Borderline og identitetsforstyrrelser

Relaterede dokumenter
Identitet og identitetsudfordringer i det senmoderne

Diagnosticering og behandling af borderline

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser

Borderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018

Mødet med mennesker med borderline

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

ZAN-BPD. Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder

Forstyrret identitet og borderline

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

HVAD ER ADHD kort fortalt

Arbejdslivet under pres: Holding og Containing

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Senmodernitet korttidsterapi

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

University of Copenhagen

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Udviklingssamtale førskolebarnet

Morten Kjølbye Kbh 2017

Angst og særlig sensitive mennesker

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

personlighedsforstyrrelser

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA Dato: 01 August 2012

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

En overlevendes beretninger

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Diagnoser, symptomer mv.

TRIVSEL I ORGANISATIONER UNDER FORANDRING

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

Diagnosekulturen en del af Præstationssamfundet. Anders Petersen

personlighedsforstyrrelser

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Personlighedsforstyrrelser

Første del af aftenens oplæg

Vi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Stress er en tilstand

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Alsidig personlig udvikling

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Unge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery

ORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School

Personlighedsforstyrrelser

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Transkript:

Borderline og identitetsforstyrrelser v/prof Carsten René Jørgensen Vejle, Juni 2017 Punktnedslag i senmoderne kultur identiteten i centrum Hvad er identitet fire niveauer af identitet Identitetsdiffusion et centralt element i borderlinelidelsen (BPD)

BPD er en identitets- og relationsforstyrrelse der ikke uden videre blot kan placeres alene hos den diagnosticerede pt BPD-pt gør naturligvis noget ved andre og sine omgivelser, men vores reaktioner fortæller ikke kun noget om pt men også om os selv - og kan blive en del af problemet BPD -pt er ikke afgørende anderledes end andre mennesker selvom nogen kan have behov for at skabe afstand til eller afgrænse sig fra hendes skræmmende eller intense oplevelser og adfærd ved at hævde dette Fleste mennesker har beslægtede oplevelser og reaktioner i forskellige sammenhænge blot i mindre voldsomme former

På vej: Dec.2017

Punktnedslag i senmoderne kultur 1 (Jørgensen 2008. 2012) Individualisering - Individet frisættes til at indholdsbestemme & realisere gode liv Traditioner, autoriteter & store fortællinger mister kraft som ydre ramme omkring vort liv & oplevelse af mening Fra moral forankret i forestillinger om højere over-individuelle mål til moral centreret omkring individuel selvrealisering Enkeltindividet fremfor fællesskaber i centrum. Fordres selvkontrol, socialitet, autonomi hos kulturelt frisatte menneske Ydre/gruppe-styrede menneske registrerer & tager løbende stilling til (tilpasser sig), hvad Man opfatter som godt & rigtigt, værdifuld identitet, omverdenens forventninger Øger risiko for tvivl: Hvem er jeg i virkeligheden? Gør jeg dette fordi det er en del af mig, fordi andre forventer det eller fordi jeg har overtaget andres forestillinger om mig og virkeligheden?

Punktnedslag i senmoderne kultur 2 Bevægelse fra relativt afgrænsede, statiske monokulturelle samfund til globaliserede multikulturelle samfund under vedvarende & hastig forandring Øger fokus på identitet som indre (jeg-id)/fælles (sociale/kollektive id) men også truet holdepunkt Øger fordring om evne til at leve sig ind i & forstå andre livsformer/(sub)kulturer som langt fra alle kan honorere Kontingenserfaringen livet opleves som menneskeskabt eller resultat af tilfældigheder ingen overindividuel orden, kraft eller mening Søger ind i os selv for at finde orden, mening & forankring Resultat: Det indadvendte menneske (Taylor) - optaget af eget indre (psykiske) liv, egen identitet kilde til autenticitet, sandhed, mening, forståelse af selv og verden

Punktnedslag i senmoderne kultur 3 Fordres indre ro, integrationsevne, evne til at ordne, bearbejde & skabe mening i stimuli, informationer & forandringer hos enkelte individ Frisættelsens pris: mindre tryghed & forudsigelighed Institutionelle støtte og ydre ramme omkring identitetsdannelsen (kulturel konsensus, traditioner, tydelige autoriteter) svækket Klare & stabile sociale roller, fælles varige normer, værdier og idealer er under pres Er vanskeligere at udvikle velfungerende identitet og vigtigere end nogensinde overlades i højere grad til individet selv Identiteten (individuel & kollektiv) = vigtig ramme for navigering i verden og instrument til håndtering af uvished Svære identitetsproblemer kan få vidtrækkende konsekvenser

Fra klassiske neurotiske lidelser til identitetslidelser Klassiske neurotisk organiserede lidelser Relateret til (jf. klassiske psykoanalyse): Snævre/begrænsende ydre rammer hæmmer udfoldelse, selvrealisering Strengt & straffende overjeg - massive fortrængninger & indre konflikter Manifesteret ved: hæmmede, depressive & overregulerede menn. Nye identitetslidelser, impulskontrolforstyrrelser herunder BPD Relateret til (jf. moderne relationelle psykoanalyse): Fravær af/længsel efter stabile rammer, klare forventninger, tydelige grænser & entydige sociale roller Splitting & dissociation kompromitteret fortrængningsevne Manifesteret ved: forvirring, indre uro, oplevet meningsløshed, tomhed & grænseløshed, selvskade, underregulering

