at varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser.
|
|
- Anne Marie Bjerregaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.0 IMAKs virksomhed Hovedområde 1.0 IMAKS virksomhed Overordnet princip at varetage alle medlemmernes økonomiske, pædagogiske og arbejdsmiljømæssige interesser. Principper 1.1 alle medlemmer skal have mulighed for at vide hvilken hjælp de kan få fra IMAK samt deres rettigheder som ansat. Principper 1.2 IMAK ønsker åbenhed overfor medlemmerne omkring IMAKs virksomhed. Principper 1.3 IMAK ønsker, at medlemmernes pensionsopsparing forrentes bedst muligt. IMAK støtter op om Lærernes Pensions investeringsstrategi. INDSATSPROGRAM: IMAK vil fortsat arbejde på at informere grundigt om, hvilken hjælp det enkelte medlem kan forvente fra IMAK. IMAK vil fortsat arbejde for at informere grundigt om medlemmernes rettigheder i forbindelse med deres ansættelse. Dette vil ske ved opslag på hjemmesiden og informationer i Ilinniartitsisoq samt ikke mindst gennem kursusvirksomhed for de lokale tillidsrepræsentanter. IMAK vil arbejde på at synliggøre IMAKs virksomhed gennem artikler i Ilinniartitsisoq og på hjemmesiden samt oprettelse af en kalender på hjemmesiden, hvor deltagelse i møder, konferencer m.v., der ikke vedrører enkeltsager, vil fremgå. IMAKs bestyrelse opfordrer Lærernes Pension til at investere i grønlandske projekter såfremt disse er i overensstemmelse med Lærernes Pensions investeringsstrategi og er rentable. IMAK vil udarbejde tjeklister til medlemmer, der er på vej til pension. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 1
2 2.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE 2.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper 2.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker at være med til at udvikle folkeskolen i Grønland. IMAK vil gennem dialog rådgive og vejlede om rammerne for folkeskolen. IMAK ønsker et aktivt og kvalificeret tilsyn med folkeskolen. Principper 2.2 Skoleudvikling lokalt IMAK ønsker, at den enkelte skole indenfor de fælles rammer har ansvaret for udviklingen af undervisningens kvalitet samt for undervisningens organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse. Skoleudviklingen tager sit udgangspunkt i de for folkeskolen fastsatte mål og skal foregå i dialog mellem alle implicerede. IMAK ser evaluering som en integreret del af udviklingsarbejdet. INDSATSPROGRAM: IMAK arbejder aktivt med at udvikle, rådgive samt vejlede vedr. folkeskolen. IMAK vil sætte fokus på, hvad årsagerne er til, at folkeskolen ikke udvikles tilfredsstillende. IMAK vil deltage aktivt i det reformarbejde, som Naalakkersuisoq for Uddannelse har igangsat, herunder have fokus på en bedre indskoling og overgang fra folkeskole til uddannelsessystem. IMAK vil endvidere på alle niveauer arbejde for, at Skatte- og Velfærdskommissionen anbefaling om, at ansvaret for skolens udvikling skal tilbage til skolens ledelse og lærere og at den centrale detailstyring ophører. I den forbindelse vil IMAK Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 2
3 sætte fokus på evalueringsredskaberne, således evalueringen bliver en del af undervisningen, forestås af lærerne, og anvendes i den daglige undervisning. UNDERVISNINGEN Timetal IMAK vil sætte særlig fokus på, at elever i bygder og yderdistrikter sikres samme timetal som eleverne i byerne. IMAK vil arbejde for, at elevernes timetal i alle fag fastsættes fra centralt hold. Organisering IMAK vil arbejde for en anden organisering af skolen end den nuværende trinopdeling. IMAK vil arbejde for, at de nødvendige resurser anvendes, når klasser sammenlægges på tværs af klassetrin. Niveaudeling IMAK vil arbejde for, at der bliver muligheder for at niveaudele i kortere eller længere perioder evt. i hele skoleår. 