Medlemsblad for Pharmadanmark September 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra patient til patent: Forskning og udvikling side 14 Uambitiøst lovforslag om apoteksmodernisering side 24 Hvalkød og Parkinsons udløste stort rejselegat side 30 Statens Serum Institut har udviklet fremtidens diagnosemetode Side 6
Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Vigtig og efterspurgt medlemsrådgivning? Pharmadanmark gennemførte tidligere på året en medlemstilfredshedsundersøgelse (MSI), hvor foreningen fik flotte karakterer faktisk skilte Pharmadanmark sig igen positivt ud fra de øvrige deltagende AC-organisationer mht. tilfredshed og loyalitet. Det er naturligvis meget tilfredsstillende, men det er vigtigt at understrege, at det ikke som sådan er et mål i sig selv at score højt. Undersøgelsen skal derimod ses som et styringsredskab for foreningen. Hvilke indsatsområder er der, og hvor bør foreningen prioritere sine ressourcer? Hvor giver det mest værdi for vores medlemmer at sætte ind? I parentes bemærket siger undersøgelsen, at alle indsatsområder dvs. image, forventninger, medlemstilbud rådgivning og udbytte vurderes meget højt af medlemmerne, hvorfor det selvfølgelig kan være svært at højne niveauet yderligere. Men: Undersøgelsen rummer faktisk et paradoks, som på grund af sin karaktér vækker undren. Medlemmerne fortæller os, at de er meget tilfredse med Pharmadanmarks juridiske rådgivning, men overraskende nok tillægger de ifølge undersøgelsen ikke rådgivning den store betydning, når de spørges om, hvad der har betydning for deres tilfredshed med foreningen. Hvordan hænger det sammen, at rådgivning en kerneydelse for Pharmadanmark scorer højt på vurderingen af kvaliteten, men tilsyneladende ikke er en afgørende parameter ift. medlemmernes generelle tilfredshed? Analysefirmaet, som står for undersøgelsen, forklarer, at det skyldes, at rådgivningen er blevet en forventet vare hos medlemmerne. Man har høje forventninger til varen, og forventningerne indfris. Derfor er rådgivningen heller ikke noget, man egentlig skænker mange tanker. Den er bare til rådighed, når behovet er der. Det kan måske bedst sammenlignes med den almindelige forbrugers holdning til elforsyningen. Vi glædes ikke i det daglige over strøm i stikkontakterne, fordi det er en grundydelse, som vi helt naturligt forventer er tilstede. Men hvis strømmen pludselig forsvinder selv ganske kortvarigt så skal vi nok hurtigt lade vores elselskab vide, at manglende strøm slet ikke er godt nok. Hverdagen i Pharmadanmark viser da også, at juridisk rådgivning om løn- og ansættelsesretlige spørgsmål er en vigtig og efterspurgt service. Antallet af oprettede medlemssager giver en indikation af det store omfang af rådgivningen. Der er i år således foreløbigt oprettet over 1.200 medlemssager, hvor medlemmer har været i kontakt med Pharmadanmarks jurister og fået rådgivning. I nogle tilfælde har der være tale om langstrakte og komplicerede sager, mens der i andre har været tale om spørgsmål, som hurtigt kan afklares telefonisk eller på mail. Set i det lys er det i hvertfald sikkert, at foreningens rådgivningsopgave ikke skal nedprioriteres. Godt nok er lægemiddelområdet utvivlsomt begunstiget med gode løn- og ansættelsesvilkår vilkår, som afspejler områdets store og voksende samfundsmæssige og økonomiske betydning. Men alligevel vil der til stadighed opstå tvister og uenigheder mellem arbejdstager og arbejdsgiver og som minimum være behov for kritiske øjne på den ansættelseskontrakt, man skriver under på. Eller brug for assistance i forbindelse med nedskæringer, senest dem som lige er blevet annonceret på Novo Nordisk. Derfor vil og skal rådgivning om løn- og ansættelsesforhold være tilgængelig og af høj kvalitet. Men hvordan foreningen kan blive bedre til at kommunikere betydningen af rådgivning overfor medlemmerne, ja det sætter Pharmadanmark på dagsordenen på Repræsentantskabsmødet 2014 i november. Der vil til stadighed opstå tvister og uenigheder mellem arbejds tager og arbejdsgiver. Antje Marquardsen Formand 2 pharma september 2014
Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Fra patient til patent: Forskning og udvikling side 14 Uambitiøst lovforslag om apoteksmodernisering side 24 Hvalkød og Parkinsons udløste stort rejselegat side 30 Side 6 Indhold Virksomhederne har produkt som fokus universiteterne har viden s.16 04 Lønstatistik: Den kan du stole på 06 Nyt diagnoseværktøj med superkræfter 10 Kort om 12 Fra laboratoriet til generika til udviklingslande 14 Først identificeres targets så undersøges der for holdbarhed 16 Virksomhederne har produkt som fokus universiteterne har viden 18 To historier om grundforskningen 20 Samme target forskellige metoder 22 Kølig modtagelse af lovforslag 26 Stort Pharmadanmark-rejselegat går til parkinsonforsker 28 Kort om 29 Ny kredsbestyrelse for Pharmadanmark Hospital 30 Gnavpotteledelse sådan gør du 32 Pharma på Tværs 2014 33 Forfalsket medicin: Et spørgsmål om dataintegritet 34 Apotekssouschefer flyttede sig ledelsesmæssigt 36 Pharma in English 39 Meddelelser s. 12 s.26 s.30 September 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark September 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark September 2014 Statens Serum Institut har udviklet fremtidens diagnosemetode Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3600 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Oktober 15. 30. september November 12. 28. oktober December 10. 25. november pharma september 2014 3
