Skolereformering man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet

Transkript

1 Skolereformering man gider Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet

2 UVM: DEN NYE FOLKESKOLE 1. Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og samtidig tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor. 2. de forskellige initiativer, [skal] tilsammen gøre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Hans Henrik Knoop, 2014

3 Reformens tre idealer Hver elev har ret til: - at blive tilpas udfordret og kunne blive så dygtig som muligt - en skole som mindsker deres forældres betydning for deres faglige præstationer (forældre må dog godt hjælpe lidt, må man håbe) - en skole med høj pædagogisk faglighed man kan have respekt for og tillid til og trives i Hans Henrik Knoop, 2014

4 Reformens krav om respekt for den enkelte Der skal gives mulighed for bl.a alsidig udvikling og alsidige læringsstrategier dvs. hver enkelt har ret til at fungere godt i hverdagen. Hans Henrik Knoop, 2014

5 (noget af) Det mest selvfølgelige 1. Hvis elever (og alle andre) er passive, får de det skidt. 2. Elever (og alle andre) er derfor nødt til at være aktive for at oppebære en chance for et godt liv. 3. For at elever skal kunne være virkeligt aktive i skolen, er de nødt til at have en dagsorden og forstå tilstrækkelig pædagogik til at kunne gennemføre den elever skal vide, hvordan de lærer bedst. Hans Henrik Knoop, 2014

6 (noget af) Det mest opløftende 1. Der er to hovedforklaringer på en elevs præstation i skolen (og alle andre steder): Talent og arbejdsindsats 2. Talent forklarer 1/3 af en god præstation. Arbejdsindsats 2/3. 3. Der er to slags arbejdsindsats: Den der opleves meningsløs, og den, der opleves meningsfuld. 4. Meningsløs selvdisciplin (kadaverdisciplin) er lodret selvdestruktiv (nedbryder selvrespekt og fremtidsperspektiv). Meningsfuld selvdisciplin er alle dyders moder. 5. Det aktive stof i selvdisciplin er viljestyrke, som kan trænes ligesom en muskel. 6. Ved at evaluere elevens meningsbårne arbejdsindsats, fremfor elevens placering på en rangliste, styrkes eleven oplevelse af at have greb om sin tilværelse. Hans Henrik Knoop, 2014

7 Inspirerende/acceptable mål (også i skolen) er kendetegnet ved at være: Midler til gode processer - ikke monotoniskabende Meningsfuldt engagerende idealer - ikke ligegyldig eksercits Lettende og berigende i hverdagen - ikke besværliggørende og fattiggørende Grundlag for vind-vind-samarbejde - ikke socialt ekskluderende / ulovlige Hans Henrik Knoop, 2014

8 Nogle meningsløse problemer (også i skolen): For megen oplevelse af passivitet kedsomhed angst social spænding meningsløs selvdisciplin fiasko som skæmmer elever (og alle andre) fra læring, ud af trivsel og træner dem i hjælpeløshed Hans Henrik Knoop, 2014

9 Nogle grunddynamikker og risici 1. Vore evolutionære instinkter betyder, at vi kæmper for status (vertikalt) og territorium (horisontalt) mod og med hinanden. 2. Konkurrence kan være sjovt og umenneskeligt i økonomi, i politik, i sport, overalt Sund konkurrence i naturen indebærer at de svage dør og bliver spist. Sund konkurrence i skolen indebærer, at alle vinder ved at være med, og alle får lyst til fortsat deltagelse. 3. Standardiserede tests og overdreven teaching to tests kan let skabe en oplevelse af, at kun det bedste er godt nok hvorved der kan opstå en deprimerende stemning af, at et almindeligt liv (som vi næsten alle lever) er meningsløst. Man skulle ikke tro, noget samfund var dumt nok til at påføre sig selv noget sådant. Hans Henrik Knoop, 2014

10 Trivsel: Selvreguleret, styrkebaseret vækst i ro og bevægelse Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

11 Trivsel: Selvreguleret, styrkebaseret vækst i ro og bevægelse Photo: Hans Henrik Knoop, 2007

12 Selvreguleret, styrkebaseret vækst er den kvintessentielle nøgle til trivsel, læring og kreativitet - også i skolen! Hans Henrik Knoop, 2014

13 Trivsel, læring, og kreativitet Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet Læreprocesser og kreative processer Lyst til at lære mere Lyst til at skabe mere Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Indre-motiveret mening Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Indre-motiverede sociale relationer Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)