1 IT IMAK vil arbejde på at såvel de pædagogiske som de tekniske forhold omkring IT bringes på det nødvendige niveau herunder skal det vurderes om opgave-byrdefordelingen mellem kommunerne og selvstyret skal revurderes. IMAK vil arbejde for at fastholde Selvstyret på, at der skal være overensstemmelse mellem kravene i folkeskoleloven, bekendtgørelserne og læreplanerne til elevernes færdigheder indenfor IT og de faktiske muligheder, Selvstyret kan til byde skolerne. IMAK vil arbejde for, at der tilbydes de nødvendige kurser, således at lærerne kan leve op til lovens krav om inddragelse af IT i undervisningen, samt at der på alle skoler findes det nødvendige udstyr hertil. De musiske- kreative fag. IMAK vil arbejde for bindende centralfastsatte læringsmål i de musisk - kreative fag, samt fastsættelse af timetal for de enkelte fag på de enkelte klassetrin. De musiske kreative fag skal være fagopdelt. Nogle af fagene kan evt. gøres til valgfag Fremmedsprog IMAK vil arbejde på, at der etableres rejselærerordning, der Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 3
4 løbende evalueres og justeres efter de aktuelle behov. IMAK vil arbejde for, at anbefalingerne fra den ekspertgruppe Naalakkersuisoq for Uddannelse har nedsat vedrørende sprogundervisningen i folkeskolen, indgår i arbejdet med den kommende skole- og uddannelsesreform. MÅL- OG EVALUERING Prøvefag IMAK vil arbejde for, at kun fagene grønlandsk, dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi skal være prøvefag. Derudover laves en projektopgave. Handleplaner IMAK vil arbejde for, at der skal laves handleplaner for alle elever i prøvefagene. Læringsmål IMAK vil arbejde for, at der udarbejdes årgangsdelte klare og målbare læringsmål. Løbende evaluering IMAK vil arbejde for, at ledere og lærere får de nødvendige redskaber til at arbejde systematisk med løbende evaluering, således at kvaliteten i undervisningen kan sikres. Det skal endvidere sikres, at forældrene får et reelt billede af deres barns faglige niveau. ELEVERNE IMAK vil arbejde for, at alle børn med særlige behov sikres undervisnings - /skoletilbud, der passer til deres behov IMAK vil arbejde for, at der bliver sat fokus på betydningen af fællesholdninger, retningslinjer og handleplaner på de enkelte skoler bl.a. for at lærerne får bedre redskaber i forhold til elever med særlige behov, herunder voldsomme elever. Omsorgspersoner IMAK vil arbejde for, at der ansættes det nødvendige antal omsorgspersoner, der i et samspil med lærerne, kan støtte de elever, der har behov herfor. Resurser IMAK vil arbejde for at holddelingstimer, klassekvotienten og støtteordninger og supplerende undervisning- fastsættes ud fra en pædagogisk vurdering i forhold til elevgruppens resurser. IMAK vil arbejde for, at klassekvotienten nedsættes og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 4
5 maksimalt må være 18. IMAK vil arbejde på, at der tilknyttes AKT lærere til alle skoler Pædagogisk- psykologisk rådgivning (MISI) IMAK vil arbejde for at MISIs betjening af skolerne optimeres, herunder at det direkte samarbejde mellem skole og psykologer forbedres bl.a. ved, at psykologer observerer de indstillede elever i den daglige undervisning samt rådgiver klassens lærere ud fra disse observationer. IMAK vil arbejde for, at sagsbehandlingen indstillede specialundervisning gøres kortere og mere smidig. Integration IMAK følger op på, at der skabes muligheder for en bedre skolegang for nytilkomne ikke - grønlandsksprogede elever. Dette sikrer en bedre kvalitet i undervisningen for de øvrige elever og medvirker til bedre integration. Skole- hjemsamarbejde IMAK vil endvidere arbejde for en styrkelse af skole/hjemsamarbejdet. IMAK vil arbejde for at skabe vilkår for bedre forældreinddragelse i skole og hjem samarbejdet. IMAK vil arbejde for, at Uddannelsesstyrelsens materialer om skole og hjem samarbejde opdateres. IMAK vil støtte op om oprettelsen af et landsdækkende forældreråd, der tager udgangspunkt i de valgte skolebestyrelser. Lærerprofessionen IMAK vil sætte fokus på lærer-professionen, herunder selvevaluering IMAK opfordrer til initiativer, der sikrer, at man i skolen bruger lærernes styrkesider og ikke presser lærere ind i multilærer -funktioner, som de ikke er fagligt klædt på til. IMAK vil arbejde for, at lærere med særlige funktioner får bedre muligheder for at mødes, udveksle erfaringer og skabe netværker. IMAK vil i hele sit virke tage udgangspunkt i et professionsideal, der styrker lærernes omdømme og renomme. SKOLENS LEDELSE OG MYNDIGHEDSVARETAGEL- SEN IMAK vil arbejde for, at skoleledelsen tilføres personale til udførelse af administrative opgaver. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 5