Lønstatistik Af Christian K. Thorsted Lønstatistik: Den kan du stole på Snart begynder indsamlingen af oplysninger til lønstatistikken for 2014. Ikke sjældent oplever Pharmadanmark, at nyuddannede og HR-afdelinger stiller sig tvivlende over for tallene, men statistikken er valid takket være en høj svarprocent. Forhandlingsudvalget fastsatte sidste år, at nyuddannede kandidater pr. 1. januar skulle kræve en begyndelsesløn (inklusive pension) på 40.800 kroner og 41.500 pr. 1. juli. Mange penge, men en anbefaling som var baseret på tallene fra Pharmadanmarks lønstatistik.»vi oplever indimellem, at nogle nyuddannede simpelthen afviser at bede om en så høj løn, fordi de mener, at det er urealistisk og faktisk lidt pinligt. Men sidste års lønstatistik viste, at den gennemsnitlige faktiske begyndelsesløn for nyuddannede lå en smule højere end den startløn, som Pharmadanmark anbefalede. Virksomhederne er altså parate til at betale en høj markedspris for nyuddannede,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. På samme måde rejser statistikken indimellem øjenbryn hos HR-afdelinger eller chefer, som kan synes, at statistikkens lønninger ikke harmonerer med deres opfattelse af virkeligheden.»men igen må vi sige, at der ikke er grundlag for at tvivle på statistikken. Den samlede svarprocent var sidste år 65, og dermed er statistikken absolut valid og både højtlønnede og laverelønnede medlemmer deltager. Det betyder også, at det er et redskab, man med sindsro og overbevisning kan anvende i sin lønforhandling,«siger Antje Marquardsen. Hun opfordrer derfor alle til at gøre sig ulejlighed med at deltage i indsamlingen troværdigheden stiger i takt med omfanget af datagrundlaget. Pæne lønstigninger i 2013 Pharmadanmarks lønstatistik for 2013 viste, at langt de fleste medlemmer sidste år havde en lønudvikling, der lå over udviklingen i priserne. Reallønnen steg altså, men lønnen udviklede sig i forskellig takt afhængig af beskæftigelsesområde, anciennitet og stilling. De privatansattes gennemsnitlige lønstigning landede på 2,8 procent, i 2012 var det 4,7 procent. Gennemsnitslønnen blev opgjort til 57.194 kroner. Den private sektor var fortsat klart lønførende. En privatansat fik sidste år i gennemsnit cirka 10.000 kroner mere end en offentligt ansat og 8.000 kroner mere end en ansat på apotek På apoteksområdet var gennemsnitslønnen 49.027 kroner om måneden og den gennemsnitlige stigningstakt 1,6 procent. Det var en del lavere end i 2012, hvor den gennemsnitlige stigning var på 3,9 procent. Offentligt ansatte medlemmer fik en gennemsnitlig lønstigning på 1,1 procent. Det lå i overkanten af de generelle stigninger på både det regionale og det statslige område. Gennemsnitslønnen var 47.263 kroner. Statistikken viste i øvrigt, at der bliver stadig mindre forskel på mænds og kvinders løn. Lønkvotienten for mænd var i 2013 101,1, mens den for kvinder var 99,7. For mænd var den i 2012 101,6 og for kvinder 99,4. På arbejdsmarkedet generelt går det ellers kun langsomt fremad med ligelønnen. Den gennemsnitlige lønforskel ligger på mellem 13 og 17 procent, men for lægemiddelakademikere er ligelønnen faktisk en realitet. Klar til december Pharmadanmark sender til oktober mail og breve ud med spørgsmål om løn ud til medlemmerne, og når indsamlingen er afsluttet, starter et stort databehandlingsarbejde. Statistikken er færdig i begyndelsen af december og udsendes sammen med decembernummeret af Pharma. Den interaktive lønberegner, hvor man kan se, hvor man bør ligge lønmæssigt, er klar til brug i begyndelsen af december. 4 pharma september 2014
Lønstatistik 2013 Af Anne Cathrine Schjøtt Farmafolk er front løbere på lønstigninger Der er godt gang i lønkedlerne hos farmaindustrien, hvis man skal tro HR-cheferne. Funktionærer, herunder akademikere, der har lønninger i midten af skalaen, stiger nemlig 2,3 procent i 2014 og 2,2 procent i 2015. Dem med de højeste lønninger stiger en tand mere med hhv. 2,5 og 2,9 procent, mens de ansatte med den laveste løn stiger 2,0 procent begge år. Overordnet giver det i gennemsnit en lønstigning på omkring 0,5 procentpoint mere, end den generelt er i andre danske virksomheder. Det viser en prognose fra HR-virksomheden Bluegaarden, der har spurgt 380 danske virksomheder om deres forventninger til lønregulering.»man ser en højere stigning i farma- og medicobranchen. Baggrunden er, at virksomhederne både forsknings- og ledelsesmæssigt agerer på et internationalt marked. Det bliver de nødt til at sammenligne sig med. For at fastholde de kompetencer, man har i en virksomhed, er man simpelthen nødt til at have en højere lønregulering,«siger HRdirektør John Lind Thomsen. Han understreger, at danske lederlønninger kan synes høje. Men hvis man ser dem i forhold til udlandets, er de langt fra i den høje ende. Udviklingen gælder for alle videnstunge virksomheder.»men det gælder specielt de steder, hvor man har kompetenceflaskehalse. Det har man især set i farma- og medicobranchen, men også i enkelte andre teknologisk prægede brancher,«siger HR-direktør John Lind Thomsen. Undersøgelsen er baseret på svar fra HR-chefer i 380 virksomheder med i alt 73.625 medarbejdere. pharma september 2014 5
Farma Nyt diagnoseværktøj med superkræfter Den nye chip kan hurtigt vise, hvilke sygdomme en patient lider af.alle eksisterende sygdomme kan diagnosticeres på denne ene chip.her ses en glasplade med flere chips, så flere blodprøver kankontrolleres samtidigt. 6 pharma september 2014
