Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et midlertidigt bo- og rehabiliteringstilbud i henhold til lov om social service 107. Det har eksisteret siden 1998. Botilbuddet er en del af driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne i Århus Kommune. er et midlertidigt social-psykiatrisk bo- og rehabiliteringstilbud, der har eksisteret siden foråret 1998. Der bor 18 voksne beboere med forskellige diagnoser og problematikker. Alle beboere har egen lejlighed med køkken og badeværelse. De tolv af lejlighederne er etværelses lejligheder. Lejlighederne er fordelt på to etager i samme hus. Der er to fælles køkkener, to fælles stuer, pcrum og fælles kontor. De seks sidste lejligheder er et- og toværelseslejligheder, og ligger i en bygning overfor. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Samarbejdet og relationen til den psykisk syge borger og dennes familie, pårørende og sociale netværk er vigtig for at skabe et godt rehabiliteringsmiljø for brugeren. Derfor tilstræbes det at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud til sindslidende borger med eller uden misbrug og dobbeltdiagnoser. Der skal være fleksible og ukomplicerede adgange til samarbejde. Medarbejdergruppen består af 1 afdelingsleder, 1 koordinator og 13 basismedarbejdere. Basismedarbejderne er sammensat af forskellige faggrupper. Aktuel er der ansat pædagoger, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Driftsområdet for socialpsykiatri samarbejder på tværs i organisationen, hvor brugeren kan være visiteret til flere tilbud. Der samarbejdes blandt andet med den regionale behandlingspsykiatri, ambulant psykose enhed, region Midtjyllands Team for Forsorg og Misbrug, Driftsområdet for Forsorg og Misbrug, Magistratsafdelingen for Sundhed og omsorg, psykiatriafdelingen i Socialcenter for Voksen, Beskæftigelsesforvaltningen, Driftsområdet for familie, Børn og Unge og boligforeninger. Samspillet med bruger og -pårørendeforeninger, interesseorganisationerne, frivillige og private organisationer vægtes. Sammensætningen af samarbejdspartnerne vil være tilpasset den enkelte borgeres aktuelle behov i rehabiliteringsprocessen. Side 1 af 7
Patientkategorier/borgerkategorier Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne tilbyder ydelser til mennesker med sindslidelser over 18 år. Der tilbydes hjælp, omsorg og støtte til personer samt optræning af social og praktiske færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af nedsat psykisk funktionsevne. Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne har kontakt til borgere med mange forskellige typer af sindslidelser. I den tilknyttede gruppe af sindslidende ses ligeledes variationer indenfor hver enkelt sygdomskategori. Der er stor variation i sygdommenes sværhedsgrad og variation i den medicinske og psykoterapeutiske behandlings effekt. Sindssygdomme kan for nogle borgere medføre aparte social adfærd, ønske om social isolation eller grænseoverskridende adfærd. Nogle borgere søger at dulme deres symptomer med indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer, hvilket kan føre til, at borgenes situation yderligere kompliceres af et misbrug. Sindssygdomme kan få mennesker til fysisk at skade sig selv, så den påførte smerte overdøver sygdommens pinsler eller i yderste konsekvens afslutter dem. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger kan udspringe af borgernes psykiatriske lidelser og de symptomer, der typisk er knyttet til disse. Der er tilknyttet borgere med skizofreni, angsttilstande, psykoser, depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser med flere. De psykisk syge har ofte problemstillinger knyttet til mestring af sygdom, kontrol over behandling og handlingsstrategier i forhold til sindslidelsen. Ligeledes kan der være sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, herunder mestring og håndteringer af almenmenneskelige livsvilkår, kriser, ensomhed, misbrug osv. Mange af tilknyttede borgere har sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behovsområder som eksempelvis ernæring, fysisk aktivitet, dagsrytme og ADL. Der er specielle sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til arbejdet med sindslidende med anden etnisk baggrund. I socialpsykiatrien foregår der en kontinuerlig vurdering af, hvordan opgaverne bedst løses. Det vurderes, hvilke opgaver der kan uddelegeres, hvilke opgaver der kan løses individuelt i forhold til den enkelte Side 2 af 7
