Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital, Skejby
Spørgsmål Kliniske retningslinjer Hvilke sygeplejefaglige problemstillinger egner sig ikke som grundlag for en klinisk retningslinje?
Kliniske retningslinjer Svar Principielt kan der udarbejdes sygeplejefaglige retningslinjer på alt! - og det er nok godt, men er det godt nok?
Evidensbaseret praksis versus erfaringsbaseret praksis Komplementære ligeværdige og gensidige
Klinisk retningslinje - definition Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. * systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens).
Kliniske retningslinjer -krav Retningslinjen skal være: Relevant for patienten Relevant for de, der skal udføre den og skal falde inden for deres kompetenceområde Emnet skal være egnet for udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Kliniske retningslinjer - kriterier Den sygeplejefaglige problemstilling: skal være præcis og relevant skal være videnskabeligt beskrevet skal indeholde empiriske data skal kunne løses via anbefalinger skal kunne evalueres via indikatorer (efter implementeringen) skal kunne bruges i forskellige situationer (generisk) skal helst inkludere patientens perspektiv
Kliniske retningslinjer Det betyder, at den sygeplejefaglige problemstilling skal kunne måles og vejes samt at der skal være en årsags- og virkningsmekanisme. - men er det muligt i den situationsorienterede praksis?
Situationsorienteret praksis - eksempler Mellemmenneskelige relationer Livsytringer, de der ikke kan begrundes Situationen Phronesis, det, der altid kan være anderledes Kommunikation Samtalen, der omhandler sprog, krop og relationen
Mellemmenneskelige relationer "Nu vil jeg omsorge dig" Intentionen her er at være omsorgsfuld overfor patienten - men omsorg opleves på modtagerens præmisser.
Mellemmenneskelige relationer "Nu skal du have tillid til mig" Intentionen her er at være værdig til patientens tillid - men tillid opleves på modtagerens præmisser.
Mellemmenneskelige relationer "Nu vil jeg lytte til dig" Intentionen er her at være nærværende - men nærvær opleves på modtagerens præmisser
Livsytringer Sygeplejefaglige problemstillinger der handler om livsytringer egner sig næppe til kliniske retningslinjer. Livsytringer tillid talens åbenhed barmhjertighed respekt for den andens urørlighedszone
Situationen Kliniske retningslinjer handler blandt andet om ensartethed og om at få styr på tingene. - men hvad er muligt i situationen?
Situationen - kan for patienten omfatte Lidelse Patienten har en fysisk, psykisk og social smerte, har eksempelvis svært ved at tackle en alvorlig diagnose, en eksistentiel krise eller angst. Forlegenhed Patientens ansigtsudtryk og kropsbevægelser viser at personlige tabubelagte områder berøres, er forlegen overfor nogle personer, men ikke overfor andre etc.
Situationen Det, der afgør om handlingen var rigtig, er funderet i phronesis (forstandighed), og kan ikke opfattes med videnskabelig kundskab. Det opfattes derimod ved sansning. Det er der, hvor vi fornemmer, at vi ikke kommer videre. Forstandighed læres ved at leve livet, gennem refleksion og erfaringsudveksling.
Situationen Sygeplejefaglige problemstillinger der omhandler det situationsbestemte, det der altid vil kunne være anderledes, egner sig næppe til kliniske retningslinjer. Situationen indholder Eksplicit viden Aktuel tavs viden Principielt tavs viden Sygeplejersken kan f.eks. i situationen intuitivt fornemme patientens situation.
Kommunikation Klinisk retningslinjer om vejledning til patienter, kunne være et mål for god vejledning, hvor der kan være: en præcis problemstilling evidens på området relevant for patienten generisk i situationen Men er der ikke mere på spil?
Kommunikation -samtalen Der er mere på spil: kroppens tilstedeværelse i samtalen sprogets stemthed og tonen, klang og rytme urørlighedszonen åbenhed gensidig tillid engagement nærvær
Kommunikation Sygeplejefaglige problemstillinger, der omhandler samtalen, sproget, kroppen og nærvær egner sig næppe til kliniske retningslinjer. Samtalen Sygeplejersker handler ud fra mønstre og på erkendelsen af fænomenernes afvigelse samt lighed og identitet med disse mønstre (modsat at handle ud fra et regelsæt).
Den situationsorienterede praksis - erfaringsbaseret praksis indeholder teorier og retning problemer løses ved klinisk erfaring, der er en fornemmelse for, hvad der er det rigtige i netop denne situation, det læres bl.a. gennem refleksion evalueres ved at fornemme, se, høre og spørge til patientens oplevelse og til dennes accept af, hvad der er det rigtige i situationen. Det er en kritisk analyse og refleksioner over praksis.
Kliniske retningslinjer - evidensbaseret praksis Kliniske retningslinjer har fokus på: systematisk viden den direkte kerneydelse koordineret implementering Bibringer sygeplejefaget evidensbaseret viden supplerer den situationsorienterede sygepleje Antagelse: Bedre kvalitet i plejen
Situationsorienteret sygepleje - erfaringsbaseret praksis Situationsorienteret sygepleje har fokus på: respekten for patienten patientens integritet og inddragelse som subjekt individuel pleje og behandling Bibringer sygeplejefaget mangfoldighed af refleksioner, som kan udvikle faget yderligere supplerer de kliniske retningslinjer Antagelse: Bedre kvalitet i plejen
Overvejelser At udarbejde kliniske retningslinjer på eksempelvis mellemmenneskelige forhold, situationen og kommunikationen - det kan være en god øvelse - det kan skærpe, hvad der er på spil i disse situationer men om det bør indføres som en klinisk retningslinje, det er et andet spørgsmål.
Klinisk Sygepleje De sygeplejefaglige problemstillinger, der ikke egner sig som grundlag for en klinisk retningslinje, er problemstillinger, hvor sygeplejersker skal kunne turde at være til stede i øjeblikket turde give noget af sig selv være ærlig og åben overfor patienten være ærlig og åben i det kollegiale fællesskab Kort og godt, man skal turde at Bide livet i låret!
Referencer Aristoteles (1995). Den Nikomacheiske Etik. Frederiksberg: Det lille Forlag. Center for Kliniske Retningslinjer (2009). Skabelon og manual til udformning af evidensbaserede kliniske retningslinjer. Center for Kliniske Retningslinjer www.kliniskeretningslinjer.dk. Lawler J. (1996). Bak skjermbrettene. Sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Gyldendal. Løgstrup KE. (1957). Den etiske fordring. Den kendsgerning, hvoraf den tavse fordring udspringer. København: Gyldendal. Martinsen K. (2005). Samtalen, skjønnet og evidensen. Oslo: Akribe. NHMRC (1998). A guide to the development, implementation and evaluation of clinical practice guidelines. Australien. RNAO. (2002) Implementation of clinical practice guidelines. Canada Scheel LS. (2000). Praksislæring. København: Gyldendal Uddannelse Thaysen HV. et al. (2008). Erfaringer med kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer. Sygeplejersken nr. 24/2008 The AGREE Collaboration (2001). Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE - instrumentet. Wackerhausen B.; Wackerhausen S. (1993). Tavs viden og pædagogik. DPT 4/1993