Self-efficacy, kedsomhed og trivsel Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i AabentBrev til mine Børn, 1839
Alt imens man voxe?
Problemstilling(er): Folk lærer hjælpeløshed, hvis de oplever sig afmægtige i mødet med vigtige problemer. ~ det mest udbrændende er det vigtige, man ikke kan gøre noget ved Hans Henrik Knoop, 2016
Lært hjælpeløshed
Self-efficacy belief in one s capabilities to mobilize the motivation, cognitive resources, and courses of action needed to meet given situational demands (Bandura, 1993)
Kilder til self-efficacysamt virkninger Fuldførelsen af opgaver/ Succesoplevelser Rolle modeller/ Iagttagelse af andre Self-efficacy Initiativ -Tør vi eller tør vi ikke Præstation Verbale tilskyndelser/ omgivelsernes overtalelse Udholdenhed Emotionelle tilstande
Trivsel: livskvaliteter som fremmer self-efficacy Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet Læreprocesser og kreative processer Lyst til at lære mere Lyst til at skabe mere Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Indre-motiveret mening Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Indre-motiverede sociale relationer Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)
Trivsel: Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet livskvaliteter somhver fremmer enestelystaftil atdisse livskvaliteter kan Lyst til at self-efficacy lære mere skabe mere Læreprocesser og kreative processer trænes og forsømmes af den enkelte Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed og Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Indre-motiveret mening Indre-motiverede sociale relationer fremmes og hæmmes af ledelsen Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)
Insistér på livskvalitet og trivsel i skolearbejdet - for faglighedens, fællesskabets og din egen skyld! Photo: Hans Henrik Knoop, 2010
Mille
Tænk på din bedste legeoplevelse som barn 1-3 % var sammen med en voksen (?!) Hans Henrik Knoop, 2017
Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer. I fri leg træner man bl.a. åbenlyst self-efficacy via ægte initiativ ægte ansvarlighed ægte passion udholdenhed impulskontrol sociale grænser risikotolerance opfindsomhed Hans Henrik Knoop, 2017
De sidste 60 år er der blevet stadig mindre plads til fri leg i børns liv pga. urbanisering og bekymring og stadig flere sindslidelser blandt børn og unge. Korrelation er stadig ikke kausalitet, men bl.a. dyreforsøg peger på, at sindslidelser er, hvad man kan forvente, hvis man berøver børn muligheden for fri leg. Hans Henrik Knoop, 2017
Fri leg er et ideal gennem hele livet! Voksne leger også gerne i hobbyer og i arbejdet - og den tredelte opskrift på en lykkelig alderdom lyder: leg, leg, leg Hans Henrik Knoop, 2016
Leg og lær hele livet! Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver ældre man bliver ældre, fordi man holder op med at lege. Hans Henrik Knoop, 2016
Bæredygtig læring - låser ikke folk fast i usundhed 1. prioritet: Vokse med opgaven hvis meningsfuldt 1. prioritet: Øge udfordringerne meningsfuldt Hans Henrik Knoop, 2017
Sund og usund kedsomhed Kedsomhed er akut inspirerende Længerevarende kedsomhed er et forfaldstegn: Mildt stressende Hæmmer læring og hukommelse Hæmmer kreativiteten Anti-socialiserer via negativ betingning Etc. Etc. Hans Henrik Knoop, 2016
Kedsomhed som springbræt - eller barriere Kedsomhed er mildt stressende og bør derfor kun forekomme i små doser som inspiration. Længerevarende kedsomhed er utvetydig træning i kedelige vaner dvs. træning i at leve kedeligt. Og jo længere det står på, des sværere vil det være at ændre vanerne. Hans Henrik Knoop, 2016
BadBoredom It [boredom, ed.] seems to be a specific mental state that people find unpleasant a lack of stimulation that leaves them craving relief, with a host of behavioural, medical and social consequences. Nature Magazine, January 18, 2016 Hans Henrik Knoop, 2016
Det kan være mere ubehageligt ikke at opleve noget, end at opleve noget ubehageligt! Forsøgspersoner foretrak at give sig selv ubehagelige elektriske stød frem for at kede sig i 15 minutter. Hans Henrik Knoop, 2016
Elevernes hemmelige indsigt? En 15-årig elevrådsformand, som ønsker at være anonym, fortalte fx fornylig på et møde, at eleverne var nået frem til, at noget af det vigtigste for at klare sig godt i skolen var, at man kunne kede sig, uden at nogen opdagede det Hvis det er rigtigt, er det ensbetydende med, at elever lærer at ignorere en følelse af at kunne lære mere, uden at få lov, og således acceptere at spilde tid på let ubehagelig vis Og at elever lærer at vende et problem indad, uden at kunne gøre noget ved det. Begge dele er usundt og sænker humøret. Hans Henrik Knoop, 2016
Ekspert i kedsomhed som kæmper
Ekspert i kedsomhed - som har opgivet
?
