Grundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen

Relaterede dokumenter
Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Undervisningsdifferentiering

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolereform har tre overordnede formål:

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvad er der med den der skolereform?

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

2. Bestyrelsens beretning

Kompetencemålstyring

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Matematik i marts. nu i april

Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolereformen 2013

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Oplæg for deltagere på messen.

Folkeskolereform 2014

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Den målstyrede folkeskole

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Tinderhøj Skole. Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014. Velkommen. Skolebestyrelsens Årsberetning. Ny skolereform

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Undervisning. Verdens bedste investering

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Velkommen til valgmøde

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Hastrupskolens uddannelsesplan

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Målstyring af folkeskolen og læreruddannelsen Hvor kommer det fra, og hvordan kommer vi det til livs?

Greve Kommunes skolepolitik

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Undervisning: Udøvelse af professionel

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Koblingen mellem teori og praksis

Målstyret undervisning

Folkeskolereform hvad består den af? Regeringen og KL!

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Hastrupskolens uddannelsesplan

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r

Hastrupskolens uddannelsesplan

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Kompetenceudviklingsstrategi

Kvalitetsanalyse 2015

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FOLKESKOLEREFORMEN.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Læreruddannelsen i Skive

Praktikskolens uddannelsesplan

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Nyboder Skole som uddannelsessted

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Transkript:

Grundskoledag UC-Lillebælt, 25. januar 2013 Jens Rasmussen

Folkeskolen Ny læreruddannelse: Bekendtgørelsesudkast til ny læreruddannelse Ny folkeskolelov: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Styrkelse af faglighed Kunnskapsløft Bedst uddannede generation Race to the top

Folkeskolens faglige hovedudfordringer (Gør en god skole bedre) For mange elever læser dårligt 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen Få elever læser godt Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere Mange elever har problemer i matematik 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer For mange elever har dårlige naturfagsevner 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever

Andre udfordringer Drenge og piger Drenge udgør 76% af elever i specialundervisning Drenge scorer betydeligt lavere end piger i PISA Kun 3% drenge er rigtig gode læsere Social-økonomiske forskelle (SES) Forældres uddannelsesbaggrund Uddannelse til alle 95%-målsætning Grundlæggende viden og færdigheder Kreativitet og innovation Stram økonomi

Proces Kommune Input Læreplan Skole Output Evaluering Klasse Læringsmiljø

Kommune Input Læreplan Skole Klasse Læringsmiljø Output Elevudbytte Tre klare nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fokus på dansk og matematik Forenkling af Fælles Mål

Kommune Input Læreplan Skole Klasse Læringsmiljø Output Elevudbytte Regelforenkling Øge ledelsesrum ufleksible regler, timetal, kristendomskundskab, daglig undervisningstid, kvalitetsrapporter, fælles ledelse (skole/dagog fritidstilbud, skolebestyrelser, klasselærere, skolebestyrelser, pædagoger 1.-3., valgfag) Elevplaner Dansk, matematik, engelsk og evt. andre kernefag

Kommune Input Læreplan Skole Klasse Læringsmiljø Output Elevudbytte Forenklede afgangsprøver Fastholdelse af nationale test New Public Management Kontrakter, kontrol, incitamenter

Lars Løkke Rasmussen Hvis vi skal have reglerne væk, så skal vi have nogle andre spilleregler i den offentlige sektor. Det der generer mig og har generet mig i en årrække, som jeg har kæmpet for, det er, at når vi snakker offentlig sektor, så snakker vi alt for meget processer: Hvordan lærer børnene noget? Hvordan behandler vi patienterne? Hvordan yder vi hjemmehjælp? Hvor vi jo hellere skulle over og se på, hvad kommer der ud af det? Hvis vi får noget mere fokus på resultaterne: Lærer børnene at læse? Er de ældre tilfredse med den hjemmehjælp, de får? Bliver patienterne raske? Jo mindre behøver vi jo at have alle mulige regler for processerne.

