Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013



Relaterede dokumenter
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Inklusionsundersøgelsen 2016

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

ARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Allerød Lærerforening

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

DLF for alle medlemmer

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

Professionsaftale for basisgruppen

BLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune

RLF S POLITIKOMRÅDER SKOLEPOLITIK

Inklusionsundersøgelse 2018

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Forhåndsaftale om funktionsløn.

Terndrup Skole og SFO

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Lønpolitik. Lønpolitik Vedtaget af MED-Hovedudvalget december 2010 Udgivet september 2015 Version 1.0. Redaktion Koncern HR

1. Generelt. Pensionsforhold Lokalt aftalte tillæg som gives som trin og/eller kronetillæg er pensionsgivende.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Lønpolitik

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Danmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

1.0 Udviklingen af folkeskolen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Frederiksberg Kommunelærerforening

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Kompetenceudviklingsstrategi

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Forord. Læsevejledning

Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune

I fællesskab falder brikkerne på plads

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Kvalitetsrapport 2012

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Det grafiske overblik

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

2 Lønniveau og regulering Med mindre andet fremgår af teksten er tillæggene i aftalen angivet som årlige grundbeløb i niveau.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Bilag til forståelsespapir

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

1.0 Udviklingen af folkeskolen

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Struer Kommune Lønpolitik

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kvalitet i specialundervisningen

Den ny budgetmodel for folkeskolerne overordnet beskrivelse

Principprogram. for Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforenings kongres september Professionsidealet DLF. -met

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Forhåndsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne fra 1. august 2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Danmarks Lærerforenings mål og værdier

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Kommunikationspolitik (s.1/3) Godkendt på generalforsamlingen 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15

at varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser.

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april marts 2016

Transkript:

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer af FLF skal sikre alle lige lønvilkår og bygge på konkrete, objektive kriterier. Lønudviklingen skal tilgodese alle medlemmer og medlemsgrupper i foreningen. Derfor skal lønnen aftales centralt. Lokalløn og andre individuelle lønformer passer ikke til lærerprofessionen, for lærernes opgaver løses og udvikles i et fællesskab, hvor alle kompetencer er lige værdige og ofte hinandens forudsætninger. Frederiksberg Lærerforening arbejder for: at alle lokallønsmidler aftales så centralt som muligt at alle lønmidler fordeles kollektivt og/eller understøtter kollektivet at fordelingen af lokallønsmidler bygger på konkrete, objektive kriterier og/eller kompenserer for lønforskelle blandt foreningens medlemmer at alle tillæg gøres varige og pensionsgivende at der indføres lønforløb for psykologer og konsulenter For medlemmer på statslig overenskomst, arbejder FLF desuden for: at alle lokale løndele aftales mellem arbejdsgiverne og Frederiksberg Lærerforening at arbejdsgiverne som minimum udmønter den forventelige, gennemsnitlige lokallønssum 1

Det mener FLF om LEDELSE Skolens ledelse har en central rolle i sikring af skolens udvikling. Skoleledelsen er pædagogisk ansvarlig for at skolen har og arbejder efter en tydelig overordnet retning og vision. Skoleledelsen har medansvar for lærernes arbejdsmiljø og lærernes mulighed for at arbejde professionelt. En professions-arbejdstidsaftale understøttes af kompetent, pædagogisk ledelse og levner plads til den professionelle personalepolitiske ledelse. Kompetent skoleledelse forudsætter indgående kendskab til undervisningens teoretiske og praktiske grundlag. Derfor skal skoleledelse på alle niveauer være læreruddannet. Derudover skal skolens ledelse kompetent kunne varetage skolens økonomiske, personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige fordringer. Forvaltning og kommune skal derfor sikre, at den nødvendige efter- og videreuddannelse af ledelserne er mulig. Det er skoleledelsens personalepolitiske og pædagogiske opgave at sikre, at der er sammenhæng mellem lærernes opgaver og de tildelte ressourcer. Det forudsætter: - at skoleledelsen vægter og prioriterer den pædagogiske og personalepolitiske rolle - at skolelederen prioriterer sin opgave på skolen bl.a. ved at være til stede og til rådighed for skolens personale - at skoleledelsen støtter den enkelte og teamet i at sætte mål og definere opgaven og i den løbende evaluering og justering - at skoleledelsen sammensætter, udvikler, støtter og evaluerer teamet og teamets arbejde - at skoleledelsen sikrer, at personalet har tilstrækkelige kompetencer til at kunne praktisere en inkluderende og differentieret undervisning - at skolelederen har den fornødne tid til og mulighed for at varetage opgaven 2

