintra er en naturlig del af kommunikationen mellem skole-hjem Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Større arbejdsglæde gennem arbejde med computer større grad af fastholdelse af elevers læsetræning og generelle læring. Generelt øget fagligt niveau. Informationsdeling via elevintra Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Igennem prøver, projektarbejder og nationale test
Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Hornum skole inkluderer ca. 96 % af eleverne. Oprettelse af resurseteam og inklusionskoordinator. Inklusionsdag med Rasmus Alenkær (lærere og pædagoger) aug. 12 Inklusionskoordinator har deltaget i diverse forældremøder. Inklusionsvejledere har udarbejdet handlingsplan til udvidet forældresamarbejde og i gang sat forskellige initiativer (fx legegrupper). Inklusionsvejlederne er tovholdere på elevmæglerne som er aktive i de store pauser. Samarbejde med SSP / ungeteam om klasser som har mange konflikter med inddragelse af forældrene. Fokus på webetik og digital opførsel og dermed også digital mobning. Skolens (inkl. SFO) Strategi for trivsel mod mobning eksekveres fortsat. Skolen har udarbejdet ny beskrivelse af skole (SFO) / hjem samarbejdet, med beskrivelse af hvad forældre og elever kan forvente af skolen og hvad skolen forventer af elever og forældre. Kurser 2012/13: Forældre (inklusiv to medlemmer af skolebestyrelsen) har deltaget i kursus for kommende trivselsambassadører. Lærerne har været på grundkursus i Cooperative learning. Inklusionskoordinator læser diverse diplom moduler (psykologi / special pæd.) og deltager i diverse korte kurser vedr. ADHD og lign. Læsevejleder nr. 2 er færdig med diplom. Videndeling i teams, lærerstaben Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets /
skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug 1.1.13 Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Vi arbejder videre med de skibe vi har sat i søen udvidet forældresamarbejde, trivselsambassadører, giraf- og ulvesprog, anerkendende pædagogik m.m. (jfr. status). Udvidelse af resurseteamet og bedre afklaring af opgavefordeling bedre udnyttelse af hinandens kompetencer. Indførelse af Cooperative learning som endnu et pædagogisk redskab i den pædagogiske værktøjskasse sammen med læringsstilsanalyse m.m. Fortsat kursus deltagelse i såvel korte som længerevarende kurser. Pædagogerne deltager i højere grad i inklusionsrelevante kurser. Fortsat fokus på og forbedring af praksis- og anvendelsesorienteret undervisning op ad stolen undervisning. Således styrkes især natur og teknik, men også andre fag (fx matematik) gennem leg og AKTIV LÆRING med anvendelse af Lego Education og lignende læringsredskaber. I fagene betyder det fx at der arbejdes med samfunds- og privatøkonomi, budget, virksomheder (og besøg), aktuelle nyheder og temaer, elevernes fritidsinteresser m.m. Skolegården er indrettet med talgople, tabel og dartskive således at megen matematikundervisning / træning kan foregå ude, hvor kroppen også bliver brugt i læringsprocessen. Fortsat fokus på ernæringsrig kost og daglig motion med en tro på at kunne præge eleverne til en livslang sund livsstil: Alle elever fra 0. 9. klasse har daglig bevægelse / gåtur på skemaet. Fokus på elevernes sunde livsstil. Fra og med august 2013 måles og registreres elevernes kondition mindst 2 gange om året. Klasseprofiler (søjlediagrammer el. lign.) synliggøres på skolen og intra. Målinger på den enkelte elev forbliver anonym. Idrætslærerne foretager de fysiske test og administrationen registrerer og synliggør klasseprofiler og forbedringer (forhåbentligt). Der kan desuden arbejdes med motionskontrakter som kan oprettes i intra. Dette aftales i de enkelte klasseteams. Anvendelse af inklusionsmidlerne fleksibelt, således at vi kan lave kortere eller længere intensive kurser for enkelt elever, grupper eller klasser. Der kan her være fokus på såvel faglig som social læring. Det kan også betyde flere muligheder for holddelinger på
tværs af klasser og årgange enten efter fagligt niveau, køn eller sociale læringsmål. Desuden giver midlerne mulighed for at der er kort afstand mellem idé (behov) og handling også ved akutte situationer (fx når en ny elev ankommer ). Fortsat anvendelse af VAKS kurserne for 1. 3. klasse opdelt i 4 moduler på et skoleår. Seks elever i klassen har 6 lektioner med to lærere i et modul. 1 klasse får to moduler på et år. Fortsættelse af læsevenneordningen med plejehjemmet. 