6 IMAK vil arbejde for, at myndighedsopgaverne centraliseres. IMAK vil arbejde for trinlederne klassificeres og tilbydes lederkurser. IMAK vil arbejde for lærerne og lederne fører an i debatten om folkeskolen. MIN SKOLE MIT ANSVAR IMAK vil arbejde for, at der oprettes forsøgsskoler. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 6
7 3.0 Løn- og ansættelsesforhold HOVEDOMRÅDE 3.0 Løn og ansættelsesforhold Overordnet princip Aftaler om timelærernes, forskolelærernes, lærernes, skoleledernes samt administrativt personales løn- og ansættelsesforhold fastlægges gennem overenskomster og aftaler mellem Naalakkersuisut eller private arbejdsgivere og IMAK Principper 3.1 Lønforhold IMAKs mål er ved overenskomster og aftaler at sikre medlemmerne løbende reallønsforbedringer. Reallønsforbedringerne skal hovedsageligt udmøntes på grundlønnen. Lønudviklingen skal fortsat primært bygge på anciennitetsprincippet. Lønudviklingen skal tage sit udgangspunkt i den uddannelse og i de kompetencer og kvalifikationer, der kræves for ansættelsen. Lønnen skal være medvirkende til at rekruttere samt fastholde personale. Principper 3.2 Ansættelsesforhold Ansættelsesforholdene skal sigte på at give tryghed og trivsel i ansættelsen - også under orlov, barsel og sygdom. INDSATSPROGRAM IMAK vil lægge op til et godt samarbejde med kommunerne. IMAK vil sikre, at løn- og ansættelsesvilkår for eksisterende stillinger overholdes i henhold til gældende aftaler/lovgivning. IMAK vil sikre, at løn- og ansættelsesvilkår for nyoprettede stillinger fastsættes i henhold til gældende regler. IMAK vil gennem henvendelse til kommunerne arbejde for, at der bliver mindst mulig ventetid på en personale-bolig ved tiltrædelse af ny stilling. IMAK vil fortsat arbejde for, at overenskomstforhandlingerne i fremtiden bliver gennemført inden overenskomstperioden Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 7
8 udløber. Dette skal ske gennem en aftale med selvstyret om tidsplan og retningslinjer for ordinære overenskomstforhandlinger. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 8
9 4.0 Arbejdstiden HOVEDOMRÅDE 4.0 Arbejdstiden Overordnede principper Aftaler om lærernes arbejdstid fastlægges gennem overenskomster og aftaler mellem Selvstyret eller private arbejdsgivere og IMAK Principper 4.1 Arbejdstidens tilrettelæggelse Lærernes arbejdstidsaftale skal være overskuelig og enkel at administrere for såvel lærere som ledelse. Den del af lærernes arbejdstid, der ikke vedrører undervisningen eller forberedelsen, skal beskrives og opgaverne tidsfastsættes som akkorder. Beskrivelsen og tidsfastsættelsen af akkorder skal ske ved aftaleforhandlingerne mellem Selvstyret eller private arbejdsgivere og IMAK. Planlægningen af den del af lærernes arbejdstid, der ikke vedrører undervisningen eller forberedelsen, sker i samarbejde mellem den enkelte lærer og arbejdsgiver. Der skal i lærernes arbejdstid afsættes tid til videre- og efteruddannelse. Samarbejdsudvalgene skal inddrages i arbejdstidens tilrettelæggelse INDSATSPROGRAM IMAK vil sammen med KANUKOKA/kommunerne fortsat arbejde for at øge kendskabet til arbejdstidsaftalen og samarbejdsaftalen samt disses muligheder for underbygge lokal udvikling og selvbestemmelse. IMAK vil desuden arbejde for, at skolerne får de nødvendige redskaber til at kunne planlægge fleksibelt, således at intentionerne herom i folkeskoleloven opfyldes Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 9