bruger/beboer og hvilke opgaver der har fokus på grupper af brugere/beboere. Det vurderes, hvordan arbejdsopgaver løses i forhold til dagsrytmen i tilbuddet og det tværfaglige personale på stedet. Der vil være sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til personalets faglige, personlige og professionelle indsat overfor både bruger og beboer samt i det tværfaglige samarbejde. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Bruger/beboer har individuelle behov, ønsker og drømme, men deres ressourcer og formåen til at realisere disse er ofte nedsat. Brugerens/beboerens behov for støtte til recovery (at komme sig) varierer over tid. Sygeplejens fokus i beboerens/brugerens recoveryproces er det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende. Indsatsens karakter afhænger af brugers/beboers egenomsorgsevne, ressourcer og formåen på det tidspunkt, hvor sygeplejen skal ydes. Sygeplejen ydes ud fra recovery tankegangen. Brugerens/beboerens egenomsorgsevne er afhængig af sindstilstand, ressourcer, krise eller andet, som påvirker evnen til at tage vare på sig selv. Sygeplejeopgaver knyttet til brugernes/beboernes psykiatriske lidelser kan være skærmning, containing, realitetsorientering, medicinsk behandling, samtale og indlæggelse samt undervisning i andre mestringsstrategier, som bruger/beboer kan anvende til at komme sig (recovery). Som beskrevet i afsnittet centrale kliniske problemstillinger er der mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter. Sygeplejeopgaverne tager udgangspunkt i brugerens/beboerens handleplan, delhandleplan og fokusområderne i disse. Typiske patientforløb/borgerforløb Målet for opholdet i botilbuddet er en afklaring i forhold til fremtidig boform og støttebehov. Opholdet kan variere meget tidsmæssigt fra beboer til beboer. Nogle beboere et tilknyttet i flere år. Den overordnede indsats for botilbuddet er psykosocial rehabilitering med støtte til den enkelte beboers recoveryproces. Omdrejningspunktet for arbejdet er relationsarbejde, samvær og fælles aktiviteter. Der er udarbejdet en handleplan for forløbet, hvor beboerens ønsker og drømme vil være omdrejningspunktet. Samarbejdet i huset er organiseret i 3 teams med 6 beboere og 4-5 medarbejdere i hvert team. Det tilstræbes, at der hver dag er mindst 3 medarbejdere på arbejde indtil kl. 19. Disse udgør det daglige team. Side 3 af 7
Medarbejderne arbejder efter decentralt planlagte arbejdstider, og det meste af arbejdstiden planlægges efter beboernes behov og personalets egne ønsker. Der er medarbejdere på arbejde hele døgnet, fordelt på dag-, aften- og døgnarbejdere. Døgnarbejderne sover i en anden bygning fra 23.00 til 7.00, men kan tilkaldes af beboerne ved behov. Sygeplejemetoder Brugeren skal som udgangspunkt for tilknytning til have udarbejdet en handleplan, hvor der arbejdes med generelle og specifikke mål for forløbet. Rehabiliteringstilbuddet udformes på baggrund af den enkelte borgers/beboers mål. Det er derfor vigtigt at medarbejderen har en god relation til brugeren, således at de i fællesskab kan skabe de bedste betingelser og lægge planer for rehabiliteringsindsatsen i forhold til beboerens recoveryproces på såvel kort som lang sigt. Relationsopbygning, observationer, kommunikation, anvendelse af sygeplejeprocessen er centrale i samarbejdsprocessen. Refleksioner over borgerens situation, samarbejdsprocessen og handleplaner gennemføres med borgeren/beboeren. Planerne nedskrives og de faglige observationer og refleksioner drøftes på teammøder. Den daglige sparring