4. eller 5. klasse læser historier hver mandag for deres ven på plejehjemmet. Nuværende venskabsklasseordning udvides til også at omfatte udskolingen således at man lærer sammen i perioder / forløb som følger: 4 årg. 0. årg. 5. årg. 1. årg. 6. årg. 2. årg. Vi arbejder på at videreudvikle konceptet. Eleverne lærer og arbejder sammen de ældre underviser de yngre elever i undervisningsforløb hvor det giver mening. Hvorfor? Fordi der sker en tvungen refleksion (og læring) når man skal forklare og formidle viden. Samtidigt styrker det relationerne mellem eleverne å tværs af de forskellige årgange, således at man opnår effekten af at en eller flere af de større elever betragtes som en ven - også i skolegården. Samarbejdet kan f.eks. foregå i emneuger, N/T, matematik, dansk, idræt m.m. Samarbejdet med elever fra ungdomsuddannelserne, kan udover fagtimerne også ske i de fire valgfagsblokke. Forløb aftales i afdelingsteams og faggrupper. Justering og beskrivelse af skolens læsepolitik og strategi. Koordineres og skrives af skolens to læsevejledere evt. med støtte og vejledning fra PPR. Lærerteams inddrages og eksekverer handlingerne i dagligdagen. Udvidet brug af klassekonferencer hvor det giver mening. Fortsat brug af skoleforum. Løbende SFO konferencer hvor inklusionskoordinator orienterer, konsulterer og underviser pædagogerne. Lærerne er til stede i klassen når det ringer ind til undervisning, således at klasserummet er indtaget og konflikter ikke opstår på gangen og undervisningen kan starte til tiden. Dette sker i nogen udstrækning i dag. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. de udviser tolerance og forståelse samt anvender girafsprog (tegn på trivsel) Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. anvender anerkendende pædagogik hvor forskelligheder betragtes og udnyttes som en resurse. Ledelsen fremmer inklusion, når. medarbejdernes udfordringer anerkendes og de støttes, vejledes og efteruddannes i elevernes og egne læreprocesser. Forældre fremmer inklusion, når. føler ansvar for klassens psykiske læringsrum og dermed alle elevers trivsel og velvære. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. alle faggrupper arbejder helhedsorienteret og i sammenhæng også ved uenigheder om mål og
metoder. Eleverne trives (opfatter sig selv som en vigtig del af et fællesskab) og udvikler sig ud fra de individuelle potentialer og evner fagligt, socialt og personligt. Eleverne får bekræftet og evt. styrket deres selvværd og selvtillid og er således livsglade og livsduelige mennesker. Den gode humor (ikke på bekostning eller nedgørelse af andre) har en stor plads i fællesskabet. Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Løbende samtaler med elever og forældre. Inklusion som fast punkt på dagsordenen hos afdelingsteam, resurseteam og ledelsesteam. Løbende samtaler og sparring mellem lærere, pædagoger, team, inklusionsvejleder, koordinator, PPR, sundhedsplejerske, familieafdelingen og ledelsen. Halvårlige statusmøder med inklusionskoordinator, PPR og ledelse.
Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien 2013. Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet
Eget mål Fokusområde Ungdomsmiljøet / en moderne udskoling Status Vi har i de sidste to år haft særlig fokus udskolingsafdelingen som mangler en fysisk sammenhæng for hele udskolingen. Vi har taget følgende initiativer: Renovering af området (opholdsrum og gangarealer) omkring 7. årgang. Fokus på, og udvikling af, gruppearbejde, projekter, sociale arrangementer på tværs af årgangene. Brug af kantinen som møde- og lærested. Opsætning af projektor, højtalere og internet i kantinen, således at denne kan benyttes til ovenstående. Udvikling og justering af valgfagene / udskolingsfag. Flere ud af huset aktiviteter såvel klassevis som på tværs af klasser og årgange. Mål Styrkelse af ungdomsmiljøet på skolen således at unge trives i optimale fysiske og sociale omgivelser. Styrkelse af udskolingens fysiske og psykiske læringsmiljø. Veje til målet / konkrete tiltag Det psykiske læringsmiljø: Fortsat fokus på, og udvikling af, gruppearbejde, projekter, sociale arrangementer på tværs af årgangene. Fortsat udvikling af læring i forbindelse med oplevelser og praktiske udfoldelser aktiv læring. Dette betyder også i højere grad fokus på elevernes skaberglæde og inddragelse af praktisk / musiske færdigheder. Fortsat udvikling af attraktive valgfag. Fællessamlinger for hele udskolingen mindst en gang om måneden. Indhold: Aktuelle skole og samfundsnyheder / emner samt praktiske informationer og nyt fra elevrådet. Det fysiske læringsmiljø: Værne om de nuværende gode rammer Ønske: Tilbygning af to klasselokaler således at hele udskolingen er samlet (med plads til flere) Indretning af gårdhave kun til udskoling. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Alle elever udvikler sig såvel fagligt, socialt og personligt. Vi har fortsat et særligt højt fagligt niveau. Eleverne integreres med hinanden på tværs af klasserne. Eleverne trives med hinanden og i de fysiske rammer. Status for målopfyldelse / evaluering Jævnlige elevsamtaler og det daglige møde med den enkelte elev i øjenhøjde. Skole/ hjem samtaler. Trivselsundersøgelser. Test og prøver