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler Nyt diagnoseværktøj med superkræfter Alle tænkelige vira i verden, og alle de forskellige virusgener, som mennesker og dyr kan rammes af, kan nu diagnosticeres på en gang. Statens Serum Institut har udviklet et nyt værktøj, som kan blive fremtidens diagnosemetode. Metoden kan bl.a. være et nyt våben i kampen mod ebola. 360.000 prober af virus- og bakteriegener på én chip alle er nogle, som mennesker og dyr kan blive ramt af. Chippen er den første af sin art og kan hurtigt diagnosticere og kortlægge virus i mennesket og bevise, om den er identisk med tidligere kendte tilfælde, eller om der er mutationer i varianten. På en gang med kun en blod- eller væskeprøve.»vi tror, at vores nye metode bliver fremtidens måde at diagnosticere på. Vi har videreudviklet en amerikansk opfindelse, så vi nu på meget kort tid kan diagnosticere mange forskellige sygdomme i en blodprøve, podning eller lungesekret,«siger Anders Fomsgaard, afdelingschef for virusforskning og udvikling på Virussikkerhedslaboratoriet på Statens Serum Institut (SSI). Sikkerhedslaboratoriet blev skabt i forbindelse med HIV's spredning i 1985 og danner nu bl.a. rammen om diagnosticering af farlige tropiske sygdomme som ebola og andre af importerede virusser. De 12 ansatte i afdelingen arbejder normalt med genteknologisk hurtig diagnostik af de forskellige ebolatyper og andre afrikanske blødningsfeber virusser. Anders Fomsgaard mener, at SSI med den nye teknologi har skabt præcedens for, hvad der bliver fremtiden inden for hurtig diagnostik.»vi forsøger altid at være et skridt foran udviklingen. Om fem år er denne metode formentligt en af de mest benyttede, men vi forsøger allerede nu at skabe nye hurtigere og sikrere diagnostiske metoder,«fortæller han. Ulempen ved gammel metode er forurening SSI undersøger normalt en blodprøve for et begrænset antal sygdomme, bestemt ud fra lægens formodning på baggrund af symptomerne. Blodprøven bliver dermed opformeret til at indeholde mere genmateriale (RNA og DNA) fra de pågældende sygdomme, der så kan analyseres. Normalt vil de inaktiverede RNA- og DNA-sekvenser komme igennem genopformering ved brug af PCR (Polymerase Chain Reaction). I denne proces opformeres de RNA-stammer eller DNA-virusstammer, som kan give de symptomer, patienten udviser. Disse testes så for virusgener. Men når specifikke gener bliver opformeret, risikerer man at forurene genmaterialet. Dermed kan en prøve påvise vira, som egentligt ikke findes i genmaterialet. Med den nye metode undgår SSI forurening i større grad.»problemet er, at klinikerne gætter sig frem til, hvilket syndrom der er tale om, og det kan være svært at gætte, når man ikke har rigtig mange symptomer at gætte ud fra. Det kan være svært for lægerne at kende til alle vira i verden, og det kan være svært for dem klinisk at skelne, om det er den ene eller anden virus, eller om det er en bakterie. Så metoden er en Anders Fomsgaard, afdelingschef for virusforskning og udvikling på Virussikkerhedslaboratoriet på Statens Serum Institut (SSI) har i sit team med bl.a. ph.d. Maiken W. Rosenstierne udviklet den revolutionerende diagnosticeringschip. hjælp til, at de kan finde ud af, hvad der er i prøven.«ebola og blødningsfeber Den nye chipmetode kan afgøre, om der er almindelige kendte eller muterede sygdomme af RNA-virusfamilierne arenaviridae, bunyaviridae, filoviridae, flaviviridae og togaviridae, men også DNA-virus pharma september 2014 7
Farma Nyt diagnoseværktøj med superkræfter som poxviridae og alle andre kendte virusstammer. Selvom det kun er ebola, der er stor fokus på for tiden, findes også andre afrikanske blødningsfebervira, som giver lignende symptomer. Lassafeber, Marburgvirusinfektion og Crimean-Congo feber er alle udbredte i Afrika. Marburg og Ebola er begge filovirus, der er kendt for en spaghettilignende struktur i elektronmikroskopet. Denne struktur er atypisk for virus generelt, da hovedparten af virus er kuglerunde. Chippen er helt ny og først lige taget i brug hos Statens Serum Institut. I juli 2014 udkom en artikel i tidsskriftet PlosOne, hvor chippen blev testet på de værst tænkelige sygdomme, som SSI kunne skaffe genmateriale eller virus fra til at teste. Anders Fomsgaard estimerer, at chippen i øjeblikket koster omkring 1.500 kroner, for hver gang den bruges til test. Sådan fungerer den genteknologiske diagnosticering Lægen tager en blodprøve fra patienten. Hvis der er mistanke om farlige afrikanske blødningsfeber virus, sker det direkte ned i et inaktiverings-rør, som Statens Serum Institut (SSI) har fyldt med blå inaktiveringsvæske, som effektivt dræber alle vira og bakterier. Det eneste, der er tilbage, er nukleinsyrerne, altså RNA og DNA, som findes i alle levende celler og vira. De inaktiverede prøver bliver transporteret til SSI. Men den nye metode tilføjes Φ29-enzym (phi29) og fluorescerende nukleinsyre. Herved opformeres alt genmateriale, samtidig med at det får fluorescerende egenskaber. Kan opdage nye virusser Chippen til diagnosticering indeholder DNA- og RNA-prober fra flere forskellige steder på hele virusgenet. Derfor kan Statens Serum Institut lettere opdage alle virusser og afgøre, om det er en kendt virus eller en virus med mutationer i genet, som eventuelt er en helt ny virus, der dog tilhører en kendt virusfamilie, for eksempel en ny coronavirus.»hvis der findes en virus i prøven, vil genet binde sig til de prober, chippen indeholder for den virus. Chippen har 20-30 prober for hver virus,«forklarer afdelingschef Anders Fomsgaard, Statens Seruminstitut. På et virusgenom findes typisk omkring 10.000 baser. Ved den hidtidige genopformeringsmetode, Polymerase Chain Reaction (PCR), undersøges typisk på basis af kun omkring 20 baser.»men ved chipmetoden undersøges prober, der sidder flere forskellige steder på virusgenomet, så vi hurtigt kan opdage, hvis der opstår en ny ebolavirus, coronavirus eller en anden virus,«tilføjer Anders Fomsgaard. På den måde kan vi opdage og diagnosticere nye virusser.»det kan eksempelvis være et udtryk for, at det ikke er en coronavirus, vi kender, men en coronavirus af en ny art. På den måde kan vi opdage nye varianter, som tilfældet var med SARS og MERS«siger han. De fluorescerende gener i prøven hybridiserer så til en nyudviklet chip, der indeholder 360.000 DNA-prober for alle tænkelige vira og bakterier på planeten både menneske-, dyr-, plante-, fiske- og goblevira Hvis der findes en virus i den pågældende blodprøve, vil det binde sig til de forskellige DNA-prober fra mange forskellige områder af de bestemte virusgenom på chippen, som så kan aflæses af en computer. 8 pharma september 2014 Vi tror, at vores nye metode bliver fremtidens måde at diagnosticere på.