Bæredygtig læring - låser ikke folk fast i usundhed 1. prioritet: Vokse med opgaven hvis meningsfuldt 1. prioritet: Øge udfordringerne meningsfuldt Hans Henrik Knoop, 2017
Mål bør være midler til gode processer som opleves: Meningsfuldt engagerende (velbegrundede) idealer - ikke ligegyldig eksercits Harmonisk udviklingsfremmende - ikke monotoniskabende Lettende og berigende i hverdagen - ikke besværliggørende og fattiggørende Fremmende for vind-vind-samarbejde - ikke socialt ekskluderende / ulovlige Hans Henrik Knoop, 2016
Hvorfor sjusker elever, når de ved, det er kedeligt? Måske fordi de oplever, det er meningsløst at engagere sig i stoffet? Måske fordi de oplever, det er ubehageligt at engagere sig i stoffet? Måske fordi de er bange for at blive til grin, hvis de gør sig umage, og de så alligevel ikke er gode nok? Måske fordi det er blevet kultur, at man skal kunne kede sig uden nogen opdager det? Hans Henrik Knoop, 2016
Fire fredelige våben mod sjusk Ved oplevelser af, det er meningsløst at engagere sig i stoffet: Tydeliggør hvorfor det er vigtigt giv gode begrundelser! Ved oplevelser af, det er ubehageligt at engagere sig i stoffet: Fjern kilder til ubehag! Ved oplevelser af, at være bange for at blive til grin, hvis man gør sig umage, og man så alligevel ikke er god nok: Skab kultur hvor det helt primære er at gøre sig umage (opleve livskvalitet / interessant læring) og det sekundære er resultaterne! Ved oplevelser af, at det er blevet kultur, at man skal kunne kede sig uden nogen opdager det? Man den myte til jorden ved daglig indoktrinering! Hans Henrik Knoop, 2016
Hvad er trivsel? et samlet udtryk for, at en person aktivt tilstræber forskellige former for livskvalitet, udvikler sig hensigtsmæssigt, og at miljøet i tilstrækkelig grad fremmer, at det sker. Især oplevelsen af tilstrækkelig frihed, tiltrækkelig god social forbundenhedog tilstrækkelig tro på egne mulighederfor at mestre udfordringer er afgørende Hans Henrik Knoop, 2016
Livskvaliteter som fremmer trivsel kroplig sundhed (fysisk velvære) selvbestemmelse (frihed til helhjertethed) at være god til noget (have styrker) at tro på egne muligheder (have selvtillid, self-efficacy, erfaring for at kunne lykkes ved at gøre sig umage, optimisme) interesser (engagement, lyst til at lære og skabe, lyst til foretagsomhed der skaber værdi for andre) kærlige og omsorgsfulde, sociale relationer (familie, venner, kolleger) personlig udvikling (at danne sig som unikt individ / som mere end kopi af en kultur) sammenhæng i stort og småt (identitet, meningsfuldhed, eksistentiel forankring) Hans Henrik Knoop, 2016
Photo: Hans Henrik Knoop, 2015
Kedsomhed Hvor meget og hvilke sammenhænge?