14 continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish, and short

15

16 Verden skaber mennesket: Homo Habilis for ca. 2.5 millioner år siden ca generationer tilbage

17 Mennesket begynder at skabe verden: Homo Sapiens Sapiens for ca år siden ca generationer tilbage

18 Barrierer mod trivsel, læring og kreativitet: Negativitetstendenser der lukker os 1. Vi er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder 2. Vi reagerer følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end positive 3. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet og 5 gange hårdere i parforhold) 4. Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæder 5. Der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder 6. I mange sammenhænge gives prioritet til behandling frem for forebyggelse Hans Henrik Knoop, 2014

19 Negativitetstendenser kan håndteres positivt 1. Vi er mere opmærksomme på det negative end det positive Tag tilstrækkelig kontrol over din opmærksomhed prioritér ægte interesser 2. Vi reagerer hurtigere på negative end positive begivenheder Undgå at overreagere på negative følelser og undgå at lade dem fylde mere end de bør lyt til dem, brug dem, og kom videre med det vigtige og interessante 3. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet mindst 5 gange hårdere i parforholdet) Sørg for at der er tilstrækkeligt med gode oplevelser, til at man åbner sig negativitet lukker, positivitet åbner 4. Vi grubler mere over problemer, end vi påskønner glæder Læg mærke til (også) gode ting i hverdagen og påskøn dem Acceptér ting, der ikke står til at ændre 5. Der er mere socialt spin i problemer end glæder Dårligt nyt er automatisk opmærksomhedsvækkende lær at kommunikere og skabe interesse for det velfungerende også 6. I sundhedssektoren og psykologien gives prioritet til behandling frem for forebyggelse Tænk og prioritér langsigtet og videnbaseret og dermed velbegrundet Hans Henrik Knoop, 2014

20 Trivsel: Selvreguleret, styrkebaseret vækst Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

21 Levende fremtider: Kombineret styring og uforudsigelighed Photo: Hans Henrik Knoop, 2006

22 Trivsel indebærer både styring og uforudsigelighed i detaljen vækst-processer (styrede og uforudsigelige i detaljen) indebærer for en person bl.a. læring og kreativitet <=> trivsel - i kombination med selvregulerende processer (styrede og uforudsigelige i detaljen) indebærer for en person bl.a. frihed til effektiv regulering/behovstilfredsstillelse i tilfælde af behov <=> trivsel (Forrester, 1968; Csikszentmihalyi & Knoop, 2008; Knoop, 2013) Hans Henrik Knoop, 2014

23 Styret og uforudsigeligt samtidig - hvilket giver os oplevelser af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2007

24 Oplevelse af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2006

25 Roligt og dog fyldt med liv Photo: Hans Henrik Knoop, 2000

26 Hans Henrik Knoop 2008 Roligt og dog fyldt med liv

27 Fokuseret og bevæget - samtidig

28 Trivsel som selvreguleret vækst Differentiering (mere uforudsigelighed) Høj Skrøbelig tilstand Lav Lav Rigid tilstand Høj Integration (mere styret) (Forrester, 1968; Csikszentmihalyi, & Knoop, 2008; Knoop, 2010, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

29 Selvreguleret vækst som generelt ideal Udfordringer som giver oplevelser via improvisation Høj Angst Lav Lav Kedsomhed Høj Kompetence som giver ro/tryghed (Csikszentmihalyi, 1991; Knoop, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

30 Flow indebærer oplevelse af at: 1. Det er indre motiveret / bærer lønnen i sig selv og giver lyst til at lære og skabe mere. 2. Det er ekstremt lærerigt, fordi ens forudsætninger bringes optimalt i spil, samtidig med at man er fuldstændig koncentreret om substansen. 3. Det er kreativt, fordi man hele tiden laver småfejl, som man er nødt til at lære af og improvisere sig videre fra. 4. Det er socialt inkluderende, fordi personen er optimalt selvkørende og ansvarlig i processen. Hans Henrik Knoop, 2014

31 Flow-fremmende organisering indebærer: 1. Gode muligheder for selv at tage (frivillige) initiativer og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne 2. Konkrete, energigivende mål 3. Håndterbare, ubureaukratiske regler 4. Fleksible muligheder for at afstemning af udfordringer og kompetencer 5. Umiddelbar, tydelig og ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig 6. At distraherende faktorer kan undgås/fjernes, så det er muligt at koncentrere sig (Csikszentmihalyi, & Knoop, 2008; Knoop, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