Bavarian Nordic på behandlingskurs Filovirus en virusfamilie Filovirusser tilhører virusfamilien filoviridae. De kan forårsage alvorlig blødningsfeber i mennesker og aber. Indtil videre er der identificeret to medlemmer af denne virusfamilie: Marburgvirus og Ebolavirus. Begge virus findes i flere forskellige muterede udgaver. Begge er sjældne sygdomme, men som det ses i Afrika for tiden, kan der forekomme voldsomme udbrud med høj dødelighed til følge. De blev første gang opdaget for omtrent 40 år siden. På grund af den høje dødelighedsrate og smitsomhed er der frygt for, at filovirusser kan bruges som biologiske våben. Der eksisterer ingen specifik behandling eller vaccine mod sygdommene på nuværende tidspunkt. I starten af næste år er Bavarian Nordic klar til at teste en ebolavaccine i raske mennesker. Det fortæller vaccineselskabet i en meddelelse i starten af september.»vi arbejder hen imod at gå i fase 1 i 2015 med en ny ebolavaccine, men det er sådan, at det er de amerikanske myndigheder, vi har indgået et samarbejde med. Det betyder, at det er dem, der finansierer det, mens vi leverer vores vaccine,«udtaler Rolf Sass Sørensen, investorrelationschef i Bavarian Nordic, til Ritzau. Samarbejdet er indgået med det amerikanske Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID), der er en offentlig instans. I midten af august kom det så frem, at Bavarian Nordic testede vaccinen mod filovirusser i aber. Testene blev udført i samarbejde med amerikanske partnere. Vaccinen har været lang tid undervejs, men testningen har taget fart, siden ebolavirussen har spredt sig kraftigt i Afrika. Bavarian Nordic modtog allerede i 2010 tilsagn om en bevilling fra U.S. National Institutes of Health (NIH) til en medfinansiering af en videreførelse af selskabets tidlige forskning inden for blødningsfebervirusser fra familien filovirus (Ebola- og Marburgvirus). De amerikanske samarbejdspartnere er på nuværende tidspunkt i gang med at afslutte et supplerende dyrestudie, som umiddelbart viser gode takter.»vi har interessante dyredata på nuværende tidspunkt,«sagde Ole Larsen, selskabets finansdirektør, i den forbindelse til Medwatch. pharma september 2014 9
Boksord Kort om Stor kortlægning af akademikeres psykiske arbejdsmiljø For første gang kortlægges det psykiske arbejdsmiljø for det akademiske arbejdsmarked. 80.000 akademikere, heriblandt Pharmadanmarks medlemmmer, er derfor på mail blevet inviteret til at deltage i en ny stor undersøgelse, der skal tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø på det akademiske arbejdsmarked. Undersøgelsen gennemføres af Pharmadanmark i samarbejde med Akademikerne og de øvrige 24 akademiske fagforeninger. Målet er at få mere viden om vilkårene for akademikerne på arbejdsmarkedet og dermed bedre mulighed for at kunne hjælpe til at forbedre dem. Med besvarelserne fra undersøgelsen bliver det muligt at tegne et nuanceret og aktuelt billede af kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø for de højtuddannede på tværs af sektorer, brancher, faggrupper, jobanciennitet, alder, køn osv. De første resultater af undersøgelsen vil ligge klar i slutningen af året. Novo Nordisk lukker afdeling Novo Nordisk skærer omkring 400 stillinger væk på verdensplan, fordi virksomheden fremover dropper at forske i lægemidler til behandling af inflammatoriske sygdomme. Det er endnu uvist, hvor mange af de annoncerede fyringer der falder i Danmark, men Novo Nordisk vurderer på nuværende tidspunkt, at mere end halvdelen af de berørte medarbejdere vil kunne tilbydes andre stillinger i virksomheden. Pharmadanmark følger sagen tæt og er i kontakt med medarbejderforeningen på Novo Nordisk (NAF) og de andre faglige organisationer på området. Det er endnu uvist, hvor mange Pharmadanmark-medlemmer der omfattes af fyringsrunden, men Pharmadanmark står naturligvis parat til at bistå de medlemmer, som måtte blive ramt. Afviklingen af aktiviteterne inden for inflammatoriske sygdomme vil foregå over de næste seks måneder. 10 pharma september 2014
Pharmadanmark rykker minister Pharmadanmark sendte i januar et forslag om etablering af en autorisationsordning for farmaceuter til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Pharmadanmark mener nemlig, at der er behov for at lukke det hul i lovgivningen, der resulterer i manglende sanktionsmuligheder over for farmaceuter og farmakonomer, som er ansat uden for apotekssektoren. Svaret fra ministeren var, at han ønskede at afvente en reorganisering af apotekssektoren, da det efter hans opfattelse ville kunne give fornyet grundlag for vurderingen af behovet for autorisationsordninger. Pharmadanmark mener som det også fremgår af foreningens forslag at behovet for at få farmaceuter underlagt autorisationsloven ikke primært bunder i et behov på apoteksområdet, men for alle de farmaceuter, som ikke er ansat på apotek, og som derfor ikke er omfattet af apotekslovgivningen. Farmaceuters og farmakonomers bidrag til patientsikkerheden sker ikke kun på apoteker, men også på hospitaler, i regioner og i kommuner, hvor disse faggrupper i stigende grad ansættes til at udføre sundhedsfaglige opgaver med direkte patientkontakt. Alligevel har Pharmadanmark afventet ministeriets overvejelser om reorganisering af apotekssektoren. Nu foreligger der et forslag til ny apotekslovgivning, og derfor har Pharmadanmark rykket ministeren for at blive inddraget i overvejelserne om behovet for at underlægge farmaceuter autorisationsloven. det sundhedsvidenskabelige fakultet det sundhedsvidenskabelige københavns universitet fakultet københavns universitet Master of Industrial Drug Development Ny formand for farmakonomerne Farmakonomforeningen skal have ny formand. Den bliver den 33-årige farmakonom Christina Durinck. Hun tiltræder 21. november. Christina Durinck arbejder i dag på Sønderbro Apotek på Amager og har været næstformand for farmakonomerne i syv år. Hun er klar over, at hun overtager formandsstolen i en brydningstid, hvor apotekssektoren står over for store forandringer.»det skal handle om tilgængelighed og medicinsikkerhed og ikke om at spare penge,«siger hun. Hun overtager formandsposten efter Susanne Engstrøm, der har været formand i mere end 25 år. Farmakonomforeningen har cirka 5.500 medlemmer, som typisk arbejder på apotek, sygehus eller i medicinalindustrien. Tag hele uddannelsen eller enkelte kurser Udviklet i tæt samarbejde med lægemiddelindustrien Giver overblik over alle faser i lægemiddeludvikling Undervises af førende forskere på Københavns Universitet og centrale medarbejdere i lægemiddelindustrien Kurser studieåret 2014/15 Drug Formulation and Delivery Drug Regulatory Affairs in Drug Development Discovery and Development of Medicines Pharmacology Læs mere på www.mind.ku.dk Eller kontakt master@sund.ku.dk pharma september 2014 11
