Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6... 3 Bilag 3 tabel: politiske forbrugere: Goul Andersen, 2004 s. 155 Tabel 8.5... 4 Bilag 4 tabel: intern og ekstern effektivitetsfølelse: Goul Andersen 2000, s. 142 6.8... 5 Bilag 5 tabel: stemmenormen efter socioøkonomisk baggrund: Elkilt M.fl, 2005, s 98 tabel 5.3.. 6 Bilag 6 graf: valgdeltagelse ved folketingsvalg 1918-2005: Elkilt M.fl, 2005, s 28 tabel 2.1... 7 Bilag 7 tabel: politisk interesse og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2003 s. 155 tabel 8.13... 8 Bilag 8 tabel: vurdering af folk der modtager sociale ydelser: Goul Andersen, 2003 s. 243 tabel 9.1... 8 Bilag 9 tabel: stemmenorm i forskellige lande: Elkilt M.fl, 2005, s 96 tabel 5.1... 9 Bilag 10 artikel Danskerne udlever den amerikanske drøm :... 10 Bilag 11. Dansk Abstract... 12 Bilag 12: Studieforløbsbeskrivelse... 13 Side 1 af 15
Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2 Side 2 af 15
Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6 Side 3 af 15
Bilag 3 tabel: politiske forbrugere: Goul Andersen, 2004 s. 155 Tabel 8.5 Side 4 af 15
Bilag 4 tabel: intern og ekstern effektivitetsfølelse: Goul Andersen 2000, s. 142 6.8 Side 5 af 15
Bilag 5 tabel: stemmenormen efter socioøkonomisk baggrund: Elkilt M.fl, 2005, s 98 tabel 5.3 Side 6 af 15
Bilag 6 graf: valgdeltagelse ved folketingsvalg 1918-2005: Elkilt M.fl, 2005, s 28 tabel 2.1 Side 7 af 15
Bilag 7 tabel: politisk interesse og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2003 s. 155 tabel 8.13 Bilag 8 tabel: vurdering af folk der modtager sociale ydelser: Goul Andersen, 2003 s. 243 tabel 9.1 Side 8 af 15
Bilag 9 tabel: stemmenorm i forskellige lande: Elkilt M.fl, 2005, s 96 tabel 5.1 Side 9 af 15
Bilag 10 artikel Danskerne udlever den amerikanske drøm : Danskerne udlever den amerikanske drøm Politiken.dk 11.12.2013 Side 605 ord Artikel-id: e423ed40 Link til artikel Danmark er duks i social mobilitet, og den amerikanske drøm har det sværest i USA. Alle har lige muligheder for at arbejde sig op i samfundet gennem hårdt arbejde. Uanset hvor de kommer fra i samfundet, og uanset hvad deres forældre laver. Det opsummerer, hvad amerikanerne drømmer om - også kaldet 'Den Amerikanske Drøm' og bliver ofte kaldt en af grundstene for deres nation. Et amerikansk universitet har sat sig for at undersøge, om det er så let at arbejde sig op, som drømmen påstår. Det er det ikke. Forskning viser, at det er sværere at bevæge sig op i de økonomiske klasser i USA, end det er i noget andet land i verden, og at det er lettest i Danmark og Norge. Det skriver CNN. Lars Benjaminsen, der forsker i socialpolitik og velfærdsydelser på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, er kritisk over for Danmarks placering.»selvfølgelig skal man glæde sig over, at Danmark ligger i den pæne ende, men der er stadigvæk en meget stor forskel på uddannelseschancerne afhængig af den sociale baggrund«, siger han.»udfordringerne er mindre, end de er i USA, men de er her stadig«. Stor debat i USA Den nye forskning kommer fra University of Ottowa og er blevet en stor debat i USA. Undersøgelsen peger nemlig på, at det er den relative økonomiske lighed i Danmark, der gør, at det er lettere at bryde den sociale arv, men den fastslår ikke, at det er afgørende. Til gengæld peger den på uddannelse, familieliv og socialpolitik som de afgørende faktorer for social mobilitet. Og på de fronter, står Danmark stærkest sammen med Norge - skarpt efterfulgt af Finland og Sverige. VERDENSMESTRE. Danmark er verdensmestre i social mobilitet ifølge ny forskning fra universitetet i Ottowa, USA.»Undersøgelsen siger noget om, at de principper, vi har indrettet os efter i Danmark, på mange måder virker befordrende for at nedbringe uligheden«, siger Lars Benjaminsen. Den nye undersøgelse har fået overskriften 'Myten om den amerikanske drøm' af CNN, og det