med personalet og eventuel med beboeren selv betyder, at der hele tiden er fagligt fokus på rehabiliteringsindsatsen og på brugerens recoveryproces. Recovery er en proces, hvor borger overvinder eller lærer at leve med sin sindslidelse og eventuelle psykosociale funktionsnedsættelser. Recoveryprocessen er forskellig fra person til person og kan derfor være sammensat af forskellige elementer og forskellige forløb. Processen indebærer, at den enkelte beboer arbejder med de fokusområder, som er relevante for beboeren i forhold til sindslidelsen og som er samstemt med den enkeltes psykosociale ressourcer. Rehabiliteringsindsats gør, at beboeren får mulighed for over tid at udvikle ny mening og formål med livet. Medarbejderens rehabiliteringsindsats tager udgangspunkt i faglige, personlige og professionelle holdninger, følelser, mål og roller. Disse sættes i spil i samarbejdet med beboeren i dennes recoveryproces. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder s fokusområder for 2013 er: - Implementering af tilgangen Åben dialog. Som del af dette fokusområde anvendes åben dialog i forhold til netværkssamtaler med pårørende og eksterne samarbejdspartnere. I løbet af 2013 gennemføres en undersøgelse omkring effekten af åben dialog. - Specialisering i rehabilitering af mennesker, der har en dobbeltdiagnose. Med dette fokusområde arbejdes Side 4 af 7
der med motivation og med at implementere bl.a. bedre liv -kurser for beboerne. Ligeledes er der fokus på denne gruppe beboeres inklusion såvel i botilbuddet som eksternt. - Der er særligt fokus på fællesmøderne. Her ses der på. Hvordan møderne kan gennemføres, så de giver beboerne mening og dermed lyst til at deltage. Der arbejdes med at skabe rammer, hvori beboerne fysisk kan være til stede og magter at udtale sig. - Der arbejdes kontinuerligt med botilbuddets værdier, som er eget hjem kultur, åbenhed, direkte og ærlig kommunikation, mening og håb, ligeværd samt leg og glæde. Disse værdier er omdrejningspunkt for alle aktiviteter i botilbuddet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ca. 14 dage før start på de t kliniske undervisningsforløb vil du modtage et velkomstbrev med mødetider og plan for de første 14 dage. De første 2 uger af den kliniske studieperiode vil du primært få arbejdstider sammen med din vejleder, hvor et fast introduktionsprogram vil blive gennemgået. I denne periode vil du få mulighed for at iagttage kulturen, og du kan måske allerede i denne periode få en fornemmelse af, hvad der skal være fokus på i tiden efter introduktionsperioden. Du vil i løbet af de første dage begynde at skabe relationer med brugerne gennem aktiviteter, samtaler eller blot ved at være til stede og iagttage, hvad der sker. Du vil efterhånden få selvstændige opgaver, og alle medarbejdere i er meget interesserede i at give sparring og vejlede. Der er løbende mulighed for vejledning/sparring med forskellige faggrupper. Du har dog selv ansvar for at få spurgt efter faglig vejledning, da medarbejderen ikke kan vide, hvad du eventuelt har brug for. Den ugentlige tid i klinisk undervisning er 30 timer. Timerne planlægger du selv, men det sker efter aftale med klinisk vejleder og ud fra det aktuelle læringsfokus og læringsmuligheder. De kliniske studier kan planlægges såvel om dagen som om aftenen. I løbet af den første uge gennemføres en planlægningssamtale, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares. Under dette møde præsenterer du dit udkast til individuel klinisk studieplan. Denne gennemgås og i samarbejde med vejlederen tilrettes studieplanen og sendes til kommentering hos den tilknyttede underviser. De individuelle kliniske studieplan evalueres og justeres løbende under hele den kliniske studieperiode. Under de kliniske studier afholdes der ugentlige evaluerings- og vejledningssamtaler med din kliniske vejleder, hvor I blandt andet evaluerer og justerer den individuelle kliniske studieplan. Side 5 af 7