Ny læreruddannelse 2013 (1) 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole. Formålet med reformen er en fagligt stærkere og mere attraktiv læreruddannelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæver barren for de lærere, der skal løfte morgendagens folkeskole. Målet er, at lærerne underviser i fag, de har undervisningskompetence i, så børnene i folkeskolen i højere grad møder lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet.

Ny læreruddannelse 2013 (2) Fokus på hvad den færdiguddannede lærer kan ikke, hvad han/hun har været igennem Kompetencekrav til de enkelte undervisningsfag udformes på et fagligt grundlag Lærernes grundfaglighed styrkes: Fx klasserumsledelse, relationskompetence, kompetencer i forhold til inklusion og identifikation af sociale problemer. Læreruddannelsen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen De lærerstuderende skal have mulighed for at læse i udlandet og inddrage internationale erfaringer i deres uddannelse.

Læreren Styring ved læringsmål: Mål for det, eleverne forventes at lære EVA: Lærerne tilrettelægger ikke undervisning ud fra en målstyret logik Diagnostisk kompetence Indsatskompetence solidt fagligt grundlag undervisningskompetence (didaktisk kompetence)

Empirisk vending Pædagogikken gennemløber en empirisk vending Uddannelsesforskning Skole og undervisning måles på det udbytte eleverne bevisligt opnår Hvilken vidensbase har undervisere brug for, for at kunne varetage deres professionspraksis bedst muligt? Videnskabelig viden Praksisviden Undervisningspraksis Refleksion Fagligt og didaktisk kompetent, reflekteret praktiker

Videnskabelig viden Undervisningspraksis Refleksion Didaktisk kompetent, reflekteret praktiker Praksisviden

John Hattie s barometer Lærere har for at træffe gode beslutninger brug for al evidens Ikke: What works Men: What works best Ikke nok at vide, at noget virker, man må også vide, hvorfor det virker

Kritik af effekt-størrelse tilgangen Antager, at elever er ens og har samme læringsbehov Risiko for at væsentlige forskelle overses Ignorerer kontekst Det, der virker i en klasse, behøver ikke at virke i en anden Overpointerer eksterne faktorer for læring Risiko for at subjektive faktorer ignoreres (læring er en subjektiv proces)

Videnskabelig viden Undervisningspraksis Refleksion Didaktisk kompetent, reflekteret praktiker Praksisviden

Videnskabelig viden Undervisningspraksis Refleksion Didaktisk kompetent, reflekteret praktiker Praksisviden Proaktiv undervisning: Målstyret undervisning Tidlig, realistisk diagnosticering og optimistisk fortolkning af elevernes præstationsgrænser Nedbryde fælles mål til mål for undervisningsforløb Opstille tegn for målopnåelse Evaluere om mål nås Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information evaluering giver

Data-styret undervisning Effektiv undervisning kræver empiriske data (Helmke) Det var som at flyve blindflyvning - jeg vidste aldrig, hvad der var god eller dårlig undervisning jeg savnede data (Dubs, 2011) SMMTE EMU: Evidenzbasierte Methoden der Unterrichtsdiagnostik http://www.unterrichtsdiagnostik.info/

Professionel kapital You might be the most dedicated and passionate teacher in the world, you might be good on your feet and able to improvise brilliantly, you might have a natural empathy for young people and be very responsive to their needs but in the end, if you don t know the difference between good and bad teaching, if you aren t aware of the strategies that succeed with students and haven t learned how to use them, if you do things that are fun but that don t really get students to learn more, then you will sell your students short. Even with the best of intentions, even if you seem like a natural as a teacher, unless you deliberately learn how to get better so you can teach the students of today for the world of tomorrow, you will not be teaching like a pro. You will be just an enthusiastic amateur.

Efteruddannelse Undervisningsfag Dansk, matematik engelsk og andre centrale fag Didaktiske elementer (evaluering af 2006-uddannelsen) Undervisningsdifferentiering Klasseledelse Evaluering for læring (formativ evaluering) Inklusion og specialpædagogik It og nye medier