10 5.0 Arbejdsmiljø HOVEDOMRÅDE 5.0 Arbejdsmiljø Overordnet princip IMAK skal arbejde for, at medlemmerne sikres det højst mulige niveau for sundhed, trivsel og sikkerhed i det fysiske, psykiske og sociale miljø på deres arbejdspladser. IMAK skal arbejde for, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde styrkes og udbygges. Principper 5.1 Bevidstgørelse af arbejdsmiljøets betydning for trivsel på arbejdspladsen skal gøres til en integreret del af arbejdspladsens liv og hverdag. Professionsetik skal være et centralt begreb såvel for medarbejdere som for ledelsen. Arbejdsgiver skal medtænke arbejdsmiljømæssige forhold i såvel den strategiske ledelse som i de daglige konkrete handlinger. Samarbejdsudvalget skal udarbejde politikker, der har betydning for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. INDSATSPROGRAM IMAK vil arbejde for, at der fortsat sættes fokus på at få samarbejdsudvalgene til at fungere jf. intentionerne i aftalen. IMAK vil endvidere arbejde på, at lovgivningen vedrørende APV (arbejdspladsvurdering) overholdes samt, at APV bliver brugt aktivt i arbejdet på at skabe et godt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads. IMAK vil arbejde for en målrettet indsat i forhold til det fysiske arbejdsmiljø bl.a. i forhold til de stadig voksende problemer med indeklima og skimmelsvamp. IMAK vil kræve, at der udarbejdes arbejdsbeskrivelser for lederstillinger og alle funktioner. IMAK vil arbejde på, at der tilknyttes psykologer til alle arbejdspladser, således disse kan støtte såvel elever som ansatte, når der er brug for psykisk førstehjælp. IMAK vil arbejde for, at alle lærere får et kursus i selvforsvar. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 10
11 IMAK skal fortsætte samarbejdet med KANUKOKA/kommunerne samt Arbejdstilsynet i Grønland med henblik på en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet på landets skoler. IMAK vil arbejde for, at der indgås aftale med Selvstyret, således at sikkerhed- og sundhedsarbejdet kan integreres i samarbejdsudvalgene IMAK vil presse på overfor arbejdsgiverne for at få dem til - med udgangspunkt i arbejdspladsvurderingerne - at igangsætte tiltag for at bedre arbejdsmiljøet bl.a. med henblik på at nedbringe fravær. IMAK vil sætte fokus på de sociale myndigheders og MISIs sagsbehandlingstids indvirkning på ikke alene elevernes skolegang, men også lærernes arbejdsmiljø. IMAK ser gerne begreber som medarbejdersamtaler samt supervision være bærende begreber i den enkelte lærers personlige udvikling. IMAK vil fortsatte arbejde for initiativer til at nedbringe sygefraværet. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 11
12 6.0 Personalepolitik HOVEDOMRÅDE 6.0 Personalepolitik Overordnet princip IMAKs medlemmer, der er i arbejde, skal være omfattet af en personalepolitik udviklet i samarbejde mellem arbejdsgiver og medarbejderne, og som sikrer tilfredsstillende og udviklende arbejdsbetingelser Principper 6.1 Der skal i samarbejdsudvalgene udarbejdes personalepolitikker i overensstemmelse med kravene i rammeaftalerne med KANUKOKA og de private arbejdsgivere om medindflydelse samt i arbejdstidsaftalen. Nyansatte lærere skal tilbydes ekstra rådgivning og vejledning samt mentorordning det første år af deres ansættelse. Der skal udarbejdes politikker for integration og samarbejde for ansatte lærere. INDSATSPROGRAM Der skal være særlig fokus på samarbejdsudvalgets rolle i forbindelse udvikling af personalepolitikker på den enkelte arbejdsplads. IMAK vil arbejde for, at nyuddannede lærere får særlig rådgivning og vejledning samt mentorordning ude på den enkelte skole, og at der udarbejdes retningslinjer, der sikrer, at de får en god start. Tillidsrepræsentanten vil kunne indgå i dette arbejde. IMAK skal arbejde for, at supervision gøres til en integreret del af lærernes samarbejde og evaluering. IMAK vil arbejde på, at der indgås en aftale om medindflydelse og samarbejde for medarbejderne i Selvstyret og dets underliggende institutioner Politikkerne udarbejdet for integration og samarbejde skal udformes på en sådan måde, at de fremmer integrationen og samarbejdet mellem lærere med forskellige faglige og kulturelle baggrunde. IMAK vil fortsat arbejde med at sikre, at lederne får de nødvendige redskaber til at varetage deres arbejde. IMAK vil derfor i samarbejde med KANUKOKA og Uddannelsesstyrelsen fortsat aktivt deltage i lederkurser og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 12