Den menneskelige identitet Det, der er det samme forbliver det samme/stabilt over tid; en indre kerne - primært jeg-id., til dels personlig id. Forskellighed det, hvad der adskiller individet/selvet eller en gruppe ( os ) fra andre (konkrete andre eller dem ) primært sociale identitet Identitet kan opfattes som: Noget der findes via introspektion, selverkendelse, erfaring; en altid allerede given kerne, individualitet, der skal afdækkes/opdages Noget der skabes, via egne valg, handlinger, konstruktioner Et forsvar (fantasi om helhed & forbundethed) imod skræmmende oplevelse af fragmentering og kaos Identitet = persons centrale definerende karakteristika - influerer på evne til at fungere selvstændigt (agens/autonomi) organiserer erfaringer, navigering og oplevelse af verden som meningsfuld

Identitetsniveauer (Jørgensen 2008) Jeg-identitet personlighedsstrukturel størrelse, relateret til graden af integration af indre objektrelationer (Kernberg), udvikling af nuancerede, realistiske, stabile og dog fleksible forestillinger om selv & andre Personlig identitet individuelle karakteristika/træk, evner, selvopfattelse, personlige mål, værdier & gennemgående tilstande Social identitet oplevelse af at tilhøre og identificere sig med sociale grupper herunder andres opfattelse (sociale kategorisering) af selvet Kollektiv identitet - indlejring i & identifikation med større sociale fællesskaber (nation, kulturkreds), religion, etnicitet Udvikling & funktion på de fire niveauer er tæt forbundet; forstyrrelse på et niveau særligt i jeg-identiteten kan give anledning til problemer på øvrige

Hovedelementer i veludviklede identitet Stabil, kohærent, fleksibel og realistisk fornemmelse af: Hvem er jeg, hvordan adskiller jeg mig fra andre? Hvad er mine mål & idealer? Fornemmelse af selvets kontinuitet på tværs af tid & sted Kohærent & nuanceret fortælling om, hvordan man er blevet den, man er; meningsgivende sammenkædning af erindringer Oplevelse af, at være aktør i eget liv; målrettet handling for realisering af langsigtede mål Oplevelse af at høre til social gruppe stabil identifikation med tilhørende normer, værdier, idealer & roller Realistisk og nuanceret fornemmelse af egne grænser, krop & kønsidentitet Fremtræden og handlinger i overensstemmelse med stabil indre kerne (autenticitet)

Formelle diagnostiske kriterier Borderline personlighedsforstyrrelse - min. 5 af følgende 1. Intense bestræbelser på at undgå at blive forladt/ladt alene (reelt eller forestillet) 2. Mønster af ustabile og intense interpersonelle relationer; stadig vekslen ml. idealisering og devaluering 3. **Identitetsforstyrrelse; udtalt og vedvarende ustabilitet i selvbillede, fornemmelse af selvet 4. Impulsivitet på mindst to områder der potentielt kan skade selvet (ex: stofmisbrug, spiseforstyrrelse, impulskøb, risikoadfærd) 5. Tilbagevendende suicidal adfærd/tanker/trusler el. selvskadende adfærd 6. Affektiv ustabilitet - udtalt følelsesmæssig reaktivitet 7. Kronisk tomhedsfølelse 8. Upassende, intens vrede/vanskeligheder med at kontrollere vrede 9. Forbigående, stress-relaterede paranoide forestillinger el. svære dissociative symptomer (NB: rummer to forskellige elementer)

BPD-lidelsens hovedelementer Faktor-analytiske studier finder, at diagnostiske kriterier for BPD samles i 3-4 faktorer (Sanislow et al.2000, 2002, Fossati et al.1999, Blais et al.1997, Clarkin et al. 1993, Hurt et al.1990): **Identitetsforstyrrelse Forstyrrede relationer Adfærds- og følelsesmæssig dysregulering/ustabilitet Ved diagnosticering af BPD har identitetsforstyrrelsen: Høj positiv prædiktiv værdi (0.87-0.40) pt. har BPD, når identitetsforstyrrelse er tilstede (Modestin et al.1998, Clarkin et al.1993, Pfohl et al.1987, Modestin et al.1987, Widiger et al.1986) Høj negativ prædiktiv værdi (0.95-0.50) pt. har ikke BPD, når identitets-forstyrrelse ikke er tilstede (Fossati et al.1999, Pfohl et al.1986) Identitetsforstyrrelse, ukontrolleret vrede & affektiv ustabilitet har højeste samlede prædiktive værdi (0.72, 0.72, 0.75) ved BDPdiagnosticering blandt unge (Becker et al.2002) Altså: Identitetsforstyrrelsen er helt centralt element i BPD

Identitetsdiffusion Dybere og mere varige forstyrrelser i jeg-identiteten; flere centrale udviklingsopgaver er uløste Ustabil & modsigelsesfyldt selvopfattelse uklar fornemmelse af egne grænser, behov og karakteristika; tager farve efter omgivelserne dybtgående usikkerhed omkring hvem jeg i virkeligheden er Indre tomhed, fremmedgørelse fra sig selv, egen krop & andre Urealistiske & unuancerede forestillinger om egen fremtid Forstyrret kønsidentitet, forvirring omkring seksuelle orientering Forstyrret tidsopfattelse livet opleves som fragmenter uden meningsgivende sammenhæng Kan ikke træffe kompetente, autonome beslutninger (afhængighed) Forvirring omkring (vekslende) grundlæggende værdier, mål & normer