Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Kan det betale sig? Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium
Indskoling Mellemtrin Overbygning
1.g 2.g 3.g
Grundskole Gymnasium Videreg. udd.
Udgangspunktet - Præsentation af Faaborg Gymnasium Udfordringen Den traditionelle kontakt mellem grundskole og gymnasium Den traditionelle gymnasiale tilgang til naturvidenskab Naturvidenskab for alle (Science for All vs. for the Few) Netværksdannelse Effekt
Newtons første lov Ethvert legeme fortsætter i sin tilstand af hvile eller jævn retlinet bevægelse, medmindre det af indprægede kræfter tvinges til at forandre denne tilstand.
Udfordringen Uddannelsesniveauet er forholdsvis lavere på Fyn end i det øvrige land Fynboerne tjener mindre Der er forholdsvis flere ledige på Fyn end i resten af landet Den fynske erhvervsstruktur må forventes at blive sat under særligt hårdt pres af globaliseringen
Her ligger vores opgave dette er vores udfordring
58,3 % af de fynske unge vælger en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF) Kun Bornholms og Sønderjyllands Amt ligger lavere (hhv. 54,7 og 57,6 %) Landsgennemsnittet er 64,9 % I Frederiksborg Amt er den 69,8 %
Det almene gymnasium 31,3 % på Fyn 27,4 % i Sønderjyllands Amt Landsgennemsnittet er 34,6 % Hovedstadsområdet: 45,0 % Frederiksberg Kommune: 50,4 %
Overgangsfrekvens fra 9. og 10. klasse til det almene gymnasium (1999-2006) Kilde: Fyns Amt, 2006
Andelen der ikke fortsætter i uddannelse efter 9. og 10. klasse (1999-2006) Kilde. Fyns Amt, 2006
Midtfyns Gymnasium Region Syddanmark Vækstforum UVM Faaborg Midtfyn Kommune Biblioteket Faaborg Gymnasium Områdets folkeskoler friskoler efterskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Svendborg Ungdomsskolen Film Fyn Station Next Idrætsklubberne Museerne FG skal operere i et vidtforgrenet netværk og forbinde mange aktører.
Fremtidens naturfaglige uddannelser Naturfag skal være for alle og indgå i den almene dannelse Elevinteressen er succeskriteriet Fundamentet skal være en moderne, bred forståelse af naturfaglighed
Fremtidens Naturvidenskabelige Uddannelser
Hvorfor vælges science fra? Fagene opleves som svære, abstrakte og teoretiske Undervisningen synes rettet mod elever, som ubesværet behersker fagene og trives med abstraktionsgraden Stor vægt på reproduktion af lærebogen Ringe vægt på diskussion, samtale, egne meninger Ringe vægt på samfundsmæssig kontekst En del elever (især piger) har dårlige erfaringer og ringe selvtillid fra tidligere Høj lærerstyring, meget lidt hands-on (kogebogsøvelser) Eksamensforberedelse fra dag 1, tidspres, mange prøver Den vestlige ungdomskultur er ikke til behovsudsættelse
Fagkulturerne My subject is my castle There is ( ) a danger that a report by the European Commission called a subculture in science teaching, at upper secondary level in particular. At this level, teachers have a science qualification and (hopefully) a keen interest in the subject, but they see teaching only in terms of their own speciality. This may be suitable for the very few students likely to go on to study the same subject, and a slightly bigger group who will study some other science subject, but the impact on other students is likely to be catastrophic. OECD: Encouraging Student Interest in Science and Technology Studies, 2008
Hvad ved vi? Den brede interesse for naturvidenskabelige emner er levende i underskolen, men svækkes v. 15 års alderen Såvel positive som negative erfaringer med naturvidenskabelig undervisning trækker meget lange spor Elevernes holdning til naturvidenskab ved udgangen af 10. klasse (USA) er en stærk indikator for, hvordan de vil klare naturvidenskabelige fag i gymnasiet Undersøgelser viser, at mange senere forskere reelt havde valgt at satse på deres naturvidenskabelige interesse allerede i 14 års alderen