13 skoleledermøder. IMAK skal, i forhold til problemerne omkring omsorgssvigtede børn, arbejde for en fortsat tværfaglig dialog, således, at det sikres, at alle instanser arbejder sammen om at løse problemerne. Der skal bl.a. uddannes og fastholdes personale, der har særlige forudsætninger for at medvirke til en afhjælpning af problemerne og til en lettelse af den psykiske belastning af lærerne. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 13
14 7.0 Uddannelsespolitik HOVEDOMRÅDE 7.0 Uddannelsespolitik Overordnet princip Ledere og lærere i den grønlandske folkeskole skal som et minimum have en 4-årig grunduddannelse fra et lærerseminarium. Ledere, lærere og forskolelærere i den grønlandske folkeskole skal sikres mulighed for løbende efter - og videreuddannelse. Timelærere skal have mulighed for opkvalificering med henblik på at kunne tage en læreruddannelse. Principper 7.1 Grunduddannelsen Læreruddannelserne skal løbende evalueres og kvaliteten sikres. Optagelseskriterier og fagligt indhold på den decentrale læreruddannelse skal være på niveau med de krav, der stilles på den 4-årige seminarieuddannelse. Principper 7.2 Efter- og videreuddannelse Ledernes, lærernes, forskolelærernes og timelærernes efter- og videreuddannelsesmuligheder skal løbende evalueres og kvaliteten sikres. Brugernes indflydelse på hvilke efter- og videreuddannelsestilbud, der udbydes, skal sikres. INDSATSPROGRAM IMAK skal arbejde for, at uddannede medlemmer, som har anden uddannelsesmæssig baggrund end den centrale- eller den decentrale læreruddannelse får mulighed for efteruddannelse, således at de sikres et uddannelsesmæssigt niveau, der svarer til den 4-årige seminarieuddannelse eller den 4,5-årige decentrale læreruddannelse. IMAK skal arbejde for, at mulighederne for efter- og videreuddannelse både i og udenfor Grønland fortsat udvikles, og at kvaliteten sikres. IMAK vil arbejde på, at midlerne til lærernes efter- og videreuddannelse sikres ved oprettelse af en fond, således Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 14
15 midlerne ikke længere er en del af Ilisimatusarfiks/Uddannelsesstyrelsens bevilling. IMAK vil arbejde på, at der fokuseres mere på etablering af fagfaglig efter- og videreuddannelse målrettet fag, hvor der mangles fagligt velkvalificerede undervisere. IMAK vil arbejde for at der etables efter- og videreuddannelse målrettet lærere, der underviser børn med særlige behov IMAK vil arbejde på, at der bliver udbudt kurser, således lærerne får de nødvendige redskaber til at inkludere elever med særlige behov. IMAK skal arbejde for, at timelærerne får muligheder for opkvalificerende kurser herunder bl.a. for at kunne tage en læreruddannelse. Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat 15
1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker
Læs mereRapport fra Grønland. I Resumeet fra rapporten kommer man med en række konstateringer, kommer med udsagn, kommer med konklusioner og tre anbefalinger:
Rapport fra Grønland Evalueringen af den grønlandske folkeskole blev offentliggjort i slutningen af marts måned. Evalueringen blev gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut efter opdrag af en styregruppe
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs merePrincipprogram Allerød Hørsholm Lærerforening
Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening Principprogram vedtaget på generalforsamling d. 10. marts 2015. Tilrettet på KS-arbejdsdag d. 10. august 2016. Afsked og forflyttelse Allerød - Hørsholm Lærerforening
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereDet mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013
Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereQaasuitsup Kommunia. Gruppe nr. 1. Dato: 4. marts 2011. Gruppearbejde (nr.): 1. Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen. Referent: Tom Ostermann Søholm
Gruppe nr. 1 1 Ordstyrer: Amalie Qvist Andersen Referent: Tom Ostermann Søholm Fremlægger: Leif Mathiassen Svar på spørgsmål 1: Se bilag Hvilke udviklingsmål og aftaler er opfyldt? Udviklingen er udstukket
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mere(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for
Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende
Læs mereOrientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser.