Boksord de flytter sig Blå bog: Ida von Arenstorff, 26 år 2014-: Farmaceut i registrering og QA, Missionpharma 2014: Videnskabelig assistent, Københavns Universitet 2011-2014: Cand.scient.pharm, School of Pharmaceutical Sciences, Københavns Universitet 2011: Forskningsophold ved University of Sydney 2008-2011: Bach.scient.pharm., School of Pharmaceutical Sciences, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland/ foto Harry Nielsen Fra laboratoriet til generika til udviklingslande Hvorfor skifter du job? Da jeg blev færdig som kandidat i april i år, var det min plan at søge midler til en ph.d.-stilling i forlængelse af mit specialeprojekt og studiejob som videnskabelig assistent på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Sammen med en professor, jeg kendte fra tidligere, færdiggjorde jeg en projektbeskrivelse for at søge de sidste midler til projektet. Imens vi ventede på svar, tænkte jeg meget over, hvilke arbejdsopgaver og miljøer, der motiverer mig mest. Det gik op for mig, at jeg især motiveres af, at arbejdet er i interaktion med andre. Når jeg tænkte på en ph.d.-stilling, glædede jeg mig faktisk mest til at undervise, hvilket kun er en lille del af arbejdet. Jeg kunne fornemme, at det mere ensomme arbejde med forskningen ikke ville opfylde de ønsker, jeg har til et fremtidigt job. Jeg besluttede mig derfor for at skifte spor og søgte stillingen som Farmaceut i Registrering og QA hos Missionpharma. Hvad laver Missionpharma? Missionpharma indkøber, sælger og distribuerer generisk medicin og medicinsk udstyr til udviklingslande over hele verden samt større nødhjælpsorganisationer. Missionpharma leverer til mere end 70 lande, især i Afrika. Virksomheden, som er af dansk oprindelse, startede i 1970 erne og brugte de kristne menigheders netværk i udviklingslandene til at distribuere medicin heraf navnet. I dag er der mere end 110 ansatte på globalt plan, fordelt på kontorer i Danmark, Indien, Kina og Afrika. På hovedkontoret i Lynge arbejder 45 ansatte med forskellige baggrunde. Hvad skal du lave i dit nye job? Jeg er en del af et globalt kvalitetsteam på 18 personer, der sidder i Indien, Kina og Danmark. I det danske team er vi to medarbejdere. Min titel er Farmaceut i Registrering og QA. Jeg kommer til at få en masse forskellige arbejdsopgaver. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med sundhedsmyndigheder og NGO er rundt omkring i verden såvel som det interne samarbejde med kolleger i indkøb og salg. Jeg skal også udvikle kvalitetsafdelingen, tænke registreringsstrategi, styre pharmacovigilance og koordinere forskellige processer sammen med det globale team. Derudover håber jeg at blive go-to person i min afdeling for nogle af de it-systemer, Missionpharma bruger. Det er mit indtryk, at Missionpharma har haft en relativ høj udskiftning af leverandører, så blandt andet derfor kommer jeg til at rejse en del, da det også bliver en del af mit ansvar at lave kontrolbesøg hos vores eksterne leverandører. Missionpharma har pt. over 100 leverandører i Indien, men der er også leverandører i blandt andet Kina. Det er estimeret, at jeg som en del af stillingen kommer til at rejse mellem 20 40 dage om året. Det er en af grundene til, at stillingen tiltrækker mig så meget. Hvad er udfordringerne i dit nye job? Der er selvfølgelig en hel del at sætte sig ind i både med it-systemer og de over 2000 præparater, som Missionpharma forhandler. Derudover bliver det en spændende opgave at lave kontrolbesøg hos de forskellige leverandører i udlandet. Jeg 12 pharma september 2014
Job siden sidst har selv boet i Kina i et halvt år, hvor jeg underviste i engelsk. Derfor kender jeg lidt til den kinesiske kultur, men det er alligevel en udfordring at begå sig professionelt i en kultur, der er helt anderledes. Ud over at besøge leverandørerne skal jeg også optimere samarbejdet ved at opbygge gode relationer til mine internationale kolleger. Her tror jeg, det er en fordel, at jeg tidligere har haft en kinesisk chef, og at jeg ikke er bange for at rejse afsted på egen hånd. Jeg indstiller mig på, at jeg nok ikke helt kan forudse alle de udfordringer, der kommer. Det er en anden verden end den, jeg kommer fra som specialestuderende. Jeg sidder fx nu sammen med en salgsmedarbejder og formidler min faglige viden, så han, der ikke er farmaceut, forstår det og bruger min viden til noget, ligesom jeg skal forstå deres faglige sprog. Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at takke ja til dette job og derved tage et skridt væk fra forskningsverden? Jeg er opmærksom på ikke at brænde mine broer til forskningsog universitetsverden. Hvis jeg mod forventning kommer til at savne livet i laboratoriet, håber jeg, at jeg stadig kan komme tilbage. Selv om det selvfølgelig er nemmere, hvis jeg var blevet i miljøet og derfor var helt up to date med den nyeste forskning. Agnete Sara Dilling Jacobsen Pharma A/S Anja Østergren Nielsen Novo Nordisk A/S Britt Christensen The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Caroline Løth Dencker Marselisborg Apotek Cathrine Søndergaard Baastrup Regionshospitalet Horsens Danny Klindt Josephsen KLIFO A/S Dorothea Malli Dako Denmark A/S Eva Marxen Institut for Farmaci Fatma Schmücker Conteh Amneal Nordic ApS Gitte Bonke Seigan Novo Nordisk A/S, Måløv Heidi Arp-Nielsen A-consult A/S Ida Frank Rybners gymnasium Ida von Arenstorff Missionpharma A/S Jonas Bøje Nielsen BioAdvice Karen-Marie Olesen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen Karina Nilsson Folsing Novo Nordisk A/S Katrine Hauberg Novo Nordisk A/S, Gentofte Katrine Thor Andersen Novo Nordisk A/S, Måløv Kit Frederiksen Novo Nordisk A/S, Måløv Lene Rose Arfelt ThromboGenics NV Lone Cleveland Andersen GxP-Pharma Support A/S Louise Karlsson Sundhedsstyrelsen Louise Rotbøll Nielsen LEO Pharma Maja H. Michaelsen Novartis Healthcare A/S Husk Malene Gottfredsen Larix A/S Maria Thestrup Kristensen Novo Nordisk A/S Marwa Al-Shahwani Biogen Idec Mette Marina Kaae Thorhauge LEO Pharma Mikael Schneider Syddansk Universitet, SDU Pia Jensen Syddansk Universitet Rasmus Enggaard Novo Nordisk A/S Rasmus Ploug Winchler Larsen LEO Pharma Rune Hausner Novartis Healthcare A/S Sara Idris Boehringer Ingelheim Danmark A/S Sarah Bjerregaard Thygesen GlaxoSmithKline Consumer Health Stephanie Hogrefe Andersen Frederiksværk Apotek Stine Lykkeberg Jørgensen Syddansk Universitet, SDU Susanne Wedderkopp Munk Munk Drug Development Søren Post Larsen Region Hovedstaden Tanja Hadberg Nielsen Boehringer Ingelheim Danmark A/S Tanja Kim Jensen Aalborg Universitet Tavri Taib Ibrahim Frederiksberg Smallegades Apotek Tina Klok Wrønding AlfaNordic ApS Toke Jonsson Custom Pharmaceuticals Ltd Tove Marianne Oldam Aarhus Kommune Trine Graabæk Hansen Syddansk Universitet, SDU Trine Vand Ferrosan Medical Device A/S at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan gøre det på telefon 3946 3600 eller til pd@pharmadanmark.dk. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma september 2014 13
Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 14 pharma september 2014 F&U-afdelingerne: Forskning Forskning omfatter det stadie, hvor en farmavirksomhed initierer aktiviteter, der skal føre til videre udvikling, hvor lægemidlet kommer under offentlig reguleret kontrol. Det primære formål i forskningsafdelinger er dermed at skabe idéer til nye targets, der kan påvirkes med kemiske eller biologiske stoffer. At finde de rigtige targets kræver derfor omfattende viden om sygdommen. Targets er de biologiske mål, farmavirksomheden forsøger at ramme positivt eller negativt med udvalgte kemiske eller biologiske stoffer. Når targets er fundet, screenes for brugbare molekyler. Udvikling I udviklingsstadiet optimeres alle processer i forbindelse med det udvalgte molekyle, og det undersøges, om molekylet kan omformes til et brugbart lægemiddel i større produktionsskala uden at miste de ønskede egenskaber. Samarbejde Organisering af forsknings- og udviklingsstadier kan selvfølgelig være forskellig fra virksomhed til virksomhed. Men videnskaben bag metoderne er i stor grad ens. Det er vigtigt at bemærke, at selvom det synes opdelt i disse stadier, arbejder afdelingerne sammen på tværs lige fra begyndelsen.
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Colourbox Forsknings- vs. udviklingsafdeling Først identificeres targets så undersøges der for holdbarhed Der er stor forskel på aktiviteterne i en forsknings- og en udviklingsafdeling. Læs med her, og få et indblik i forskellene ifølge to af Danmarks største farmavirksomheder, Novo Nordisk og Lundbeck. Grundstenen til ny medicin lægges i afdelingen for forskning og udvikling (f&u) internationalt kendt som research and development (r&d). Aktiviteterne i forskningsdelen skiller sig markant ud fra det, der foregår i udviklingsdelen i en virksomhed.»den primære opgave i forskningssektionen i en farmavirksomhed er at udvikle idéer til nye targets, der kan påvirkes med kemiske eller biologiske stoffer,«siger Nicolaj Strøyer Christophersen, seniorforsker hos Novo Nordisk. Forskning finder target I modsætning til tidligere er forskningsafdelingens primære opgave at finde et target, der har en betydning for en sygdom, virksomheden har i fokus. Vigtigst er det, at behandlingen af sygdommen kan optimeres. Et target kan i denne henseende eksempelvis være receptorer, transportører, ionkanaler eller enzymer. Dernæst undersøges, hvilke stoffer der har en farmakologisk virkning på target. Men ikke alle targets og stoffer er mulige for virksomheder at markedsføre, da forskning og udvikling kræver en balancegang mellem økonomi og muligheder.»man skal ramme et design, som behandlingsmæssigt har en interesse både for dem, der skal betale, og de patienter, som skal have behandlingen. Hvis behandlingen allerede findes og er billigere, er der ingen, som vil købe produktet. Man skal finde det punkt, hvor man kan aflaste de mennesker, som i dag ikke bliver hjulpet,«fortæller ph.d. René Holm, funktionschef hos psykofarmafabrikanten H. Lundbeck og adjungeret lektor på Institut for Farmaci, Københavns Universitet. Han tilføjer, at forskningsafdelingen er meget dynamisk, fordi forskerne konstant er på jagt efter noget nyt. Udvikling beviser muligheder Udviklingsafdelingens formål er at verificere det, der er tænkt i forskningsafdelingen. I næste skridt af udviklingen skal det undersøges, om stofferne kan produceres i større skala uden at miste de egenskaber, som er nødvendige for at ramme det specifikke target.»i development findes svar på, hvordan man kan fremstille molekylerne, om de er sikre at anvende i klinikken, og om de overhovedet dur på den måde, som man i forskningen ud fra celle og dyremodeller har vurderet, at de vil, Så det er her, verificeringen foregår,«forklarer René Holm. Fagudgangspunktet for forsknings- og udviklingsafdelinger er typisk molekylærbiologisk eller farmakologisk, men i store forskningsafdelinger er der meget forskellig fagviden i spil. Dertil skal ansatte kunne finde og omsætte idéer og inspiration i klinikken. pharma september 2014 15
Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Colourbox Grundforskning vs. anvendt forskning Virksomhederne har produkt som fokus universiteterne har viden Det største forskel mellem forskning på universiteter og forskning i virksomheder er fokus på slutproduktet. Læs med her og forstå forskellen. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Forestillingen om, at grundforskning foregår på universiteter og den anvendte forskning i industrien, er forældet. Det fortæller flere forskere til Pharma.»De er begyndt at ligne hinanden mere og mere. Universiteterne er begyndt at udføre en mere strategisk forskning, der er rettet mod produkter,«fortæller Nicolaj Strøyer Christophersen, seniorforsker hos diabetesgiganten Novo Nordisk. Både virksomheder og universiteter udfører grundforskning. Forskellen er bare, at industrien altid har et produkt for øje, når de gør det. Derfor er der mere fokus på at løse problemer, når de opstår, frem for at starte forfra med nye projekter.»inden for grundforskning på universiteterne prøver man en masse ideer af. Det er kun dem, der virker, man går videre med, og hvis man støder på problemer, kan man gå tilbage og vurdere, om man kan gøre noget anderledes. I en farmavirksomhed skal man løse de problemer, der opstår undervejs. Vi kan ikke bare finde noget andet, der er mere interessant,«forklarer Nicolaj Christophersen, der har en erhvervs-ph.d. i stamcelleforskning fra Lund Universitet og NsGene A/S. Industri med produkter for øje Men grundforskning foregår også i industrien, da der skal være visse aspekter af grundelementer, hvis virksomheden skal kunne tage patent på sin opfindelse.»i et industrielt koncept er forskningen målrettet nye targets, og hvordan disse targets virker med henblik på markedsføring. Så vores forskning kan godt have et element af grundforskning i de tidlige faser. Men på et tidspunkt skal det industrialiseres,«siger René Holm, funktionschef hos psykofarmafabrikanten H. Lundbeck, og tilføjer:»hvis man sætter universitetsforskning og den industrielle forskning over for hinanden, er der et meget stort overlap på de farmaceutiske og kemiske discipliner. Farmaci er en appliceret videnskab, så differentieringen er ikke stor.«industrien arbejder i teams Forskere på universiteterne har typisk et publikationsfokus, mens industriforskere 16 pharma september 2014