To principielt forskellige veje at gå 1 Gøre fagene obligatoriske for alle, skabe bindinger for fagvalg, afskære eleverne fra valget af mere attraktive alternativer (fastholde indhold og pædagogik) 2 Gøre fagene mere appellerende, interessante og indbydende, give plads til andre elevtyper (nytænke indhold og pædagogik)
Der synes at være behov for Mere vægt på umiddelbart relevante og attraktive emner En mere legende og eksperimenterende tilgang En undervisning som sigter bredere end til de allerede vakte Hovedvægt på grundlæggende metoder og begreber Tid og plads til diskussion Inddragelse af aktuelle problemstillinger Færre detaljer som skal huskes og læres udenad
Men hvis det er den slags narrestreger som skal til Så får vi bare fat i de forkerte elever! Og trækker niveauet uforsvarligt ned for de rigtige elever! Men mon ikke vi allerede har fat i dem, som tænder på den klassiske hard core tilgang? Ekspansionsmuligheden ligger blandt de andre (forkerte) elever Derfor er der vel ikke så meget at betænke sig på vi er nødt til at have naturvidenskabelig breddeidræt, også Those that have been poorly served by science education Og vi er nødt til at skabe muligheder for, at elever, som i første gang har valgt naturvidenskab fra, kan komme på igen.
Et gymnasium som ressourcecenter i en klyngedannelse af folkeskoler siden efterår 2005
Samarbejde mellem tre parter Gymnasium Folkeskoler Kommune
Det dobbelte formål At øge interessen for naturvidenskab At stimulere lysten til en ungdomsuddannelse FG bruger ca. 80.000 kr om året på ScienceLab-aktiviteter. Tiltrækker denne ressource blot 1,5 ekstra elev, er pengene hjemme igen.
ScienceLab i bred forstand Faaborg Midtfyn Kommune som Sciencekommune Opmærksomhed fra Kommunernes Landsforening Sciencenetværk blandt folkeskolelærere Efteruddannelse af folkeskolelærere Scienceklub på Sundskolen ScienceCup Børnekulturdage (juni 2008) Aktiviteter på biblioteket Samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling Samarbejde med Undervisningsministeriet FG associeret Danske Sciencegymnasier
Vindere af DM i Naturfag 2007 Danni Th. Pedersen Peter Eduard
Primæransøgere til Faaborg Gymnasium 140 120 100 80 60 Serie 1 40 20 0 2007 2008 2009 2010 2011
Valg af studieretning med Mat/Fys/ke 40 35 30 25 20 15 Serie 1 10 5 0 2007 2008 2009 2010
Bred vifte af aktiviteter Hyppige besøg af folkeskoleelever (fra 6.-9. kl.) i gymnasiets laboratorier Årlig ScienceCup på gymnasiet i sept. for alle kommunens folkeskoler CSI Camp i samarbejde med SDU og Faaborg Kulturhistoriske Museer X-science for folkeskoleelever med særlig interesse for naturvidenskab Aktiviteter på biblioteket i skolernes efterårs- og vinterferie Netværksmøder i øjenhøjde mellem folkeskole- og gymnasielærere Efteruddannelse for folkeskolen i brug af digitalt dataopsamlingsudstyr Gensidig inspiration over elektronisk konference Rådgivning af kommunen om anskaffelse af nyt kompatibelt udstyr Møder med skoleledere og skolebestyrelser
Principper Storytelling Legende tilgang Stor grad af hands on Undersøgende, diskuterende elementer 3 x F (forundring forskning formidling) Små og store konkurrencer Inddragelse af gymnasielever som instruktorer Folkeskole- og gymnasielærere arbejder sammen om forløbene Selvorganiseret efteruddannelse Samarbejde i øjenhøjde
CSI Camp
Unge klimaforskere
Når ét af landets mindste gymnasier og én af landets fattigste kommuner kan hvad er så problemet?