Den Nationale Trivselsmåling 2015: Kedsomhed 40 35 30 25 20 Drenge Piger 15 10 5 0 Fjerde Femte Sjette Syende Ottende Niende Procent af eleverne på hvert klassetrin, som synes undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kedsomheden stiger år for år, og flere drenge end piger keder sig. N: ca. 265.000 Hans Henrik Knoop, 2016
Er undervisningen kedelig? Piger (n=130,019) Drenge (n=135.742) Alle (n=265.761) Meget tit 6,8 % 11,1 % 8,9 % Tit 15,8 % 18,5 % 17,2 % En gang imellem 54,6 % 49,0 % 51,9 % Sjældent 19,5 % 18,2 % 18,9 % Aldrig 3,2 % 3,2 % 3,2 % Total 99,9 % 100,0 % 100,1 % Svarfordeling for spørgsmålet Er undervisningen kedelig? Flere drenge end piger keder sig. Hans Henrik Knoop, 2016
Den Nationale Trivselsmåling 2015: Kedsomhed 40 35 30 25 20 Drenge Piger 15 10 5 0 Fjerde Femte Sjette Syende Ottende Niende Procent af eleverne på hvert klassetrin, som synes undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kedsomheden stiger år for år, og flere drenge end piger keder sig. N: ca. 265.000 Hans Henrik Knoop, 2016
Kan eleverne gøre noget? 1/3 siger nej! Piger (n=127.858) Drenge (n=133.740 ) Alle (n=261.598) Meget tit 4,0 % 6,1 % 5,0 % Tit 17,1 % 19,8 % 18,5 % En gang imellem 46,3 % 42,9 % 44,7 % Sjældent 26,2 % 23,5 % 24,8 % Aldrig 6,4 % 7,8 % 7,0 % Total 100,0 % 100,1 % 100,0 % Svarfordeling for spørgsmålet Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Hans Henrik Knoop, 2016
Procent, som synes undervisningen er kedelig meget tit eller tit, efter self-efficacy Den Nationale Trivselsmåling 2017, n=230.000 elever i 4-9. klasse
Det er ligegyldigt, om du ved meget, hvis ikke du tør bruge din viden. Anne Kirketerp
Kedsomhed er et alarmsignal! Elever som svarer at de Blandt 57000 elever, som ikkesynes undervisningen er kedelig (%) Blandt 67000 elever, som synes, undervisningen er kedelig (%) er glade for at gå i skole 89 47 synes at det lykkes for dem at lære det, de gerevil i skolen synes at de gør gode fremskridt i skolen synes at undervisningengiver dem lyst til at lære mere synes at lærernebruger elevernes ideer i undervisningen 85 44 87 54 80 14 53 14
Konklusion: Længerevarende kedsomhed er tegn på, at folkeskolens formål forsømmes!
Sundhedsfremmende, etiske principper Åbenhed og sund skepsis i forhold til nye ideer, metoder og redskaber bør betragtes som almene komplementærværdier i arbejdet. Kritik bør fremføres ansvarligt og hensynsfuldt ved at: Man kollegialt har pligt at påpege kvalitetsskred, man ikke selv er i stand til at forebygge eller behandle, hvorved man drager omsorg for arbejdspladsens tarv Man kollegialt kritiserer på måder, som i sig selv fremmer trivsel, hvorved man drager omsorg for hinandens tarv og gør det nemmere at kritisere senere, fordi folk er/bliver trygge ved det. Barcelona Hans Henrik Knoop, 2016
Curious learning not only makes unpleasant things less unpleasant but also makes pleasant things more pleasant Bertrand Russell
jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i AabentBrev til mine Børn, 1839
Alt imens man vokse blive mindre? Hans Henrik Knoop, 2016
Evigheden er frygtelig langtrukken især hen mod slutningen. Woody Allen
-eller kunneman forestille sig helt at glemme tiden, selvom der var meget af den? Hans Henrik Knoop, 2016
Alt imens man voxe?