Orientering om regler for afholdelse af pædagogiske dage/weekends, omlægning af undervisningstiden samt regler for skoleovertagelser. Lovgrundlag Folkeskoleloven 15 : Skoleåret begynder den 1. august og
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereVejledning om reglerne for sygeundervisning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR-nr.: 29634750 Vejledning om reglerne for sygeundervisning 17.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereFrie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereØhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik
Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereRLF S POLITIKOMRÅDER SKOLEPOLITIK
RLF S POLITIKOMRÅDER FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget.
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFormandens mundtlige Beretning
Formandens mundtlige Beretning 2007 1 PÆDAGOGISKE FORHOLD Vi har lige gennemført konferencen om folkeskolen Naleqqiiffik. Baggrunden for konferencen er, at vi i organisationen ønsker at bevare samfundets
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereArbejdsmiljøstrategi
Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereBekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland
Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som
Læs mereEn bedre folkeskole. Rødovre Lærerforenings strategi- og visionsarbejde
En bedre folkeskole Rødovre Lærerforenings strategi- og visionsarbejde 2018-2020 Hvad er vi sat i verden for? At arbejde for de bedste rammer for medlemmernes virke, der fremmer folkeskolens formål, understøtter
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereDen gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler
Den gode Arbejdsplads Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler Historik Den gode Arbejdsplads Første udgave af DGA blev lanceret i år 2000 MED-rammeaftalen blev aftalt i 1996 For 20 år siden
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereNYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?
NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så? Indhold Månedslønnet ansættelse...2 Løn...2 Pension...2 Ansættelsesbrev...3 Arbejdstid...3 Ferie...3 Sygdom...4 Ansat på nedsat tid...4 Timelønnet ansættelse...4 Løn...4
Læs mereNuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.
PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereTo hovedmål vedr. arbejdstid
To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSpecialundervisning, inklusion og fællesskab
Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion
Læs mereHovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.
, Fag. Org. BFC Fag.org. DF ndre aktører : =otat og =rbejdsgruppe Fase 1 t det samlede skolevæsen løser opgaven med tysk og fransk (2.b) 01.14 02.14 t det indstilles til BUK-udvalget at godkende de hidtil
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereVELKOMMEN TIL. Program
SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg
Læs mereFælles Skolebeskrivelse
Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereKOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :..
KOP\. :.. Samarbejdsaftale for Korinth Efterskole - Spejderskolen Gældende for perioden 2009 til 2011 Side l af S SAMARBEJDSAFTALE FOR 1 KORINTH EFTERSKOLE - SPEJDERSKOLEN 1 FORMÅL 3 BESTYRELSENS ANSVAR
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereApril Sygefraværspolitik
April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereIndhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3
coc).-- ) Aftalens område 2 nformation og drøftelse Samarbejdsværdier og opgaver 2 i Procedure for evaluering af SOSU Nords arbejdsmiljøarbejde og aftalens effekt herpå 6 Procedure for gennemførelse og
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereDen centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne. - et samlet overblik
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 1. august 2007 Den centrale arbejdstidsaftale for lærere ved specialundervisning for voksne - et samlet overblik Den centrale arbejdstidsaftale beskriver,
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereNotat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med
Læs mereArbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer
Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mere