er der god grund til ifølge Lars Benjaminsen, blandt andet fordi uddannelse koster penge.»amerikanerne kæmper med en udbredt fattigdom og økonomiske barrierer. Der er store forskelle på det danske og amerikanske samfund. Der er ingen tegn på, at amerikanerne vil ændre på de her ting«, siger han. Der er stadig ulighed i Danmark Selvom danskerne ligger i toppen af undersøgelsen, er der ingen grund til at juble, mener SFIforskeren.»Danmark er et af de lande med den højeste mobilitet, men der er stadigvæk en betydelig social træghed. Der er stadig store forskelle på chancerne for at få en videregående uddannelse i Danmark, og de forskelle er meget større i USA. Betydeligt større«, siger Lars Benjaminsen. Men der er stadig meget at arbejde for i Danmark. Der er nemlig en gruppe af unge, der aldrig får sig en uddannelse, fordi de kommer fra ressourcesvage hjem. LÆS OGSÅ: Verdens eksperter giver deres bud på de vigtigste fænomener i 2014»Der er det en udfordring at få flere unge fra ressourcesvage familier til at tage en uddannelse. Det er der, opgaven ligger. Gruppen vokser ikke, men udviklingen er gået i stå. Det lykkes ikke at få Side 10 af 15
procenten længere ned end til 30-40 af børn af lavtuddannede forældre, der ikke får en uddannelse overhovedet«, siger han. Derfor mener Lars Benjaminsen, at det er forkert at tro, at det danske samfund er så mobilt som muligt.»jeg synes, det er et stort problem, at 30-40 procent af de lavtuddannedes børn ikke får en uddannelse. Vi ved, at folk klarer sig bedre i livet, hvis de får en uddannelse. Der er et potentiale, så der er al mulig grund til at blive ved. Det betyder noget«, siger han. Side 11 af 15
Bilag 11. Dansk Abstract I det normative ideal vi har formuleret for den danske velfærdsstat, er den enkelte borgers mulighed for at deltage essentiel. I projektet forsøger vi derfor at forklare sammenhængen mellem individers individuelle ressourcer og den politiske deltagelse. For at finde denne sammenhæng begynder vi opgaven med en teoretisk redegørelse for Pirre Bourdieus ressourceteorier herunder hans kapital- og feltteorier. Det gør vi for dernæst at kunne anvende den, til en definition af hvilke samfundsgrupper den danske velfærdsstat indeholder. Til denne definition har vi anvendt Arbejderbevægelsens Erhvervsråds data fra deres klasseinddeling. For at besvare vores problemformulering fyldestgørende, inddrager vi Robert A. Dahls normative idealdemokratiteori samt Jean-Jaques Rousseaus udviklingsdemokratiteori. Med udgangspunkt i deres normative idealer, samt begreberne om medborgerskab og den demokratiske norm, opstiller vi dette ideal. Intentionen med dette er at have et normativt ideal, vi kan sammenholde med den deskriptive teori omkring velfærdsstaten. Redegørelsen munder ud i en sammenfatning af samfundets grupper, som vi i opgaven har valgt at omdøbe til ressourcegrupper. Efterfølgende vil vi både se på ressourcegruppernes formelle muligheder for at deltage i den demokratiske proces, men også individets reelle følelse af mulighederne for at deltage og blive hørt. Her redegøres der for begrebet effektivitetsfølelsen, og vi benytter dette til at forklare de enkelte ressourcegruppers effektivitetsfølelse i forhold til deres politiske deltagelse. Det foregår både inden- og uden for det demokratiske felt. Denne mangel på effektivitetsfølelse problematiseres i form af en demokratisk marginalisering hvori begrebet social mobilitet inddrages. Opgaven afsluttes med en diskussion om den politiske deltagelse i velfærdsstaten, og de mulige udfordringer velfærdsstaten står overfor. I forlængelse af dette diskuteres det hvorvidt en faldende deltagelse samt faldende effektivitetsfølelse vil havde konsekvenser for velfærdsstatens sammenhængskraft og dets individers solidaritet. Vi konkluderer herudfra at velfærdsstaten ikke lever op til vores normative ideal, men at det samtidig heller ikke skal nå det absolutte ideal. Det ville skabe en for dominerende velfærdsstat, der i sidste ende potentielt ville skade demokratiet. Tilslut perspektiveres til en mulig forøgelse af afmagt hos de kapital-svage individer ved en manglende identifikationsgrundlag til folketinget. Side 12 af 15
Bilag 12: Studieforløbsbeskrivelse Vi gik ind i projektet med en masse forventninger til projektets faglige indhold, men også en del forventninger til hinanden. Vi kendte ikke hinanden og vores forskellige måder at arbejde på, hvilket udløste en række overvejelser samt tanker omkring dette første semester. Ved et af de første møder satte vi os sammen, og fandt nogle fælles mål og retningslinjer, hvorefter vi udarbejdede et skema for hvordan gruppearbejdet skulle se ud i praksis. Gennem hele forløbet har vi foretaget lignende forventningsafstemninger, for på den måde at optimere samarbejdet mest muligt. I takt med at gruppearbejdet skred frem, fik vi en større forståelse for hvor svært det kan være at realisere de opsatte mål og retningslinjer. Gennem hele processen erfaret vi yderligere at man i en gruppe ofte vil gå forskellige veje. Derfor er det vigtigt, så vidt muligt at kommunikere konstruktivt samt lytte til hinanden gennem hele processen. For at opnå dette udvalgte vi en ordstyre til hvert gruppemøde. På den måde var det op til en person at strukturerer mødet, hvilket fungerede rigtig godt. Denne opgave har gået på runde, således at alle i gruppen har haft mulighed for at styre et gruppe møde. Vi gik alle ind i dette arbejde med en forventning om at alle i gruppen skulle arbejde og vise stort engagement for projektet. Gennem de sidste fire måneder har det dog vist sig at være en udfordring at finde enighed om, hvad arbejde og engagement så reelt set vil sige. Her har vi særligt haft brug for god kommunikation for at komme frem til en løsning. Hvordan gik det så? Set i bagspejlet har vi nok været lidt langsomme i opstarten af skrivefasen. Vi blev meget overrasket over hvor meget læsemateriale vi var nødt til at arbejde os igennem, før vi kunne få skrevet noget ned. Yderligere diskuterede og overvejede vi mange forskellige problemformuleringer samt vinklinger på opgaven inden for vores problemfelt. Selvom vi ikke fik skrevet noget ned til at begynde med, gav dette arbejde os en masse faglig viden inden for vores problemfelt. Ved et af de første gruppemøder udarbejdet vi et skema over hvornår gruppens medlemmer kunne mødes, samt udarbejdet en arbejdsplan over hvornår hver del af opgaven skulle være færdig. Denne tidsplan har vi ikke været særligt gode til at holde. Vi er gennem hele processen løbet ind i uforudsigelige problemer, der har medført at vi er skredet i tidsplanen. Da semestrets forelæsninger blev afsluttede fik vi mere tid samt et bedre overblik over opgaven. Det medførte nye deadlines, som vi har været rigtig gode til at overholde, og det intensive arbejde frem til deadline er gået overraskende godt. Side 13 af 15
Gruppearbejdsprocessen har været udfordrende, men i høj grad også været en hjælp til at udvide vores fælles refleksioner over opgaven og emnet. Vi har til hvert gruppemøde udarbejdet en dagsorden hvor hvert medlem af gruppen har haft mulighed for at få indflydelse. Hertil har alle for det meste været godt velforberedte. Strukturen har fra start været en gevinst for os alle, idet det har givet en effektiv arbejdsproces samt godt overblik over, hvor vi hver især har ville hen med opgaven. Planlægning af mødetider har været et større problem for gruppen end ventet. Vi er en stor gruppe, hvilket har problematiseret koordineringen og planlægning. Det har ofte været et problem at tilrettelægge møder der passer ind i seks personers hverdag. Derfor har vi ofte gennemført både gruppemøder samt vejledermøder, uden alle gruppemedlemmer præsenteret. Det har skabt problemer idet dele af opgaven er udarbejdet af en mindre del af gruppen, uden indflydelse fra de ikke deltagende gruppemedlemmer. I et aktivt forsøg på at imødekomme dette problem har vi udarbejdet referater og dagsordener til alle møde. Det løser dog ikke altid de opstående problemer omkring projektets udformning. Konsekvensen har været en række heftige debatter om centrale problemstillinger i opgaven. Det har til tider været hårdt, men samtidig har diskussionerne ført til en bedre fælles forståelse for projektet og et generelt bedre produkt i sidste ende. Vi tog i begyndelsen af den afsluttende periode en tur op til Askes ødegård i Sverige. Det var et godt valg, fordi det gjorde processen mere intensiv. Det havde vi på daværende tidspunkt behov for, fordi det hjalp os med at komme dybere, og mere koncentreret ind i opgaven. Idet det var en ødegård, var der meget øde, og holdt os alle fra internet og andre aftaler. Derfor var der ingen forstyrrende elementer, og rammerne var derfor sat for tre konstruktive og hårdtarbejdende dage. Resultatet blev en stærk opgave der for alvor tog form. Vi nåde det ønskede sideantal, samt færdigjorde flere af de tunge og problematiske elementer i opgaven. Endnu en gevinst ved turen var et bedre sammenhold mellem gruppens medlemmer. Sammenhængskraften i gruppen blev stærkt forbedret hvilket vi drog nytte af i projektets sidste uger. Projektarbejde på et problemorienteret plan har været udfordring for os alle. Det er det første semester projekt, og er derfor første gang vi arbejder problemorienteret med en så stor opgave. Det har medført at alle har gjort sig nogen erfaringer de kan tage med til næste semester. Vi har ud fra dette projekt fået nogle ideer til hvordan man kan forbedre samarbejdet samt strukturer udarbejdelsen af opgaven bedre. 1. Alt skal kommunikeres og vendes med resten af gruppen. 2 Der Side 14 af 15
skal være klare aftaler om tid og sted, når gruppen skal mødes og denne fælles aftale skal overholdes. 3. Klare gode forventningsafstemninger er vigtige for at sikre alle er enige om rammerne for samarbejdet, samt forventningerne til det fagligt niveau. 4. Et godt socialt fællesskab skal tilstræbes fordi det giver en masse gevinster for samarbejdet. 5. Vi er alle enige om at det vigtigste og mest konstruktive for projektet, er en gruppetur væk for at optimere processens tempo og intensitet. Derfor vil det være ideelt at efterstræbe flere intensive perioder hvor man tilsidesætter alt andet end projektet. Ved afslutning af projektet er der enighed i hele gruppen om at det har været en god proces uden for store samarbejdsvanskeligheder. Der har tværtimod været en fælles konsensus om, at der skulle være plads til livet uden for projektet og at projektet skulle prioriteres, når det var nødvendigt. Projektet i forhold til opgavens teori. I gruppearbejdet har vi arbejdet inden for et felt, der er blevet skabt mellem alle gruppens medlemmer. Der har formelt set været lige muligheder for deltagelse i projektet mellem alle gruppens medlemmer. Reelt set ser virkeligheden dog ikke helt sådan ud. Som beskrevet i opgavens teoretiske afsnit om felter sker der altid en form for positionering inden for et felt. Det er tydeligvis også sket inden for vores felt. Grundet en forholdsvis tilfældig sammensætning af gruppens medlemmer, har den naturligvis bestået af individer med meget forskellige ressourcer og præferencer. Hver især er vi indgået i samarbejdet med forskellig habitus, hvilket er en del af forklaringen på overstående beskrevne samarbejdsproblemer. Den hierarkiske positionering inden for feltet her gennem hele projektet været meget mobil. Grundet individernes forskellige ressourcer/kapitaler har det været meget forskelligt hvornår de enkelte gruppemedlemmer har kunnet bidrage til opgaven. Ved afslutning af projektet er alle gruppens individer stolte og tilfredse med den færdige opgave. Side 15 af 15