Universitetsforskning med slagstyrke arbejder i teams hen imod at opfylde virksomhedens overordnede mål frem for de personlige.»der er bedre teamstruktur i erhvervsforskning. Ofte er der et forskerteam på omkring 10 mand, som arbejder med samme projekt om at løse en given problemstilling. På universiteterne handler det om den enkeltes karriere, og om at man selv bliver hovedforfatter på artikler,«forklarer Novo Nordisk-forskeren Nicolaj Strøyer Christophersen og tilføjer:»selvfølgelig arbejder man også sammen med andre på universitetet, men det er sjældent, at man har den samme teamånd. Jeg oplever ofte, at forskere, der kommer hertil fra universiteterne, får stor glæde af at arbejde sammen med andre. Her er de ikke bange for, at de andre løber med deres idéer. Omvendt er der også det spændende med grundforskning, at man selv kan tage æren, hvis det lykkes at lave et godt stykke arbejde.«universitetsforskning kan også ende med kommercialiserbare produkter. Det er et nyt produkt udviklet af forskergruppe ledt af Michelle McIntosh fra Monash University i Melbourne, Australien, et godt eksempel på. Hvert år dør over 100.000 kvinder verden over som følge af blodtab efter en fødsel. En simpel injektion med oxytocin kan forhindre eller behandle blødningerne. Men i udviklingslande kan det være svært at tilbyde denne behandling, da stoffet kræver kold opbevaring og skal administreres af sundhedsfagligt personale. Forskergruppen på Monash University har udviklet en tørstof udgave af produktet. Denne kan kvinder inhalere direkte, og da den findes i tør form, er den lettere at distribuere i ulande. Sådan en idé kunne sagtens være opstået i den kommercialiserede verden, da det er en forretningsmæssig ide, fortæller René Holm fra Lundbeck.»Men idéerne opstår også på universiteterne, fordi de tekniske videnskaber er tæt forbundet med produktanvendelse. Den forskning, vi laver, skal være en del af vores forretning, som fremadrettet skal give et afkast. Men undervejs er vi nødt til også at undersøge, om der er forståelsesmæssig grundforskning, vi skal undersøge for at kunne optimere vores forskning. pharma september 2014 17
fra patent til patient To historier om Grundforsker med kliniske drømme»det er en drøm for mig at finde et stof, der en dag kan blive til et lægemiddel. Men det er ikke min primære funktion. Vores primære produkt er uddannede kandidater, ph.d ere og post.docs til lægemiddelindustrien,«siger professor Hans Bräuner-Osborne, dr.pharm., Københavns Universitet. På universitetet foregår nemlig grundforskning. Hans Bräuner-Osbornes forskning tager primært udgangspunkt i den organiske kemi med de kemiske, små molekyler. Hans forskning er targetbaseret drugdiscovery. Universitetsforskeren oplever tit, at den grundforskning, han udfører, bliver sat i spil i virksomhederne.»vi laver umiddelbart grundforskning. Men det er også anvendt forskning, da vores forskning ofte sættes i spil i virksomhedernes forsknings- og udviklingsafdelinger. Deres forskning er i sidste ende anvendt forskning. Så vores forskning er en del af en stor proces, hvor man starter med det relativt lidt komplekse system og arbejder hen mod det mere komplekse nemlig mennesket,«siger han. Hans Bräuner-Osborne understreger, at man skal kunne lide at undervise og uddanne nye profiler, samtidigt med at man skal have mod på at samarbejde med branchen, hvis man søger en stilling i universitetsverdenen. Værktøjer skabes Universiteterne udvikler farmakologiske værktøjer. Det vil sige, at universitetsforskerne finder stoffer med ønskede farmakologiske egenskaber. Disse kan så bruges til at afdække, hvad et target har af biologisk værktøj, der også kan bruges til at undersøge, hvordan et target indgår i udviklingen af forskellige sygdomme. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Grundforskningsidé bliver til virksomhed Grundforskning kan føre til en reel lægemiddelkandidat. Det viser virksomheden Avilex Pharma, der er en akademisk forskningsbaseret spin-out virksomhed, skabt af professor Kristian Strømgaard og adjunkt Anders Bach, Københavns Universitet. Virksomheden bygger på et nyt princip inden for protein-protein interaktioner, som forskningsgruppen inden for Kemisk biologi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi har udviklet.»idéen og forskningen er baseret på 100 pct. akademisk forskning. Det var på Kristian Strømgaard Center for Biopharmaceuticals, Københavns Universitet 18 pharma september 2014
grundforskningen Hans Bräuner-Osborne School of Pharmaceutical Sciences, Københavns Universitet»Så vi er med til at skabe viden om, hvordan et stof med en bestemt profil potentielt kan bruges som et lægemiddel til en bestemt sygdom. Men vi afdækker også biologiske mekanismer, som måske kan bruges i en anden udviklingssammenhæng,«forklarer han om universitetsforskningen og tilføjer:»jeg ved, hvor svært det er at lave et lægemiddel. Vi sigter mod at lave nogle stoffer, der har nogle nye biologiske egenskaber, så vi skaber ny viden, der kan have en funktion eller terapeutisk potentiale for lægemiddelvirksomhederne i deres videre udvikling.«industrien arbejder helst på et valideret target. Dermed tager medicinalvirksomheden ofte tager udgangspunkt i nogle stoffer, som, universiteterne i forvejen har bevist, virker farmakologisk, men hvor stofferne i sig selv endnu ikke er brugbare som et lægemiddel.»det kan være, at stoffet bliver metaboliseret for hurtigt. Virksomhederne tager så udgangspunkt i vores viden og forsøger at skabe et stof, der kan bruges som lægemiddel.«dermed laver universiteterne den targetvalidering, som virksomhederne bruger.»vi laver kemiske stoffer, der kan bruges til at afdække biologiske funktioner, og vi finder ud af, om et target kan bruges til noget eller ej. Industrien sætter derefter deres eget udviklingsprogram i gang og laver en screening over dette target og fremstiller nye stoffer, som kan blive til lægemidler,«slutter Bräuner-Osborne. intet tidspunkt rettet mod at udvikle et nyt lægemiddel. Men vi har skabt noglepeptider, der potentielt kan bruges som lægemiddel,«siger Kristian Strømgaard. Projektet var ren grundforskning til at begynde med. Men med investeringsmidler fra bl.a. Novo Seeds er det akademiske projekt nu endt i præklinisk udvikling i en selvstændig virksomhed.»det startede med en receptor i hjernen, som er grundlaget for det nye peptid. Det er et peptid, hvor fem aminosyrer er kædet sammen. Det har vi så kædet sammen med polyethylenglycol (PEG). Det beskytter proteinet, så det ikke bliver nedbrudt i samme grad,«siger han. På den måde har forskerne sikret god stabilitet og høj affinitet. Dermed er stof- fet blev så potent, at det nu er i præklinisk udvikling. Udvisk skellet Selvom forskningen nu er nået til præklinisk udvikling, var idéen ved at falde til jorden til at starte med.»vi lavede kæmpe screeninger med små molekyler på samme projekt til at starte med, men det var fuldstændigt mislykket. Så det var lidt af nød, vi blev tvunget over i peptider,«siger han om det nu succesfulde projekt. Kristian Strømgaard har tidligere arbejdet med små molekyler, men han er senere i karrieren blevet mere og mere optaget af peptider og proteiner. Han ser en stor fordel i at trække på kompetencer fra både de kemiske og biologiske miljøer. Det gode samarbejde har han bl.a. oplevet på amerikanske universiteter, hvor han har set, at der opstår nye muligheder, når barriererne mellem de kemiske og biologiske grupperinger nedbrydes. pharma september 2014 19
fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Colourbox Biologiske vs. kemiske lægemidler Samme target forskellige metoder Kemisk molekyle Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Når et nyt lægemiddel skal findes, starter forskningsafdelingerne med samme udgangspunkt, uanset om slutproduktet er biologisk eller kemisk. Når target er identificeret, er søgningerne efter effektive kemiske og biologiske stoffer forskellige, men til sidst undersøges de kommende lægemiddelkandidater i samme slags modelsystemer, forklarer Karina Fog, chef for forskning i neurobiologi hos H. Lundbeck A/S. Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci Inden for lægemiddelverdenen findes to hovedgrupper: biologiske og kemiske lægemidler. På grund af forskellen i deres opbygning vil tilgangen til udviklingen af nye lægemidler i disse grupper være meget forskellig. Men i den tidlige fase af forskningen er der ikke den store forskel. Hos H. Lundbeck A/S, der forsker i både kemiske lægemidler og biologiske lægemidler såsom antistoffer, lægges der først og fremmest vægt på, hvordan man kan opnå den ønskede biologiske effekt af den kommende lægemiddelkandidat.»vi skelner ikke mellem, om slutproduktet er et lille molekyle eller et større protein, fx et antistof. Begge er en mulig- hed for os at undersøge. Vi kigger på, hvad der kan blive et nyt lægemiddel i fremtiden. Vi ser på, hvilket protein vi vil ramme, eksempelvis hvilken receptor eller kinase vi skal påvirke for at opnå de ændringer i cellen, der resulter i en effekt på sygdommen,«siger Karina Fog, chef for den tidlige forskning i neurobiologi hos medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S. Biokemisk er en kinase en type enzym, der har stor relevans inden for flere terapeutiske indikationer såsom Parkinsons sygdom. På dette begyndelsesstadie handler det for Lundbeck om først og fremmest at finde ud af, om det overhovedet er muligt at lave et lægemiddel der kan påvirke det 20 pharma september 2014
Sådan defineres små molekyler Det er normalt under 500 g/mol. Det er hverken et peptid, protein, DNA eller andre biologiske former. Danske biologiske farmavirksomheder Novo Nordisk Genmab Pharma Nord Zealand Pharma Ferring Pharmaceuticals Orphazyme Novozymes Topotarget Symphogen Biogen Idec Proteinmolekyle identificerede target eller gøre et target drugable, som det hedder hos Lundbeck. Finder holdbare idéer Lundbeck undersøger både nye targets, selskabet selv finder, og de forsøger at validere eksisterende viden om kendte targets.»vi undersøger, om vi kan opnå den ønskede cellulære effekt ved at påvirke et givent enzym eller protein. Men nogle gange smider vi idéen ud allerede på dette forskningsstadie, fordi vi vurderer, at det ikke er drugable,«siger Karina Fog. Først to forskellige veje Når forskerne har besluttet, om det protein, de ønsker at påvirke, skal rammes med et lille molekyle eller et protein, er der forskellige strategier for, hvordan de finder de bedste udgangspunkter.»hvis target eksempelvis er en kinase, og man vil ramme det med et lille molekyle, der hæmmer kinasen, laver forsker- ne et simpelt biokemisk assay på kinasen. Herefter screener de alt mellem få tusinde til flere hundredtusinde stoffer fra vores bibliotek for at finde nogle brugbare kemiske strukturer, som vi så kan ændre på for at få et mere potent molekyle med de fysiske og kemiske egenskaber, vi ønsker,«fortæller Karina Fog. Hvis man derimod vil ramme kinasen med et biologisk stof såsom et antistof, er fremgangsmåden en anden. Her vil man først immunisere mus med targetproteinet. Ved den metode skaber man antistoffer mod proteinet.»på den måde får vi et panel af monoklonale antistoffer. Disse antistoffer kan så opdeles i forskellige kasser. Det kan fx gøres ud fra deres affinitet, hvilken del af deres target de genkender og deres effektivitet i cellemodeller.«derefter samme spor Når de rigtige stoffer er fundet, er fremgangmåden i udviklingen i princippet ens, hvad end man arbejder med store eller små molekyler. Det vigtigste er, at man vælger relevante modelsystemer. Det kan være modelsystemer, som kan fortælle, om stoffet kommer ind i cellen og påvirker dets target, eller om stoffet krydser blod-hjernebarrieren i rotter eller mus. Det kan også være modelsystemer, der er udviklet til at gengive karakteristika ved sygdommen, fx. misfoldning af specifikke proteiner, dysfunktion i kommunikation mellem nerveceller eller celletab.»de sygdomsrelevante cellemodeller og dyremodeller, vi bruger, er de samme, hvad end vi tester effekten af kemiske eller biologiske molekyler,«forklarer Karina Fog og understreger:»der er dog meget store forskelle på, hvordan man udvikler henholdsvis de små og de store molekyler resten af vejen igennem, men på det tidlige udviklingsstadie er modelsystemerne ofte de samme.«pharma september 2014 21