Under de kliniske studier skal du udarbejde fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet jævnfør modulbeskrivelsen for Modul 8. Nærmere beskrivelse af denne aktivitet får du af den kliniske vejleder i introduktionsperioden. Det anbefales at de arbejder med beboerforløb, beboerfortælling og sygdomsforløb jævnfør kriterier i eportfolio Du skal i studieperioden selv planlæge seminar og deltage i medstuderendes seminarer. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen udarbejder tidsplan for seminar. Ved afslutningen af studieperioden evalueres forløbet som helhed. Du skal i denne sammenhæng skriftligt have udfyldt sygeplejeuddannelsens evaluering Forventninger til den studerende Forventninger til dig som studerende: - at du er opsøgende og selvreflekterende i forhold til faglige dilemmaer - at du inden start på de kliniske studier har sat dig ind modulbeskrivelsen for Modul 8, den generelle kliniske studieplan og læst Kragelunds værdigrundlag på vores hjemmeside - at du er undrende, opsøgende, undersøgende og bevidst om ansvaret for egen læring. Det vil sige, at du er opsøgende i forhold til læringsmulighederne i botilbuddet - at du er åben for refleksion og faglig vejledning - at du tør udfordre dine grænser, kommunikation og faglige tiltag for at få en dybere kontakt til brugerne og større forståelse for egne personlige, faglige og professionelle handlinger - at du fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger, observationer og refleksioner på møderne i eget team - at du er velforberedt til planlægningsmøde, vejledningssamtaler og afslutningssamtale - at du deltager i botilbuddets tværfaglige studiegruppe sammen med vores pædagogstuderende og social og sundhedsassistentelev. I denne gruppe har du blandt andet mulighed for at fremlægge dine studieopgaver for andre studerende og reflektere over disse i fælles fagligt forum. Der er planlagt tid til deltagelse i studiegruppen Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske fra 1984. Har siden arbejdet i psykiatri, henholdsvis hospitalspsykiatri og socialpsykiatri. Er uddannet klinisk vejleder i 2010 og har fungeret som vejleder siden. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten får du, når du kommer i klinisk undervisning. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som du dokumenterer i eportfolio. Side 6 af 7
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende. - Udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan - Arbejde med eportfolio - Være forberedt skriftligt og mundtligt til planlægningssamtalen og afslutningssamtalen - Være ansvarlig for afholdelse af vejledningssamtaler, herunder være skriftligt og mundtligt forberedt samt deltage aktivt. Forberedelse og aktivitet kan være i form af situationsbeskrivelser, beskrivelser af oplevelser og kommunikationsrapporter - Deltage i læringsdage og eventuelt efter aftale i medarbejdermøder - Vælge at arbejde med beboerfortælling, sygdoms- og beboerforløb - Evt. at fremlægge beboerforløb for andre medstuderende som udviklingstiltag for fælles læringsrum - Gennemføre eget, og deltage i medstuderendes seminar - Gennemføre fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet jævnfør lokale retningslinier - Deltage i udvalgte sygeplejefaglige opgaver der er karakteristiske eller centrale for den socialpsykiatriske sygepleje med særlig fokus på hovedområderne for Modul 8 - Reflektere over egne reaktioner i forhold til beboere/ pårørende, netværk og samarbejdspartnere - Have fokus på Kragelunds kultur, herunder at inddrage beboerne i størst mulig omfang - Være åben, ærlig og direkte i kommunikationen og acceptere princippet om, at "vejen bliver til mens vi går" - Deltage aktivt i dagligdagen i huset såvel planlagt som spontant - Være opsøgende i forhold til det tværfaglige samarbejde og samarbejde med pårørende - Indskrive selvvalgt litteratur i eportfolio senest 1 uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af:. Pia Gammelby 06.11.2012 Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2012 Side 7 af 7