Anbefalinger
Generelle anbefalinger Det er af stor betydning for hele samfundet, at elever og voksne trives i skolen. Længerevarende kedsomhed er ikke udtryk for trivsel. Forstå psykologien/sundhedsvidenskaben i kedsomhed (herunder hvor grænsen mellem god/sund og dårlig/usund kedsomhed går). Tilrettelæg skolens liv og undervisning, så usund kedsomhed i mindst muligt omfang forekommer. Strategi for hvordan usund kedsomhed håndteres, når denforekommer (hvilket selvfølgelig ikke kan undgås helt!) uden at nogen ydmyges i denne forbindelse. Betragt kedsomhed som en følelsesmæssig tilskyndelse til konkret handling. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefalinger til elever Vær bevidst om, at kedsomhed ikke er det samme som afslapning, afstresning, hygge etc. Kedsomhed er ubehagelig, fordi det er en advarsel om, at man spilder sin tid. Betragt kedsomhed som anledning til aktivitet snarere end til bedøvelse med tom stimulans. Forstå at det er godt at kunne opbygge viljestyrke og udholdenhed, hvis bare det er i forhold til noget meningsfuldt. Vær bevidst om, at du har brug for at forstå meningen med undervisningen for at kunne forebygge kedsomhed i undervisningen. Spørg din lærer, hvorfor noget er vigtigt at lære, hvis du ikke ved det. Vær bevidst om, at din kedsomhed er en konsekvens af, hvad du tænker, og (måske især) af hvad du gør. Så uanset hvad der foregår i undervisningen, vil din egen indstilling betyde meget for, om du kommer til at kede dig eller ej. Tænk på skolen som en opdagelsesrejseog brug dine lærere til at hjælpe dig med at gøre den spændende. Hjælp dine lærere og kammerater med at gøre undervisningen spændende. Husk du har noget, ingen andre har, og som kan komme fællesskabet til gode. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefalinger til lærere Kedsomhed er pinefuldt men ikke pinligt. Det er et fælles ansvar ikke lærerens eller elevernes alene. Snak om det og læg en strategi for, hvordan man kan undgå usund kedsomhed(oplevelser af at spilde tid i skolen). Det bør være let at samles om, for ingen ønsker at kede sig. Og uanset hvad man skal lære, vil det være sværere og mere ubehageligt, hvis man keder sig. Vær bevidst om, at det er en forudsætning for at undgå kedsomhed i forbindelse med læringen, at man gør sig umage. Forklar eleverne, at de ikke har en chance for interessante læreprocesser, hvis de ikke er villige til at gøre sig umage. Ligesom i computerspil og sport og alverdens hobbier: sjusk er elementært uinteressant og en sikker kilde til kedsomhed. Vær bevidst om, at social og faglig sammenligning af elever kan være meget ydmygende, og at dette kan motivere en stor gruppe elever til at sjuske, selvom det er kedeligt, fordi de ved at sjuske vil kunne kamuflere deres reelle kompetencer, så nederlag ikke fremstår retvisende/autoritative. Vær bevidst om, at kedsomhed er mere sandsynligt ved (abstrakt) tænkning end (konkret) handling. Undervisning i abstrakt stof såsom brøker, formler, ismer og grammatik bør derfor forankres i reelle (konkrete) behovhos eleverne, og det lærte bør kunne bruges (konkret) af eleverne, så det bedre kan huskes og derved reelt bliver dannende. Find inspiration i trivselsmålingen både glædeover hvad der fungerer godt og meningi at kunne arbejde med områder, hvor der er reelt behov for det. Det kan fx være inspiration til at arbejde med at gøre undervisningen mere spændende ved at lære mere om, hvad elever selv kan gøre, hvis de keder sig. Eller hvordan man som elev kan undgå at forstyrre kammeraterne på måder, så dekommer til at kede sig. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefalinger til ledere Inspirer til en kultur der effektivt minimerer usund kedsomhedi skolehverdagen ved bl.a. at få en fælles forståelsesramme for trivsel som afsæt. Inspirer til en kultur, hvor man kan tale om kedsomhed på en måde, så man trygt kan åbne sig om problemer dermed, og har det som fælles interesse at forebygge meningsløs kedsomhed. Inspirer til professionelt råderum, elevindflydelse oghøj social kapitali alle relevante sammenhænge på skolen. Det kan fx være via følgende, allerede bredt gældende principper dog med særlig opmærksomhed på, hvordan sådanne principper direkte kan fremme oplevelser af, at undervisning er spændende, og at man i fællesskab faktisk kan gøre meget for at den bliver det, hvis den opleves kedelig: at de voksne og elever har en anerkendende indstilling til hinanden, at de voksne behandler eleverne retfærdigt og vice versa, at de voksne stiller passende krav, at eleverne aldrig føler sig hjælpeløse, at eleverne er med til at lave reglerne og tage ansvar for at overholde dem, at eleverne er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med, så de oplever at det betyder noget, hvad de interesserer sig for, at eleverne er flinke og hjælpsomme over for hinanden, at der er gode muligheder for samarbejde, at alle har det godt i klassen. Skab gode rammer for at sundhedsplejersker kan samarbejde med lærere og pædagoger om særlige trivselstiltag. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefalinger til forvaltninger Skab rammer for spændende liv i skolen. Bemærk at det er enkelt, men ikke særlig effektivt at styre med pisk, fordi det ikke fremmer trivsel. Det er lidt bedre med gulerødder, men oftest ikke optimalt, fordi det flytter fokus fra skolens primære opgave til noget sekundært, nemlig gulerødderne. Så både piskgulerodsmotivation bør begrænses. Det er langt det mest effektive at skabe rammer, der frisætter skolens indre engagement i at udføre godt arbejde, hvilket er ensbetydende med at fremme trivslen for elever, medarbejdere og ledere. Styr på måder, som reelt opleves frisættende for de personer, der styres. Intet liv gror uden frivillighed. Love og regler skal dermed begrundes så godt, at det er muligt at finde mening i dem og dermed muligt at handle frivilligt/helhjertet i overensstemmelse med dem. Det er dette, der gør det muligt for alverdens, stramt styrede (!), sportsgrene og spil at fungere motiverende, lærerige og kreative. Hvis der er uenighed om, hvorvidt en ramme for skolen er rimelig, er videnskabelige argumenter vedr. trivsel gode til at samle folkpå tværs af politiske og pædagogiske præferencer i øvrigt fordi alle er forenede i ønsket om trivsel, og videnskabelige indsigter gør det i dag muligt at fremme trivsel på måder, som vi ikke tidligere har kunnet. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefalinger til politikere Bemærk at I har ansvar for en hel generation af elever, som i stigende grad oplever at spilde deres tid i en af de vigtigste perioder i deres liv. Der er også et politisk ansvar for ikke at påtvinge mennesker meningsløs kedsomhed. Husk generelt at også borgernes trivsel er jeres primære ansvar både her og nu og på langt sigt. En trivselsmåling er en slags immaterielt nationalregnskab. Glæd jer over at trivsel i skolen fremmer opfyldelsen af ethvert aspekt af skolens formål. Tag gerne en del af æren for at trivsel omsider er blevet en menneskeret i skolen. Hans Henrik Knoop, 2016
Anbefaling af åbenhedog sund skepsis som komplementærværdier for trivsel En god kritik-kultur på en skole kan baseres på to trivselsfremmende værdier / etiske principper: at man for skolens skyld har pligt at påpege problemer i/for skolen, man ikke selv er i stand til at løse (hvorved man drager omsorg for skolenstarv/formål), og at man kritiserer på måder, som ikke i sig selv skaber mistrivsel(hvorved man drager omsorg for hinandens tarv og gør det nemmere at kritisere senere, fordi folk er/bliver trygge ved det). Hans Henrik Knoop, 2016
Tak for opmærksomheden! Læs mere her Photo: Hans Henrik Knoop, 2012