Det mener FLF om INKLUSION FLF støtter inklusionen, såfremt de rette forudsætninger er til stede. Det er nødvendigt for os: - at inklusion aldrig bliver et spørgsmål om at spare ressourcer - at inklusion er et fælles ansvar og aldrig kun den enkelte lærer/børnehaveklasseleders eller det enkelte teams ansvar - at der er politisk erkendelse af, at ikke alle elever kan eller skal inkluderes; grænsen for inklusion går der, hvor fællesskabet og arbejdsmiljøet for elever og lærere/børnehaveklasseledere er i fare For at inklusion skal lykkes, skal følgende forudsætninger være til stede: 1. Fællesskabet og almenundervisningen skal styrkes Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge og bidrager til fællesskabet. Inklusion kan kun lykkes, når eleven er en del af det sociale fællesskab. Det kræver: - at der er et godt og velfungerende fællesskab omkring undervisningen - at der på den enkelte skole tildeles tilstrækkelige ressourcer (fx ekstra tid, mulighed for tolærerordning, midler til sociale arrangementer samt de nødvendige undervisningsmidler) til at løfte denne opgave - at timetallet som minimum er på niveau med det vejledende, så der er tid til at tilgodese elevernes sociale og faglige behov 2. Strategi for inklusion skal implementeres For at sikre, at inklusion ikke bliver den enkelte lærers ansvar, skal Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi implementeres på flere niveauer. Det kræver: - at der på den enkelte skole i det daglige arbejdes med implementering af strategien fx gennem drøftelser i pædagogisk råd og på lærermøder - at skolebestyrelserne drøfter, hvordan man igennem fx økonomiske prioriteringer på den enkelte skole styrker inklusionsarbejdet ift. den overordnede strategi - at lærere/børnehaveklasseledere og ledelse på den enkelte skole i samarbejde udarbejder en inklusionsplan for skolen og samarbejder om implementering heraf 3. Lærerne skal efter- og videreuddannes For at inklusionen skal blive til gavn for eleverne, skal der investeres i relevant efteruddannelse, så lærernes og børnehaveklasseledernes kompetencer 3

styrkes indenfor de områder, hvor det giver mening ift. inklusion. Dette kræver: - at det er den enkelte skoles opgave at tilgodese og vurdere behovet for efter- og videreuddannelse i samarbejde mellem ledelsen, teamet og den enkelte lærer/børnehaveklasseleder - at der er fokus på opkvalificering af hele lærergruppen og af ledelsen 4. Eleverne skal have den rette støtte Nogle elever vil kunne inkluderes i normalklasserne, hvis de får den rette støtte. I den forbindelse er de faglige kvalifikationer centrale. Dette kræver: - at skolerne har fokus på, at de, der skal varetage støttefunktioner i klasserne, har den rigtige formelle uddannelse. Langt de fleste støttefunktioner vil kræve undervisningskompetence samt faglig indsigt om viden og om metoder; det vil sige at det forudsættes, at underviseren er læreruddannet 5. De fysiske rammer skal være tidsvarende og matche behovet De fysiske rammer kan være med til at fremme inklusionen. Det kræver: - at vi har en lav klassekvotient på maksimalt 24 elever - der skal være plads til alle i klasseværelset og mulighed for varierede undervisningsformer - at alle skoler lever op til regler og intentioner i undervisningsmiljøloven fx ift. indeklima - at alle elever har adgang til udearealer med muligheder for fysisk aktivitet i skoletiden og i pauser - at alle skoler har tilstrækkeligt med undervisningslokaler, så der er plads til alle klasser/hold - at alle skoler har grupperum og andre lokaler, der giver mulighed for holddeling og anden differentieret undervisning 4

Det mener FLF om ARBEJDSMILJØ Et godt arbejdsmiljø er dynamisk og må løbende justeres efter behov. Det gode arbejdsmiljø har afsæt i det fysiske, psykiske og æstetiske behov og er en forudsætning for arbejdet med den gode skole. Arbejdsmiljøet influerer på alle forhold, der vedrører skolen og skal derfor ikke ses som et særskilt tema, men som en del af den moderne skoles samlede udvikling Det er vigtigt at opgaverne og rammerne for opgavernes udførelse er tydelige og kendte og defineres i et samarbejde mellem ledelse, lærere/ børnehaveklasseledere/team samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Skolens mål, værdier og visioner skal være kendte for lærere og børnehaveklasseledere, så alle oplever at de opgaver og funktioner de, varetager er relevante og giver mening i forhold til opgaveløsningen. Lærere og børnehaveklasseledere skal have de fornødne ressourcer og kompetencer til at løse opgaverne. Ledelsen skal, når det er nødvendigt, hjælpe den enkelte lærer/børnehaveklasseleder og det enkelte team med at prioritere i opgaverne, så nedslidning, stress og udbrændthed forebygges. 5