32 Opsummerende Hans Henrik Knoop, 2014

33 Trivsel eller Mistrivsel i hverdagen For uinspirerende, utrygge, kedelige oplevelser Oplevelse af for dårligt udbytte utilfredsstillende, overset, ligegyldigt Oplevelse af tilstrækkeligt gode PROCESSER via interesse, tryghed, uforudsigelighed, flow-vilkår Oplevelse af tilstrækkeligt gode RESULTATER i form af tilfredshed, anerkendelse, betydning Oplevelse af Tilstrækkelig VÅGENHED via søvn, kost, tryghed, basal livsglæde (Hans Henrik Knoop, 2013) Oplevelser af at være for passiv, sløv, syg, pessimistisk

34 Trivsel eller Mistrivsel i hverdagen Oplevelse af Pointer i modellen: for dårligt udbytte For uinspirerende, utilfredsstillende, utrygge, Man kedelige har det godt i det indre kredsløb (flourishing) og dårligt i det ydre (languishing eller overset, ligegyldigt oplevelser dét der er værre). Vi kan forenklet kalde Oplevelse det indre af kredsløb for personlig Oplevelse udvikling og af det ydre kredsløb for personlig afvikling. tilstrækkeligt gode tilstrækkeligt gode Man behøver ikke PROCESSER gøre noget for at havne i det ydre kredsløb RESULTATER det sker automatisk, hvis de ikke gør noget via interesse, for at forhindre tryghed, det (jf. Termodynamikkens i form af tilfredshed, 2. Lov). Der kræves med andre ord en fortløbende uforudsigelighed, aktiv indsats, hvis man vil trives. anerkendelse, flow-vilkår betydning Der er intet argument og da slet ikke noget pædagogisk for at acceptere et liv på længerevarende ophold i det ydre kredsløb, Oplevelse fordi af det er ubehageligt, uinteressant og i sig selv perspektivløst. Tilstrækkelig Fordi vi fra naturens side hele tiden presses VÅGENHED ud mod den blå zone dvs. hele tiden via søvn, kost, tryghed, opbygger behov er der tydeligt, at den pædagogisk set mest interessante zone at være i er den, hvor man mærker et reelt behov basal livsglæde for at holde sig fast (eller kæmpe sig tilbage) i den grønne udviklingsspiral. Livets puls kan på en måde beskrives som en vedvarende dans med tilværelsen, hvor man til enhver tid er på vej til at drive ud af trivsel, og til enhver tid har mulighed for at finde Oplevelser glæde af ved at være at arbejde for sig ind i den igen. passiv, sløv, syg, pessimistisk (Hans Henrik Knoop, 2013)

35 Født til at lære og skabe Grundlæggende kan vi antage, at mennesker er født med grundlæggende behov for at være aktive med selvregulerende, styrkebaseret vækst. I skolen betyder det specifikt, at elever: Er grundlæggende motiverede for at lære (nysgerrigt) Er grundlæggende motiverede for at påvirke deres fysiske og sociale omgivelser (kreativt) Vil lære og påtage sig ansvar for at påvirke, hvis de nødvendige muligheder er til stede eller, med andre ord, vil være i stand til at lære og påvirke andre, med mindre de forhindres i det. Hans Henrik Knoop, 2014

36 Indre (individuelle) barrierer mod læring og kreativitet (vigtige eksempler) 1. Fysiske og psykiske sygdomme 2. Lavt humør /hensygnen (languishing) / depression 3. Koncentrationsproblemer / lav udholdenhed / viljestyrke 4. Selvbegrænsende tanker / lavt self-efficacy 5. Mangel på mening, formål, perspektiv og interesse i at lykkes 6. Ensomhed / social isolation Hans Henrik Knoop, 2014

37 Ydre (fysiske og sociale) barrierer Mod læring og kreativitet vigtige eksempler Usunde, fysiske omgivelser Deprimerende æstetik Distraktioner / uønskede forstyrrelse Kedelige opgaver Meningsløse opgaver No-win-game-situationer / træning i hjælpeløshed Vind-tab-situationer (som skaber tabere) Sociale konflikter som indsnævrer tænke-handle-muligheder Hans Henrik Knoop, 2014

38 Læs mere her: